Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Vejledning om international retshjælp

Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Vejledning om international retshjælp

1.

Overblik og tjekliste

1.1.

Indledning

Retshjælp er betegnelsen for situationer, hvor politi, anklagemyndighed eller domstole har behov for bistand fra et andet land til at gennemføre en opgave, de ellers selv havde udført.

Retshjælp dækker over mange ting, f.eks. forskellige efterforskningsskridt, forkyndelse mv.

Retshjælp kan finde sted både ind og ud af Danmark.

Længere nede i vejledningen beskrives fremgangsmåden for både indgående retshjælp, dvs. hvor en udenlandsk myndigheder beder Danmark om hjælp, og udgående retshjælp, hvor en dansk myndighed anmoder om hjælp fra udlandet.

2.

Politiets efterforskning og sagsbehandling

2.1.

Indgående retshjælpsanmodninger (retsanmodninger til Danmark)

2.1.1.

Politiet foretager deres normale arbejde

Dette betyder, at det arbejde der normalt ville blive udført af politiet i en tilsvarende dansk sag også skal udføres af politiet i den udenlandske sag.

For nærmere om selve besvarelsen af den udenlandske anmodning se afsnit 3.1.4.

2.1.2.

Prioritering som tilsvarende dansk sag

Når Danmark modtager en anmodning om retshjælp fra et andet land, skal behandlingen af anmodningen behandles med samme hurtighed og prioritet som en lignende national sag.

2.1.3.

Ønske om speciel fremgangsmåde ved foretagelsen af efterforskningsskridt, udenlandske repræsentanters tilstedeværelse mv.

Man skal være opmærksom på, om det anmodende land har fremsat krav til form og fremgangsmåde som f.eks. indenretlig afhøring.

Dette bør så vidt muligt respekteres, medmindre det vil stride mod grundlæggende, danske retsprincipper, jf. EU-retshjælpskonventionen art.

4, stk. 1.

Eksempelvises ses det jævnligt, at nogle lande anmoder om, at en afhøring skal foretages i retten.

Selv om man i en national sag måske ikke ville vurdere, at en indenretlig afhøring var nødvendig, bør man imødekomme det anmodende lands ønske.

Et andet eksempel er tilstedeværelse af udenlandske myndighedspersoner under udførelsen af efterforskningsskridtet, f.eks. ransagning, afhøring eller lignende, hvilket ofte er hensigtsmæssigt fordi det er den udenlandske myndighed, der ofte kender sagen bedst, og derfor ved hvad de leder efter.

I den forbindelse fremhæves, at udenlandske myndighedspersoner ikke har hjemmel til at udøve deres myndighed i Danmark, hvorfor de alene kan medvirke som observatører.

2.2.

Udgående retshjælpsanmodninger (retsanmodninger fra Danmark)

Det er ofte politiet, der udarbejder det indledende materiale til brug for en retsanmodning.

Læs nærmere om udarbejdelse af selve anmodning i afsnit 3.2.

Det er ofte nødvendigt at være meget specifik i sine retsanmodninger, således at man beskriver hvad man konkret leder efter ved en ønsket ransagning eller medsender et afhøringstema til en ønsket afhøring.

På den måde kan den udenlandske myndighed bedre yde den ønskede hjælp uden at kende sagen indgående.

3.

Forberedelse

3.1.

Indgående retshjælpsanmodninger (retsanmodninger til Danmark)

3.1.1.

Kan man yde retshjælp i den givne sag?

Når man modtager en retshjælpsanmodning fra udlandet, skal anklagemyndigheden vurdere, hvorvidt de danske myndigheder kan yde den retshjælp, som den udenlandske myndighed anmoder om.

Udgangspunktet er – efter en analog anvendelse af retsplejeloven – at hvis dansk politi i en lignende dansk sag kunne foretage det pågældende efterforskningsskridt, så er det også muligt at foretage efterforskningsskridtet på baggrund af en udenlandsk retsanmodning.

Dette gælder også selvom der ikke er en aftale mellem Danmark, og det land der anmoder om retshjælp.

Hvis et land anmoder om efterforskningsskridt, der vil være i strid med retsplejelovens regler, f.eks. hvis der anmodes om aflytning i en tyveri-sag, hvor kriminalitetskravet i retsplejeloven ikke er opfyldt, kan anmodningen ikke imødekommes.

Man kan i stedet tage kontakt til det anmodede land og orientere om, hvilket efterforskningsskridt, der kommer tættest på anmodningen, og herefter aftale, hvordan anmodningen skal besvares.

Hvis der skal gives afslag på retshjælp, skal Rigsadvokaten orienteres herom, jf. nedenfor i afsnit 3.1.2.1.

3.1.1.2.

Sprog der accepteres af Danmark

De indgående retsanmodninger skal være fremsendt på et sprog som accepteres af Danmark.

Dem kan du se på nedenstående link

http://www.coe.int/en/web/conventions/full-list/-conventions/treaty/030/declarations?

p_auth=sIUwjg8W

3.1.2.

Afslag

3.1.2.1.

Afslag på at yde retshjælp meddeles af Rigsadvokaten.

Hvis anklagemyndigheden vurderer, at en retshjælpsanmodning ikke kan imødekommes, skal sagen sendes til Rigsadvokaten med en udførlig begrundelse for afslaget.

Rigsadvokaten vil herefter underrette den udenlandske myndighed om afslaget samt årsagen hertil.

I de næste afsnit kan du læse om forskellige situationer, hvor et afslag kan komme på tale

3.1.2.2.

Dobbelt strafbarhed

Eftersom vi på retshjælpsområdet anvender retsplejeloven analogt, betyder det også, at der i tilfælde af et indgribende efterforskningsskridt – f.eks. beslaglæggelse, ransagning eller edition – stilles krav om, at det udenlandske strafbare forhold som Danmark er bedt om retshjælp til at efterforske, også er strafbart efter dansk ret, og at de almindelige strafbarhedsbetingelser i straffeloven er opfyldt.

I den forbindelse kan også indgå spørgsmålet om forældelse efter dansk ret.

3.1.2.3.

Er der dødsstraf for den pågældende forbrydelse?

Danske myndigheder kan ikke efterkomme en udenlandsk myndigheds anmodning om retshjælp, hvis den udenlandske strafbestemmelse for den forbrydelse, der søges opklaret, hjemler dødsstraf, medmindre det anmodende land afgiver en erklæring om, at der ikke i den konkrete sag vil blive nedlagt påstand om dødsstraf, eller at en eventuel dødsstraf ikke vil blive eksekveret.

3.1.2.4.

Politiske/militære forbrydelser

De danske myndigheder kan endvidere afslå at yde retshjælp i forbindelse med efterforskning af forbrydelser efter den militære straffelovgivning og forbrydelser der anses for at være politiske forbrydelser.

3.1.2.5.

Ne bis in idem

Flere lande, herunder Danmark, har forbeholdt sig retten til at afslå at imødekomme en retsanmodning under henvisning til forbuddet mod dobbelt strafforfølgning (ne bis in idem), dvs. hvis den pågældende allerede er dømt eller frifundet for det forhold, som aktuelt efterforskes, idet en sådan strafforfølgning anses for at stride mod almindelige retsprincipper.

3.1.2.6.

Ressourcebetragtninger

Særligt omfattende/omkostningstunge efterforskningsskridt bør drøftes med den anmodende, udenlandske myndighed.

Der kan måske findes en aftale i forhold til fordeling af omkostninger, idet udgangspunktet ved almindelige former for retshjælp er, at det er det fuldbyrdende land der betaler udgifter forbundet med ydelsen af retshjælp.

Se nærmere om omkostninger generelt under afsnit 3.2.4.2.

3.1.2.7.

Kriminalitetskravet er ikke opfyldt

Hvis et land anmoder om efterforskningsskridt, der vil være i strid med retsplejelovens regler, f.eks. hvis der anmodes om aflytning i en simpel tyveri-sag, hvor kriminalitetskravet i retsplejeloven ikke er opfyldt, kan anmodningen ikke imødekommes.

Det kan overvejes, om vi i stedet kan hjælpe med andre indgreb, som kan tillades efter dansk ret.

3.1.3.

Indgreb der kræver retskendelse i Danmark

3.1.3.1.

Danske regler gælder

Når der ydes retshjælp til en udenlandsk myndighed i form af efterforskning i Danmark er det vigtigt, at dette sker i overensstemmelse med retsplejelovens regler.

Det betyder, at selvom det efter de udenlandske regler f.eks. kan være anklagemyndigheden der kan beslutte, at der skal ske aflytning eller andre indgreb, vil det stadig kræve en kendelse afsagt af de danske domstole for at udføre aflytningen i Danmark, idet indgrebets foretagelse skal være lovligt efter de danske regler.

Enkelte regler i retsplejeloven er indsat alene til anvendelse i sager om anmodning om retshjælp fra udlandet.

Det drejer sig om § 190 og § 191 om afhøring af vidner og § 783, stk. 5, og § 806, stk. 7 for så vidt angår indgreb i meddelelseshemmeligheden og edition.

Af relevant praksis kan henvises til U 1972.600 H og U 1988.203 V, omhandlende beslaglæggelse i henholdsvis Tyskland og USA ud fra en analog anvendelse af retsplejelovens regler, U.

2006.3094 ”anklagemyndighedens anmodning om edition af dokumenter til brug for en straffesag i Rusland imødekommet” og U.

2005.3108 ”Dansk anklagemyndigheds afhøring i England gennemført i strid med retsplejelovens § 750”.

3.1.3.2.

Bistandsadvokater, forsvarer

I forhold til afhøringer m.v. af mistænkte, sigtede og vidner/forurettede er det de danske regler om beskikkelse af forsvarer eller bistandsadvokat, der finder anvendelse.

Hvis en tilsvarende dansk sag således ville have givet anledning til beskikkelse af en advokat for den person, der skal afhøres, vil dette også være udgangspunktet når afhøringen foretages på foranledning af en udenlandsk myndighed, der anmoder om retshjælp.

Du kan læse mere om retsstillingen for forurettede i udenlandske straffesager i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Forurettede - Vejledning af forurettede mv.

3.1.4.

Selve besvarelsen

3.1.4.1.

Det er juristens ansvar

Besvarelsen af en retsanmodning skal foretages af en judiciel myndighed.

Politikredsene er en judiciel myndighed.

I praksis bør det være anklagemyndigheden, således at anmodningen underskrives af en jurist.

Der er ikke noget til hinder for, at der vedlægges rapportmateriale udarbejdet af politiet, som belyser de oplysninger den udenlandske myndighed ønsker, og der kan i vidt omfang henvises til det vedlagte materiale i det brev, der skal sendes til den udenlandske myndighed.

3.1.4.2.

Formen på besvarelsen, oversættelse og bilag

Det er vigtigt at notere sig, at ikke alle lande har samme direkte tilgang til kommunikation, som vi har herhjemme.

Husk også, at det skal være nemt at oversætte.

Besvarelsen bør derfor skrives i et høfligt, simpelt og let oversætteligt sprog.

Selve besvarelsen bør fremsendes på et sprog, som accepteres af det anmodende land, mens eventuelle bilag som f.eks. politirapporter og retsbøger ikke skal oversættes.

Se nærmere om oversættelse under afsnit 3.2.4.2.

3.1.4.3.

Svares der direkte eller via Rigsadvokaten

Udgangspunktet indenfor Norden, EU og Schengen er, at en besvarelse af en udenlandsk retshjælpsanmodning skal sendes direkte til den anmodende myndighed.

Adressen vil ofte fremgå af det fremsendte materiale.

Rigsadvokaten vil, hvis retsanmodningen fra den udenlandske myndighed er sendt herigennem, i kvitteringsbrevet til den udenlandske myndighed skrive, at svaret vil blive sendt direkte fra politikredsen.

Anmodninger fra andre lande skal besvares via Rigsadvokaten.

3.1.4.4.

Dialog med udlandet/myndigheden/anklageren

Hvis man er i tvivl om, hvad den udenlandske myndighed ønsker at opnå med retsanmodningen, er det en god idé at tage direkte kontakt til den pågældende myndighed.

På den måde sikrer man sig, at tvivlsspørgsmål bliver afklaret på forhånd, så det ikke bliver nødvendigt at besvare en opfølgende retsanmodning om samme sag.

3.1.4.5.

Kommunikationsformen

Udgangspunktet er, at korrespondance om retshjælp foregår per brev eller fax i de tilfælde, hvor sikker kommunikation via e-mail ikke kan lade sig gøre.

Korrespondance kan dog – i særligt hastende tilfælde – også fremsendes via NEC’s kommunikationscenter eller Eurojust.

3.2.

Udgående retshjælpsanmodninger (retsanmodninger fra Danmark)

3.2.1.

Behov for kendelse?

Dansk ret gælder!

Inden der kan anmodes om retshjælp fra udlandet i forbindelse med en dansk efterforskning skal betingelserne for at gennemføre det konkrete efterforskningsskridt efter dansk ret være opfyldt.

Hvis foretagelsen af det pågældende efterforskningsskridt i Danmark kræver rettens kendelse, er det nødvendigt at indhente en sådan.

Det vil f.eks. gøre sig gældende i forhold til retsanmodninger om hjælp til ransagning, beslaglæggelse, edition, teleoplysninger og aflytning mv. i udlandet.

I forhold til indhentelse af elektroniske beviser fra udlandet, f.eks. fra Facebook, Google og Microsoft, kan du læse mere i Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet om Indhentelse af elektroniske beviser fra internationale internetserviceudbydere.

3.2.2.

Behov for deltagelse af dansk repræsentant i forbindelse med efterforskningsskridtet?

Hvis politiet finder det særligt hensigtsmæssigt, at der deltager en repræsentant for Danmark når det pågældende efterforskningsskridt gennemføres i udlandet, skal dette fremgå tydeligt af retsanmodning.

Eventuelle praktiske detaljer kan herefter aftales direkte med den myndighed, som skal udføre den ønskede retshjælp.

3.2.3.

Anmodningens indhold

Der er en række standardkoncepter for retshjælpsanmodninger til brug i de mest almindelige sager.

Det er vigtigt at holde sig for øje, at koncepterne er til inspiration og ikke nødvendigvis den eneste eller bedste måde at bygge alle retsanmodninger op på.

Koncepterne findes i anklagemyndighedens konceptsamling på AMNET og kan trækkes fra POL-SAS.

En retsanmodning skal altid indeholde følgende elementer

3.2.4.

Praktiske forhold

3.2.4.1.

Antal eksemplarer

Hvis anmodningen om retshjælp skal til et nordisk land, vil det være tilstrækkeligt at fremsende 1 enkelt eksemplar.

Skal anmodningen til et EU-medlemsland eller Schengen-land, skal der fremsendes 1 original og 1 oversættelse.

Hvis det er et tredje land, som anmodningen om retshjælp skal sendes til, skal Rigsadvokaten modtage 1 original og 2 oversættelser.

3.2.4.2.

Sprog/oversættelser/udgifter

Når retsanmodningen er udfærdiget, skal den og de relevante bilag, fx rapportmateriale eller kendelser oversættes til et sprog, som det fuldbyrdende land modtager.

I medfør af 1959-konventionen art.

16, har landene afgivet erklæringer om, hvilke sprog de accepterer.

På dette link kan man se, hvilke sprog de forskellige lande accepterer

http://www.coe.int/en/web/conventions/full-list/-conventions/treaty/030/declarations?

p_auth=sIUwjg8W

Er man i tvivl om det rent indholdsmæssige af retsanmodningen, kan denne sendes til den Internationale Enhed for sparring.

Dette bør gøres før oversættelsen.

Er det uklart hvilket sprog det anmodede land accepterer, kan den Internationale Enhed kontaktes.

Vær opmærksom på, at udgangspunktet er, at anmodninger, der skal sendes til tredjelande, skal påtegnes af en notar i retten.

Der findes enkelte undtagelser til det, herunder anmodninger der skal sendes til Tyrkiet.

Det er tolken, der sørger for at få oversættelsen notarpåtegnet ved retten, når politikredsen beder om det, i forbindelse med at materialet sendes til oversættelse.

Det er kredsen selv, der afholder udgifterne til oversættelsen.

Dette gør sig ligeledes gældende ved indkomne anmodninger om retshjælp, hvis der synes at være behov for oversættelse af dem.

3.2.4.3.

Underskrifter

Det er anklageren, der skal underskrive anmodningen om retshjælp.

Dette gøres alene på det originale dokument og ikke på oversættelser.

3.2.4.4.

Kopi af relevante paragraffer

Man skal altid vedlægge udskrift af de relevante bestemmelser i straffeloven eller retsplejeloven sammen med anmodningens øvrige materiale.

Bestemmelserne skal både være på dansk og oversat til det accepterede sprog.

3.2.4.5.

Fremsendelse

I Norden, EU og Schengen kan der ske fremsendelse direkte mellem de judicielle myndigheder.

Som nævnt ovenfor under 3.2.3. skal anmodninger til tredjelande gå via Rigsadvokaten.

3.2.4.6.

Kopi af anmodninger til EU-lande sendes til Rigsadvokaten

Når en retshjælpsanmodning er sendt til et andet EU-land, skal der til brug for statistik sendes en kopi til Rigsadvokatens internationale enhed på sikker e-mail: rigsadvokaten@ankl.dk påført ”indberetning til Eurojust” i emnefeltet.

Undtaget er

Der henvises i den forbindelse til Rigsadvokatmeddelelsen om International Retshjælp – Indberetningsordning vedr.

anmodninger om international retshjælp .

3.3.

Hvor kan jeg få hjælp?

3.3.1.

Rigsadvokatens Internationale Enhed

Rigsadvokatens internationale enhed kan kontaktes i dagtimerne på vagttelefonen på nummer 72689082.

3.3.2.

AMnet

På anklagernet er der tilgængelig information om retshjælpsområdet under punktet Fagområder/International Enhed

3.3.3.

EJN hjemmeside (European Judicial Network)

På EJN’s hjemmeside kan man bl.a. finde andre EU-landes kompetente judicielle myndigheder indenfor forskellige områder, herunder retshjælp.

I de tilfælde hvor man skal sende en retsanmodning direkte fra kredsen til en anden judiciel myndighed inden for EU, kan man benytte EJN’s atlas til at finde rette myndighed.

Det fungerer på den måde, at man klikker på det pågældende land, og så klikker man sig ind på, hvilket område man søger retshjælp i, for eksempel edition (order to produce documents) eller andet.

Herefter skal man igennem et par skridt yderligere og så kommer den rette myndighed frem med adresse og kontaktoplysninger.

Bemærk at Danmark ikke er med i EIO’en, så det skal ikke krydses af, hvis der spørges til det.

3.3.4.

EJN’s danske kontaktpunkter

EJN’s danske kontaktpunkter kan ses på AnklagerNet/ fagområder/international enhed/retshjælp.

Hvis der er brug for hjælp i forbindelse med retshjælp i EU, f.

eks.

til at finde den myndighed der er rette adressat for en anmodning, eller mulighed for kontakt med myndighederne i et andet EU-land, kan man spørge kontaktpunkterne.

Kan kontaktpunkterne ikke være behjælpelige, kan Rigsadvokatens internationale enhed kontaktes.

3.3.5.

Eurojust

I Eurojust kan man få hjælp til at kontakte et andet lands myndigheder.

Den danske desk i Eurojust kan være behjælpelig med koordineringsmøder med andre lande, med JIT’s og med kontakt til andre landes myndigheder, hvis der er behov for at få en lidt mere direkte dialog om en konkret sag.

4.

Jura

4.1.

Indgående retsanmodninger

Helt overordnet gælder det, at der ikke er gennemført særlig lovgivning i dansk ret, som regulerer danske myndigheders muligheder for at yde retshjælp.

International retshjælp ydes på baggrund af det såkaldte gensidighedsprincip, også selvom der ikke findes bi- eller multilaterale aftaler, der udtrykkeligt regulerer retshjælp mellem Danmark og et andet land.

Retshjælp ydes på baggrund af en analog anvendelse af de relevante bestemmelser i retsplejeloven og udgangspunktet er, at hvis det i en tilsvarende national efterforskning er muligt at bruge et bestemt efterforskningsskridt, så vil det også kunne foretages i forbindelse med en anmodning om international retshjælp.

Retsplejelovens regler skal altid iagttages.

Der skal således indhentes en dansk retskendelse til gennemførelse af et efterforskningsskridt i Danmark på vegne af en udenlandsk myndighed, hvis retsplejeloven stiller krav herom.

4.2.

Udgående retsanmodninger

Mange lande har ikke samme mulighed for at yde retshjælp til udlandet som vi har i Danmark, og flere lande kræver, at der henvises til et regelgrundlag, der hjemler ydelsen af retshjælp.

Det er i den forbindelse væsentligt at anføre den korrekte internationale hjemmel, når en retsanmodning udfærdiges, ligesom det kan være særdeles hensigtsmæssigt at anføre flere retsgrundlag, for at højne chancen for succes.

De internationale regler om retshjælp kan inddeles i to grupper.

Nogle instrumenter er baseret på et geografisk område og finder derfor kun anvendelse for nogle bestemte lande, hvorimod andre instrumenter vedtaget under f.eks. De Forenede Nationer, vedrører et bestemt emne og finder derfor anvendelse for langt flere lande, men kun særlige typer kriminalitet, f.eks. terrorbombekonventionen.

Nedenfor under afsnit 7 kan du finde alle de internationale instrumenter om retshjælp.

De er opdelt efter geografi inden for Norden, EU, Schengen og Europarådet, samt indenfor emner som f.eks. terrorisme, organiseret kriminalitet, cybercrime, hvidvask og narkotika.

Husk, at du højst sandsynligt kan anføre flere instrumenter, som hjemmel for din retsanmodning.

5.

Straf og andre retsfølger

6.

Efter dom

Har man i en dansk straffesag modtaget retshjælp fra udlandet bør det kontrolleres, om den udenlandske myndighed har anmodet om at blive orienteret om sagens udfald.

En sådan orientering sendes via de samme kanaler som den oprindelige retsanmodning jf. afsnit 3.2.3. og 3.2.4.5.

7.

Øvrige oplysninger

Politiet og Anklagemyndigheden skal til enhver tid kunne tilvejebringe statistiske oplysninger, om antallet af ind- og udgående retshjælpsanmodninger til og fra EU og Norden.

7.1.

EIO – European Investigation Order

Danmark er ikke med i European Investigation Order (EIO).

Det er imidlertid Rigsadvokatens opfattelse, at en EIO såvidt muligt bør behandles som en almindelig anmodning om retshjælp.

Det forudsættes, at EIO’en indeholder de fornødne oplysninger/materiale.

Anmodningen bør altså ikke afvises blot pga.

formen.

I fald der ikke er de fornødne oplysninger/materiale, er det op til den enkelte sagsbehandler at vurdere, om det er mest hensigtsmæssigt at bede om supplerende oplysninger eller anmode om en egentlig traditionel retsanmodning.

8.

Love og forarbejder

Europarådet

EU

Norden

FN

-

Adressat

Retsanmodningen skal indeholde en adressat.

Det vil indenfor EU, Norden og Schengen-landene være den myndighed, der i sidste ende skal yde den begærede retshjælp.

Du kan finde rette modtager på det Europæiske Retlige Netværks hjemmeside ( https://www.ejn-crimjust.europa.eu/ejn/ ) (se nærmere under pkt. 3.3.3).

Anderledes forholder det sig, når der skal sendes en retsanmodning til lande udenfor EU, Schengen og Norden – de såkaldte tredjelande.

Hvis efterforskningen viser, at der er behov for retshjælp fra et tredjeland, skal anmodningen som altovervejende hovedregel fremsættes mellem de centrale myndigheder.

I Danmark er Rigsadvokaten udpeget som Central Myndighed, men i de fleste andre lande er den centrale myndighed det pågældende lands justitsministerium.

Retsanmodninger til tredjelande skal derfor stiles til det pågældende lands kompetente myndigheder (”til de kompetente judicielle myndigheder i …”) og sendes til Rigsadvokaten, der vil forestå den videre fremsendelse, enten til det pågældende lands centrale myndighed eller via Udenrigsministeriets diplomatiske kanaler.

-

Afsender

Det skal tydeligt fremgå i starten af retsanmodningen, at det er en judiciel myndighed, som fremsætter anmodningen.

De judicielle myndigheder i Danmark er Rigsadvokaten, statsadvokaterne, politidirektørerne, Politimesteren i Grønland og på Færøerne samt domstolene.

-

Retsgrundlag

Det skal anføres i retsanmodningen, hvilket retsgrundlag, der danner hjemmel for at fremsætte den pågældende retsanmodning.

De mest brugte aftaler og konventioner findes indenfor EU og Europarådet, men der kan være specifikke bi- eller multilaterale aftaler, der finder bedre anvendelse i den konkrete sag f.eks. pga.

efterforskningsskridtets specifikke karakter.

Du kan læse mere om det juridiske grundlag i afsnit 4 , og du kan finde de enkelte instrumenter under afsnit 8 .

-

Sagsfremstilling

Retsanmodningen skal indeholde alle de informationer, som modtageren skal bruge for at udføre den ønskede retshjælp.

Der skal således som udgangspunkt ikke medsendes bilag i form af politirapporter, retsbøger eller lignende.

I sagsfremstillingen skal de vigtigste punkter i efterforskningen samles for at godtgøre, at der er mistanke om et strafbart forhold, og at den retshjælp, der anmodes om, er nødvendig for sagen.

Vær opmærksom på, at nogle lande stiller særlige krav til sagsfremstillingen (f.eks. kræver USA, at der er en særligt bestyrket mistanke (”probable cause”) rettet mod den mistænkte).

-

Kontaktpersoner

Ved fremsendelse af retsanmodninger bør der påføres en eller flere kontaktpersoner, som den udenlandske myndighed let kan komme i kontakt med, såfremt dette måtte blive nødvendigt.

Det er i den forbindelse hensigtsmæssigt, at der både opgives kontaktoplysninger på repræsentanter for politiet og anklagemyndigheden.

-

Retsanmodninger, der omhandler forkyndelse af stævning eller indkaldelse til retsmøder i Danmark over for tiltalte eller vidner bosat uden for Danmark.

-

Retsanmodninger, der omhandler fremskaffelse af oplysninger om tidligere strafbare forhold, straffeattester eller tidligere straffedomme.

-

Retshjælpskonventionen af 20/04/1959

-

European Convention on Mutual Assistance in Criminal Matters

-

Tillægsprotokol af 17/03/1978 til retshjælpskonventionen Additional Protocol to the European Convention on Mutual Assistance in Criminal Matters

-

2. tillægsprotokol af 08/11/2001 til retshjælpskonventionen Second Additional Protocol to the European Convention on Mutual Assistance in Criminal Matters

-

Cybercrimekonventionen af 23/11/2001

-

Convention on Cybercrime

-

Tillægsprotokol af 15/05/2003 til cybercrimekonventionen Additional Protocol to the Convention on Cybercrime

-

Hvidvaskkonventionen af 08/11/1990

-

Convention on Laundering, Search, Seizure and Confiscation of the Proceeds from Crime

-

Terrorforebyggelseskonventionen af 16/05/2005

-

Convention on the Prevention of Terrorism

-

Hvidvask- og terrorfinansieringskonventionen af 16/05/2005

-

Convention on Laundering, Search, Seizure and Confiscation of the Proceeds from Crime and on the Financing of Terrorism

-

Menneskehandelskonventionen af 16/05/2005

-

Convention on Action against Trafficking in Human Beings

-

Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug

-

Convention on the Protection of Children against Sexual Exploitation and Sexual Abuse

-

EU-Retshjælpskonventionen af 29/05/2000

-

Konvention om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemstater

-

Protokol af 21/11/2001 til konventionen om gensidig retshjælp i straffesager mellem Den Europæiske Unions medlemsstater

-

-

EU-USA retshjælpsaftale

-

Agreement with the United States on mutual legal assistance

-

Dansk-amerikanske bilaterale aftaler

-

EU-Japan aftalen af 7. oktober 2010

-

Aftale mellem Den Europæiske Union og Japan om gensidig retshjælp i straffesager

-

Lov 2004-12-22 nr. 1434 om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske Union.

-

RÅDETS RAMMEAFGØRELSE 2006/783/RIA af 6. oktober 2006 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation.

-

Justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 19. november 2009 om ikrafttræden af Rådets rammeafgørelse af 6. oktober 2006 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation.

-

RÅDETS RAMMEAFGØRELSE 2005/214/RIA af 24. februar 2005 om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på bødestraffe.

-

RÅDETS RAMMEAFGØRELSE 2003/577/RIA af 22. juli 2003 om fuldbyrdelse i Den Europæiske Union af kendelser om indefrysning af formuegoder eller bevismateriale.

-

Aftale mellem EU og Norge/Island om delvis anvendelse af EU-retshjælpskonventionen og protokollen dertil (Rådets afgørelse af 17. december 2003 (2004/79/EF)).

-

Bekendtgørelse af nordisk overenskomst af 26. april 1974 om gensidig retshjælp (BKI nr. 100 af 15. september 1975).

-

Psykotrope stoffer

-

Transnational organiseret kriminalitet