Cirkulære om organisationsaftale for fagfotografer, helseassistenter samt laboratoriemestre ved Dansk Dekommissionering mv.
Statutory Text (3 Articles)
Cirkulære om organisationsaftale for fagfotografer, helseassistenter samt laboratoriemestre ved Dansk Dekommissionering mv.
Generelle bemærkninger
1.
Finansministeriet og Serviceforbundet har den 26. februar 2019 indgået vedlagte organisationsaftale for fagfotografer, helseassistenter samt laboratoriemestre ved Dansk Dekommissionering mv.
2.
Organisationsaftalen udgør sammen med OAO-fællesoverenskomsten det samlede overenskomstgrundlag.
3.
Organisationsaftalen har virkning fra den 1. april 2018.
4.
I forbindelse med OK18 er der aftalt at forhøje en række basislønninger samt elevlønninger.
Det er endvidere i forbindelse med aftaleredigeringen aftalt, at inspektører ved Sikkerhedsstyrelsen overføres fra nærværende aftale til organisa-tionsaftalen for tekniske funktionærer tidligere organisationsaftalen for tekniske designere, byggeteknikere, produktionsteknologer, bygningskonstruktører, kemoteknikere, procesteknologer, konserveringsteknikere/B.
Sc., inventarkonduktører og tekniske designerelever m.fl.
5.
Optikere ved Kennedy Centret er overgået til Region Hovedstaden og dermed udskrevet af organisationsaftalen.
6.
Cirkulærebemærkninger, der relaterer sig til en enkelt bestemmelse, er opført som bemærkning til denne bestemmelse.
Andre bemærkninger er opført under "Generelle bemærkninger".
Uanset placeringen er bemærkningerne Fi-nansministeriets bemærkninger og ikke en del af aftaleteksten.
Ikrafttræden
Dette cirkulære har virkning fra 1. april 2018.
Samtidig ophæves Finansmini-steriets cirkulære af 29. august 2013 om organisationsaftale for fagfotografer, inspektører ved Sikkerhedsstyrelsen samt helseassistenter og laboratoriemestre ved Dansk Dekommissionering mv. (Modst.nr. 033-13).
Bilag
Organisationsaftale for fagfotografer, helseassistenter samt laboratoriemestre ved Dansk Dekommissionering mv.
-
Nedennævnte bestemmelser supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten med Offentlig Ansattes Organisationer.
§ 1.
Organisationsaftalens dækningsområde
Organisationsaftalen omfatter følgende grupper
Stk. 2.
Fagfotografer
Organisationsaftalen gælder for fotografer, der udelukkende eller i den væsent-ligste del af arbejdstiden er beskæftiget med teknisk fotografisk arbejde, det vil sige for eksempel røntgenfotografarbejde, klinisk fotografarbejde, AV-, ITV- og filmarbejde mv., men ikke pressefotografarbejde og ej heller arbejde, der henføres til de grafiske eller reprotekniske fag.
Cirkulærebemærkninger til § 1, stk. 2
Opmærksomheden henledes på lovbekendtgørelse nr. 1144 af 23. oktober 2014 om lov om op-havsret, § 3
”Ophavsmanden har krav på at blive navngivet i overensstemmelse med, hvad god skik kræver, såvel på eksemplarer af værket som når dette gøres tilgængeligt for almenheden.
Stk. 2.
Værket må ikke ændres eller gøres tilgængeligt for almenheden på en måde eller i en sammenhæng, der er krænkende for ophavsmandens litterære eller kunstneriske anseelse eller egenart
Stk. 3.
Sin ret efter denne paragraf kan ophavsmanden ikke frafalde, medmindre det gælder en efter art og omfang afgrænset brug af værket.
”
Stk. 3.
Helseassistenter og laboratoriemestre ved Dansk Dekommissionering mv.
a)
Helseassistenter, der har aflagt en prøve, der er fastsat af Dansk Dekom-missionering.
Prøven forventes afholdt inden for 1 år efter ansættelsen.
b)
Laboratoriemestre, der er ansat ved Dansk Dekommissionering og Risø DTU.
§ 2.
Lønsystemet
Lønsystemet er etableret i henhold til den til enhver tid gældende rammeaftale om nye lønsystemer, hvis bestemmelser gælder, hvor intet andet måtte være nævnt i denne aftale.
Stk. 2.
Lønsystemet består af en basisløn, der kan suppleres med en tillægsdel.
Tillægsdelen omfatter lokalt aftalte funktionstillæg, kvalifikationstillæg, en-gangsvederlag og resultatløn.
Stk. 3.
Alle basislønninger er anført i grundbeløb pr. år (31. marts 2012-niveau).
Stk. 4.
Overtidsbetaling beregnes pr. time som 1/1924 af den samlede faste løn, eksklusiv eventuelt rådigheds-/merarbejdstillæg.
Stk. 5.
Ved ansættelse på deltid ydes forholdsmæssig løn.
§ 3.
Basisløn for fagfotografer
Løngruppe 1 omfatter stillinger som ikke-faglærte fotografer.
Basislønnen er 229.366 kr.
Stk. 2.
Løngruppe 2 omfatter stillinger som faglærte fotografer.
Basislønnen er 277.860 kr.
Fra den 1. oktober 2018 forhøjes basislønnen for løngruppe 2 til følgende
Basislønnen er 278.860 kr.
Stk. 3.
Oprykning til aflønning som faglært fotograf kan finde sted, når den ikke-faglærte fotograf er fyldt 30 år og har en anciennitet på 10 år, heraf 1 år på ansættelsesstedet.
Den pågældende ikke-faglærte fotograf må endvidere kunne dokumentere en alsidig oplæring, som kan sidestilles med uddannelsen til foto-graf.
§ 4.
Basisløn for helseassistenter og laboratoriemestre ved Dansk Dekommisionering mv.
Løngruppe 3 omfatter helseassistenter.
Basislønnen er 270.913 kr.
Fra den 1. oktober 2018 forhøjes basislønnen for løngruppe 3 til følgende
Basislønnen er 271.888 kr.
Stk. 2.
Løngruppe 4 omfatter laboratoriemestre
Basislønnen er 316.000 kr.
Fra den 1. oktober 2018 forhøjes basislønnen for løngruppe 4 til følgende
Basislønnen er 317.138 kr.
§ 5.
Basisløn for elever
Løngruppe 5 omfatter elever på 17 år og derover, som antages til uddannelse inden for fotograffaget på dertil godkendte oplæringssteder.
Basislønnen er 144.959 kr.
Fra den 1. oktober 2018 forhøjes basislønnen til følgende
Basislønnen er 173.351 kr.
Stk. 2.
Voksenelever, som antages til uddannelse inden for fotograffaget, der ved ansættelsen er fyldt 25 år
Basislønnen er 220.846 kr.
Cirkulærebemærkninger til § 6 stk. 1
Hvis der undtagelsesvis ansættes elever under 17 år, aftales lønnen konkret mellem instituti-onen og den forhandlingsberettigede organisation.
Elever er omfattet af rammeaftalen om nye lønsystemer, og der kan derfor i stedet for de hid-tidige anciennitetstrin aftales lokale tillæg mv. til den aftalte basisløn.
§ 6.
Arbejdstid
De ansatte er omfattet af den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten.
§ 7.
Ikrafttræden og opsigelse
Organisationsaftalen har virkning fra 1. april 2018 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts dog tidligst 31. marts 2021.
Samtidig ophæves organisationsaftale af 27. august 2013 for fagfotografer, in-spektører ved Sikkerhedsstyrelsen samt helseassistenter og laboratoriemestre ved Dansk Dekommissionering mv.
København, den 26. februar 2019
Serviceforbundet
Torben Vangsgaard
Finansministeriet
Louise Christensen