Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til målrettet støtte til forældre, hvis barn eller ung er anbragt

Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til målrettet støtte til forældre, hvis barn eller ung er anbragt

Ansøgningsfrist den 30. oktober kl.

12:00

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 Indledning

2 Ansøgningspuljens formål

3 Ansøgerkreds

4 Målgruppe

5 Baggrund for ansøgningspuljen

6 Forventede resultater

7 Indhold i projektet

7.1 Beskrivelse af indsatsen

7.2 Modning af de obligatoriske elementer

7.3 Understøttelse

7.3.1 Processtøtte og tværkommunale aktiviteter

7.3.2 Evaluering

7.4 Midler

7.5 Tidsplan for projektet

8 Projektperiode

9 Tildelingskriterier og vurdering

10 Tilskudsberettigede udgifter

11 Ikke tilskudsberettigede udgifter (BKG § 14)

12 Udarbejdelse af budget (BKG § 9)

13 Ansøgningsfrist og -procedure

14 Statsstøtte

15 Bilagsoversigt

1 Indledning

Som led i satspuljeaftalen for 2019 blev der afsat i alt 11 mio. kr. til en ansøgningspulje til målrettet støtte til forældre, hvis barn eller ung er anbragt.

Midlerne er afsat i finansloven for 2019 på § 15.26.21.10.

2 Ansøgningspuljens formål

Ansøgningspuljens formål er at understøtte arbejdet med at forbedre forældrekompetencer, hos forældre til anbragte børn og unge.

Dette kan eksempelvis ske ved at styrke forældrenes evne til at udfylde forældrerollen og være positive medspillere i forhold til at forbedre deres barns udvikling.

Derved skal indsatsen bidrage til at sikre trivsel og stabilitet hos anbragte børn og unge og deres forældre og derigennem sikre mere stabile anbringelser og en eventuel tidligere hjemgivelse til forældrene, hvis det vurderes hensigtsmæssigt.

I ansøgningspuljen modnes konkrete indsatser målrettet støtte til forældre til anbragte børn og unge med afsæt i en faglig ramme for lovende praksis på området.

3 Ansøgerkreds

Ansøgningspuljens ansøgerkreds er kommuner.

Det forventes, at ca. 3-4 kommuner vil modtage støtte fra ansøgningspuljen.

Kommuner kan ansøge, uanset om de i forvejen arbejder med de obligatoriske elementer i indsatsen.

Det forventes dog, at alle projektkommuner arbejder med alle obligatoriske elementer i indsatsen i projektperioden.

4 Målgruppe

Ansøgningspuljens målgruppe er forældre til børn og unge i aldersgruppen 0-18 år, som er anbragt i plejefamilie eller på døgninstitution/opholdssted af primært sociale årsager.

Forældre til anbragte børn og unge, der som den primære årsag er anbragt som følge af funktionsnedsættelse, er ikke omfattet af målgruppen.

Forældre til børn og unge, hvor barnets eller den unges fysiske eller kognitive funktionsevne er den primære årsag til anbringelsen, er således ikke en del af målgruppen.

Med forældre menes såvel biologiske forældre samt andre voksne, der udfylder en forældrelignende rolle i barnets eller den unges liv.

De voksne skal dog udfylde en de facto forældrerolle, og målgruppen inkluderer således ikke øvrige personer fra barnets/den unges familie og netværk såsom bedsteforældre mv.

5 Baggrund for ansøgningspuljen

I satspuljeaftalen for 2019-2022 blev der afsat midler til et nyt Udviklings- og investeringsprogram på børne- og ungeområdet (BUIP).

BUIP’en har til formål at understøtte en mere vidensbaseret og effektfuld socialpolitik med afsæt i indsatser, som efterspørges i kommunerne, og at udvikle metoder og indsatser ud fra Social- og Indenrigsministeriets Strategi for udvikling af sociale indsatser (SUSI).

Der er afsat midler til fire projekter under BUIP’en.

Denne ansøgningspulje omhandler det ene af disse initiativer;

Målrettet støtte til forældre, hvis barn eller ung er anbragt.

Initiativet består af screening og modning af en indsats, som har fokus på støtte til forældre, hvis barn eller ung er anbragt uden for hjemmet.

Forældre spiller en helt central rolle for børns og unges opvækst, trivsel og grundlæggende udvikling.

Det gælder også for børn og unge, som er anbragt uden for hjemmet, hvor en stor andel bevarer kontakten til deres forældre, selvom de kan have oplevet omsorgssvigt.

Forskning og erfaringer fra kommuner og plejefamilier peger i den forbindelse på forældrene som afgørende for, at en anbringelse lykkes.

Den rigtige understøttelse af forældrenes ressourcer, tilknytning og inddragelse i deres børns liv kan bidrage til styrkede forældrekompetencer såvel som mere stabile og kortere anbringelsesforløb.

Imidlertid viser undersøgelser, at forældre til anbragte børn og unge ofte nærer stor mistillid til kommunen og oplever manglende inddragelse og støtte i forbindelse med anbringelsen.

Dette kan resultere i mangelfuld opbakning til eller egentlig modarbejdelse af anbringelsen og kan samtidig medvirke til at skabe usikkerhed om deres forældrerolle og identitet.

Målrettet støtte til forældre, hvis barn eller ung er anbragt, vil være til gavn for både barnet/den unge og familien som helhed.

6 Forventede resultater

Det forventes, at der inden for projektperioden ses lovende resultater i forhold til de kortsigtede mål nedenfor, hvorimod målene på mellemlang og lang sigt ligger uden for projektperioden.

De forventede resultater på kort sigt er, at

• Forældrene vurderer, at de har opnået forbedrede forældrekompetencer i forhold til at skabe stabilitet i samvær og kontakt med deres barn.

• Forældrene vurderer, at samarbejdet med plejefamilien, kommunen og/eller anbringelsesstedet er forbedret.

• De anbragte børn og unge oplever øget ro og stabilitet i relationen med deres forældre.

• De anbragte børn og unge oplever en forbedring i deres generelle psykiske trivsel.

De forventede resultater på mellemlang sigt er, at

• De anbragte børn og unge oplever et mere stabilt anbringelsesforløb.

• Der sker færre sammenbrud i anbringelser.

• De anbragte børn og unge hjemgives, hvor det vurderes hensigtsmæssigt.

7 Indhold i projektet

7.1 Beskrivelse af indsatsen

PricewaterhouseCoopers (PwC) samt VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE) har for Socialstyrelsen foretaget en indledende screening af relevant viden fra udlandet og Danmark såvel som konkrete indsatser og lovende praksis i kommunerne, herunder på døgninstitutioner, som er målrettet støtte til biologiske forældre under anbringelsen.

I screeningen er der også indgået erfaringer fra forældre til anbragte børn via drøftelser med forældre og udvalgte forældreforeninger.

På baggrund af screeningen er der udvalgt en indsats, som videreudvikles, pilotafprøves og dokumenteres.

Selve indsatsen består af seks obligatoriske elementer, som er baseret på en tilgang om, at forældrene har ressourcer, som kan sættes i spil, og at en forandring er mulig.

Det kræver et fokuseret og individuelt tilpasset forløb, hvor der arbejdes handlingsanvisende og konkret med at styrke forældrekompetencerne.

Der sættes få, konkrete mål for forløbet med udgangspunkt i forældrenes egen motivation, og der arbejdes hen imod, at forældrene kan varetage et større ansvar for deres børn, og at mindre indgribende foranstaltninger kan sættes i værk.

Samtidig arbejdes der frem imod, at forældrenes samarbejde med såvel anbringelsessted som den kommunale myndighed styrkes.

Indsatsen går derfor på tværs af myndighedssagsbehandlere, fagpersoner på anbringelsessteder og fagpersoner, der arbejder med at støtte forældrene og styrke deres kompetencer.

De seks obligatoriske elementer i indsatsen, som projektkommunerne vil være forpligtede til at arbejde med, er kort beskrevet herunder

• Ressourcefokuseret: Anerkend og arbejd aktivt med forældrenes ressourcer ved at møde forældrene med respekt og en undersøgende tilgang.

• Kriseinformeret: Anerkend og ager ud fra, at anbringelsen kan opleves som en krise for forældrene og tilbyd den relevante støtte.

• Midlertidig foranstaltning: Anse anbringelsen som startpunkt for familiens udvikling og ikke som en endelig løsning på udfordringer og problemer i fortiden

• Målrettet og individuelt tilpasset: Formuler operationaliserede mål for indsatsen og følg hyppigt op på forældrenes progression.

Sammensæt og tilpas indsatsen, så den er fleksibel over for forældrenes ønsker, behov og forudsætninger

• Handlingsanvisende: Støt forældrene i deres relation til barnet/den unge ved at være konkret, situationsspecifik og handlingsanvisende.

• Samarbejdsorienteret: Skab et stærkt samarbejde mellem de tre parter omkring barnet/den unge (forældre, myndighed og udfører)

OBS: se bilaget: ”Indsatsbeskrivelse for målrettet støtte til forældre, hvis barn eller ung er anbragt” for en nærmere beskrivelse af de seks obligatoriske elementer.

7.2 Modning af de obligatoriske elementer

Projektkommunerne indgår i et tæt samarbejde med Socialstyrelsen og PwC/VIVE om udviklingen af indsatsen.

De centrale mål med modningen er, at de udvalgte obligatoriske elementer bliver succesfuldt konkretiseret, tilpasset og implementeret.

De kommuner, der deltager i modningen af indsatsen, skal være klar til at være innovative og nytænkende, idet den endelige indsats udvikles undervejs.

Arbejdet med nogle af de obligatoriske elementer vil i forvejen være velkendt og give anledning til mindre justeringer i praksis, mens andre vil kræve, at der tænkes nyt i forhold til ledelse, organisering og arbejdsgange i praksis.

Modningen vil bestå af henholdsvis en forberedelsesfase og en implementeringsfase.

Formålet med forberedelsesfasen er, at kommunerne i samarbejde konkretiserer og forfiner indsatsen, så den kan implementeres i praksis.

Det kræver en række overvejelser, beslutninger og handlinger, og derfor forventes det, at forberedelsesperioden vil kunne vare op til et år afhængigt af kommunens udgangspunkt i forhold til at implementere indsatsen.

Kommuner, som er klar til det, overgår til implementeringsfasen tidligere.

I implementeringsfasen er det bl.a. vigtigt løbende at monitorere og tilpasse indsatsen samt at følge op på implementeringen af de centrale elementer, som er fælles for kommunerne.

Socialstyrelsen og PwC/VIVE vil afholde både fælles og lokale workshops og læringsseminarer i løbet af implementeringsfasen med det formål at kvalificere den indsats på baggrund af kommunernes erfaringer.

7.3 Understøttelse

PwC/VIVE vil yde processtøtte og evaluere projektkommunernes arbejde med at implementere og modne indsatsen.

PwC/VIVE vil i projektperioden være ansvarlig for at sikre vidensdeling på tværs af projektkommunerne og for løbende at revidere indsatsbeskrivelsen.

I det følgende vil det blive nærmere beskrevet, hvilke aktiviteter projektkommunerne forventes at deltage i undervejs i udviklingen og evalueringen af indsatsen.

7.3.1 Processtøtte og tværkommunale aktiviteter

Formålet med processtøtten er at sikre en god implementerings- og modningsproces i den enkelte kommune og bidrage til, at kommunerne får udviklet, tilpasset og kvalificeret én samlet indsats på tværs af alle projektkommunerne.

Det er essentielt for denne ansøgningspulje, at de deltagende kommuner skal være forberedt på at investere tid og ressourcer i at være medudviklere af indsatsen.

Kommunen skal desuden være indforstået med, at der i det samlede projekt træffes fælles beslutninger om, hvordan man i den enkelte projektkommune skal arbejde med indsatsen.

Den enkelte projektkommune skal således være parat til at arbejde tæt og forpligtende sammen med de øvrige projektkommuner, PwC/VIVE og Socialstyrelsen med henblik på at modne indsatsen.

Som led i processtøtten kan projektkommunerne forvente at skulle deltage i eksempelvis lokale opstartsmøder med PwC/VIVE med henblik på at kortlægge kommunens eksisterende tilbud til målgruppen.

Desuden vil der være løbende statusmøder og både lokale og tværkommunale workshops med henblik på at understøtte implementering og tilpasning af indsatsen på tværs af kommunerne.

Ligesom projektkommunerne skal forvente relevant kompetenceudvikling af medarbejdere i forhold til at arbejde ressourcefokuseret.

Det er endnu ikke afklaret, om kompetenceudviklingen vil foregå lokalt eller på tværs af projektkommuner.

7.3.2 Evaluering

PwC/VIVE vil også få til opgave at evaluere indsatsen på tværs af projektkommunerne.

Det overordnede formål med evalueringen er at bidrage til en tværgående national vidensudvikling til gavn for danske kommuner, herunder skal evalueringen bidrage med viden om implementering, resultater og omkostninger forbundet med indsatsen.

Evalueringen vil primært være formativ med henblik på at understøtte læring og den fortløbende udvikling og tilpasning af indsatsen.

Den afsluttende evalueringsrapport vil dog også indeholde en summativ vurdering af indsatsens potentiale baseret på de foreløbige resultater, implementeringserfaringer og den økonomiske evaluering.

Projektkommunerne skal bidrage til evalueringen af indsatsens implementering, resultater og økonomi, og de kan bl.a. forvente at skulle bidrage i form af

- Monitorering og dokumentation af implementeringen

- Målinger af resultater for borgere

- Dokumentation og målinger af resultater på organisatorisk niveau

- Indsamling af data for indsatsens omkostninger

- Deltagelse i interviews eller casebesøg af ekstern evaluator

- Indgåelse af databehandleraftale med leverandør i overensstemmelse med gældende regler

- Mulighed for kompetenceudvikling i SØM (Den Socialøkonomiske Investeringsmodel)

7.4 Midler

Der kan søges om midler fra ansøgningspuljen til aktiviteter forbundet med modningen af indsatsen målrettet forældre til anbragte børn og unge, herunder udgifter til kompetenceudvikling, deltagelse i udviklingsaktiviteter, projektledelse, dokumentation af indsatsen mv.

For en nærmere beskrivelse af tilskudsberettigede udgifter se vejledningens afsnit 10 og 11.

7.5 Tidsplan for projektet

8 Projektperiode

Midlerne anvendes i perioden 1. januar 2020 til 31. december 2022.

9 Tildelingskriterier og vurdering

Ansøgningen vurderes på baggrund af, om tildelingskriterierne er opfyldt, og om der er sammenhæng mellem disse, jf. tabel 1.

De enkelte vurderingsområder uddybes nedenfor efter den skematiske oversigt.

Tabel 1: Vurdering og tildelingskriterier

Når ansøgningsskemaet udfyldes, skal ansøger beskrive nedenstående

Ad 1) Formål og målgruppe

Det vil blive vurderet, om projektets formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens formål og målgruppe.

Til brug for vurderingen skal det beskrives, hvordan projektet har til formål , at understøtte arbejdet med at forbedre forældrekompetencer hos forældre til anbragte børn og unge.

Dette kan eksempelvis ske ved at styrke forældrenes evne til at udfylde forældrerollen og være positive medspillere i forhold til at forbedre deres barns udvikling.

Derved skal indsatsen bidrage til at sikre trivsel og stabilitet hos anbragte børn og unge og deres forældre og derigennem sikre mere stabile anbringelser og en eventuel tidligere hjemgivelse til forældrene, hvis det vurderes hensigtsmæssigt.

Det er vigtigt, at det sandsynliggøres, at projektet medvirker til at fremme ansøgningspuljens formål.

Projektets målgruppe skal beskrives kort og præcist.

Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger

• Hvem indgår i målgruppen?

Det skal beskrives, hvad der kendetegner de forældre, som indgår i målgruppen.

• Hvor mange forældre fra målgruppen forventes at deltage i projektet?

Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange der indgår i projektet.

• Hvordan vil antal deltagere fra målgruppen i projektet blive opgjort?

Det skal beskrives, hvordan antallet af deltagere optælles.

• Det skal overvejes, om der er særlige kønsmæssige, aldersmæssige, handicap, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for i projektet.

I så fald skal det beskrives.

Ad 2) Indsatsen

Kommunen skal modne en konkret indsats målrettet støtte til forældre til anbragte børn og unge med afsæt i den faglige ramme for lovende praksis på området samt den lokale kommunale indsats.

Modningen skal tage afsæt i indsatsen, som er beskrevet i vejledningens afsnit 7.1 og bilaget Indsatsbeskrivelse for målrettet støtte til forældre, hvis barn eller ung er anbragt.

Til brug for vurderingen skal kommunen beskrive sine overvejelser i forhold til at arbejde med de seks obligatoriske elementer i indsatsen.

Kommunen skal tilkendegive i ansøgningen, at der er tale om støttetilbud, der ligger inden for viften af foranstaltninger efter serviceloven.

Efter serviceloven kan der blandt andet ydes rådgivning, behandling eller praktisk og pædagogisk støtte med fokus på at styrke forældrenes evne til at udfylde forældrerollen og være positive medspillere i forhold til at forbedre deres barns udvikling.

Det kan f.eks. være støtte til at overholde samværsaftale og styrke anden kontakt med og understøttelse af barnet/den unge eller decideret familiebehandling eller forældreprogrammer, der mere grundlæggende skal styrke forældrekompetencerne.

Kommunen skal redegøre for, hvordan indsatsen bygger på den eksisterende indsats i kommunen, herunder beskrive de eksisterende relevante tilbud kommunen har til målgruppen indenfor rammerne af serviceloven, og hvilke udfordringer i den eksisterende indsats, der imødegås.

Ad 3) Organisering

Det vil blive vurderet, om ansøgningspuljens organisatoriske krav er opfyldt.

Til brug for vurderingen skal kommunen beskrive projektets organisering, som skal være i overensstemmelse med den faglige ramme for lovende praksis på området, som er beskrevet i de seks obligatoriske elementer.

Det kan blandt andet beskrives, hvor projektet placeres på afdelingsniveau, hvordan indsatsen planlægges implementeret, herunder konkrete overvejelser om opstartsfasen, hvilke medarbejdere der forventes at arbejde med indsatsen, herunder antallet af medarbejdere og deres faglige baggrund samt rolle- og opgavefordeling.

Kommunen skal beskrive, hvordan ledelsen løbende vil følge og bidrage til modningen af indsatsen i pro-jektperioden.

Til brug for vurderingen skal det herunder beskrives, hvordan projektet forankres ledelsesmæssigt i kommunen f.eks. hvilke ledelseslag, deres organisatoriske placering, og hvem der har det overordnede ansvar.

Kommunen skal endvidere tilkendegive i ansøgningen, at

o Kommunen forpligter sig på, at modningen af indsatsen sker i et tæt samarbejde med ekstern leverandør og Socialstyrelsen.

o Kommune forpligter sig på at indgå i dokumentation og evaluering af initiativet sammen med evaluator.

Se hertil vejledningens afsnit 7.3. om understøttelse.

Ad 4) Forankring

Det vil blive vurderet, hvorvidt ansøger har beskrevet en realistisk plan for forankring efter tilskudsperiodens ophør.

Til brug for vurderingen skal kommunen gøre sig overvejelser om, hvordan projektet kan videreføres efter tilskudsperiodens udløb.

Ad 5) Budget

Det vil blive vurderet, hvorvidt der er sammenhæng mellem de beskrevne aktiviteter, organiseringen og de udgiftstyper, som fremgår af budgettet.

Der skal ved ansøgning indsendes et vejledende budget for projektet.

Da budgettet ved ansøgning er vejledende, skal udgifterne ikke fordeles på måneder.

Det er alene det samlede beløb for hele projektperioden, der skal angives.

Udgifterne skal dog fortsat specificeres ud på de konkrete aktiviteter/poster i projektet.

Budgettet skal indtastes i Excel-dokumentet ”Budgetskema 1”, som ligger på ansøgningspuljens side på Tilskudsportalen.

Ansøgningen udfyldes ved at logge ind på Tilskudsportalen.

Ansøgningen udfyldes i et elektronisk ansøgningsskema, og Budgetskema 1 vedhæftes ansøgningen.

Når det elektroniske ansøg-ningsskema er udfyldt, skal der udfyldes et elektronisk budgetskema (Budgetskema 2).

Her indtastes alene det samlede ansøgte beløb fra Budgetskema 1.

Kommuner, som modtager støtte fra ansøgningspuljen, skal eftersende et revideret budget, som er fordelt månedsvis, når indsatsen er kvalificeret i samarbejde med den eksterne leverandør.

Det vil være muligt at flytte på poster i det reviderede budget, men det vil ikke være muligt at udvide budgettet.

I det reviderede budget skal udgiftsposterne fordeles på måneder.

Når det reviderede budget er godkendt af Socialstyrelsen, vil det danne basis for de månedlige udbetalinger.

Budgettet må kun indeholde tilskudsberettigede og nødvendige udgifter, som direkte kan henføres til det konkrete projekts gennemførsel.

Der må således ikke budgetteres med udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, eller udgifter, der ikke kan gives tilskud til.

Kommunerne skal i forbindelse med modningen af indsatsen forvente, at der skal afsættes midler i budgettet til kompetenceudvikling af de deltagende medarbejdere i forhold til at arbejde ressourcefokuseret.

Det forventes, at midlerne til kompetenceudvikling vil udgøre ca. 10 pct. af det samlede ansøgningsbudget.

Det vil i starten af projektforløbet blive nærmere afklaret, om der er basis for at tilrettelægge fælles kompetenceudvikling for de deltagende kommuner.

Læs mere om krav til budgettet m.m. i vejledningens afsnit 10-12.

10 Tilskudsberettigede udgifter

Ansøger skal udvise sparsommelighed ved fastlæggelse af niveauerne i budgetposterne.

Projektets udgifter skal anføres under specifikke budgetposter i budgettet.

Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede i forhold til tilskud fra ansøgningspuljen

1.

Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet.

Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time.

Lønudgifter må ikke inkluderes under andre budgetposter.

Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i overenskomster for arbejdet på området.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til de relevante fagforeninger.

Hvis området ikke er dækket af en overenskomst, må lønniveauet ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for lignende arbejde.

2.

Udgifter til honorarer til konsulenter.

3.

Udgifter til revisor.

4.

Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer.

5.

Udgifter til transport i egen bil.

Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser.

Udgifterne skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km.

6.

Udgifter til offentlig transport.

7.

Udgifter til aktiviteter forbundet med modningen af indsatsen, herunder udgifter til metodespecifik kompetenceudvikling, deltagelse i udviklingsaktiviteter og dokumentation af indsatsen.

8.

Udgifter til formidling.

9.

Udgifter til lokaler samt forplejning f.eks. i forbindelse med læringsworkshop.

10.

Udgifter til kontorhold (f.eks. mindre kontorartikler, porto mv.)

11.

Udgifter til mindre materielanskaffelser indtil 50.000 kr. pr. projektår (f.eks. indkøb af udstyr, køk-kenmaskiner eller andet inventar).

Såfremt der søges om tilskud til materielanskaffelser, skal formålet med anskaffelsen fremgå af ansøgningen eller i en note til budgettet.

11 Ikke tilskudsberettigede udgifter (BKG § 14)

Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen

1.

Materielanskaffelser for over 50.000 kr. pr. projektår.

2.

Køb af fast ejendom.

3.

Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering).

4.

Dækning af underskud eller anden gæld.

5.

Støtte til enkeltpersoners underhold.

6.

Aktiviteter, der fuldt ud er finansieret fra anden side.

7.

Generelle uddannelses- og kursusaktiviteter for frivillige

8.

Aktiviteter eller tilsvarende til personer uden lovligt ophold.

9.

Projekter forankret i udlandet samt Grønland og Færøerne.

12 Udarbejdelse af budget (BKG § 9)

Budgettet skal være realistisk, sparsommeligt og leve op til de krav, der er til udgiftstyper og niveauer.

Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter i forhold til det ansøgte projekt.

Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet

• Projektets titel

• Ansøgers identifikation (CVR-nummer) Ansøgers navn og adresse

Krav til budgettet

Udgifter skal specificeres i budgettet.

Udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter som overhead, administrationsbidrag og diverse.

Der kan ikke budgetteres med uforudsete udgifter.

Det skal også være udgifter, som afholdes, når der er modtaget tilskud.

Kun i særlige tilfælde kan der ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis udgifterne har en klar tilknytning til projektet.

Periodiserede budgetter

Følgende bestemmelser om periodiserede budgetter vedrører kun fremsendelsen af det reviderede budget og dermed ikke det budget, der fremsendes ved ansøgningen.

Har det ansøgte projekt et budget på 100.000 kr. eller derover , skal udgifterne periodiseres, således at udgiften budgetteres i den måned, den forventes afholdt.

Hvis der f.eks. er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen, som den afholdes, én gang om måneden.

Gennemsnitstal kan således ikke anvendes.

Ved projekter, hvor det samlede ansøgte beløb er mindre end 100.000 kr. , er det ved vurderingen af projektet tilstrækkeligt at kende ansøgningens årlige budget pr. aktivitet.

Derfor skal samlede ansøgte beløb, som er mindre end 100.000 kr., ikke opdeles i måneder, men samles som årlige udgifter pr. aktivitet.

I praksis skal udgifterne derfor samles den første måned, hvor projektet har udgifter.

Enhedspriser

Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed.

Hvis projektet f.eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster 100.000 kr., anføres to enheder á 100.000 kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt.

Noter til budgettet

Ved behov skal der udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet.

Hvis en af budgetposterne f.eks. er ”Seminar”, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse.

Moms

Kommuner og regioner kan ikke få tilskud til dækning af moms, da momsen refunderes af momsudligningsordningen.

Alle udgifter skal derfor i budgettet være ekskl.

moms.

13 Ansøgningsfrist og -procedure

Ansøgningsfristen er den 30. oktober kl.

12:00.

Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere fremsendes.

Det forventes, at ansøgerne får svar på ansøgningen i december.

Socialfaglige spørgsmål kan stilles til Mette Agerskov Smith i Socialstyrelsen via meas@socialstyrelsen.dk.

Spørgsmål om administration af ansøgningspuljen kan stilles til Lise Emilie Berendt i Socialstyrelsen via lber@socialstyrelsen.dk.

Tekniske spørgsmål om Tilskudsportalen kan sendes til portal@socialstyrelsen.dk.

Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via Tilskudsportalen.

For yderligere information om brug af Tilskudsportalen se under vejledninger på Tilskudsportalens forside.

Når Socialstyrelsen har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under ”Min tilskudssag”.

Bilag til ansøgningen

Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen og budgettet, herunder evt.

budgetnoter.

Bilag til ansøgningen indgår alene i vurderingen, såfremt det fremgår af ansøgningsvejledningen, at ansøger skal eller kan indsende specifikke bilag.

Øvrige bilag, som fremsendes, vil således ikke indgå i sagsbehandlingen.

Utilstrækkelige oplysninger i ansøgningen eller anden manglende medvirken kan føre til, at sagen afgøres på det foreliggende grundlag.

Tekniske problemer i forbindelse med indsendelse af ansøgning

Hvis der opleves it-tekniske problemer i forbindelse med indsendelse af ansøgning til puljen, skal Tilskudsforvaltning kontaktes via telefon eller via mail (portal@socialstyrelsen.dk) inden ansøgningsfristens udløb samt kunne fremvise dokumentation for det it-tekniske problem, for at ansøgningen kan komme i betragtning.

I særlige tilfælde, hvor Tilskudsforvaltning kontaktes efter fristens udløb med it-tekniske problemer, skal ansøger indsende dokumentation for, at ansøgningen er forsøgt indsendt rettidigt inden ansøgningsfristens udløb samt dokumentation for, at ansøger har haft it-tekniske problemer (som minimum i form af et screen dump af fejlmeddelelsen med synlig dato og klokkeslæt).

Henvendelser, som modtages senere end 48 timer efter ansøgningsfristen, vil ikke komme i betragtning.

14 Statsstøtte

EU-retten indeholder et generelt forbud mod statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

Det betyder, at tilskud fra en ansøgningspulje kan være uforenelig med EU-retten, hvis støtten gives til et projekt, der indeholder en økonomisk aktivitet, fx i form af et produkt eller en ydelse, hvor støtten fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen på et marked, og hvor støtten potentielt kan påvirke samhandlen i det indre marked.

Socialstyrelsen foretager alene en overordnet vurdering af, om projekter, der lever op til ansøgningspuljens tildelingskriterier og indstilles til støtte, er i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler.

Vurderingen foretages på baggrund af de oplysninger, der fremgår af den indsendte ansøgning.

Den enkelte tilskudsmodtager skal således være opmærksom på, at tilskuddet anvendes i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler.

For yderligere information om de EU-retlige statsstøtteregler henvises til Erhvervsministeriets hjemmeside: http://em.dk/arbejdsomraader/erhvervsregulering-og-internationale-forhold.

15 Bilagsoversigt

Bilag: Indsatsbeskrivelse for målrettet støtte til forældre, hvis barn eller ung er anbragt

Periode

Aktiviteter

Januar 2020 – december 2022

Forberedelsesfase

Socialstyrelsen og leverandør afholder fælles opstartsmøde for projektkommunerne

Kortlægning af eksisterende tilbud til målgruppen i kommunerne

Udvikling og kvalificering af indsatsen

Udarbejdelse af lokale implementeringsplaner

Implementeringsfase

Løbende processtøtte til projektkommuner

Justering og videreudvikling af indsatsen

Deltagelse i lokale- og tværkommunale læringsworkshops

Indsamling af data til evaluering

August/september 2022

Forankringsworkshop og afslutningsseminar for projektkommunerne.

Vurdering

Tildelingskriterier

1.

Ansøgerkreds, formål og målgruppe

Projektets ansøger, formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, formål og målgruppe.

2.

Indsatsen

Kommunen skal modne en konkret indsats målrettet støtte til forældre til anbragte børn og unge med afsæt i den faglige ramme for lovende praksis på området samt den lokale kommunale indsats.

Modningen skal tage afsæt i en på forhånd udvalgt indsats.

Der skal være tale om støttetilbud, der ligger inden for viften af foranstaltninger efter serviceloven.

Kommunen skal redegøre for, hvordan indsatsen bygger på den eksisterende indsats i kommunen.

3.

Organisatoriske krav

Kommunen skal beskrive projektets organisering, som skal være i overensstemmelse med den faglige ramme for lovende praksis på området.

Kommunen skal beskrive, hvordan ledelsen løbende vil følge og bidrage til modningen af indsatsen i projektperioden.

Kommunen forpligter sig til at indgå samarbejde med Socialstyrelsen og ekstern leverandør.

Kommunen skal indgå i dokumentation og evaluering af indsatsen med evaluator.

4.

Forankring

Kommunen skal beskrive, hvordan den planlægger at forankre indsatsen efter tilskudsperiodens ophør.

5.

Budget

Der er overensstemmelse mellem budgettet og aktiviteter og lign.