Legislator Case Law & Legislation
C20190929409 DK

Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Strafudmåling (§§ 80-84)

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Art. 1 1. - - - - - - - - -

Statutory Text (11 Articles)

CIR1H#LOKDOK11 2019 9294 Historic

Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Strafudmåling (§§ 80-84)

CIR1H#LOKDOK11 2019 9294 Historic

1.

Overblik og tjekliste

2.

Politiets efterforskning og sagsbehandling

3.

Forberedelse

4.

Jura

5.

Straf og andre retsfølger

5.1.

Straffelovens § 80

Ved lov nr. 218 af 31. maj 2004 om ændring af straffeloven blev der gennemført en modernisering af straffelovens strafferammer mv., der indebar en forenkling og ændring af Rigsadvokatens vejledende retningslinjer for nedsættelse af bøder til personer med særlig lav betalingsevne.

Der henvises til forarbejderne til straffelovsændringen (L 99 af 26. november 2003, pkt. 3.9.1. og 3.9.3.).

5.1.1.

Generelt om bødetakster

Sanktionspåstande skal udformes i overensstemmelse med de generelle retningslinjer for fastsættelse af bødestraf samt de retningslinjer for bødens størrelse, som fremgår i meddelelsens enkelte afsnit.

Dette hindrer ikke, at tiltale i medfør af retsplejelovens § 722, stk. 1, nr. 1, helt eller delvis frafaldes, eller at politiet eventuelt meddeler en advarsel, såfremt forholdet er af ringe strafværdighed.

5.1.2.

Generelt om nedsættelse af bøder

Se afsnittet om Færdsel – Generelle retningslinjer for sanktionspåstande i færdselssager i Rigsadvokatmeddelelsen om nedsættelse af bøder til personer med særlig lav betalingsevne gælder også i sager om overtrædelse af straffeloven.

Der er således indført en ordning med nedsættelse af bøder til det halve til personer mellem 15 og 18 år uden en konkret vurdering af indtægtsforholdene og til personer med en indtægt, der er mindre end ¾ af dagpengebeløbet for en fuldtidsansat.

Det er forholdene på gerningstidspunktet, der er afgørende for en eventuel nedsættelse både med hensyn til sigtede under 18 år og sigtede med særlig lav indtægt, jf. f.eks. U 1994.783 Ø vedrørende lav indtægt.

5.1.2.1.

Unge under 18 år

Personer mellem 15 og 18 år er ofte skolesøgende eller på anden måde under uddannelse og har i vidt omfang ingen egentlig indtjening af betydning.

På denne baggrund skal bøden til unge under 18 år generelt nedsættes til det halve beløb, dog mindst 500 kr . Der foretages således ikke en konkret vurdering af indtægtsforholdene for så vidt angår denne gruppe.

Nedsættelsen af bøden skal ske ved anklagemyndighedens foranstaltning i forbindelse med udsendelse af bødeforelæg eller ved nedlæggelse af påstand om bøde.

Dette gælder dog ikke, hvis andet ikke følger af retningslinjerne for bødens fastsættelse vedrørende de enkelte lovovertrædelser.

5.1.2.2.

Personer med særlig lav indtægt

Bøder til personer med særlig lav indtægt kan nedsættes til det halve beløb, dog mindst 500 kr. Ved beregningen af sigtedes indtægt skal der ikke tages hensyn til sigtedes eventuelle formue, herunder likvid formue.

I relation til nedsættelse af bøder anses en indtægt, der er væsentlig mindre end dagpengebeløbet for en fuldtidsbeskæftiget, som særlig lav.

Dagpengebeløbet for en fuldtidsbeskæftiget er fra 1. januar 2019 ca. 226.460 kr. pr. år, svarende til ca. 18.866 kr. pr. måned.

Hvis sigtedes indtægt udgør mindre end ca. ¾ af dette beløb, dvs. ca. 169.845 kr. pr. år/14.153,75 kr. pr. måned , skal der ske nedsættelse af bøden til det halve beløb, dog mindst 500 kr. Indtægtsgrænsen reguleres årligt, og den angivne indtægtsgrænse finder anvendelse for overtrædelser, der begås efter 1. januar 2019.

Når indtægten skal opgøres, skal der tages udgangspunkt i den sigtedes bruttoindtægt .

Hele den sigtedes indtægt skal efter Rigsadvokatens opfattelse medregnes, herunder f.eks. pensionsudbetalinger og udbetalinger fra ATP, og der skal ikke fratrækkes skat, arbejdsmarkedsbidrag og andre fradrag.

Der må således ikke ske nedsættelse af en bøde blot under henvisning til, at den sigtede er pensionist, studerende, kontanthjælpsmodtager eller lignende, uden at der foreligger oplysninger om den pågældendes indtægt.

Det påhviler den sigtede at fremlægge den fornødne dokumentation for, at han eller hun har en særlig lav indtægt, eksempelvis ved fremlæggelse af årsopgørelser eller lignende.

Foreligger der ikke sådan dokumentation på tidspunktet for udstedelse af bødeforelæg mv., fastsættes bøden til normaltaksten.

I politiets vejledning om nedsættelse af bøder fremgår det, at politiet skal kontaktes senest 20 dage fra datoen på tilkendegivelsen eller opgørelsen, hvis sigtede mener, at hans eller hendes indtægtsforhold kan medføre en nedsættelse af bøden.

Den overordnede anklagemyndighed har fortsat adgang til at gribe ind i konkrete sager i sin egenskab af tilsynsmyndighed.

Hvis en person, der modtager et bødeforelæg, retter henvendelse til statsadvokaten med indsigelse mod bødeforelægget i forhold til bødens størrelse, vil statsadvokaten således have mulighed for at vurdere sagen.

Anmodning om bødenedsættelse fremsat efter udløbet af 20-dages fristen, men inden dom

Såfremt anmodningen om nedsættelse af bøden eller dokumentationen for indtægtsforholdene modtages inden, der er afsagt dom, kan politikredsen nedsætte bøden.

Dette gælder også, selv om anmodningen er fremsat efter udløbet af den 20-dages frist, som fremgår af politiets vejledning om nedsættelse af bøder.

Er politikredsen af den opfattelse, at der ikke er grundlag for at nedsætte bøden , skal sagen indbringes for retten , medmindre sigtede alligevel ønsker at vedtage bøden.

Hvis sagen indbringes for retten, skal det fremgå af sagen, at sigtede ønsker bøden nedsat, og at politikredsen ikke har fundet grundlag for at imødekomme anmodningen.

Dette gælder, uanset om sagen skal behandles i eller uden et retsmøde.

Det er således retten – og ikke anklagemyndigheden – der i denne situation tager endelig stilling til sigtedes indsigelse om bødens størrelse.

Anmodning om bødenedsættelse fremsat efter udenretlig vedtagelse af bøden

Er anmodningen om nedsættelse af bøden fremsat efter, at bøden er vedtaget, kan politikredsen i overensstemmelse med hidtidig praksis genoptage sagsbehandlingen og ændre bødens størrelse.

Hvis politikredsen afviser at imødekomme en anmodning om nedsættelse af en vedtaget bøde, kan afgørelsen påklages til den overordnede anklagemyndighed efter reglerne i retsplejeloven.

Det skal således fremgå af afgørelsen, at den kan påklages til statsadvokaten, jf. retsplejelovens § 101, stk. 2, 1. pkt. Endvidere skal det fremgå, at fristen for at klage er 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om afgørelsen, jf. retsplejelovens § 102, stk. 1.

5.2.

Straffelovens § 80, stk. 3

Ved lov nr. 330 af 30. marts 2019 om ændring af straffeloven (betydningen af tro, kulturelle forhold og lignende i forbindelse med straffens fastsættelse) blev der i straffelovens § 80 tilføjet et nyt stk. 3.

Loven trådte i kraft 1. april 2019.

Tilføjelsen af § 80, stk. 3, betyder, at det ved vurderingen af en lovovertrædelses grovhed samt ved vurderingen af oplysninger om gerningsmanden ikke kan indgå som en formildende omstændighed, at gerningen har baggrund i tro, kulturelle forhold eller lignende.

Det forudsættes herudover, at der heller ikke i forbindelse med valget mellem sanktionsformer vil kunne lægges vægt på, at gerningen har baggrund i tro, kulturelle forhold eller lignende, jf. bemærkningerne til lov nr. 330 af 30. marts 2019 (L 149 af 6. februar 2019, de almindelige bemærkninger, pkt. 2.3).

Med ”tro” forstås bevæggrunde, der har baggrund i den pågældendes trosretning, herunder bevæggrunde, der er betinget af en fælles trosretning, f.eks. kristendom, jødedom eller islam.

Med ”kulturelle” forhold forstås, at gerningen har baggrund i f.eks. normer for opførsel hos en bestemt befolkningsgruppe.

Det kan bl.a. være handlinger eller udtalelser, som nogle grupper accepterer som værende i overensstemmelse med faste normer, men som andre grupper anser for at være forkerte eller strafbare, f.eks. brugen af vold mod børn som en del af opdragelsen.

Med ”eller lignende” forstås, at også kulturelle eller religiøse sædvaner, traditioner eller såkaldt ære samt andre kulturelle eller religiøse normer er omfattet af bestemmelsen.

Bestemmelsen omfatter endvidere situationer, hvor gerningen har baggrund i forurettedes overtrædelse af kulturelle, religiøse, sociale eller traditionsbundne normer eller sædvaner for passende adfærd.

Det betyder f.eks., at påstande om, at forurettede har opført sig i strid med normer for god opførsel efter en bestemt kultur, ikke vil kunne tillægges vægt som en formildende omstændighed ved straffens fastsættelse.

Lovændringen betyder desuden, at uvidenhed eller misforståelse af retsregler begrundet i tro, kulturelle forhold eller lignende ikke vil kunne tillægges formildende betydning ved straffens fastsættelse efter straffelovens § 82, nr. 4.

Med lovændringen er der ikke tilsigtet en ændring i øvrigt i de forhold, der i almindelighed skal anses som skærpende eller formildende omstændigheder ved straffens fastsættelse i henhold til straffelovens §§ 81 og 82.

5.3.

Straffelovens § 81 og § 84

5.3.1.

Straffelovens § 81, nr. 1, og § 84 - gentagelsesvirkning

Ved lov nr. 218 af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Ændring af strafferammer og bestemmelser om straffastsættelse mv.) skete bl.a. en ændring af straffelovens §§ 80-84 om straffens fastsættelse.

Anvendelsen af lovbestemmelser om forhøjet straf i gentagelsestilfælde reguleres nu i straffelovens § 84, således at det ved bestemmelsen i § 84, stk. 3, er fastsat, at gentagelsesvirkningen først ophører, når der er forløbet 10 år efter at den tidligere straf er udstået, endeligt eftergivet eller bortfaldet, mod hidtil 5 år.

Det blev samtidig fastsat, at også overtrædelser, der er begået før det fyldte 18. år, kan tillægges gentagelsesvirkning, jf. § 84, stk. 1.

De nye regler trådte i kraft den 2. april 2004.

Tidligere blev det bl.a. på grundlag af en afgørelse truffet af førstekammeret ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol antaget, at det er strid med menneskerettighedskonventionens artikel 7 at anvende skærpede regler om forhøjet straf i gentagelsestilfælde i en situation, hvor gentagelsesvirkningen af en tidligere dom var udløbet i henhold til de tidligere gældende regler forud for ikrafttrædelsen af de skærpede regler om gentagelsesvirkning.

Storkammeret ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har imidlertid ved en dom af 29. marts 2006 (sag nr. 67335/01) ændret førstekammerets afgørelse, og denne afgørelse er fulgt af Østre Landsret i U 2007.1113 Ø, der omhandlede gentagelsesvirkningen i forbindelse med spirituskørsel.

I den sag havde T i januar 2000 for bl.a. spirituskørsel vedtaget en bøde og 2 års frakendelse af førerretten.

I oktober 2005 havde han kørt spirituskørsel med en promille på 2,25.

Østre Landsret fandt, at straffen for det nye forhold efter ændring af færdselsloven ved lov nr. 363 af 24. maj 2005, der trådte i kraft den 1. september 2005, skulle bedømmes som et 2. gangstilfælde af spirituskørsel, uanset at gentagelsesvirkningen for bødevedtagelsen i januar 2000 efter den tidligere praksis udløb i januar 2005 og således før vedtagelsen af lov nr. 363 af 24. maj 2005.

Østre Landsret anførte følgende i præmisserne

»Ved lov nr. 363 af 24. maj 2005 om ændring af færdselsloven skete der blandt andet en ændring for så vidt angår gentagelsesvirkningens tidsmæssige udstrækning, idet gentagelsesvirkningen for straf efter den tidligere praksis udløb efter 5 år efter endelig dom, mens gentagelsesvirkningen efter lovændringen udløber 5 år efter udløbet af frakendelsestiden.

Spirituskørslen…, der navnlig bærer strafudmålingen, er begået den 1. oktober 2005 og således efter ikrafttrædelsen af lov nr. 363 af 24. maj 2005, der trådte i kraft den 1. september 2005.

Forholdet skal således bedømmes efter denne lov, både for så vidt angår straffehjemlen og den konkret udmålte straf.

Straffen for dette forhold skal således fastsættes efter færdselslovens § 117, stk. 2, nr. 1 og nr. 5 [nu § 117, stk. 2, nr. 6], og forholdet skal bedømmes som et andengangstilfælde af spirituskørsel med en promille over 2,00.

Straffen herfor er fængsel i 30 dage.

Det forhold, at gentagelsesvirkningen for bødevedtagelsen den 17. januar 2000 efter den tidligere praksis udløb den 17. januar 2005, og således før vedtagelsen og ikrafttrædelsen af lov nr. 363 af 24. maj 2005, indebærer ikke, at forholdet ikke fuldt ud skal bedømmes efter den nye lov.

Der henvises i den forbindelse til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom af 29. marts 2006 i sagen Achour mod Frankrig…«

Det må antages, at Østre Landsrets dom i U 2007.1131 Ø og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols dom, der vedrørte overtrædelse af narkotikalovgivningen, indebærer, at reglen i straffelovens § 84, stk. 3, om 10 års gentagelsesvirkning kan anvendes, uanset om gentagelsesvirkningen af en afgørelse truffet før lovændringens ikrafttræden den 2. april 2004 var ophørt efter den tidligere gældende regel om gentagelsesvirkning i 5 år.

Det må således antages, at både afgørelser fra før og efter den 2. april 2004 tillægges gentagelsesvirkning efter de nye regler, uanset om gentagelsesvirkningen af en afgørelse fra før 2. april 2004 var udløbet ved ikrafttræden af lov nr. 218 af 31. marts 2004.

For så vidt angår gentagelsesvirkningen af overtrædelser, der er begået før det fyldte 18. år, må det også på baggrund af de ovennævnte domme antages, at bestemmelser om forhøjet straf i gentagelsestilfælde kan anvendes, selv om den tidligere afgørelse vedrører et forhold begået før den 2. april 2004, mens gerningsmanden endnu ikke var fyldt 18 år.

Det anførte ovenfor har f.eks. betydning for anvendelsen af straffelovens § 247, stk. 1 (om forhøjelse af straffen i voldssager, hvor tiltalte tidligere er dømt for forsætlig voldskriminalitet), straffelovens § 291, stk. 2 (om forhøjet straf for hærværk, når gerningsmanden tidligere er fundet skyldig i hærværk mv.) og straffelovens § 293 a, 2. pkt. (om forhøjet straf for brugstyveri af motorkøretøj i gentagelsestilfælde).

For så vidt angår skærpet strafudmåling i gentagelsestilfælde inden for de i øvrigt gældende strafferammer – dvs. når spørgsmålet om skærpet strafudmåling i gentagelsestilfælde ikke er en følge af en lovbestemmelse om forhøjet straf i gentagelsestilfælde – anvendes straffelovens § 81, nr. 1, hvorefter det ved straffens fastsættelse i almindelighed skal indgå som skærpende omstændighed, at gerningsmanden tidligere er straffet af betydning for sagen.

Det er således fortsat ikke udtrykkeligt angivet i straffeloven, hvor længe tidligere afgørelser kan have betydning for strafudmålingen.

Det fremgår dog af forarbejderne til den nye bestemmelse i § 84, at de foreslåede skærpelser vil kunne få en vis betydning for den vægt, domstolene i forbindelse med strafudmåling inden for normalstrafferammen tillægger en straffedom, der ligger længere tilbage i tid, eller som vedrører forhold, der er begået, før den pågældende fyldte 18 år.

5.3.2.

Straffelovens § 81, nr. 6

Der henvises til afsnittet om Hadforbrydelser i Rigsadvokatmeddelelsen.

5.3.3.

Straffelovens § 81, nr. 8

Der henvises til pkt. 5.1.1. i afsnittet om Offentligt ansatte – Sager mod offentligt ansatte i Rigsadvokatmeddelelsen.

5.3.4.

Straffelovens § 81, nr. 11

Der henvises til afsnittet om Vold mod børn (§§ 244-246) i Rigsadvoaktmeddelelsen og pkt. 5. i afsnittet om Samlivsrelaterede personfarlige forbydelser i Rigsadvokatmeddelelsen.

5.3.5.

Straffelovens § 81, nr. 13 og 14

Der henvises til pkt. 4.4. i afsnittet om Chikane, trusler og vold mod offentligt ansatte mv. (§ 119, § 119 a og § 121) i Rigsadvokatmeddelelsen.

5.4.

Straffelovens § 81 a

Se pkt. 5. i afsnittet om Vidnetrusler mv. (§ 123) og pkt. 5.2.8. i afsnittet om Sanktionspåstande i våbensager i Rigsadvokatmeddelelsen.

5.5.

Straffelovens § 81 b

Se pkt. 5.2.8. i afsnittet om Sanktionspåstande i våbensager i Rigsadvokatmeddelelsen.

5.6.

Straffelovens § 81 c

Efter straffelovens § 81 c kan straffen for specifikke lovovertrædelser forhøjes indtil det dobbelte, hvis overtrædelsen er begået i en skærpet strafzone.

5.6.1.

Skærpet strafzone

Politiet kan efter politilovens § 6 a udpege en skærpet strafzone, som er et afgrænset geografisk område, hvor straffelovens § 81 c finder anvendelse.

Betingelserne for at udpege et område som en skærpet strafzone

Se mere i forarbejderne til lov nr. 1543 af 18. december 2018 ( lovforslag nr. L22, de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.3.2. ).

Politiets beslutning om at indføre en skærpet strafzone skal offentliggøres på politiets officielle hjemmeside eller lignende, og politikredsen skal udsende en pressemeddelelse om den skærpede strafzone og de nærmere detaljer om zonen.

Det er ikke et krav, at der skal skiltes med, at et afgrænset område udgør en skærpet strafzone.

Se mere i forarbejderne til lov nr. 1543 af 18. december 2018 ( lovforslag nr. L22, de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.3.5.).

I forbindelse med domstolenes behandling af straffesagen, kan der ske en prøvelse af lovligheden af politiets beslutning om at udpege en skærpet strafzone i et område.

Det betyder, at anklageren – evt.

gennem vidneførsel – skal kunne redegøre for den politifaglige vurdering, der ligger til grund for beslutningen om oprettelse af en skærpet strafzone.

5.6.2.

Strafskærpelse efter straffelovens § 81 c

Når en overtrædelse omfattet af straffelovens § 81 c begås i en skærpet strafzone kan straffen forhøjes indtil det dobbelte, sammenlignet med strafniveauet for en tilsvarende overtrædelse begået uden for en skærpet strafzone.

Straffelovens § 81 c, stk. 1, finder anvendelse ved overtrædelse af følgende bestemmelser i en skærpet strafzone

Strafskærpelsen finder anvendelse i forhold til enhver af de ovennævnte overtrædelser.

Det gælder også, selv om der er tale om en kriminalitetstype, der ikke konkret har været udslagsgivende for beslutningen om at udpege en skærpet strafzone.

Når der er tale om gentagne overtrædelser begået i den samme eller en anden skærpet strafzone, skal anklagemyndigheden nedlægge påstand om fængsel, idet det med indførelsen af § 81 c forudsættes, at overtrædelser, der uden for en skærpet strafzone vil skulle straffes med bøde, fremover i gentagelsestilfælde inden for en skærpet strafzone skal straffes med fængsel.

Det drejer sig f.eks. om berigelsesforbrydelser efter straffelovens §§ 276, 276 a og 281, hvor straffen er bøde, hvis der er tale om forbrydelser af mindre strafværdighed, samt besiddelse af mindre mængder euforiserende stoffer.

Se mere i forarbejderne til lov nr. 1543 af 18. december 2018 ( lovforslag nr. L22, de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.3.4.).

Anklagemyndigheden skal være opmærksom på tilfælde, hvor et forhold i forvejen straffes med en lang fængselsstraf, og en fordobling af strafniveauet ikke vil stå i rimeligt forhold til den begåede kriminalitet sammenholdt med tilsvarende forbrydelser begået uden for den skærpede strafzone.

I disse tilfælde skal anklagemyndigheden nedlægge påstand om, at straffen skærpes med en tredjedel.

Det kan eksempelvis være visse overtrædelser af straffelovens § 181 om brandstiftelse, straffelovens § 245, jf. § 247 (grov vold i gentagelsestilfælde) eller straffelovens § 288 (røveri).

Hvis der begås andre overtrædelser end de, der er nævnt i straffelovens § 81 c, stk. 1, skal det efter straffelovens § 81 c, stk. 2, i almindelighed indgå som en skærpende omstændighed, når lovovertrædelsen er

Ved vurderingen af, om overtrædelsen er egnet til at skabe utryghed i strafzonen , skal anklagemyndigheden lægge vægt på, om kriminaliteten har været egnet til at fastholde eller øge utrygheden i området.

Det er ikke en forudsætning, at den pågældende kriminalitet har været utryghedsskabende for konkrete beboere i området.

Straffelovens § 81 c omfatter også tilfælde, hvor der er tale om forsøg på og/eller medvirken til de oplistede lovovertrædelser, jf. straffelovens § 21 og § 23.

Hvornår er en overtrædelse begået inden for en skærpet strafzone?

En overtrædelse er omfattet af straffelovens § 81 c, når den strafbare handling er begået inden for en skærpet strafzone, der er udpeget og offentliggjort i overensstemmelse med politilovens § 6 a.

Ifølge forarbejderne er en strafbar handling begået i en strafzone, hvis enten gerningsmanden eller forbrydelsens offer eller genstand befinder sig i zonen.

Det er ikke et krav for anvendelse af bestemmelsen, at gerningsmanden konkret har forsæt til, at den strafbare handling er begået inden for en skærpet strafzone, jf. forarbejderne til lov nr. 1543 af 18. december 2018 (lovforslag nr. L22, de specielle bemærkninger til nr. 2 ).

En skærpet strafzone kan tidligst få virkning fra tidspunktet for politiets offentliggørelse af beslutningen, se pkt. 5.5.1. ovenfor.

Forholdet til straffelovens § 81 a og § 81 b

Når et forhold både er omfattet af straffelovens § 81 c og straffelovens § 81 a og/eller § 81 b, kan der straffes i sammenstød.

Anklagemyndigheden skal i disse tilfælde nedlægge påstand efter alle de relevante bestemmelser.

Straffen skal udmåles efter den bestemmelse, der konkret indebærer den højest forskyldte straf, dvs. strafniveauet efter § 81 c, stk. 1, eller § 81 a eller § 81 b, jf. forarbejderne til lov nr. 1543 af 18. december 2018 ( lovforslag nr. L22, de almindelige bemærkninger, pkt. 2.1.3.4.) .

6.

Efter dom

6.1.

Straffelovens § 80

Efter retsplejelovens § 896 a kan retten uden afholdelse af retsmøde behandle sager, hvor der er udstedt bødeforelæg, medmindre sigtede inden for den frist, som er fastsat i bødeforlægget, har fremsat anmodning om, at sagen behandles ved et retsmøde (forenklet bødesagsproces).

Der kan derfor være tilfælde, hvor en anmodning om nedsættelse af en bøde først behandles efter en udeblivelsesdom.

Det kan være tilfældet, hvor den domfældte først efter en udeblivelsesdom retter henvendelse til politiet og anmoder om, at bøden nedsættes.

Der kan imidlertid også være tilfælde, hvor anmodningen om bødenedsættelse er fremsat rettidigt, men ved en myndighedsfejl ikke er imødekommet, og udeblivelsesdom er afsagt.

6.1.1.

Anmodning om bødenedsættelse fremsat efter afsigelse af udeblivelsesdom

Det fremgår af retsplejelovens § 896 a, at bødesager, der er afgjort uden retsmøde, ikke kan ankes .

Disse sager kan heller ikke genoptages , medmindre domfældte godtgør at have været forhindret i at anmode om et retsmøde på grund af omstændigheder, som ikke kan tilregnes den pågældende, eller at bødeforelægget ikke rettidigt er kommet til domfældtes kundskab, jf. retsplejelovens § 987, stk. 2.

I så fald regnes fristen for begæring om genoptagelse fra den dag, hvor retten har sendt en udskrift af dommen til domfældte.

Det er Rigsadvokatens opfattelse, at politikredsen ikke har hjemmel til en delvis eftergivelse af bøden, når sagen er afgjort ved dom.

SKAT er restanceinddrivelsesmyndighed, og en afgørelse om eftergivelse af bøder skal således træffes af denne myndighed.

SKAT har meddelt, at SKAT ikke har hjemmel til at eftergive bøder, når begrundelsen beror på fordringens eksistens eller størrelse.

Direktoratet for Kriminalforsorgen har ligeledes meddelt, at direktoratet ikke har hjemmel til at benåde i bødesager, når indsigelsen vedrører bødens eksistens eller størrelse.

Politikredsen kan således ikke videresende de ovennævnte sager til SKAT eller Direktoratet for Kriminalforsorgen .

Når anmodningen om nedsættelse af bøden er fremsat efter , at der er afsagt dom uden retsmøde, skal politikredsen derfor meddele domfældte, at politiet og anklagemyndigheden ikke har hjemmel til at ændre en bøde, der er fastsat ved dom, og at anmodningen derfor ikke kan imødekommes .

Domfældte skal vejledes om muligheden for eventuelt at søge Procesbevillingsnævnet om tilladelse til anke af dommen , jf. retsplejelovens § 903, jf. § 902, stk. 2, og § 904, stk. 3.

En sådan tilladelse kan gives, hvis sagen er af principiel karakter eller særlige grunde i øvrigt taler for det.

Domfældte kan eventuelt tillige oplyses om, at anmodningen om bødenedsættelse ikke er fremsat rettidigt over for politikredsen, og at sagen derfor er sendt i retten uden ændring af bødens størrelse.

6.1.2.

Anmodning om bødenedsættelse fremsat rettidigt, men ved en myndighedsfejl ikke imødekommet og udeblivelsesdom er afsagt

Er anmodningen om nedsættelse af bøden fremsat rettidigt før dom, dvs. senest 20 dage fra datoen på tilkendegivelsen eller opgørelsen, men har politikredsen ved en fejl ikke behandlet anmodningen, skal sagen behandles som en erstatningssag efter retsplejelovens § 1018 h om behandling af erstatningskrav på grundlag af dansk rets almindelige erstatningsregler om culpaansvar.

6.2 Domme til Vidensbasen

Anklageren skal overveje, om dommen er egnet til at indgå i anklagemyndighedens Vidensbase.

Vidensbasen skal dels indeholde ”standard” afgørelser, der afspejler strafniveauet, praksis for rettighedsfrakendelser, mv., dels afgørelser af mere principiel karakter, hvori der er taget stilling til et eller flere uafklarede spørgsmål i relation til bestemmelsernes anvendelsesområde, fortolkning mv.

En afgørelse kan også have generel betydning, hvis den f.eks. indeholder en retskemisk erklæring eller anden faglig udtalelse, som vil være anvendelig i andre sager.

Kun endelige domme må indsendes til Vidensbasen.

7.

Love og forarbejder

Straffeloven - seneste hovedlov

Retsplejeloven - seneste hovedlov

Relevante forarbejder

Vedrørende straffelovens § 80

Vedrørende straffelovens § 80, stk. 3

Vedrørende straffelovens § 81 c

Cirkulæreskrivelser

CIR1H#LOKDOK11 2019 9294 Historic

-

Der er et ekstraordinært kriminalitetsbillede i området, som i væsentlig grad er egnet til at skabe utryghed.

-

Udpegningen af den skærpede strafzone skal være et egnet redskab til at genskabe trygheden i området.

-

Der skal være en umiddelbar tidsmæssig sammenhæng mellem udpegningen af strafzonen og det kriminalitetsbillede, der danner grundlag for beslutningen.

-

Den skærpede strafzone må ikke være større end påkrævet.

Det betyder f.eks., at en strafzone ikke kan omfatte en hel kommune eller en hel større by.

CIR1H#LOKDOK11 2019 9294 Historic

-

Straffeloven

-

§ 119

-

§ 123

-

§§ 132 a og b

-

§ 134 a

-

§ 181

-

§ 244, stk. 1

-

§ 244, stk. 1, jf. § 247

-

§ 245

-

§ 245, jf. § 247

-

§ 266

-

§ 285, stk. 1, jf. §§ 276, 276 a og 281

-

§ 286, stk. 1, jf. §§ 276, 276 a og 281

-

§ 287, stk. 1, jf. §§ 276, 276 a og 281

-

§ 288

-

§ 291

-

§ 293, og

-

§ 293 a

-

Bestemmelser i lovgivningen om euforiserende stoffer

-

Bestemmelser i lovgivningen om våben og eksplosivstoffer

-

Bestemmelser i lovgivningen om knive og blankvåben

CIR1H#LOKDOK11 2019 9294 Historic

-

Begået i en skærpet strafzone og

-

Egnet til at skabe utryghed i zonen.

CIR1H#LOKDOK11 2019 9294 Historic

-

Lovbekendtgørelse nr. 1156 af 20. september 2018

CIR1H#LOKDOK11 2019 9294 Historic

-

Lovbekendtgørelse nr. 1284 af 14. november 2018

CIR1H#LOKDOK11 2019 9294 Historic

-

Lov nr. 218 af 31. marts 2004 om ændring af straffeloven og retsplejeloven (Ændring af strafferammer og bestemmelser om straffastsættelse m.v.) ( L 99 af 26. november 2003 )

-

Lov nr. 411 af 9. maj 2011 om ændring af retsplejeloven (Forenkling af bødesagsprocessen) ( L 133 af 9. februar 2011)

CIR1H#LOKDOK11 2019 9294 Historic

-

Lov nr. 330 af 30. marts 2019 om ændring af straffeloven (betydningen af tro, kulturelle forhold og lignende i forbindelse med straffens fastsættelse) (L 149 af 6. februar 2019)

CIR1H#LOKDOK11 2019 9294 Historic

-

Lov nr. 1543 af 18. december 2018 om ændring af straffeloven, pasloven og politiloven (Initiativer mod parallelsamfund) (L 22 af 3. oktober 2018)

CIR1H#LOKDOK11 2019 9294 Historic

-

Rigsadvokatens Retningslinjer om behandling af sager om nedsættelse af bøder af 8. marts 2013.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →