Legislator Case Law & Legislation
C20190950460 DK

Vejledning om støtte fra ansøgningspuljen til etablering af midlertidige nødovernatningstilbud (for vinteren 2019/2020).

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

VEJ#LOKDOK15 2019 9504 Historic

Vejledning om støtte fra ansøgningspuljen til etablering af midlertidige nødovernatningstilbud (for vinteren 2019/2020).

VEJ#LOKDOK15 2019 9504 Historic

Ansøgningsfrist den 15. august 2019 kl.

12:00

INDHOLDSFORTEGNELSE

1 Indledning

2 Ansøgningspuljens formål

3 Ansøgerkreds

4 Målgruppe

5 Forventede resultater

6 Projektperiode

7 Tildelingskriterier og vurdering

8 Køn skal tænkes ind i projekterne

9 Tilskudsberettigede udgifter

10 Ikke tilskudsberettigede udgifter

11 Udarbejdelse af budget

12 Ansøgningsfrist og -procedure

13 Statsstøtte

1 Indledning

Som led i satspuljeaftalen for 2019 blev der afsat i alt 4,0 mio. kr. til ansøgningspulje til etablering og drift af midlertidige nødovernatningstilbud i vinteren 2019/2020.

Midlerne er afsat i finansloven for 2019 på § 15.75.21.20.

Projektperioden er fra 15. november 2019 til 31. marts 2020.

2 Ansøgningspuljens formål

Ansøgningspuljens formål er at yde støtte til etablering og drift af midlertidige nødovernatningstilbud, som gadesovende hjemløse kan benytte i vintermånederne og dermed modvirke de helbredsmæssige problemer, som gruppen af hjemløse ellers kan opleve.

Ansøgningspuljen skal understøtte frivillige foreninger og organisationer, samt kommuner i etablering og drift af midlertidige nødovernatningstilbud for hjemløse.

3 Ansøgerkreds

Ansøgningspuljens ansøgerkreds er frivillige organisationer og foreninger samt kommuner.

Tilbud oprettet efter serviceloven (§ 110 botilbud og natværesteder) kan søge støtte til en ad hoc udvidelse af kapaciteten i form af en nødovernatningsfunktion, hvis det er realistisk indenfor de eksisterende fysiske rammer.

Det vurderes hensigtsmæssigt for gennemførelse af initiativet, at ansøgere i relevant omfang indgår samar-bejde med eksterne parter, som har en særlig adgang til målgruppen.

4 Målgruppe

Ansøgningspuljens målgruppe er gadesovende hjemløse borgere, med behov for et akut overnatningstilbud i vintermånederne, og som ikke benytter et midlertidigt botilbud efter serviceloven eller andre etablerede tilbud til målgruppen.

Det bemærkes, at gældende ret skal følges, og at der dermed ikke må gives husrum til personer uden lovligt ophold i landet i forbindelse med etablering og drift af nødovernatningspladser.

Det skal således fremgå tydeligt af ansøgningen, at projektet alene omfatter borgere med lovligt ophold.

Der gøres endvidere opmærksom på, at der ikke kan ydes støtte til aktiviteter for personer uden lovligt ophold i Danmark.

5 Forventede resultater

Det forventes, at de støtteegnede projekter giver gadesovende hjemløse mulighed for at få akut overnatning i vintermånederne.

Derudover forventes det, at nødovernatningstilbuddene kan bidrage til, at gadesovende hjemløse får en bedre kontakt med frivillige organisationer, kommune m.fl. med mulighed for at drage nytte af kommunens og frivillige organisationers andre initiativer for hjemløse.

Det forventes, at der oprettes 150 - 180 pladser i vinteren 2019/2020.

6 Projektperiode

Midlerne anvendes i perioden 15. november 2019 til 31. marts 2020.

7 Tildelingskriterier og vurdering

Ansøgningen vurderes på baggrund af, om tildelingskriterierne er opfyldt, og om der er sammenhæng mellem disse, jf. tabel 1.

De enkelte vurderingsområder uddybes nedenfor efter den skematiske oversigt.

For at komme i betragtning til tilskud fra ansøgningspuljen gælder følgende tildelingskriterier for ansøgningen og ansøger

• At formål og målgruppe i ansøgningen er i overensstemmelse med ansøgningspuljens formål og målgruppe.

• At ansøger er en frivillig forening/organisation eller kommune.

• At projektperioden holder sig inden for ansøgningspuljens periodeafgrænsning.

• At målsætninger for gennemførelse af projektet er i overensstemmelse med ansøgningspuljens målsætninger, som de er beskrevet under afsnit 5 om ansøgningspuljens forventede resultater.

• At det forventede antal midlertidige nødovernatningspladser angives.

• At det ansøgte beløb står i fornuftigt forhold til antallet af pladser, der vil blive etableret.

Der vil i den forbindelse blive lagt vægt på, at ansøgningspuljens midler primært anvendes til etablering og drift af pladser.

Der vil blive lagt vægt på lave driftsudgifter i forhold til udgifterne til etablering af de midlertidige nødovernatningstilbud.

• Den geografiske fordeling af tilskud vil ske under hensyntagen til antallet af hjemløse i kommunerne.

Tabel 1: Vurdering og tildelingskriterier

Når ansøgningsskemaet udfyldes, skal ansøger beskrive nedenstående

Ad 1) Formål, målgruppe og målsætninger

Det vil blive vurderet, om projektets formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens formål og målgruppe.

Til brug for vurderingen skal det beskrives, hvordan projektet har til formål at støtte etablering og drift af midlertidige nødovernatningstilbud, som gadesovende hjemløse kan benytte i vintermånederne og dermed modvirke de helbredsmæssige problemer, som gruppen af hjemløse ellers kan opleve.

Det er vigtigt, at det sandsynliggøres, at projektet medvirker til at fremme ansøgningspuljens formål.

Projektets målgruppe skal beskrives kort og præcist.

Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger

o Hvem indgår i målgruppen?

Det skal beskrives, hvad der kendetegner de borgere, som indgår i målgruppen.

o Hvor mange fra målgruppen forventes at deltage i projektet?

Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange der indgår i projektet.

o Hvordan vil antal deltagere fra målgruppen i projektet blive opgjort?

Det skal beskrives, hvordan antallet af deltagere optælles.

o Det skal overvejes, om der er særlige kønsmæssige, aldersmæssige, handicap, etniske eller andre perspektiver, der skal tages højde for i projektet.

I så fald skal det beskrives.

Ad 2) Projektets organisering og tilrettelæggelse

Det vil blive vurderet, om projektets organisering har sammenhæng med projektets formål, målsætninger og aktiviteter.

Det vil blive vurderet, om ansøgers beskrivelse opfylder ansøgningspuljens krav til etablering af nødovernatningspladser i projektperioden, herunder skal oplyses om lokalernes indretning, sanitære forhold, forplejning samt bemanding ved frivillige og lønnede medarbejdere.

Ansøger skal i ansøgningen bekræfte, at ansøger tilvejebringer gældende tilladelser fra brandmyndigheder mv. til oprettelse af overnatningspladser mv. Ud fra ansøgers beskrivelse af tilrettelæggelse af projektet vil det blive vurderet, om ansøger har beskrevet implementeringen på en sådan måde, at det er sandsynligt, at projektet bidrager til ansøgningspuljens forventede resultater, der fremgår af afsnit 5.

Det skal oplyses, hvis der er en økonomisk interesse mellem ansøger og projektets samarbejdspartnere.

Dette vil eksempelvis være tilfældet, hvis der er personsammenfald mellem projektets medarbejdere og leverandører.

Ad 3) Geografisk fordeling

Det vil, ud fra ansøgers projektbeskrivelse og antal pladser, der etableres blive vurderet, om projektets geografiske placering er relevant i forhold til antallet af hjemløse i kommunen.

Ad 4) Budget

Det vil blive vurderet, hvorvidt der er sammenhæng mellem de beskrevne aktiviteter og de udgiftstyper, som fremgår af budgettet.

Budgettet må kun indeholde tilskudsberettigede og nødvendige udgifter, som direkte kan henføres til det konkrete projekts gennemførsel.

Der må således ikke budgetteres med udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, eller udgifter, der ikke kan gives tilskud til.

Det vil, ud fra ansøgers beskrevne aktiviteter, antal nødovernatningspladser i projektperioden og ansøgers budget, blive vurderet, hvorvidt de enkelte udgiftsposter i budgettet er relevante og rimelige.

Herunder vurderes det, om udgifter til lønninger vurderes rimelige og omkostningseffektive i forhold til antallet af pladser, der etableres.

Læs mere om krav til budgettet m.m. i vejledningens afsnit 11-12.

8 Køn skal tænkes ind i projekterne

Det skal overvejes, om projektet er målrettet enten mænd eller kvinder eller begge køn.

Det forudsættes, at tilrettelæggelse og gennemførelse af projektet, modsvarer de behov, som hhv.

kvinder og mænd kan have.

Det skal overvejes om kvinder og mænd har samme behov for hjælp, og om pladserne kan indrettes på en måde, der gør det muligt for både kvinder og mænd at få udbytte af nødovernatning.

9 Tilskudsberettigede udgifter

Ansøger skal udvise sparsommelighed ved fastlæggelse af niveauerne i budgetposterne.

Projektets udgifter skal anføres under specifikke budgetposter i budgettet.

Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede i forhold til tilskud fra ansøgningspuljen

1.

Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet.

Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time.

Lønudgifter må ikke inkluderes under andre budgetposter.

Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i overenskomster for arbejdet på området.

Yderligere information kan fås ved henvendelse til de relevante fagforeninger.

Hvis området ikke er dækket af en overenskomst, må lønniveauet ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for lignende arbejde.

For at sikre sammenhæng mellem aktivitetsniveau og projektets omkostninger, må udgifterne til løn maksimalt udgøre 50.000 kr. pr. måned ved etablering af 20 pladser eller derunder.

2.

Udgifter til honorarer til konsulenter.

3.

Udgifter til revisor

4.

Lovpligtige forsikringer , herunder arbejdsskadeforsikringer.

5.

Udgifter til transport i egen bil .

Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser.

Udgifterne skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km.

6.

Udgifter til offentlig transport .

7.

Udgifter til formidling .

8.

Udgifter til lokaler.

9.

Småanskaffelser, herunder kontorhold

10.

Udgifter til soveposer, madrasser, liggeunderlag og lignende.

11.

Mindre driftsudgifter, herunder vask, rengøring, let forplejning .

10 Ikke tilskudsberettigede udgifter

Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen

1.

Materielanskaffelser for over 50.000 kr. pr. projektår.

2.

Køb af fast ejendom .

3.

Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering).

4.

Dækning af underskud eller anden gæld.

5.

Støtte til enkeltpersoners underhold .

6.

Aktiviteter, der fuldt ud er finansieret fra anden side.

7.

Generelle uddannelses- og kursusaktiviteter for frivillige

8.

Aktiviteter eller tilsvarende til personer uden lovligt ophold .

9.

Projekter forankret i udlandet samt Grønland og Færøerne .

11 Udarbejdelse af budget

Budgettet skal være realistisk, sparsommeligt og leve op til de krav, der er til udgiftstyper og niveauer.

Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter i forhold til det ansøgte projekt.

Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet

• Projektets titel

• Ansøgers identifikation (CVR-nummer)

• Ansøgers navn og adresse

Krav til budgettet

Udgifter skal specificeres i budgettet.

Udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter som overhead, administrationsbidrag og diverse.

Der kan ikke budgetteres med uforudsete udgifter.

Det skal også være udgifter, som afholdes, når der er modtaget tilskud.

Kun i særlige tilfælde kan der ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis udgifterne har en klar tilknytning til projektet.

Periodiserede budgetter

Har det ansøgte projekt har et budget på 100.000 kr. eller derover , skal udgifterne periodiseres, således at udgiften budgetteres i den måned, den forventes afholdt.

Hvis der f.eks. er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen, som den afholdes, én gang om måneden.

Gennemsnitstal kan således ikke anvendes.

Ved projekter, hvor det samlede ansøgte beløb er mindre end 100.000 kr., er det ved vurderingen af projektet tilstrækkeligt at kende ansøgningens årlige budget pr. aktivitet.

Derfor skal samlede ansøgte beløb, som er mindre end 100.000 kr., ikke opdeles i måneder, men samles som årlige udgifter pr. aktivitet.

I praksis skal udgifterne derfor samles den første måned, hvor projektet har udgifter.

Enhedspriser

Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed.

Hvis projektet f.eks. indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster 100.000 kr., anføres to enheder á 100.000 kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt.

Noter til budgettet

Ved behov skal der udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet.

Hvis en af budgetposterne f.eks. er ”Let forplejning”, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal borgere i perioden samt hvad forplejningen dækker over.

Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse.

Moms

Kommuner og regioner kan ikke få tilskud til dækning af moms, da momsen refunderes af momsudligningsordningen.

Alle udgifter skal derfor i budgettet være ekskl.

moms.

12 Ansøgningsfrist og -procedure

Ansøgningsfristen er den 15. august 2019 kl.

12:00.

Efter dette tidspunkt modtages ansøgninger ikke længere.

Det forventes, at ansøgerne får svar på ansøgningen ultimo september 2019.

Spørgsmål om administration af ansøgningspuljen kan stilles til Christine Høstbo i Socialstyrelsen via chos@socialstyrelsen.dk eller via tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk.

Tekniske spørgsmål om Tilskudsportalen kan sendes til portal@socialstyrelsen.dk.

Offentlige myndigheder og offentlige institutioner m.v., der ansøger om tilskud, skal benytte Socialstyrelsens elektroniske ansøgningsportal (Tilskudsportalen) ved indgivelse af ansøgningen.

Offentlige myndigheder og offentlige institutioner m.v. skal indberette oplysninger om regnskab og projekterklæring på de blanketter, som Socialstyrelsen har udarbejdet til ansøgningspuljen efter denne vejledning.

Blanketterne sendes til Socialstyrelsen ved anvendelse af Socialstyrelsens elektroniske ansøgningsportal (Tilskudsportalen).

Private ansøgere, der ansøger om tilskud kan benytte Socialstyrelsens elektroniske ansøgningsportal (Tilskudsportalen) ved indgivelse af ansøgningen.

Private ansøgere, der ikke benytter Socialstyrelsens elektroniske ansøgningsportal (Tilskudsportalen) ved indgivelse af ansøgningen skal indbette ansøgningen på den ansøgningsblanket og det budgetskema, Socialstyrelsen har udarbejdet til ansøgningspuljen efter denne vejledning.

Private ansøgere skal indberette oplysninger om regnskab og projekterklæring på de blanketter, som Socialstyrelsen har udarbejdet til ansøgningspuljen efter denne vejledning.

For yderligere information om brug af Tilskudsportalen, se under vejledninger på Tilskudsportalens forside.

Når Socialstyrelsen har modtaget ansøgningen, vil dette fremgå af status under ”Min tilskudssag”.

Bilag til ansøgningen

Der foretages en vurdering af projektet ud fra oplysningerne i ansøgningen og budgettet, herunder evt.

bud-getnoter.

Bilag til ansøgningen indgår alene i vurderingen, såfremt det fremgår af ansøgningsvejledningen, at ansøger skal eller kan indsende specifikke bilag.

Øvrige bilag, som fremsendes, vil således ikke indgå i sagsbehandlingen.

Utilstrækkelige oplysninger i ansøgningen eller anden manglende medvirken kan føre til, at sagen afgøres på det foreliggende grundlag.

Tekniske problemer i forbindelse med indsendelse af ansøgning

Hvis der opleves it-tekniske problemer i forbindelse med indsendelse af ansøgning til puljen, skal Tilskuds-forvaltning kontaktes via telefon eller via mail (portal@socialstyrelsen.dk) inden ansøgningsfristens udløb samt kunne fremvise dokumentation for det it-tekniske problem, for at ansøgningen kan komme i betragt-ning.

I særlige tilfælde, hvor Tilskudsforvaltning kontaktes efter fristens udløb med it-tekniske problemer, skal ansøger indsende dokumentation for, at ansøgningen er forsøgt indsendt rettidigt inden ansøgningsfristens udløb samt dokumentation for, at ansøger har haft it-tekniske problemer (som minimum i form af et screen dump af fejlmeddelelsen med synlig dato og klokkeslæt).

Henvendelser, som modtages senere end 48 timer efter ansøgningsfristen, vil ikke komme i betragtning.

13 Statsstøtte

EU-retten indeholder et generelt forbud mod statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

Det betyder, at tilskud fra en ansøgningspulje kan være uforenelig med EU-retten, hvis støtten gives til et projekt, der indeholder en økonomisk aktivitet, fx i form af et produkt eller en ydelse, hvor støtten fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen på et marked, og hvor støtten potentielt kan påvirke samhandlen i det indre marked.

Socialstyrelsen foretager alene en overordnet vurdering af, om projekter, der lever op til ansøgningspuljens tildelingskriterier og indstilles til støtte, er i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler.

Vurderingen foretages på baggrund af de oplysninger, der fremgår af den indsendte ansøgning.

Den enkelte tilskudsmodtager skal således være opmærksom på, at tilskuddet anvendes i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler.

For yderligere information om de EU-retlige statsstøtteregler henvises til Erhvervsministeriets hjemmeside: http://em.dk/arbejdsomraader/erhvervsregulering-og-internationale-forhold

VEJ#LOKDOK15 2019 9504 Historic

Vurdering

Tildelingskriterier

Ansøgerkreds, formål, målgruppe og målsætninger

• Projektets ansøger, formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds, formål og målgruppe.

• Ansøger opstiller relevante og konkrete målsætninger for projektet.

Organisering og tilrettelæggelse

Projektet skal beskrive, hvordan projektet er organiseret og tilrettelagt.

Der skal indgå oplysninger om

• Antallet af nødovernatningspladser, der etableres i projektperioden.

• Projektets organisation og ledelse, herunder bemanding mv.

• Beskrivelse af indholdet i nødovernatningstilbuddet, herunder lokalernes indretning, sovepladser, forplejning o.

lign.

Geografisk fordeling

• Den geografiske fordeling sker under hensyntagen til antallet af hjemløse i kommunerne og forventet behov for antal pladser.

Budget

• Projektet skal udvise overensstemmelse mellem budget og beskrevne aktiviteter.

• Det ansøgte beløb skal stå i rimeligt forhold til de beskrevne aktiviteter, og udgifterne skal hovedsageligt gå til etablering og drift af nødovernatningspladser.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →