Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Udeblivelsesdomme

Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Udeblivelsesdomme

1.

Overblik og tjekliste

2.

Politiets efterforskning og sagsbehandling

3.

Forberedelse

3.1.

Sager, som skal fremmes til dom, uden at tiltalte er til stede (udeblivelsesdomme)

En hovedforhandling skal i visse tilfælde efter retsplejelovens § 855, stk. 3, fremmes til dom, selv om tiltalte ikke er til stede (udeblivelsesdom).

Når betingelserne i bestemmelsen i øvrigt er opfyldt, skal retten fremme hovedforhandlingen til dom, hvis anklagemyndigheden fremsætter begæring herom, og retten ikke finder tiltaltes tilstedeværelse nødvendig.

Anklagemyndigheden skal derfor ved forberedelse af hovedforhandlingen særligt være opmærksom på, om betingelserne for at fremme sagen til dom uden tiltaltes tilstedeværelse er opfyldt, hvis tiltalte ikke møder.

Efter retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 3 , kan anklagemyndigheden fremsætte begæring om, at hovedforhandlingen skal fremmes til dom, selvom tiltalte ikke er til stede, hvis der er påstand om højst 1 års ubetinget fængsel samt evt.

konfiskation, udvisning, rettighedsfrakendelse eller erstatning, og tiltalte har givet samtykke til gennemførelse af hovedforhandlingen.

I sager, hvor anklagemyndigheden vil nedlægge påstand om højst 6 måneders fængsel samt evt.

konfiskation, udvisning, førerretsfrakendelse eller erstatning, kan anklagemyndigheden efter retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4 , fremsætte begæring om, at sagen fremmes til dom uden tiltaltes tilstedeværelse, hvis tilstedeværelsen ikke findes nødvendig.

Det er en forudsætning for at fremme sagen efter § 855, stk. 3, nr. 4, at tiltalte er lovligt indkaldt til retsmødet, og at det fremgår af indkaldelsen, at tiltalte kan blive dømt, hvis den pågældende udebliver, jf. § 855, stk. 4.

Det er forudsat i forarbejderne til lov nr. 203 af 28. februar 2017 (lovforslag nr. L 105 om ændring af retsplejeloven, de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.), at der skal afsiges udeblivelsesdomme i samtlige sager, hvor reglerne giver mulighed for det.

Det betyder, at anklagemyndigheden skal begære sagen fremmet til dom, hvis betingelserne for at afsige udeblivelsesdom er opfyldt, medmindre anklagemyndigheden vurderer, at tiltaltes tilstedeværelse er nødvendig , jf. pkt. 3.2.

Hvis sagen fremmes, uden at tiltalte er til stede, gennemføres hovedforhandlingen med bevisførelse, herunder afhøring af vidner mv. Sagen må derfor som udgangspunkt anses for at være tilstrækkeligt oplyst, idet dette svarer til, at tiltalte var mødt op i retten og havde undladt at afgive forklaring.

Tiltaltes tilstedeværelse vil derfor kun undtagelsesvis være nødvendig.

Når der er påstand om udvisning

Muligheden for at fremme sagen til dom uden tiltaltes tilstedeværelse i sager med påstand om udvisning, blev indført ved L 485 af 30. april 2019, der trådte i kraft 1. maj 2019.

Det er forudsat i forarbejderne, at muligheden for at gennemføre udeblivelsesdomme med påstand om udvisning ikke finder anvendelse, når der er foretaget forkyndelse af indkaldelsen for tiltalte før 1. maj 2019.

Hvis der i en sag foretages flere forkyndelser af indkaldelser for tiltalte, er det tidspunktet for den seneste forkyndelse, der er afgørende for, om muligheden for udeblivelsesdom i sager med påstand om udvisning kan anvendes.

Se mere i forarbejderne til lov nr. 485 af 30. april 2019 (lovforslag nr. L 174 om ændring af retsplejeloven, de specielle bemærkninger til § 2).

Sager, hvor anklagemyndigheden nedlægger påstand om advarsel efter udlændingelovens § 24 b, eller hvor retten vurderer, at sagen skal afgøres med en sådan advarsel, kan også afgøres som en udeblivelsesdom efter retsplejelovens § 855.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 485 af 30. april 2019 (lovforslag nr. L 174 om ændring af retsplejeloven, de specielle bemærkninger til § 1, nr. 3 og 4).

Når der ikke er beskikket en forsvarer i bødesager

Når betingelserne for at fremme en bødesag til dom uden tiltaltes tilstedeværelse er opfyldt, kan dette ske uanset, at der ikke er sket obligatorisk beskikkelse af en forsvarer i medfør af retsplejelovens § 731, stk. 1, litra j, og uanset at der under hovedforhandlingen skal ske vidneførsel.

I en straffesag om spirituskørsel med påstand om bødestraf og betinget førerretsfrakendelse har Højesteret i U 2014.3679 H afsagt kendelse om, at sagen kunne fremmes til dom uden tiltaltes fremmøde og uden obligatorisk beskikkelse af forsvarer.

Endvidere har Østre Landsret i en færdselsstraffesag afsagt kendelse om, at sagen kunne fremmes til dom i medfør af retsplejelovens § 855, stk. 3, nr. 4, selvom vidneafhøring var nødvendig og selvom der ikke var beskikket en forsvarer for den udeblevne tiltalte.

Kendelsen er gengivet i AM2019.

02.15Ø .

3.2.

Sager, hvor det er nødvendigt at høre tiltaltes forklaring

Der skal være konkrete grunde i den enkelte sag for, at tiltaltes tilstedeværelse vurderes at være nødvendig.

Det forhold, at en forklaring fra tiltalte kan være af betydning ved vurderingen af skyldspørgsmålet og strafudmålingen, kan ikke i sig selv medføre, at sagen udsættes.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 203 af 28. februar 2017 (Lovforslag nr. L 105 om ændring af retsplejeloven, de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.)

Hvis anklagemyndigheden undtagelsesvis vurderer, at tiltaltes tilstedeværelse er nødvendig, og at sagen ikke skal fremmes, selv om betingelserne efter § 855, stk. 3, i øvrigt er opfyldt, skal anklageren undlade at fremsætte begæring om, at sagen fremmes.

Det kan efter Rigsadvokatens opfattelse for eksempel være tilfældet i sager, hvor anklagemyndigheden vurderer, at en forklaring fra tiltalte vil have væsentlig betydning for skyldspørgsmålet eller strafudmålingen eller for andre sager.

Når der er påstand om udvisning

Anklagemyndigheden skal være opmærksom på, at sagen er tilstrækkeligt oplyst i forhold til udvisningsspørgsmålet.

Det gør sig navnlig gældende i forhold til oplysninger om varigheden af udlændingens lovlige ophold eller andre relevante oplysninger om personlige forhold.

Det forhold, at en udlænding ikke har bidraget med oplysninger om sin tilknytning til Danmark – f.eks. i forbindelse med en § 26-afhøring – vil ikke i sig selv være tilstrækkeligt til, at retten kan undlade at fremme sagen til dom.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 485 af 30. april 2019 (lovforslag nr. L 174 om ændring af retsplejeloven, de almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.3.2.)

4.

Jura

5.

Straf og andre retsfølger

6.

Efter dom

7.

Love og forarbejder

Retsplejeloven - seneste hovedlov

Relevante forarbejder

-

Hovedforhandlingen skal som udgangspunkt fremmes til dom, selv om tiltalte ikke er til stede, hvis betingelserne efter retsplejelovens § 855, stk. 3, er opfyldt.

-

Hovedforhandlingen skal dog ikke fremmes til dom, hvis tiltaltes tilstedeværelse er nødvendig, se nærmere nedenfor pkt. 3.2.

-

Anklagemyndigheden skal ved forberedelse af hovedforhandlingen være opmærksom på, om betingelserne for at fremme sagen er opfyldt, hvis tiltalte ikke møder, for eksempel i sager, hvor der højst er påstand om fængsel i 6 måneder samt evt.

konfiskation, udvisning, førerretsfrakendelse og erstatning.

-

Lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018.

-

Lov nr. 203 af 28. februar 2017 om ændring af retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf mv., og lov om elektroniske kommunikationsnet og –tjenester (Udeblivelsesdomme, forkyndelse og anvendelse af digital kommunikation i straffesager m.

v.).

-

Lovforslag nr. L 105 af 14. december 2016 .

-

Lov nr. 485 af 30. april om ændring af retsplejeloven (Udeblivelsesdomme i sager med påstand om udvisning og anvendelse af telekommunikation med billede i retsmøder)

-

Lovforslag nr. L 174 af 27. februar 2019.