Legislator Case Law & Legislation
C20190974360 DK

Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til styrket indsats til mænd i krise

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

VEJ#LOKDOK15 2019 9743 Historic

Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til styrket indsats til mænd i krise

VEJ#LOKDOK15 2019 9743 Historic

( § 15.75.31.10)

Ansøgningsfrist den 10. oktober kl.

12.00

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 Indledning

2 Ansøgningspuljens formål

3 Ansøgerkreds

4 Målgruppe

5 Baggrund om ansøgningspuljen

6 Forventede resultater

7 Indhold i projektet

8 Projektperiode

9 Tildelingskriterier og vurdering

10 Tilskudsberettigede udgifter

11 Ikke tilskudsberettigede udgifter

12 Udarbejdelse af budget

13 Ansøgningsfrist og -procedure

14 Statsstøtte

1 Indledning

Som led i satspuljeaftalen for 2019 blev der afsat i alt 4,8 mio. kr. til ansøgningspulje til styrket indsats til mænd i krise.

Midlerne er afsat i finansloven for 2019 på § 15.75.31.10.

2 Ansøgningspuljens formål

Ansøgningspuljens formål er at yde støtte til at hjælpe mænd i krise med at komme videre i livet og undgå en social deroute som følge af fx partnervold, skilsmisse, arbejdsløshed mv.

Ansøgningspuljen har til formål at skabe flere tilbud og aktiviteter til mænd i krise, eksempelvis mænd som har været udsat for vold i nære relationer, skilsmisse, arbejdsløshed eller på anden måde oplever en krise i livet, der kan give risiko for social marginalisering.

3 Ansøgerkreds

Ansøgningspuljens ansøgerkreds er kommunale og private krisecentre, som er særskilt målrettet mænd i krise.

4 Målgruppe

Ansøgningspuljens målgruppe er mænd, som har været udsat for vold i nære relationer eller på anden måde oplever en krise i livet, der kan give risiko for social marginalisering.

5 Baggrund om ansøgningspuljen

Det skønnes, at 38.000 kvinder (1,6 pct.) og 19.000 mænd (0,8 pct.) i Danmark i 2017 blev udsat for fysisk partnervold .

Mænd, som har været udsat for vold eller på anden måde oplever krise i livet, kan have behov for særlig støtte.

6 Forventede resultater

Det forventes, at ansøgningspuljen vil sikre, at der skabes flere tilbud og aktiviteter til mænd, som har været udsat for vold i nære relationer eller på anden måde oplever krise i livet.

Ansøgningspuljen skal hjælpe mænd i krise med at komme videre i livet og undgå en social deroute som følge af fx partnervold, skilsmisse, arbejdsløshed mv.

7 Indhold i projektet

7.1.

Midler

Der kan søges om støtte fra ansøgningspuljen til projekter i kommunale og private krisecentre, som er særskilt målrettet mænd i krise fx efter samlivsophør, fyring eller i forbindelse med partnervold.

Tilbuddene kan både være målrettet mænd, der benytter eller har benyttet krisecentrenes tilbud og andre mænd krise.

Projekterne kan fx bestå af at tilbyde mænd i krise

For en nærmere beskrivelse af tilskudsberettigede udgifter se vejledningens afsnit 10.

8 Projektperiode

Midlerne anvendes i perioden 1. december 2019 til 30. november 2021

9 Tildelingskriterier og vurdering

Ansøgningen vurderes på baggrund af, om tildelingskriterierne er opfyldt, og om der er sammenhæng mellem disse, jf. tabel 1.

De enkelte vurderingsområder uddybes nedenfor efter den skematiske oversigt.

Tabel 1: Vurdering og tildelingskriterier

Når ansøgningsskemaet udfyldes, skal ansøger beskrive nedenstående

Ad 1) Ansøgerkreds, formål, målgruppe og målsætninger

Det vil blive vurderet, om projektets ansøgerkreds, formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens formål og målgruppe.

Til brug for vurderingen skal det beskrives, hvordan projektet har til formål , at hjælpe mænd i krise med at komme videre i livet og undgå en social deroute som følge af fx partnervold, skilsmisse, arbejdsløshed mv. Det er vigtigt, at det sandsynliggøres, at projektet medvirker til at fremme ansøgningspuljens formål.

Projektets målgruppe skal beskrives kort og præcist.

Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger

Det vil endvidere blive vurderet, om ansøger har opstillet konkrete målsætninger på borgerniveau, og om målsætningerne har sammenhæng med de forventede resultater for ansøgningspuljen, som er opstillet i vejledningens afsnit 6.

Til brug for vurderingen skal der opstilles klare og præcise målsætninger på borgerniveau.

Målsætninger på borgerniveau skal afspejle de konkrete resultater eller forandringer, som projektet forventes at opnå i relation til borgerne/organiseringen, og det er således ikke tilstrækkeligt kun at opstille mål med fokus på gennemførelse af aktiviteter.

Eksempler på målsætninger på borgerniveau er, at

75 pct. af deltagerne oplever, at de et halvt år efter, at de er blevet tilknyttet projektet har en højere trivsel.

Målingen tager afsæt i dialogen med borgeren i opstartsfasen og efter et halvt år.

60 pct. af deltagerne oplever, at de efter tre måneder har fået styrket deres sociale netværk.

Målingen tager afsæt i en dialog med borgeren tre måneder efter de er blevet tilknyttet projektet.

Ad 2) Aktiviteter

Det vil blive vurderet, om projektets aktiviteter bidrager til opfyldelse af projektets formål og målsætninger.

Til brug for vurderingen skal de planlagte aktiviteter være klart beskrevet, og det skal tydeligt beskrives, hvordan projektet kan hjælpe mænd i krise, og hvordan aktiviteterne hænger sammen med projektets formål og målsætninger.

Det vil indgå i vurderingen, om det er sandsynliggjort, at de beskrevne aktiviteter vil føre til opfyldelse af projektets formål og opstillede målsætninger.

Indholdet i projektets aktiviteter skal beskrives, så det fremgår, hvordan aktiviteterne kan afhjælpe målgruppens udfordringer.

Projektets tidsplan skal ligeledes beskrives, herunder om nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før projektet fortsættes.

Ad 3) Organisering og ledelse

Ansøger skal redegøre for organisationens erfaring med rådgivning med mænd i krise, og det vil blive vurderet, om projektets organisering og ledelse har sammenhæng med projektets formål, målsætninger og aktiviteter.

Ligeledes skal organisationen sandsynliggøre, at den har faglig indsigt i tilbud til mænd i krise.

Til brug for vurderingen skal projektets organisering og ledelse beskrives, herunder projektets organisationsstruktur og opgave- og ansvarsfordeling.

Dette kan f.eks. gøres ved en beskrivelse af den organisatoriske placering af indsatsen, projektets medarbejdere, herunder antallet af medarbejdere og deres faglige baggrund, opgavefordelingen samt eventuelle samarbejdspartere og deres bidrag.

Det skal oplyses, hvis der er en økonomisk interesse mellem ansøger og projektets samarbejdspartnere.

Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis der er personsammenfald mellem projektets medarbejdere og leverandører.

Ad 4) Forankring

Det vægtes positivt, at ansøger beskriver, hvordan projektets initiativer kan forankres, når tilskudsperioden udløber.

Ad 5) Budget

Det vil blive vurderet, hvorvidt der er sammenhæng mellem de beskrevne aktiviteter og de udgiftstyper, som fremgår af budgettet.

Budgettet må kun indeholde tilskudsberettigede og nødvendige udgifter, som direkte kan henføres til det konkrete projekts gennemførsel.

Der må således ikke budgetteres med udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, eller udgifter, der ikke kan gives tilskud til.

Budgettet skal indtastes i Excel-dokumentet ”Budgetskema 1”, som ligger på ansøgningspuljens side på Tilskudsportalen.

Ved indsendelse af ansøgningen vedhæftes Budgetskema 1.

Når den elektroniske ansøgning udfyldes, skal det samlede ansøgte beløb indtastes i det elektroniske budgetskema (Budgetskema 2).

Beløbet, som er angivet i det elektroniske budgetskema (Budgetskema 2), skal være i overensstemmelse med beløbet, som er angivet i Excel-skemaet (Budgetskema 1).

Læs mere om krav til budgettet m.m. i vejledningens afsnit 11-13.

Ad 6) Sammenhæng

Det vil blive vurderet, om der er sammenhæng mellem projektets formål, målgruppe, målsætninger, aktiviteter, budget mm.

Vurderingen foretages på baggrund af ansøgers samlede beskrivelse af projektet under ovenstående tildelingskriterier.

10 Tilskudsberettigede udgifter

Ansøger skal udvise sparsommelighed ved fastlæggelse af niveauerne i budgetposterne.

Projektets udgifter skal anføres under specifikke budgetposter i budgettet.

Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede i forhold til tilskud fra ansøgningspuljen

11 Ikke tilskudsberettigede udgifter

Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter, der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen

12 Udarbejdelse af budget

Budgettet skal være realistisk, sparsommeligt og leve op til de krav, der er til udgiftstyper og niveauer.

Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter i forhold til det ansøgte projekt.

Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet

Krav til budgettet

Udgifter skal specificeres i budgettet.

Udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter som overhead, administrationsbidrag og diverse.

Der kan ikke budgetteres med uforudsete udgifter.

Det skal også være udgifter, som afholdes, når der er modtaget tilskud.

Kun i særlige tilfælde kan der ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis udgifterne har en klar tilknytning til projektet.

Periodiserede budgetter

Har det ansøgte projekt et budget på 100.000 kr. eller derove r, skal udgifterne periodiseres, således at udgiften budgetteres i den måned, den forventes afholdt.

Hvis der f.eks. er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen, som den afholdes, én gang om måneden.

Gennemsnitstal kan således ikke anvendes.

Ved projekter, hvor det samlede ansøgte beløb er mindre end 100.000 kr ., er det ved vurderingen af projektet tilstrækkeligt at kende ansøgningens årlige budget pr. aktivitet.

Derfor skal samlede ansøgte beløb, som er mindre end 100.000 kr., ikke opdeles i måneder, men samles som årlige udgifter pr. aktivitet.

I praksis skal udgifterne derfor samles den første måned, hvor projektet har udgifter.

Enhedspriser

Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed.

Hvis projektet f.eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster 100.000 kr., anføres to enheder á 100.000 kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt.

Noter til budgettet

Ved behov skal der udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet.

Hvis en af budgetposterne f.eks. er ”Seminar”, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse.

Moms

Kommuner og regioner kan ikke få tilskud til dækning af moms, da momsen refunderes af momsudligningsordningen.

Alle udgifter skal derfor i budgettet være ekskl.

moms.

13 Ansøgningsfrist og -procedure

Ansøgningsfristen er den 10. oktober kl.

12.00.

Efter dette tidspunkt modtages ansøgninger ikke længere.

Det forventes, at ansøgerne får svar på ansøgningen i november 2019.

Socialfaglige spørgsmål samt spørgsmål vedrørende administration af ansøgningspuljen kan stilles til Lars Balle Jensen i Socialstyrelsen via lbje@socialstyrelsen.dk eller til tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk.

Tekniske spørgsmål om Tilskudsportalen kan sendes til portal@socialstyrelsen.dk.

Offentlige myndigheder og offentlige institutioner m.v., der ansøger om tilskud, skal benytte Socialstyrelsens elektroniske ansøgningsportal (Tilskudsportalen) ved indgivelse af ansøgningen.

Offentlige myndigheder og offentlige institutioner m.v. skal indberette oplysninger om regnskab og standardrapport på de blanketter, som Socialstyrelsen har udarbejdet til ansøgningspuljen efter denne vejledning.

Blanketterne sendes til Socialstyrelsen ved anvendelse af Socialstyrelsens elektroniske ansøgningsportal (Tilskudsportalen).

Private ansøgere, der ansøger om tilskud, kan benytte Socialstyrelsens elektroniske ansøgningsportal (Tilskudsportalen) ved indgivelse af ansøgningen.

Private ansøgere, der ikke benytter Socialstyrelsens elektroniske ansøgningsportal (Tilskudsportalen) ved indgivelse af ansøgningen skal indberette ansøgningen på den ansøgningsblanket og det budgetskema, Socialstyrelsen har udarbejdet til ansøgningspuljen efter denne vejledning.

Private ansøgere skal indberette oplysninger om regnskab og standardrapport på de blanketter, som Socialstyrelsen har udarbejdet til ansøgningspuljen efter denne vejledning.

For yderligere information om brug af Tilskudsportalen se under vejledninger på Tilskudsportalens forside.

Når Socialstyrelsen har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under ”Min tilskudssag”.

Bilag til ansøgningen

Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen og budgettet, herunder evt.

budgetnoter.

Bilag til ansøgningen indgår alene i vurderingen, såfremt det fremgår af ansøgningsvejledningen, at ansøger skal eller kan indsende specifikke bilag.

Øvrige bilag, som fremsendes, vil således ikke indgå i sagsbehandlingen.

Utilstrækkelige oplysninger i ansøgningen eller anden manglende medvirken kan føre til, at sagen afgøres på det foreliggende grundlag.

Tekniske problemer i forbindelse med indsendelse af ansøgning

Hvis der opleves it-tekniske problemer i forbindelse med indsendelse af ansøgning til puljen, skal Tilskudsforvaltning kontaktes via telefon eller via mail (portal@socialstyrelsen.dk) inden ansøgningsfristens udløb samt kunne fremvise dokumentation for det it-tekniske problem, for at ansøgningen kan komme i betragtning.

I særlige tilfælde, hvor Tilskudsforvaltning kontaktes efter fristens udløb med it-tekniske problemer, skal ansøger indsende dokumentation for, at ansøgningen er forsøgt indsendt rettidigt inden ansøgningsfristens udløb samt dokumentation for, at ansøger har haft it-tekniske problemer (som minimum i form af et screen dump af fejlmeddelelsen med synlig dato og klokkeslæt).

Henvendelser, som modtages senere end 48 timer efter ansøgningsfristen, vil ikke komme i betragtning.

14 Statsstøtte

EU-retten indeholder et generelt forbud mod statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

Det betyder, at tilskud fra en ansøgningspulje kan være uforenelig med EU-retten, hvis støtten gives til et projekt, der indeholder en økonomisk aktivitet, fx i form af et produkt eller en ydelse, hvor støtten fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen på et marked, og hvor støtten potentielt kan påvirke samhandlen i det indre marked.

Socialstyrelsen foretager alene en overordnet vurdering af, om projekter, der lever op til ansøgningspuljens tildelingskriterier og indstilles til støtte, er i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler.

Vurderingen foretages på baggrund af de oplysninger, der fremgår af den indsendte ansøgning.

Den enkelte tilskudsmodtager skal således være opmærksom på, at tilskuddet anvendes i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler.

For yderligere information om de EU-retlige statsstøtteregler henvises til Erhvervsministeriets hjemmeside: http://em.dk/arbejdsomraader/erhvervsregulering-og-internationale-forhold.

VEJ#LOKDOK15 2019 9743 Historic

-

ambulant rådgivning med henblik på at hjælpe mændene med afklaring af deres problemer, identificering af andre støttetilbud, brobygning til andre tilbud og terapeutiske samtaler.

-

netværksaktiviteter i form af sociale aktiviteter på krisecentrene og/eller i lokalområdet, som kan styrke mændenes sociale relationer.

-

efterværnsaktiviteter i form af netværksaktiviteter og rådgivningssamtaler målrettet mænd, der er fraflyttet krisecentrene.

VEJ#LOKDOK15 2019 9743 Historic

Vurdering

Tildelingskriterier

1.

Ansøgerkreds, formål, målgruppe og målsætninger

Projektets ansøger, formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, formål og målgruppe.

Ansøger opstiller relevante og konkrete målsætninger på borgerniveau for projektet.

2.

Aktiviteter

Projektets aktiviteter bidrager til opfyldelse af projektets formål samt målsætninger.

3.

Organisering og ledelse

Projektets organisering og ledelse har sammenhæng med projektets formål, målsætninger og aktiviteter.

4.

Forankring

Projektet har en beskrivelse af, hvordan projektets initiativer kan forankres, når tilskudsperioden udløber.

5.

Budget

Der er overensstemmelse mellem budgettet, aktiviteter og lign.

6.

Sammenhæng

Der er sammenhæng mellem projektets formål, målgruppe, målsætninger, aktiviteter, budget mm.

VEJ#LOKDOK15 2019 9743 Historic

-

Hvem indgår i målgruppen?

Det skal beskrives, hvad der kendetegner de borgere, som indgår i målgruppen.

-

Hvor mange fra målgruppen forventes at deltage i projektet?

Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange der indgår i projektet.

-

Hvordan rekrutteres deltagerne til projektet?

Det skal beskrives, hvordan deltagerne til projektet rekrutteres.

-

Hvordan vil antal deltagere fra målgruppen i projektet blive opgjort?

Det skal beskrives, hvordan antallet af deltagere registreres.

-

Det skal overvejes, om der er særlige forhold hos målgruppen som fx deres køn, alder, etnicitet eller evt.

handicap, der er relevante at tage højde for i projektet.

I så fald skal det beskrives.

VEJ#LOKDOK15 2019 9743 Historic

1)

Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet.

Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time.

Lønudgifter må ikke inkluderes under andre budgetposter.

Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i overenskomster for arbejdet på området.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til de relevante fagforeninger.

Hvis området ikke er dækket af en overenskomst, må lønniveauet ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for lignende arbejde.

2)

Udgifter til honorarer til konsulenter .

3)

Udgifter til revisor .

4)

Lovpligtige forsikringer , herunder arbejdsskadeforsikringer.

5)

Udgifter til transport i egen bil.

Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser.

Udgifterne skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km.

6)

Udgifter til offentlig transport .

7)

Udgifter til aktiviteter .

8)

Udgifter til specifikke uddannelses- og kursusaktiviteter for frivillige af begrænset omfang.

9)

Udgifter til formidling .

10)

Udgifter til lokaler .

11)

Udgifter til kontorhold (f.eks. mindre kontorartikler, porto mv.).

12)

Udgifter til mindre materielanskaffelser indtil 50.000 kr. pr. projektår (f.eks. indkøb af udstyr, køkkenmaskiner eller andet inventar).

Såfremt der søges om tilskud til materielanskaffelser, skal formålet med anskaffelsen fremgå af ansøgningen eller i en note til budgettet.

13)

Andre relevante udgifter til projektets gennemførelse.

Relevansen beskrives i en note til budgettet.

VEJ#LOKDOK15 2019 9743 Historic

1)

Materielanskaffelser for over 50.000 kr. pr. projektår.

2)

Køb af fast ejendom .

3)

Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering).

4)

Dækning af underskud eller anden gæld.

5)

Støtte til enkeltpersoners underhold.

6)

Aktiviteter, der fuldt ud er finansiere t fra anden side.

7)

Generelle uddannelses- og kursusaktiviteter for frivillige

8)

Aktiviteter eller tilsvarende til personer uden lovligt ophold .

9)

Projekter forankret i udlandet samt Grønland og Færøerne .

VEJ#LOKDOK15 2019 9743 Historic

-

Projektets titel

-

Ansøgers identifikation (CVR-nummer)

-

Ansøgers navn og adresse

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →