Cirkulære om protokollat 4 for kommunikations- og rekrutteringsrådgivere til aftale om nyt lønsystem af 22. marts 2019 mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark
Statutory Text (5 Articles)
Cirkulære om protokollat 4 for kommunikations- og rekrutteringsrådgivere til aftale om nyt lønsystem af 22. marts 2019 mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark
Generelle bemærkninger
1.
Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark har den 5. april 2019 underskrevet nedenstående Protokollat 2 for kommunikations- og rekrutteringsrådgivere til aftale om nyt lønsystem af 22. marts 2019.
2.
Aftalen har virkning fra den 1. april 2018 for kommunikations- og rekrutteringsrådgivere på lederniveau.
¬
Ikrafttræden
Cirkulæret har virkning fra den 1. april 2018.
Forsvarsministeriets Personalestyrelse, den 20. august 2019
Nikolaj Hjerting
Bilag
Protokollat 4
for kommunikations- og rekrutteringsrådgivere
til aftale om nyt lønsystem af 22. marts 2019 mellem
Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark
§ 1.
Dækningsområde
Dette protokollat omfatter alle tjenestemands-, tjenestemandslignende og overenskomstansatte kommunikations- og rekrutteringsrådgivere i Hjemmeværnet.
Stk. 2.
Alle beløb i protokollatet er angivet i årligt grundbeløb, niveau 31. marts 2012.
§ 2.
Basisløn
Basislønnen for kommunikations- og rekrutteringsrådgivere med mindre end 2 års anciennitetsgivende beskæftigelse som kommunikations- og rekrutteringsrådgivere udgør på årsbasis kr. 344.310.
Stk. 2.
Basislønnen for kommunikations- og rekrutteringsrådgivere med mere end 2 års anciennitetsgivende beskæftigelse som kommunikations- og rekrutteringsrådgivere udgør på årsbasis kr. 384.023.
Stk. 3 Den anciennitetsgivende beskæftigelse som kommunikations- og rekrutteringsrådgivere regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder.
§ 3.
Fleksibilitets- og rådighedstillæg
Til kommunikations- og rekrutteringsrådgivere ydes et pensionsgivende fleksibilitets- og rådighedstillæg.
Tillægget udgør følgende årlige grundbeløb
Stk. 2.
Fleksibilitets- og rådighedstillægget dækker forpligtelsen til, uden for daglig arbejdstid, via tjenstlige elektroniske medier, at stå til rådighed for arbejdsgiver, medlemmer af Hjemmeværnet eller pressen i forbindelse med ikke-planlagte opkald/opgaver.
Denne forpligtelse omfatter ikke godkendte ferieperioder.
Stk. 3.
Tillægget dækker endvidere varierende beredskabsmæssige ændringer ved enheden, hvor der ikke sker indgreb eller indskrænkninger i den ansattes bevægelses- og handlefrihed, herunder et skærpet krav om fremmøde ved tilkald.
§ 4.
Arbejdstid
Arbejdstiden opgøres ved kalenderårets udløb.
Et evt.
merarbejde afspadseres i det efterfølgende kvartal i forholdet 1:1.
Hvis der ved dette kvartals afslutning henstår ikke afviklet merarbejde, følges reglerne i Tjenestemændenes Arbejdstidsaftale om honorering af merarbejde, konvertering til opsparingsdage eller evt.
aftale om opsparing af frihed (Fridøgnsbank).
Stk. 2 .
Arbejdstiden opgøres endvidere ved stillingsskifte.
INTOPS betragtes i denne sammenhæng som stillingsskifte.
Et evt.
merarbejde ved stillingsskifte godtgøres i henhold til stk. 1.
§ 5.
Pension
Til overenskomstansatte kommunikations- og rekrutteringsrådgivere indbetaler ansættelsesmyndigheden et samlet pensionsbidrag på 16,8 %, hvoraf 1/3 anses for den ansattes eget bidrag, af følgende løndele
§ 6.
Opsigelse af andre aftaler
Dette protokollat erstatter protokollat 4 af 5. marts 2014 til aftale af 5. marts 2014 mellem Forsvarets Personeltjeneste og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om nyt lønsystem for officerer på det militære lederniveau, kadetter og elever, beredskabsofficerer på lederniveau, auditørfuldmægtige samt kommunikations- og rekrutteringsrådgivere.
§ 7 .
Ikrafttræden
Protokollatet træder i kraft pr. 1. april 2018, og kan af begge parter opsiges med 3 måneders varsel, dog tidligst pr. 31. marts 2021.
Ballerup, den 5. april 2019
Anciennitet år
kr. pr. år
1 - 4
21.400
5 - 8
34.100
9 - 13
44.600
14 (+)
55.000
-
Basisløn.
-
Fleksibilitets- og rådighedstillæg.
-
Funktions- og kvalifikationstillæg, såfremt de er aftalt pensionsgivende jf. § 3 i aftale af 22. marts 2019 mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om nyt lønsystem.
-
Udligningstillæg, jf. § 10 i aftale af 22. marts 2019 mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen af Officerer i Danmark om nyt lønsystem.
For
Hovedorganisationen af
Officerer i Danmark
For
Forsvarsministeriets Personalestyrelse
E.b.
Niels Tønning
Formand
Jan Villumsen
Kontorchef