Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Handel med vilde dyr og planter (Washingtonkonventionen CITES)
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Handel med vilde dyr og planter (Washingtonkonventionen CITES)
1.
Overblik og tjekliste
2.
Politiets efterforskning og sagsbehandling
3.
Forberedelse
4.
Jura
4.1.
Bekendtgørelse om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (Washingtonkonventionen/CITES)
CITES (Convention on International Trade in Endangered Species of Wild Fauna and Flora) – også kaldet Washingtonkonventionen - er en international konvention til kontrol af handel, herunder over landegrænser, med vilde dyr og planter.
I praksis betyder det, at det kræver særlige tilladelser eller i visse tilfælde er helt forbudt at handle med visse dyr og planter – levende såvel som døde og produkter fremstillet af deres skind, fjer og tænder m.m.
CITES-bestemmelserne er gennemført via en fælles EU-lovgivning, som består af flere forordninger (Rådets forordning og hertil knyttede kommissionsforordninger), se nærmere pkt. 7.
Til forordningerne hører fire lister, bilag A-D.
Bilagene som er opdelt efter, hvor truet en art er af handel, og angiver, hvilke restriktioner og krav til tilladelser der er i forbindelse med køb og salg samt ved import og eksport.
Bilagene svarer stort set til Washingtonkonventionens lister (CITES liste I-III).
Overtrædelse af CITES-regler (Washingtonkonventionen) er strafbelagt, jf. bekendtgørelse nr. 266 af 21. marts 2019 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (Washingtonkonventionen/CITES).
Bekendtgørelsen er udstedt med hjemmel i naturbeskyttelseslovens § 30, stk. 1, og reglerne om straf er fastsat med hjemmel i naturbeskyttelseslovens § 89, stk. 3.
Bekendtgørelsen fastsætter supplerende regler vedørende handel med og ind- og udførsel af dyr og planter, der er omfattet af Rådets forordning og de hertil knyttede kommissionsforordninger.
Bekendtgørelsen fastsætter blandt andet regler om procedurer og dokumentation i forbindelse med handel og forsendelse m.v. af de omfattende truede dyr og planter og produkter heraf.
Bekendtgørelsens § 10 indeholder regler om straf for overtrædelse af forordningerne på området, jf. nedenfor under punkt 5.
4.2.
Særligt skærpende omstændigheder, jf. straffelovens § 196 a
Straffelovens § 196 a blev indsat ved lov nr. 171 af 27. februar 2019 (L 106 af 15. november 2018), der trådte i kraft 1. marts 2019.
Efter bestemmelsen kan ulovlig handel med dyre- og plantearter og dele og produkter af dyre- og plantearter under særligt skærpende omstændigheder straffes med fængsel indtil 6 år.
Straffelovens § 196 a, er en overbygning til straffebestemmelsen i § 10 i bekendtgørelse nr. 266 af 21. marts 2019 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (Washingtonkonventionen/CITES).
Bestemmelsen indebærer således ikke en udvidelse af det strafbare område for handel med truede arter og produkter af truede arter, jf. lov nr. 171 af 27. februar 2019 (L 106 af 15. november 2018, de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.3. og de specielle bemærkninger til § 3).
Det fremgår af forarbejderne (L 106 af 15. november 2018, de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.3. og de specielle bemærkninger til § 3), at bestemmelsen tilsigtes anvendt i de særligt grove tilfælde af handel med truede arter og produkter af truede arter, der har en sådan strafværdighed, at samfundets reaktion bør komme til udtryk ved anvendelse af straffeloven frem for miljølovgivningen.
Det gælder også, selvom den konkret forskyldte straf fastsættes til mindre end fængsel i 2 år, som er strafferammen ved overtrædelse af bekendtgørelsens § 10, stk. 2, jf. punkt 5.1. nedenfor.
5.
Straf og andre retsfølger
5.1.
Bekendtgørelse nr. 266 af 21. marts 2019 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (Washingtonkonventionen/CITES)
Overtrædelse af bekendtgørelse nr. 266 af 21. marts 2019 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (Washingtonkonventionen/CITES) straffes som udgangspunkt med bøde, jf. § 10, stk. 1.
Straffen kan efter bekendtgørelsens § 10, stk. 2, stige til fængsel i 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er
Strafskærpelsen fra 1 til 2 år i naturbeskyttelseslovgivningen blev indført ved en ændring af naturbeskyttelsesloven (lov nr. 171 af 27. februar 2019), hvorved der blev skabt hjemmel til, at strafferammen for overtrædelse af reglerne om handel med vilde dyr og planter samt dele og produkter heraf (Washingtonkonventionen/CITES) kunne hæves fra 1 til 2 års fængsel.
Det skete ved bekendtgørelse nr. 266 af 21. marts 2019, hvor strafferammen i § 10, stk. 2 blev hævet fra 1 til 2 år.
Det fremgår af forarbejderne (L 106 af 15. november 2018, de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.3. og de specielle bemærkninger til § 1, nr. 4), at formålet hermed er at bringe strafferammen for denne type kriminalitet på niveau med andre europæiske lande, således at der ikke er risiko for, at Danmark som følge af lavere straf bliver transitland eller hjemsted for denne handel.
Det fremgår endvidere af forarbejderne til lovændringen (L 106 af 15. november 2018, de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.3. og de specielle bemærkninger til § 1, nr. 4), at den højere strafferamme tænkes at finde anvendelse i tilfælde, hvor der er tale om skærpende omstændigheder som grov eller gentagen organiseret handel.
Anklagemyndigheden skal som udgangspunkt anvende nedenstående vejledende bødepåstande i sager om overtrædelse af bekendtgørelsen.
Ulovlig indførsel/udførsel i EU, jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 7, evt.
jf. § 10, stk. 2.
Køb og salg m.v., jf. bekendtgørelsens § 10, stk. 1, nr. 8, evt.
jf. § 10, stk. 2.
Rigsadvokaten har ved fastsættelse af retningslinjer for bødepåstande i sager om overtrædelse af bekendtgørelsen taget udgangspunkt i forarbejderne til lov nr. 179 af 24. februar 2015 (L 94 af 11. december 2014) om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelse.
Det fremgår heraf (L 94 af 11. december 2014, de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.2.2.), at bødeniveauet for overtrædelser af regler i naturbeskyttelsesloven eller regler udstedt i medfør af loven, i førstegangstilfælde i almindelighed bør være på minimum 5.000 kr. Hvis der foreligger skærpende omstændigheder, bør bødeniveauet i førstegangstilfælde i almindelighed være på minimum 10.000 kr. Det fremgår endvidere, at der i andengangstilfælde bør ske en fordobling af bødestørrelsen i forhold til de vejledende bødenivauer.
Fastsættelsen af straffen vil dog som hidtil bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde på baggrund af samtlige omstændigheder i sagen, og de angivne strafpositioner vil kunne fraviges i op- eller nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
5.2.
Straffelovens § 196 a
Efter straffelovens § 196 a, straffes med fængsel indtil 6 år den, som under særligt skærpende omstændigheder gør sig skyldig i overtrædelse af lovgivningen om handel med vilde dyr og planter.
Som særligt skærpende omstændgheder anses navnlig tilfælde, hvor overtrædelsen er af systematisk eller organiseret karakter, og
Særligt skærpende omstændigheder kan navnlig være tilfælde, hvor der er tale om systematisk eller organiseret ulovlig handel med truede arter eller produkter af truede arter, og hvor der er opnået eller tilsigtet en betydelig vinding, eller hvor overtrædelsen har haft et betydeligt omfang, jf. lov nr. 171 af 27. februar 2019 (L 106 af 15. november 2018, de almindelige bemærkninger pkt. 2.2.3. og de specielle bemærkninger til § 3).
Det er således et krav for at kunne ifalde strafansvar efter bestemmelsen, at der enten er tale om systematisk eller organiseret handel med truede arter eller produkter af truede arter, og at der derudover er opnået eller tilsigtet en betydelig vinding, eller at der er tale om systematisk eller organiseret handel med truede arter eller produkter af truede arter, og at overtrædelsen derudover har haft et betydeligt omfang.
Systematisk eller organiseret
Ved vurderingen af, om der er tale om systematisk eller organiseret ulovlig handel med dyre- og plantearter eller dele eller produkter heraf, kan forløbet og omfanget af forudgående planlægning blandt andet indgå, ligesom det kan indgå i vurderingen, om overtrædelsen er begået af flere i forening eller i øvrigt er af professionel karakter, jf. (L 106 af 15. november 2018, de specielle bemærkninger til § 3).
Betydeligt omfang
Ved vurderingen af, om overtrædelsen har haft et betydeligt omfang, kan det blandt andet indgå, om der er sket salg af truede arter eller produkter af truede arter til et større antal personer, eller om der er i øvrigt er begået et større antal overtrædelser, jf. (L 106 af 15. november 2018, de specielle bemærkninger til § 3).
5.3.
Konfiskation
Bestemmelser om konfiskation findes i straffelovens §§ 75-77 a.
De almindelige betingelser for konfiskation af genstande fremgår af § 75.
Udenretlig konfiskation
I medfør af § 1, nr. 12, i bekendtgørelse nr. 1297 af 18. november 2010 om udenretlig vedtagelse af konfiskation med senere ændringer, kan der i sager, hvor der ikke bliver spørgsmål om højere straf end bøde, vedtages udenretlig konfiskation af dyr og planter samt dele eller produkter heraf, som har været transporteret, opbevaret eller på anden måde behandlet i strid med bestemmelser, der er fastsat i medfør af naturbeskyttelseslovens § 30 eller § 71, stk. 2 og 3, eller fortsat er i kraft i medfør af lovens § 101, stk. 1.
Udbyttekonfiskation
Er der i forbindelse med overtrædelsen opnået en økonomisk fordel, skal denne konfiskeres, jf. straffelovens § 75, stk. 1.
Udbyttekonfiskation kan ligeledes vedtages udenretligt , jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 1297 af 18. november 2010, i sager hvor der ikke bliver spørgsmål om højere straf end bøde.
6.
Efter dom
6.1.
Domme til Vidensbasen
Det skal overvejes, om dommen er egnet til at indgå i anklagemyndighedens Vidensbase.
En dom kan være egnet til Vidensbasen, hvis den belyser strafniveauet inden for et sagsområde, eller hvis dommen belyser problemstillinger af generel/principiel betydning for retstilstanden.
Samtidig kan en dom være egnet, hvis den vedrører et område, som ikke allerede er dækket af Vidensbasen.
Kun endelige domme må sendes til Vidensbasen.
6.2.
Underretning af særmyndigheden
Sager om dyr og ikke-levende planter
Hvis sagen er anmeldt af Miljøstyrelsen, skal styrelsen have underretning om sagen udfald.
Det samme gælder, hvis der under straffesagens behandling har været indhentet en udtalelse fra Miljøstyrelsen.
Sager om levende planter og plantedele
Hvis sagen er anmeldt af Landbrugsstyrelsen, skal styrelsen have underretning om sagen udfald.
Det samme gælder, hvis der under straffesagens behandling har været indhentet en udtalelse fra Landbrugsstyrelsen.
7.
Love og forarbejder
Relevante love og forarbejder
Relevante bekendtgørelser og forordnigner
-
Bilag A omfatter arter, som er stærkt truede af udryddelse.
Import og eksport til og fra EU samt handel inden for EU med arter omfattet af bilag A er som udgangspunkt forbudt, men kan under visse omstændigheder tillades.
-
Bilag B omfatter arter, som ikke på nuværende tidspunkt er truede af udryddelse, men hvor det vurderes, at international handel bør overvåges og reguleres for at sikre en bæredygtig udnyttelse.
Bilag B omfatter endvidere visse arter som lokalt er truede af handel, samt enkelte arter der vurderes at udgøre en økologisk trussel mod naturligt hjemmehørende arter i EU.
Handel er tilladt, hvis den foregår på en bæredygtig måde og er fulgt af fornøden dokumentation herfor.
-
Bilag C omfatter arter, som lokalt er truede af handel, og hvor oprindelseslandene ønsker international kontrol for at forhindre ulovlig handel.
-
Bilag D omfatter arter, der ikke er omfattet af CITES, men hvor EU ønsker at overvåge importmængderne nærmere.
Bilag D omfatter endvidere enkelte arter opført på CITES liste III, hvor EU-landene har indgivet en reservation.
1)
voldt skade på de interesser, som naturbeskyttelsesloven tilsigter at beskytte, jf. lovens § 1, eller fremkaldt fare derfor, eller
2)
opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
1. gangstilfælde
§ 10, stk. 1
§ 10, stk. 2
Bilag A
Bøde 5.000 kr.
Bøde 10.000 kr.
Bilag B-D
Tiltalefrafald (advarsel)
Bøde 5.000 kr.
§ 10, stk. 1
§ 10, stk. 2
Bilag A
Sælger og køber
Bøde svarende til det dobbelte af salgsprisen, dog mindst 5.000 kr.
Sælger og køber
Bøde svarende til det dobbelte af salgsprisen, dog mindst 10.000 kr.
Bilag B-D
Sælger
Bøde svarende til salgsprisen
Køber
Tiltalefrafald (advarsel)
Sælger og køber
Bøde svarende til salgsprisen, dog mindst 5.000 kr.
1)
Der er opnået eller tilsigtet betydelig vinding, eller
2)
overtrædelsen har haft et betydeligt omfang.
-
Lov nr. 171 af 27. februar 2019 (L 106 af 15. november 2019).
-
Lov nr. 179 af 24. februar 2015 (L 94 af 11. december 2014)
-
Lovbekendtgørelse 2019-03-13 nr. 240 om naturbeskyttelse.
-
Bekendtgørelse 2019-03-21 nr. 266 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed (Washingtonkonventionen/CITES).
-
Rådets forordning nr. 338/97/EU af 9. december 1996 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed, EF-Tidende 1997, nr. L 61, s.
1, med senere ændringer.
-
Kommissionens forordning nr. 865/2006/EU af 4. maj 2006 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed med senere ændringer, EU-Tidende 2006, nr. L 166, side 1.
-
Kommissionens gennemførelsesforordning nr. 792/2012/EU af 23. august 2012 om fastsættelse af regler for udformningen af tilladelser, certifikater og andre dokumenter, der er omhandlet i Rådets forordning (EF) nr. 338/97 om beskyttelse af vilde dyr og planter ved kontrol af handelen hermed og om ændring af forordning (EF) nr. 865/2006 med senere ændringer, EU-Tidende 2012, nr. L 242, s.
13.