Cirkulære om tildeling af Justitsministeriets Medalje for Omkomne i Tjeneste
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Cirkulære om tildeling af Justitsministeriets Medalje for Omkomne i Tjeneste
§ 1.
Medalje for Omkomne i Tjeneste tildeles ansatte på Justitsministeriets område, der er omkommet i forbindelse med tjenesten som følge af en retsstridig handling.
Stk. 2.
Tildeling af medaljen foretages af justitsministeren.
Stk. 3.
Tildeling af medaljen sker til nære pårørende.
§ 2.
Medaljen præges i sølv og bærer på aversen kongekronen i den udformning, der anvendes af Justitsministeriet, og langs medaljemøntens rand indskriften ”Justitsministeriet”.
På reversen indgraveres ”Omkommet i Tjeneste”, den omkomnes navn og årstal for dødsfaldet indskrevet i en krans af egeblad.
Stk. 2.
Til medaljen hører et hvidt krydsbånd med to smalle mørkeblå striber og én bred mørkeblå stribe.
§ 3.
Medaljen tildeles som personlig ejendom.
§ 4.
I øvrigt fastsættes de nærmere forhold af Justitsministeriet.
§ 5.
Cirkulæret træder i kraft den 1. juni 2019.