Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Markedsføring

Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Markedsføring

1.

Overblik og tjekliste

2.

Efterforskning og sagsbehandling

2.1.

Anmeldelser modtaget fra Forbrugerombudsmanden

Langt størstedelen af sager vedrørende overtrædelse af markedsføringsloven må forventes at komme til politiets kendskab på baggrund af en anmeldelse fra Forbrugerombudsmanden.

Forbrugerombudsmanden har til opgave at føre tilsyn med overholdelsen af markedsføringsloven, jf. lovens § 25, stk. 1.

Udover markedsføringsloven fører Forbrugerombudsmanden også tilsyn med betalingsmiddelloven, lov om juridisk rådgivning, tobaksreklameloven, e-handelsloven og med visse bekendtgørelser udstedt i medfør af lov om finansiel virksomhed.

Forbrugerombudsmanden kan også gribe ind over for overtrædelser af den civilretlige forbrugerbeskyttelseslovgivning, som f.eks. købeloven, aftaleloven, forbrugeraftaleloven, renteloven mv. Det følger af markedsføringslovens §§ 3 og 4.

Forbrugerombudsmanden kan herudover udarbejde og offentliggøre retningslinjer på nærmere angivne områder, der må anses for væsentlige, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne, jf. markedsføringslovens § 29.

Ud over disse retningslinjer har Forbrugerombudsmanden udarbejdet en række vejledninger vedrørende flere af markedsføringslovens bestemmelser.

De nævnte retningslinjer samt vejledninger kan findes på Forbrugerombudsmandens hjemmeside (www.forbrugerombudsmanden.dk).

De retningslinjer og vejledninger, som Forbrugerombudsmanden udsteder, er ikke formelt bindende, men handlinger i strid hermed må i almindelighed forventes at blive betragtet som stridende mod god markedsføringsskik eller god erhvervsskik.

Til håndhævelse af sit tilsyn har Forbrugerombudsmanden i henhold til markedsføringsloven en række retsmidler, herunder tilsagn efter forhandling, jf. markedsføringslovens § 28, stk. 1, påbud, jf. markedsføringslovens § 32, stk. 2, og foreløbigt forbud, jf. markedsføringslovens § 36, stk. 1.

Når Forbrugerombudsmanden beslutter at tage en sag op, vurderes det konkret, om der er tale om en potentiel straffesag.

I kontakten med den erhvervsdrivende mv. gør Forbrugerombudsmanden – hvis der kan være tale om overtrædelse af en strafbelagt bestemmelse – opmærksom på dette og på, at der i givet fald ikke er pligt til at afgive de ønskede oplysninger, jf. retssikkerhedslovens § 10.

Hvis den erhvervsdrivende ønsker at afgive de udbedte oplysninger, anmoder Forbrugerombudsmanden om, at den pågældende samtidig underskriver en samtykkeerklæring herom.

Endvidere bliver vedkommende oplyst om, at samtykket til enhver tid kan tilbagekaldes.

Før Forbrugerombudsmanden anmelder en sag til politiet, er retsgrundlaget og faktum nøje vurderet.

Endvidere er der om muligt foretaget bevissikring i sagen.

Forud for en anmeldelse har den erhvervsdrivende sædvanligvis medvirket til sagens oplysning, herunder ved korrespondance, og der kan være holdt møder med den pågældende med henblik på at skære sagen til.

En anmeldelse fra Forbrugerombudsmanden vil derfor indeholde grundlæggende oplysninger, herunder også dokumentation i det omfang det har været muligt at fremskaffe.

En anmeldelse vil tillige indeholde Forbrugerombudsmandens indstilling til sagen, herunder eventuelt forslag til bødestørrelse samt relevant praksis.

Hvis Forbrugerombudsmanden har vurderet, at sagen kræver yderligere efterforskning, vil det i anmeldelsen sædvanligvis være foreslået, hvad en eventuel yderligere efterforskning, herunder f.eks. afhøringstemaer, kan bestå i.

Anmeldelsen vil endvidere typisk være vedlagt et udkast til et anklageskrift/bødeforelæg, ligesom Forbrugerombudsmanden i anmeldelsen vil have tilkendegivet, hvorvidt man ønsker at overtage udførelsen af tiltalen, jf. nærmere herom i afsnittet om tiltalens udførelse.

Under hensyn til Forbrugerombudsmandens forarbejde bør en anmeldelse behandles sådan, at politiet i forlængelse af modtagelsen vurderer, om der er behov for yderligere efterforskning i sagen, f.eks. ved indhentelse af nærmere oplysninger om de faktiske forhold, afhøringer mv. I den forbindelse bør den mistænkte som udgangspunkt afhøres og sigtes, hvis der er grundlag herfor, herunder også i lyset af afhøringstemaer, der kan være tilkendegivet af Forbrugerombudsmanden.

Om rette strafsubjekt se pkt. 2.3.

Det kan i visse sager være hensigtsmæssigt, at en medarbejder fra Forbrugerombudsmanden deltager i afhøringer.

Det kan f.eks. være i sager af principiel karakter eller sager, hvor det må antages, at der kan være behov for særlig ekspertise.

Hvis der under politiets efterforskning af sagen fremkommer nye væsentlige oplysninger, som Forbrugerombudsmanden ikke kan antages at være bekendt med, bør der indhentes en udtalelse fra Forbrugerombudsmanden herom.

2.2.

Anmeldelser modtaget fra andre

Når politiet modtager en anmeldelse fra andre end Forbrugerombudsmanden, må politiet på baggrund af den modtagne anmeldelse vurdere, om der er behov for yderligere efterforskning i sagen, f.eks. ved indhentelse af nærmere oplysninger om de faktiske forhold, afhøringer mv. I den forbindelse bør den mistænkte som udgangspunkt afhøres og sigtes, hvis der er grundlag herfor.

Om rette strafsubjekt se afsnittet om ”Hvem skal sigtes” nedenfor.

Sagen bør, medmindre anmeldelsen kan afvises som åbenbart grundløs, endvidere forelægges for Forbrugerombudsmanden med henblik på en vurdering af, om der foreligger et strafbart forhold samt udarbejdelse af udkast til eventuelt anklageskrift/bødeforelæg.

I sager, hvor det er åbenbart, at der ikke indgår forbrugerhensyn, og hvor førelse af sagen ikke forudsætter en særlig viden eller ekspertise i forhold til markedsføringsloven, skal sagen ikke forelægges for Forbrugerombudsmanden.

Når sagen har været forelagt for Forbrugerombudsmanden, følges i øvrigt de retningslinjer, der gælder for anmeldelser modtaget fra Forbrugerombudsmanden i pkt. 2.1.

2.2.1.

Anmeldelser modtaget fra Dansk Byggeri

En stor del af de sager, der anmeldes til politiet af andre end Forbrugerombudsmanden, omhandler uretmæssig angivelse af medlemskab af Dansk Byggeri og/eller tilknytning til Byg Garanti.

Sagerne rejser spørgsmål om overtrædelse af markedsføringslovens § 5, stk. 1.

Domstolene har i flere sager fastslået, at erhvervsdrivende, der i markedsføringsøjemed, f.eks. via oplysninger på hjemmesider, i tilbud til kunder, på firmabiler mv. urigtigt angiver at være medlem af Dansk Byggeri og/eller tilknyttet Byg Garanti, overtræder markedsføringslovens § 3, stk. 1 (nuværende § 5, stk. 1).

Disse sager skal ikke forelægges Forbrugerombudsmanden, ligesom Forbrugerombudsmanden ikke møder i disse sager, medmindre sagen vurderes at have principiel karakter, eller der i øvrigt foreligger særlige omstændigheder.

I tvivlstilfælde kan Forbrugerombudsmanden kontaktes telefonisk med henblik på vurdering af, om sagen bør forelægges Forbrugerombudsmanden.

Om bødepåstanden i sager af denne art henvises til pkt. 5.4.

Forbrugerombudsmanden skal orienteres om sagernes udfald.

Se herom pkt. 6.1.

2.3.

Hvem skal sigtes

Før der rejses sigtelse, bør det overvejes, om sigtelsen skal rettes mod en enkeltperson eller et selskab (juridisk person).

Hvis overtrædelsen er begået af et selskab, bør selskabet som udgangspunkt sigtes, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

I de tilfælde, hvor ledelsen af selskabet eller en overordnet ansat, herunder direktøren, har handlet ansvarspådragende, bør den pågældende ligeledes sigtes.

Tiltale mod underordnede ansatte rejses i almindelighed ikke, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Dette kan være tilfældet, hvis der er tale om en grov overtrædelse, som den underordnede ansatte har begået forsætligt og eventuelt tillige på eget initiativ.

I disse tilfælde rejses der tillige tiltale mod selskabet.

For så vidt angår sager, hvor overtrædelsen er begået i et datterselskab, kan der henvises til Højesterets dom U 2001.777H, som omhandlede ulovlig tilgift.

Højesteret frifandt i den sag moderselskabet, mod hvem der var rejst tiltale, idet markedsføringen var foretaget af et datterselskab.

Der var i denne sag ikke grundlag for at statuere identifikation eller i øvrigt pålægge moderselskabet ansvar for medvirken.

3.

Forberedelse

3.1.

Tiltalespørgsmålet

Det er anklagemyndigheden (politidirektøren), som rejser tiltale i sager vedrørende overtrædelse af markedsføringsloven, og herunder vurderer om sagen kan afgøres med et udenretligt bødeforelæg, jf. retsplejelovens § 832.

Med henblik på at sikre en ensartet praksis i sager om overtrædelse af markedsføringsloven bør tiltale ikke rejses, uden at Forbrugerombudsmanden har givet tilslutning hertil.

En sådan tilslutning antages at foreligge, hvis Forbrugerombudsmanden har indgivet anmeldelse eller har afgivet en udtalelse om sagen under politiets efterforskning, og i den forbindelse har udtalt, at der bør rejses tiltale, og udtalt sig om bødestørrelsen.

I sager, hvor Forbrugerombudsmanden skal varetage udførelsen af straffesagen for by- eller landsret, bør anklageskriftet udarbejdes i samarbejde mellem anklagemyndigheden og Forbrugerombudsmanden.

Dette sker i almindelighed ved, at Forbrugerombudsmanden enten i forbindelse med anmeldelsen eller i forbindelse med en senere udtalelse har fremsendt et udkast til anklageskrift/bødeforelæg.

I tilfælde af uenighed mellem anklagemyndigheden og Forbrugerombudsmanden om afgørelsen af tiltalespørgsmålet eller tiltalens udformning skal sagen forelægges for statsadvokaten.

3.2.

Tiltalens udførelse

Det er anklagemyndigheden (politidirektøren), der som (det principielle) udgangspunkt møder i byretten i sager vedrørende overtrædelse af markedsføringsloven.

Udførelsen af tiltalen skal dog overlades til Forbrugerombudsmanden på begæring, jf. markedsføringslovens § 32, stk. 6.

Dette gælder også i de sager, hvor anmeldelsen kommer fra andre end Forbrugerombudsmanden.

Det praktiske udgangspunkt er, at det sædvanligvis er Forbrugerombudsmanden eller en af dennes medarbejdere, der fører sagerne i retten.

Efter retsplejelovens § 105, stk. 3, kan Rigsadvokaten således beskikke Forbrugerombudsmanden og ansatte i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at varetage udførelsen af straffesager for by- og landsret i sager vedrørende overtrædelse af markedsføringsloven.

En sådan beskikkelse sker efter anmodning fra Forbrugerombudsmanden til Rigsadvokaten og er generel, således at der ikke skal ske beskikkelse af den pågældende i hver enkelt sag.

Det er som udgangspunkt Rigsadvokaten, der varetager udførelsen af straffesager for Højesteret, men Rigsadvokaten kan efter omstændighederne på baggrund af en helt konkret vurdering bemyndige andre til at virke som anklager ved Højesteret, jf. retsplejelovens § 100, stk. 2.

Efter retsplejelovens § 104, stk. 2, kan Rigsadvokaten ligeledes beskikke Forbrugerombudsmanden og ansatte i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til at varetage udførelsen af straffesager for by- og landsret i sager vedrørende overtrædelse af f.eks. forbrugeraftaleloven.

En sådan beskikkelse er ikke generel men gives i den enkelte sag.

I sager, hvor Forbrugerombudsmanden skal varetage udførelsen af straffesagen for by- eller landsret, bør bevisfortegnelsen udarbejdes i samarbejde mellem anklagemyndigheden og Forbrugerombudsmanden.

Det sker som udgangspunkt ved, at Forbrugerombudsmanden fremsender et udkast til en bevisfortegnelse til anklagemyndigheden, der herefter udfærdiger den endelige bevisfortegnelse og indkalder vidner mv.

4.

Jura

5.

Straf og andre retsfølger

5.1.

Straffehjemlen i markedsføringslovens 37.

Lov om markedsføring (markedsføringsloven) regulerer virksomheders markedsadfærd.

Markedsføringslovens overordnede formål er at understøtteen effektiv konkurrence samt gode forbrugerforhold.

Markedsføringsloven indeholder således en væsentlig rammebetingelse for alle virksomheder og forbrugere i Danmark, der skal sikre en fair konkurrence og en hensigtsmæssig forbrugerbeskyttelse, hvor forbrugeren er beskyttet mod f.eks. at blive vildledt eller udsat for aggressiv markedsføring.

Kapitel 1 i markedsføringsloven indeholder en bestemmelse med definitioner af de centrale begreber i loven (§ 2) og en generalklausul (§ 3), hvorefter erhvervsdrivende skal udvise god markedsføringsskik under hensyntagen til forbrugerne, erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser.

§ 3 er ikke strafbelagt.

Kapitel 2 i markedsføringsloven indeholder regler om handelspraksis over for forbrugere, mens kapitel 3 indeholder regler om særlige markedsføringsformer, der finder anvendelse på både forbruger- og erhvervsforhold.

Kapitel 4 indeholder regler om erhvervsdrivendes oplysningsforpligtelser, herunder i forbindelse med oplysninger om priser, gebyrer og garantier.

Regler, der alene vedrører erhvervsforhold, er reguleret i kapitel 5.

Kapitel 6, 7 og 8 omhandler bl.a. retsmidler, Forbrugerombudsmandens virksomhed og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens virksomhed.

Endelig findes reglerne om bl.a. straf og påtale i kapitel 9.

Overtrædelse af markedsføringsloven straffes efter markedsføringslovens § 37.

Hovedparten af bestemmelserne i lovens kapitel 2-4 er strafbelagt, jf. markedsføringslovens § 37, stk. 3.

Overtrædelse straffes med bøde.

Overtrædelse af § 20, stk. 1, om vildledende og utilbørlig handelspraksis mellem erhvervsdrivende, § 21 om sammenlignelig reklame og § 22 om forretningskendetegn er alle undergivet privat påtale, jf. § 37, stk. 4.

I § 37, stk. 6, er der hjemmel til at pålægge juridiske personer strafansvar efter straffelovens kapitel 5.

5.2.

Generelt om straffastsættelsen

I forbindelse med strafudmålingen skal der lægges vægt på overtrædelsens grovhed, omfang og den tilsigtede økonomiske gevinst i det omfang, dette kan opgøres.

Det fremgår af forarbejderne til markedsføringsloven [Lov nr. 426 af 3. maj 2017, de specielle bemærkninger til § 37] Overtrædelser, der er enten grove, bevidste eller gentagne, bør efter forarbejderne straffes med bøder, der har en sådan størrelse, at de har en reel præventiv virkning.

Tidligere var størrelsen af markedsføringsomkostningerne en vigtig faktor ved fastsættelsen af bødens størrelse.

Det fremgår således af tidligere forarbejder til markedsføringsloven, at hvor det ikke var muligt at fastlægge størrelsen af en indvundet eller tilsigtet fortjeneste, skulle bøden som udgangspunkt fastsættes til det dobbelte af markedsføringsomkostningerne.

Denne praksis ses også afspejlet i de under afsnit 5.2.1. nævnte domme.

Af forarbejderne til den nuværende markedsføringslov, jf. lov nr. 426 af 3. maj 2017, som trådte i kraft den 1. juli 2017, fremgår det imidlertid, at markedsføringsomkostningerne ikke længere bør indgå som et selvstændigt kriterium for bødeudmålingen.

Dette skyldes, at der i takt med udviklingen ikke længere kan siges at være en direkte sammenhæng mellem den markedsføringsmæssige effekt og markedsføringsomkostningerne.

Kriteriet bør derimod kun indgå som delelement, hvor dette er relevant i forhold til den konkrete sag, når der er en formodning for, at de anvendte markedsføringsomkostninger er en indikation for den tilsigtede økonomiske gevinst.

Dette vil f.eks. være tilfældet i sager, hvor omkostningerne til markedsføring er betydelige.

I førstegangstilfælde kan der således i disse tilfælde tages udgangspunkt i det dobbelte af markedsføringsomkostningerne, jf. forarbejderne [de specielle bemærkninger til § 37].

For så vidt angår sager om overtrædelse af § 10, stk. 1, anvendes en særlig beregningsmodel ved beregning af bødens størrelse.

Se nærmere herom under pkt. 5.3.

5.2.1.

Retspraksis

De hensyn, der er nævnt i forarbejderne til den tidligere markedsføringslov, er også tillagt vægt i ældre retspraksis.

Som eksempler herpå kan der henvises til Højesterets dom U 1999.1594H, hvor en direktør/ anpartshaver i et selskab blev idømt en bøde på 250.000 kr. for overtrædelse af markedsføringsloven for i flere tilfælde at have udsendt vildledende markedsføringsmateriale.

Udgifterne til markedsføringen for tre af forholdene var oplyst til ca. 420.000 kr. Højesteret lagde ved straffens fastsættelse blandt andet vægt på markedsføringsomkostningerne.

Anklagemyndigheden havde under Højesterets behandling af sagen nedlagt påstand om stadfæstelse.

Det bemærkes, at tiltaltes bror ved Sø- og Handelsrettens dom ligeledes var fundet skyldig i overtrædelse af markedsføringsloven og idømt en bøde på 250.000 kr. Han havde dog ikke efterfølgende anket dommen til Højesteret.

Også i Højesterets dom U 2003.827H, hvor et anpartsselskab blev idømt en bøde på 2 mio. kr. for flere overtrædelser af markedsføringsloven, blev der ved straffastsættelsen lagt vægt på markedsføringsomkostningerne.

Højesteret fandt det i denne sag ikke muligt at skønne over størrelsen af den fortjeneste, der var tilsigtet med den ulovlige markedsføring.

Bøden blev herefter fastsat ud fra en skønsmæssig vurdering, hvori bl.a. markedsføringsomkostningerne indgik.

Højesterets dom er fra før vedtagelsen af 2005-markedsføringsloven og omhandler bl.a. tilgift, som på daværende tidspunkt var særskilt kriminaliseret.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvorledes omkostningerne ved markedsføring skal opgøres, kan der henvises til U 2008.161/2H.

Det fremgår heraf, at omkostningerne ved markedsføring normalt opgøres uden momsudgiften.

Det bemærkes, at dommen vedrører overtrædelse af markedsføringslovens dagældende § 10, stk. 1 – forbud mod rabatkuponer – der imidlertid blev ophævet ved lov nr. 621 af 14. juni 2011.

For yderligere retspraksis kan der henvises til Forbrugerombudsmandens redegørelse i betænkning 1457/2005 (side 230-231), der kan findes på www.forbrugerombudsmanden.dk.

I øvrigt vil Forbrugerombudsmanden i forbindelse med en anmeldelse om overtrædelse af markedsføringsloven ofte vedlægge relevant praksis.

5.3.

Overtrædelse af markedsføringslovens § 10, stk. 1 (spam)

Markedsføringslovens § 10, stk. 1, indeholder et forbud mod, at en erhvervsdrivende i afsætningsøjemed retter henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, et automatisk opkaldssystem eller telefax med henblik på direkte markedsføring, medmindre den pågældende har givet sit forudgående samtykke hertil (spam).

Bestemmelsen gælder, uanset om modtageren er erhvervsdrivende eller forbruger.

Ved elektronisk post forstås f.eks. e-mails og SMS-beskeder.

Er der tale om et løbende kundeforhold, gælder forbuddet som udgangspunkt ikke, forudsat at der er tale om markedsføring af tilsvarende produkter.

Det følger af 10, stk. 2.

Se mere herom i forarbejderne til lov nr. 426 af 3. maj 2017 [de specielle bemærkninger til § 10].

I sager om overtrædelse af markedsføringslovens § 10, stk. 1, anvendes en særlig beregningsmodel ved beregning af bødens størrelse .

Modellen anvendes, uanset om henvendelsen sker via telefax, SMS eller e-mail.

Det fremgår af forarbejderne til markedsføringsloven fra 2005 (lov nr. 1389 af 21. december 2005 om markedsføring).

Beregningsmodellen er baseret på Folketingets Erhvervsudvalgs betænkning af 8. december 2005 til lov nr. 1389 af 21. december 2005 om markedsføring.

Ifølge beregningsmodellen skal der anvendes følgende bødeberegning

Således vil der f.eks. for 60 overtrædelser skulle fastsættes en bøde på 10.000 kr. og for 140 overtrædelser en bøde på 14.000 kr.

Fastsættelse af straffen vil dog som altid bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige sagens omstændigheder, og de angivne bødeniveauer vil kunne fraviges i op- eller nedgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder.

Bødeberegningsmodellen fremgår som nævnt af forarbejderne til markedsføringsloven fra 2005.

Under Folketingets behandling af dette lovforslag afsagde Højesteret i september 2005 en dom U 2005.3446H, hvor Højesteret på baggrund af de dagældende regler afviste at anvende den nævnte beregningsmodel.

Højesterets dom gav anledning til, at der under udvalgsbehandlingen blev stillet et spørgsmål til lovforslaget vedrørende 2005-markedsføringsloven om, hvilken betydning Højesterets dom havde for de foreslåede regler, jf. link nedenfor.

Af ministerens besvarelse fremgår det, at dommen er afsagt efter udarbejdelsen af lovforslaget, og at der derfor ikke i bemærkningerne til lovforslaget er taget højde for dommen.

Det fremgår imidlertid endvidere, at ministeren fortsat er af den opfattelse, at der efter ikrafttrædelsen af de nye regler bør tages udgangspunkt i Forbrugerombudsmandens beregningsmodel, når der skal fastsættes bøder for udsendelse af spam.

Et flertal i Erhvervsudvalget tiltrådte i betænkning afgivet den 8. december 2005 synspunkterne i ministerens besvarelse af spørgsmål nr. 20.

5.3.1.

Administrative bøder for overtrædelse af § 10, stk. 1

Sager om overtrædelse af markedsføringslovens § 10, stk. 1, om uanmodede henvendelser til bestemte aftagere, kan søges afgjort med administrativt bødeforelæg af Forbrugerombudsmanden, hvis der er tale om op til 500 uanmodede henvendelser.

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 761 af 19. juni 2017.

Hvis det drejer sig om mere end 500 uanmodede henvendelser, skal Forbrugerombudsmanden anmelde sagen til politiet., jf. pkt. 2.1. ovenfor.

5.4.

Sager om Dansk Byggeri/Byg Garanti

Uretmæssig angivelse af medlemskab af Dansk Byggeri og/eller tilknytning til Byg Garanti i markedsføringsøjemed er som udgangspunkt en grov overtrædelse af markedsføringslovens § 5, stk. 1.

Dette skyldes risikoen for, at forbrugere kommer i økonomisk klemme ved, at de ikke har den forventede beskyttelse mod sjusk, fejl og mangler, som Byg Garanti ellers sikrer forbrugerne.

I sager af denne art skal der som udgangspunkt nedlægges påstand om bøde på 20.000 kr. Fra retspraksis henvises til U 2008.2289V og AM2014.

05.09Ø.

I begge sager blev den erhvervsdrivende idømt en bøde på 20.000 kr.

Hvis der findes at foreligge særligt skærpende eller formildende omstændigheder, der kan begrunde en fravigelse af dette udgangspunkt, bør sagen forelægges Forbrugerombudsmanden til udtalelse.

Se herom pkt. 2.2.

6.

Efter dom

6.1.

Underretning af Forbrugerombudsmanden

Forbrugerombudsmanden skal altid underrettes hurtigst muligt om sagens udfald samt om domfældtes eventuelle anke, således at Forbrugerombudsmanden har lejlighed til at tage stilling til spørgsmålet om anke.

Underretningspligten gælder også i tilfælde, hvor den/de sigtede vedtager et bødeforelæg.

6.2.

Anke

Når der er afsagt dom i byretten, er det statsadvokaten, der efter indstilling fra Forbrugerombudsmanden afgør, om dommen skal ankes/kontraankes, jf. retsplejelovens § 901.

Det bemærkes, at anke i nogle tilfælde forudsætter tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, jf. retsplejelovens § 902.

6.3.

Afgørelser til Vidensbasen

Det skal overvejes, om dommen er egnet til at indgå i anklagemyndighedens Vidensbase.

En dom kan være egnet til Vidensbasen, hvis den belyser strafniveauet eller praksis for rettighedsfrakendelse mv. inden for et sagsområde, eller hvis dommen belyser problemstillinger af generel/principiel betydning for retstilstanden.

Samtidig kan en dom være egnet, hvis den vedrører et område, som ikke allerede er dækket på Vidensbasen.

Kun endelige domme må indsendes til Vidensbasen.

Skemaer til indsendelse af domme til Vidensbasen findes i Vidensbasen på AnklagerNet.

7.

Love og forarbejder

Markedsføringsloven

Seneste hovedlov og lovbekendtgørelse

Relevante ændringslove og forarbejder

-

Op til 100 overtrædelser: en bøde på 10.000 kr.

-

Over 100 overtrædelser: en bøde på 100 kr. for hver overtrædelse.

-

Lov nr. 426 af 3. maj 2017 om markedsføring

-

Lovbekendtgørelse nr. 58 af 20. januar 2012 om markedsføring

-

Lov nr. 1389 af 21. december 2005 om markedsføring

-

Lov nr. 621 af 14. juni 2011 om ændring af bl.a. lov om markedsføring (ophævelse af specialforbuddene mod rabatkuponer og købsbetingede konkurrencer, fastsættelse af regler om Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens gennemførelse og offentliggørelse af sammenlignende test samt anvendelse af anonym informationsindsamling mv.) (L 160 af 2. marts 2011)

-

Betænkning, LFB nr. 160 af 24. maj 2011, afgivet af Erhvervsudvalget over L 160 af 2. marts 2011

-

Tillægsbetænkning, LFTB nr. 160 af 30. maj 2011, afgivet af Erhvervsudvalget over L 160 af 2. marts 2011

-

Lov nr. 1389 af 21. december 2005 om markedsføring (L 13 af 6. juni 2005)

-

Betænkning, LFB af 8. december 2005, afgivet af Erhvervsudvalget over L 13 af 6. juni 2005

-

Betænkning, KBET nr. 1457/2005, afgivet af udvalget vedrørende revision af markedsføringsloven og prismærkningsloven

-

L 13 spørgsmål 20 (vedrørende Højesterets dom af 22. november 2005 om udsendelse af spam – stillet til familie- og forbrugerministeren)