Legislator Case Law & Legislation
C20190916960 DK

Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til landsdækkende frivillige sociale organisationer FL § 07.18.19.40.

16 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (16)

Statutory Text (16 Articles)

VEJ#LOKDOK15 2019 9169 Valid

Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til landsdækkende frivillige sociale organisationer FL § 07.18.19.40.

VEJ#LOKDOK15 2019 9169 Valid

Ansøgningsfrist den 10. april 2019 kl.

12.00

Efter dette tidspunkt kan ansøgninger

ikke længere indsendes

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.

Indledning

2.

Ansøgningspuljens formål

3.

Ansøgningspuljens målgruppe

4.

Ansøgerkreds

5.

Forventede resultater

6.

Tilskudsperiode

7.

Tildelingskriterier for tilskud fra ansøgningspuljen

7.1 Bilag til ansøgningen

8.

Principper for fordeling af midler i ansøgningspuljen

8.1 Oplysninger til brug for beregning af tilskud

9.

Tilskudsberettigede udgifter

10.

Ikke tilskudsberettigede udgifter

11.

Ansøgningsprocedure

11.1 Tekniske problemer i forbindelse med indsendelse af ansøgning

11.2 NemID

12.

Hvis organisationen får tilskud

13.

Statens fleksjobordning

14.

Statsstøtte

1.

Indledning

Landsdækkende frivillige organisationer, hvis hovedformål er at yde en social indsats, eller hvor den sociale indsats udgør en væsentlig del af organisationens aktiviteter, kan søge om støtte til drift fra denne ansøgningspulje.

I 2019 udmøntes der tilskud fra ansøgningspuljen svarende til 57,5 mio. kr., som fremgår på finanslovens § 07.18.19.40.

Udmøntningen af midler sker i henhold til udlodningsloven (lov nr. 45 af 7. december 2017 om udlodning af overskud og udbytte fra lotteri) samt finansloven 2019.

2.

Ansøgningspuljens formål

Formålet med ansøgningspuljen er at fremme den frivillige sociale indsats ved at styrke landsdækkende frivillige organisationer, der har et socialt formål.

Målet er generelt at styrke organisationerne og deres indsats, både i form af konkret støtte til de målgrupper, som organisationen retter sig mod, og i form af generel interessevaretagelse.

3.

Ansøgningspuljens målgruppe

Målgruppen er borgere som har lovligt ophold i Danmark og som har behov for en social indsats.

Det kan eksempelvis være personer med handicap, sociale problemer, psykisk sårbarhed eller lidelser såvel som udsatte børn og unge.

4.

Ansøgerkreds

Ansøgerkredsen er landsdækkende frivillige sociale organisationer.

5.

Forventede resultater

Det forventes, at de støttede organisationer yder en indsats i form af konkret støtte til målgruppen og i form af generel interessevaretagelse af målgruppens samlede fællesinteresser.

6.

Tilskudsperiode

Midlerne skal anvendes i perioden 1. januar 2019 til 31. december 2019.

7.

Tildelingskriterier for tilskud fra ansøgningspuljen

Ansøgninger om tilskud fra ansøgningspuljen vurderes på baggrund af nedenstående tildelingskriterier.

De enkelte kriterier uddybes efter den skematiske oversigt.

Oversigten illustrerer, hvordan den samlede ansøgning bliver vurderet.

Ad 1: Ansøgerkreds

Det vil ud fra ansøgers beskrivelse blive vurderet, om organisationen opfylder betingelserne for ansøgningspuljen, som er følgende

Med frivillig social organisation menes, jf. vejledningen til Serviceloven, at organisationen

Ad 2: Formål og målgruppe

På baggrund af ansøgers beskrivelse af formålet vil det blive vurderet, hvorvidt organisationens formål ligger inden for ansøgningspuljens formål, som er at fremme den sociale indsats ved at styrke landsdækkende frivillige organisationer, der har et socialt formål.

Målet er generelt at styrke organisationerne og deres indsats både i form af konkret støtte til de målgrupper, som organisationerne retter sig mod, og i form af generel interessevaretagelse.

Med generel interessevaretagelse menes, at organisationen skal varetage sine medlemmers/målgruppes fælles interesser.

Dette kan f.eks. ske via medlemsservice, foreningsservice, politisk interessevaretagelse, sekretariatsfunktioner, kommunikation og repræsentation i forskellige sammenhænge, eller ansøger kan på anden vis demonstrere, at de varetager deres medlemmers/målgruppes fælles interesser.

På baggrund af ansøgers beskrivelse af målgruppen vil det desuden blive vurderet, hvorvidt ansøgers målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens målgruppe, som er borgere inden for socialområdet med lovligt ophold i Danmark.

Det kan eksempelvis være personer med handicap, sociale problemer, psykisk sårbarhed eller lidelser såvel som udsatte børn og unge.

Ad 3: Landsdækkende

Det vil på baggrund af ansøgers beskrivelse samt dokumentation (se nedenfor) blive vurderet, om organisationen er landsdækkende eller har et landsdækkende sigte ved at have haft aktiviteter i mindst tre regioner inden for de seneste to år eller haft deltagelse af borgere i sine aktiviteter fra mindst tre regioner inden for de seneste to år.

Der skal være tale om reelle, selvstændige og ikke-kommercielle aktiviteter i alle tre regioner eller et væsentligt antal borgere fra alle tre regioner i aktiviteterne.

For landsorganisationer og hovedorganisationer kan aktiviteterne gennemføres på lokalforeningsniveau.

Ansøger skal dermed indsende dokumentation for et af følgende forhold

Ad.

4: Social

Det vil ud fra ansøgers beskrivelse blive vurderet, om den sociale indsats er organisationens hovedformål eller udgør en væsentlig del af organisationens aktiviteter.

Den sociale indsats eller aktivitet skal være inden for socialområdet og for eksempel rette sig mod personer med handicap, sociale problemer, psykisk sårbarhed eller lidelser såvel som udsatte børn og unge.

Organisationer, der driver aktiviteter, der alene har en generel forebyggende karakter som almindelige kulturelle aktiviteter, idrætsaktiviteter og lignende, falder uden for denne afgrænsning.

Ad.

5: Frivillig

Det vil ud fra ansøgers beskrivelse blive vurderet, om den frivillige aktivitet eller frivillige handling udgør en del af organisationens samlede indsats.

I vurderingen anlægges en bred forståelse af frivillighedsbegrebet.

Jf. vejledningen til Serviceloven anses en indsats i udgangspunktet som frivillig når indsatsen;

I denne forbindelse benyttes ”den frivillige sociale indsats” som en samlet betegnelse for frivillig organisation og for de aktiviteter, som frivillige organisationer driver, hvad enten det sker med frivillige eller med lønnet arbejdskraft, og som foregår inden for det sociale område.

Ad 6: Tilskud fra andre driftspuljer under udlodningsloven

Jf. § 6, stk. 3, i bekendtgørelsen kan der ikke ydes tilskud fra denne ansøgningspulje, hvis organisationen har modtaget tilskud til drift fra udlodningspuljen til landsdækkende handicaporganisationer og -foreninger (ULHAN) i indeværende år.

Derudover gælder det generelle princip om, at der ikke kan opnås støtte fra denne ansøgningspulje, hvis der samtidig er opnået støtte fra en anden ansøgningspulje til drift under udlodningsloven.

Ad 7: Budget

Ansøger skal indsende et samlet, bestyrelsesgodkendt budget for tilskudsåret.

Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af de forventede udgifter i forhold til organisationen.

7.1 Bilag til ansøgningen

Ansøger skal indsende syv bilag med ansøgningen

Såfremt alle bilag ikke er medsendt vil ansøgningen ikke komme i betragtning til støtte.

Der gøres opmærksom på, at evt.

personoplysninger i bilagene skal anonymiseres inden fremsendelse.

Dette gælder både almindelige personoplysninger og følsomme oplysninger.

Fremsendelse af personoplysninger kan få konsekvenser for ansøger, idet Socialstyrelsen i sådanne tilfælde er forpligtet til at oplyse de pågældende personer om, at deres oplysninger er modtaget i Socialstyrelsen.

Dette kan Socialstyrelsen udbede ansøgers hjælp til.

Vedtægter eller fundats

Som dokumentation for, at organisationen er formaliseret som en juridisk person, skal organisationens vedtægter eller fundats vedhæftes ansøgningen.

For foreninger skal det fremgå, at de afholder en årlig generalforsamling, repræsentantskabsmøde eller lignende.

For fonde, selvejende institutioner og andre institutioner skal det fremgå, at fonden / den selvejende institution / andre institutioner ledes af et styrelsesorgan, hvor mindst ét medlem er uafhængigt og uvildigt i for hold til stifterne.

Årsberetning og 2 regnskaber

Ansøger skal ligeledes medsende reviderede regnskaber for 2017 og 2016 samt årsberetning for 2017.

Hvis der ikke er udarbejdet årsberetning, vedhæftes en kortfattet redegørelse for organisationens virksomhed underskrevet af bestyrelsen eller de, som tegner bestyrelsen.

Det skal af årsberetningen eller redegørelsen fremgå, at organisationen opfylder de generelle kriterier.

Er dette ikke tilfældet, må uddybende kommentarer eftersendes via Tilskudsportalen.

Hjælpebilag til beregningsmodulet

Ansøger skal medsende et udfyldt ”hjælpebilag til beregningsmodulet”, hvor det angives hvor i årsregnskabet de tal der er indtastet i beregningsmodulet findes.

Såfremt tallene ikke kan genfindes 1:1 i årsregnskabet skal hjælpebilaget underskrives af revisor.

Budget

Ansøger skal indsende et samlet, bestyrelsesgodkendt budget for tilskudsåret.

Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af de forventede udgifter i forhold til organisationen.

Landsdækkende dokumentation

Ansøger skal slutteligt indsende dokumentation for, at organisationen er landsdækkende i henhold til operationaliseringen i afsnit 7 ad: 3.

Dokumentation skal knytte sig til organisationens sociale indsats eller målgruppen (dvs. ikke støttemedlemmer o.l.) og understøtte det ansøger ellers skriver i ansøgningen.

Herudover skal dokumentationen være kort, præcis og overskuelig og det skal klart fremgå hvad dokumentationen viser – evt.

ved følgeskrivelse.

Dokumentationen skal være af et sådan omfang at det er muligt, at vurdere om det reelt opfylder kriteriet om et betydeligt antal aktiviteter i tre forskellige regioner eller et væsentlig antal deltagere fra tre forskellige regioner.

Nedenfor fremgår eksempler på fyldestgørende dokumentation og ikke-fyldestgørende dokumentation.

Listen er ikke udtømmende.

8.

Principper for fordeling af midler i ansøgningspuljen

Midlerne bliver fordelt mellem de organisationer, som opfylder ovenstående kriterier for støtte, ud fra to principper.

Principper for fordelingen af midlerne mellem organisationerne er

Principperne betyder, at det samlede tilskud, som en organisation modtager, beregnes efter to adskilte beregninger.

Dels foretages der en beregning efter organisationens samlede indtægter, hvor der bl.a. tages hensyn til organisationens størrelse.

Dels foretages der en beregning efter organisationens private donationer og privatindsamlede midler.

De to beregninger lægges herefter sammen og udgør tilskuddet til den enkelte organisation.

Tilskuddet kan maksimalt udgøre 7,5 mio. kr.

På baggrund af de beskrevne principper for fordelingen er der udarbejdet et matematisk beregningsmodul, som anvendes til beregningen af tilskuddenes størrelse.

8.1 Oplysninger til brug for beregning af tilskud

Til brug for beregning af tilskuddet skal der indtastes oplysninger om de samlede indtægter og størrelsen af private donationer og privatindsamlede midler.

Oplysningerne indtastes i det elektroniske ansøgningsskema.

Hvis organisationen tillige arbejder ud fra kommercielle interesser afgives kun oplysninger for den del af organisationens virksomhed, der vedrører den ikke-kommercielle del.

Kommercielle interesser kan f.eks. være salg af konsulentydelser.

Ved opgørelsen af størrelsen på de privatindsamlede midler må følgende ikke medregnes

Følgende oplysninger skal indgå i beregningen

Regnskabsår

Samlede indtægter

Privatindsamlede midler

De angivne beløb i beregningsmodulet skal ligeledes indskrives i ”hjælpebilag i til beregningsmodulet”, hvor det også angives hvor i årsregnskabet beløbet findes.

Hvis sammentællingen af elementerne til den enkelte post ikke kan ses direkte i årsregnskabet, medsendes en specifikation, der uddyber dette underskrevet af revisor.

9.

Tilskudsberettigede udgifter

Der kan ydes tilskud til følgende udgifter

10.

Ikke tilskudsberettigede udgifter

Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen

11.

Ansøgningsprocedure

Ansøgningsfristen er den 10. april 2019 kl.

12.00.

Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere fremsendes.

Det forventes, at ansøgerne får svar på ansøgningen primo juni 2019.

Spørgsmål om ansøgningspuljen kan stilles til Center for økonomi og tilskudsforvaltning i Socialstyrelsen via mail på tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk eller på tlf.

72 42 41 33, mandag–fredag mellem kl.

10.00–14.00.

Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via Tilskudsportalen.

For yderligere information om brug af Tilskudsportalen se under vejledninger på Tilskudsportalens forside.

Når Socialstyrelsen har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag.

Tekniske spørgsmål i forhold til anvendelse af Tilskudsportalen kan sendes til

portal@socialstyrelsen.dk

11.1 Tekniske problemer i forbindelse med indsendelse af ansøgning

Hvis ansøger oplever IT-tekniske problemer i forbindelse med indsendelse af ansøgning til ansøgningspuljen, skal Socialstyrelsen kontaktes via telefon eller via mail (portal@socialstyrelsen.dk) inden ansøgningsfristens udløb samt kunne fremvise dokumentation for det IT-tekniske problem for, at ansøgningen kan komme i betragtning.

I særlige tilfælde, hvor Tilskudsforvaltning kontaktes efter fristens udløb med it-tekniske problemer, skal ansøger indsende dokumentation for, at ansøgningen er forsøgt indsendt rettidigt inden ansøgningsfristens udløb samt dokumentation for, at ansøger har haft it-tekniske problemer (som minimum i form af et screen dump af fejlmeddelelsen med synlig dato og klokkeslæt).

Henvendelser, som modtages senere end 48 timer efter ansøgningsfristen, vil ikke komme i betragtning.

11.2 NemID

Ansøgere med CVR-nummer skal ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger anvende en NemId medarbejdersignatur tilknyttet det relevante CVR-nummer.

Den tilskudsansvarlige såvel som den medarbejder, der opretter ansøgningen, skal have en NemId medarbejdersignatur.

Kun personer, som er fritaget fra tilslutning til digital post, behøver ikke at søge gennem Tilskudsportalen.

12.

Hvis organisationen får tilskud

Hvis organisationen får tilskud, gælder der en række forpligtelser, som fremgår i bekendtgørelse om ansøgningspuljen til landsdækkende frivillige sociale organisationer, af afgørelsen (”tilskudsbrevet”), og af vejledningen om betingelser for tilskud.

Der er f.eks. tale om pligt til at indsende relevante dokumenter, rapporter, udbetalingsanmodning og regnskab.

Hvis I ikke overholder forpligtelserne, kan Socialstyrelsen f.eks. beslutte tilbageholdelse, bortfald eller tilbagebetaling af tilskud.

13.

Statens fleksjobordning

Organisationer, der modtager driftstilskud efter denne ordning, er omfattet af den statslige refusionsordning vedr.

fleksjob, jf. tekstanmærkning nr. 105 ad 07.14.01 og 07.14.38 til § 7 på finansloven for finansåret 2019 og jf. § 1 i bekendtgørelse om den statslige fleksjobordning for tilskudsmodtagere.

14.

Statsstøtte

EU-retten indeholder et generelt forbud mod statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

Det betyder, at tilskud fra en ansøgningspulje kan være uforenelig med EU-retten, hvis støtten gives til et projekt, der indeholder en økonomisk aktivitet, fx i form af et produkt eller en ydelse, hvor støtten fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen på et marked, og hvor støtten potentielt kan påvirke samhandlen i det indre marked.

Socialstyrelsen foretager alene en overordnet vurdering af, om projekter, der lever op til ansøgningspuljens tildelingskriterier og indstilles til støtte, er i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler.

Vurderingen foretages på baggrund af de oplysninger, der fremgår af den indsendte ansøgning.

Den enkelte tilskudsmodtager skal således være opmærksom på, at tilskuddet anvendes i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler.

For yderligere information om de EU-retlige statsstøtteregler henvises til Erhvervsministeriets hjemmeside

http://em.dk/arbejdsomraader/erhvervsregulering-og-internationale-forhold.

EU-retten indeholder et generelt forbud mod statsstøtte, jf. artikel 107, stk. 1, i Traktat om Den Europæiske Unions Funktionsmåde.

Det betyder, at driftsstøtte fra en ansøgningspulje kan være uforenelig med EU-retten, hvis driften indeholder en økonomisk aktivitet, fx i form af et produkt eller en ydelse, hvor støtten fordrejer eller truer med at fordreje konkurrencen på et marked, og hvor støtten potentielt kan påvirke samhandlen i det indre marked.

Socialstyrelsen foretager alene en overordnet vurdering af, om driftsstøtten er i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler.

Vurderingen foretages på baggrund af de oplysninger, der fremgår af den indsendte ansøgning.

Den enkelte tilskudsmodtager skal således være opmærksom på, at tilskuddet anvendes i overensstemmelse med de EU-retlige statsstøtteregler.

For yderligere information om de EU-retlige statsstøtteregler henvises til Erhvervsministeriets hjemmeside

http://em.dk/arbejdsomraader/erhvervsregulering-og-internationale-forhold.

VEJ#LOKDOK15 2019 9169 Valid

Vurdering

Tildelingskriterier

Ansøgerkreds

Ansøger er en frivillig social organisation.

Organisationen skal være formaliseret.

Formål og målgruppe

Organisationens formål skal ligge inden for ansøgningspuljens formål.

Organisationens arbejde skal være målrettet borgere inden for det sociale område.

Social

Organisationens sociale indsats skal være organisationens hovedformål eller udgøre en væsentlig del af organisationens aktiviteter.

Frivillighed

Den frivillige aktivitet eller frivillige handling skal udgøre en del af organisationens samlede indsats.

Landsdækkende

Organisationen skal være landsdækkende.

Tilskud fra andre driftspuljer under udlodningsloven

Hvis ansøger har modtaget tilskud til drift fra andre udlodningspuljer, der fordeles efter udlodningsloven, kan der ikke ydes tilskud fra denne ansøgningspulje.

Budget

Der indsendes et samlet, bestyrelsesgodkendt budget for indeværende år.

VEJ#LOKDOK15 2019 9169 Valid

-

Organisationen er en frivillig social organisation,

-

Organisationen er formaliseret, dvs. har vedtægter eller fundats,

-

Organisationen er en juridisk person, dvs. har CVR-nr.,

-

Organisationen er hjemmehørende i Danmark,

-

Organisationen har eksisteret i minimum 2 år,

-

Organisationen har en omsætning på mindst 25.000 kr. i regnskabet for 2017.

VEJ#LOKDOK15 2019 9169 Valid

-

Er frivilligt grundlagt, dvs. den må ikke være fastlagt i lovgivningen, og organisationen skal kunne beslutte at nedlægge sig selv,

-

Dens primære formål er ikke at skabe overskud (organisationen skal være non-profit), og et evt.

overskud må ikke udloddes til ”ejerne”, men skal investeres i opfyldelse af organisationens mål,

-

Den frivillige indsats er en betydningsfuld del af organisationens grundlag,

-

Der er frivilligt medlemskab,

-

Organisationen virker inden for det sociale område (for mere herom se under ad: 4).

VEJ#LOKDOK15 2019 9169 Valid

-

Dokumentation for gennemførelse af ikke-kommercielle aktiviteter i tre regioner inden for de to seneste år.

-

Dokumentation for deltagelse af medlemmer fra tre regioner i ikke-kommercielle aktiviteter inden for de to seneste år.

VEJ#LOKDOK15 2019 9169 Valid

-

udføres uden tvang,

-

ikke er lønnet,

-

udføres over for andre end familie og slægt,

-

er til gavn for andre end én selv og familien,

-

er af formel karakter (til forskel fra almindelig hjælpsomhed).

VEJ#LOKDOK15 2019 9169 Valid

-

Vedtægter eller fundats

-

Årsberetning

-

Revideret regnskab for 2017

-

Revideret regnskab for 2016

-

Hjælpeskema til beregningsskema

-

Budget for 2019

-

Landsdækkende dokumentation

VEJ#LOKDOK15 2019 9169 Valid

Fyldestgørende dokumentation

Ikke-fyldestgørende dokumentation

Fuldstændig aktivitetsoversigt for alle afholdte aktiviteter de seneste to år med datoangivelse, stedangivelse, beskrivelse af indhold samt antal deltagere

Adresselister over lokalafdelinger

Anonymiseret medlemsliste (målgruppen) opgjort på f.eks. bopælskommune

Stikprøve på opkald til telefonrådgivning indeholdende stikprøveperioden, dato for opkald, initialer, fornavn e.l.

på personen, bopælskommune e.l.

samt et tilstrækkeligt antal opkald

Udpluk af afholdte aktiviteter

Forberedende mødeaktiviteter, enkeltstående mødeaktiviteter, udflugter

Liste over støttemedlemmer

Godkendelse efter Ligningslovens § 8a

Formålsbestemmelse i vedtægter

VEJ#LOKDOK15 2019 9169 Valid

-

33 pct. af midlerne fordeles efter organisationernes samlede indtægter,

-

67 pct. af midlerne fordeles efter organisationernes private donationer og privatindsamlede midler.

VEJ#LOKDOK15 2019 9169 Valid

-

Værdien af naturalier,

-

Midler modtaget fra stat, region, kommune eller offentlige institutioner i øvrigt, herunder bevillinger i henhold til lovgivning,

-

Tilskud fra Danske Spil A/S, totalisator- og brevduespil,

-

Offentlige fonde,

-

Tilskud modtaget fra EU og tilsvarende internationale organisationer,

-

Overskudsandele fra spil afholdt i Danmarks Radio og TV2 m.v.

VEJ#LOKDOK15 2019 9169 Valid

-

Oplysninger gives for regnskabsåret 2017.

Hvis organisationen har forskudt regnskabsår eller et af årene dækker en periode forskellig fra 12 måneder, skal dette udtrykkeligt anføres i dokumentationen fra revisor.

VEJ#LOKDOK15 2019 9169 Valid

-

Defineret som summen af samtlige indtægter, der fremgår af årsregnskabet.

Værdien af naturalier må ikke medregnes.

VEJ#LOKDOK15 2019 9169 Valid

-

Overskud ved myndighedsgodkendte indsamlinger: Fx lotterier, tombolaer, kollekter og lignende.

Underskud sættes til nul.

-

Medlemskontingenter: Abonnementsindtægter og bidrag fra såvel private enkeltpersoner som private fonde, legater, stiftelser og lignende.

-

Indtægt ved arv: Arv fra boer opgjort som den i årsregnskabet indtægtsførte arv med fradrag af skifteafgift, skifteomkostninger og arveafgift.

-

Overskud ved arrangementer samt ved salg af handelsartikler : Fx julekort, julehæfter, postkort, bøger, blade, posters, plakater, aktivitetsmateriale, annoncer og lignende.

Bemærk, at der anføres overskud og ikke omsætning.

-

Bidrag, tilskud og donationer modtaget fra andre organisationer: Bidrag mv., som organisationen har modtaget fra andre private, danske organisationer, herunder gaver.

-

Bidrag, tilskud og donationer, ydet til andre organisationer: Bidrag mv., som den ansøgende organisation har ydet til andre private, danske organisationer.

Bidrag ydet til andre organisationer anføres med et positivt beløb, som fratrækkes, når Socialstyrelsen udregner den samlede egenfinansiering.

VEJ#LOKDOK15 2019 9169 Valid

1.

Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet.

Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde.

2.

Udgifter til honorarer til konsulenter.

3.

Udgifter til revisor .

4.

Lovpligtige forsikringer , herunder arbejdsskadeforsikringer.

5.

Udgifter til transport i egen bil.

Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser.

Udgifterne skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km.

6.

Udgifter til offentlig transport .

7.

Udgifter til aktiviteter .

8.

Udgifter til formidling .

9.

Udgifter til lokaler .

10.

Udgifter til kontorhold (f.eks. mindre kontorartikler, porto mv.)

11.

Udgifter til mindre materielanskaffelser .

VEJ#LOKDOK15 2019 9169 Valid

1.

Køb af fast ejendom .

2.

Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering).

3.

Dækning af underskud eller anden gæld.

4.

Støtte til enkeltpersoners underhold .

5.

Aktiviteter, der fuldt ud er finansieret fra anden side.

6.

Aktiviteter eller tilsvarende til personer uden lovligt ophold .

7.

Projekter forankret i udlandet .

8.

Kommerciel virksomhed.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →