Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Freds- og ærekrænkelser (§§ 263-275 a)

Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Freds- og ærekrænkelser (§§ 263-275 a)

1.

Overblik og tjekliste

Nedenfor er en oversigt over påtalereglerne vedrørende straffelovens kapitel 27.

Se nærmere herom i pkt. 4.

2.

Politiets efterforskning og sagsbehandling

3.

Forberedelse

4.

Jura

Det fremgår af straffelovens § 275, stk. 1, at forbrydelserne i kapitel 27 er undergivet privat påtale.

Det gælder dog ikke bestemmelserne i § 266, § 266 a og § 266 b, som er undergivet offentlig påtale, jf. straffelovens § 275, stk. 1.

Offentlig påtale kan dog ske i de i §§ 263-264 d og § 267, jf. § 268 nævnte tilfælde, hvis forurettede anmoder om det, jf. § 275, stk. 2, nr. 1 (betinget offentlig påtale).

En anmeldelse fra den berettigede skal anses som en begæring om offentlig påtale, medmindre andet fremgår af anmeldelsen, jf. retsplejelovens § 720, stk. 2, 2. pkt.

Herudover kan anklagemyndigheden - hvis forurettede anmoder om det, jf. § 275, stk. 2, nr. 2 - påtale et forhold, hvis en offentlig ansat mv. bliver beskyldt eller lignende for forhold, der kan medføre eller kunne have medført stillingens fortabelse.

Det samme gør sig gældende, hvor en alvorlig beskyldning er udbredt anonymt, jf. § 275, stk. 2, nr. 3.

For så vidt angår bestemmelsen i § 275, stk. 2, nr. 2, om krænkelse af offentligt ansatte, se Rigsadvokatmeddelelsen afsnit om Chikane, trusler og vold mod offentligt ansatte mv. , pkt. 4.1.8.

(der skal linkes til den nyeste meddelelse fra den 2. juli 2018.)

Hvis en handling, der indeholder en lovovertrædelse, som er henvist til privat forfølgning, også indeholder en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig påtale, kan anklagemyndigheden påtale begge lovovertrædelser under ét efter begæring af den private påtaleberettigede, jf. retsplejelovens § 727, stk. 1.

Endvidere kan der ske offentlig påtale af en lovovertrædelse, der er henvist til privat forfølgning, hvis almene hensyn kræver det, jf. retsplejelovens § 727, stk. 2, 1. pkt. Almene hensyn kan f.eks. foreligge, hvis forholdet har tilknytning til de øvrige forhold i sagen, men hvor der ikke er tale om samme handling, jf. TfK2002.

463V.

I den pågældende sag var T tiltalt for overtrædelse af straffelovens § 264, stk. 1, nr. 1, § 244 og § 266, ved at have sparket en dør op og skaffet sig adgang til A's lejlighed og derefter udøvet vold mod og truet A.

A var ikke blevet vejledt om, at han skulle have anmodet om offentlig påtale af husfredskrænkelsen, hvorfor dette ikke var sket, men da husfredskrænkelsen havde sammenhæng med de to andre forhold, fandt retten at betingelserne for offentlig påtale i retsplejelovens § 727, stk. 2, var opfyldt.

Skønnet over, hvorvidt almene hensyn kræver offentlig påtale, tilkommer anklagemyndigheden, ikke retten, jf. U 2001.2149Ø.

Det er en forudsætning for anvendelse af § 727, stk. 2, 1. pkt., at der foreligger en tilkendegivelse enten direkte i anklageskriftet eller indirekte ved tiltalens formulering.

4.1.

Uberettiget overvågning efter straffelovens § 264 b

Straffelovens § 264 b blev indført ved lov nr. 1719 af 27. december 2018.

Det følger af bestemmelsen, at den, der uberettiget ved hjælp af en gps eller et andet lignende apparat registrerer en andens færden, straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Gps

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen (L 20 af 3. oktober 2018, de specielle bemærkninger til nr. 8), at bestemmelsen finder anvendelse på gps-overvågning, der sker uden samtykke eller anden hjemmel.

Ved at anvende formuleringen gps eller et andet lignende apparat, afgrænses bestemmelsen til ikke at omfatte manuel skygning, hvor man følger efter en person.

Bestemmelsen finder således kun anvendelse, hvis der er anvendt en gps eller andet lignende teknisk udstyr til at registrere en andens færden.

Der kan f.eks. være tale om en gps, der er anbragt i eller på en persons bil, taske eller tøj.

Det er ikke afgørende, om gerningsmanden kan følge personens færden ved hjælp af signaler, der løbende sendes fra gps’en eller om gps’en lagrer koordinater, som gerningsmanden efterfølgende skaffer sig adgang til.

Andre lignende apparater

Bestemmelsen vil også omfatte overvågning ved hjælp af andre lignende apparater, f.eks. ved pejling af radiosignaler, der udsendes af noget, som personen har med sig (herunder en mobiltelefon, tablet mv.), eller ved hjælp af et videokamera, der viser en anden persons færden.

Det afgørende er, at gerningsmanden registrerer en anden (bestemt) persons færden og dermed kan følge dennes færden uden selv at være til stede.

Det følger af forarbejderne til bestemmelsen (L 20 af 3. oktober 2018, de specielle bemærkninger til nr. 8), at det et krav, at gerningsmanden har forsæt til at foretage registreringen, hvorved forstås indsamling eller lagring af data.

Dette vil typisk komme til udtryk ved, at gerningsmanden selv har anbragt det anvendte apparat.

Tilfælde, hvor en person overvåger en anden persons færden ved hjælp af den anden persons smartphone med indbygget gps, som er slået til uafhængigt af den person, der foretager overvågningen, vil falde uden for bestemmelsens anvendelsesområde.

Uanset at man på denne vis - f.eks. ved at skaffe sig adgang til telefonen - kan skaffe sig samme oplysninger om den anden persons færden, som hvis man selv havde anbragt en gps, vil et sådant forhold ikke være omfattet af bestemmelsen.

Det vil imidlertid efter omstændighederne være omfattet af straffelovens § 263, stk. 1, om at skaffe sig adgang til datasystemer.

Det vil dog i tilfælde, hvor gerningsmanden selv har slået en indbygget gps i forurettedes smartphone til, så telefonen lagrer oplysninger om den pågældendes færden, som gerningsmanden senere skaffer sig adgang til, vil efter omstændighederne skulle straffes efter både §§ 263, stk. 1 og 264 b.

Det vil ikke efter bestemmelsen være en betingelse, at en anden persons færden rent faktisk følges af gerningsmanden, men der skal foretages en registrering, der giver mulighed for at følge den anden persons færden, og bestemmelsens gerningsindhold er således fuldbyrdet ved denne registrering.

Kravet om, at personens færden skal kunne følges, skal forstås sådan, at personens geografiske placering løbende eller med korte mellemrum transmitteres eller lagres

4.2.

Straffelovens § 268

Straffelovens kapitel 27 om freds- og ærekrænkelser blev ændret ved lov nr. 1719 af 27. december 2018 ( LFF nr. 20 af 3. oktober 2018 ).

Det følger af forarbejderne til loven, at det bl.a. var formålet med lovforslaget, at styrke det strafferetlige værn mod krænkelser af privatlivets fred og mod ærekrænkelser, herunder ved at gennemføre en generel modernisering af straffelovens bestemmelser om freds- og ærekrænkelser.

Det blev i forbindelse med lovændringen bestemt at formulere straffelovens § 268 således, at den straf, der er nævnt i § 267, kan stige til fængsel indtil 2 år, hvis 1) en alvorlig beskyldning er usand, eller 2) en beskyldning er fremsat eller udbredt gennem indholdet af et massemedie, og beskyldningen er egnet til væsentligt at skade den forurettede.

Straffelovens § 268, nr. 1

Straffelovens § 268, nr. 1, omfatter kun den groveste del af de ærekrænkelser, der er omfattet af § 267.

Disse vil således kun være omfattet, hvis der er tale om en ”beskyldning”, som efter sin karakter skal kunne være usand.

”Beskyldning” skal således i overensstemmelse med Menneskerettighedsdomstolens praksis forstås som en påstand om fakta, der kan bevises eller modbevises (statement of facts).

Der henvises til punkt 2.9.2.3. i lovforarbejderne ( LFF nr. 20 af 3. oktober 2018 ).

Bestemmelsen i nr. 1 omfatter som nævnt kun en beskyldning, der er ”usand”.

Formuleringen ”usand” indebærer i sammenhæng med straffelovens § 19 om forsæt, at straf forudsætter, at gerningsmanden har forsæt til, at beskyldningen ikke er sand.

Den sammenhæng, som udtalelsen er fremkommet i, vil have betydning for, om en udtalelse skal rubriceres som en alvorlig beskyldning mod en anden person.

Således vil en beskyldning om, at en politiker er landsforræder, fordi den pågældende efter den potentielle gerningsmands opfattelse har realiseret gerningsindholdet i straffelovens § 98, være omfattet af bestemmelsen, mens udtrykket landsforræder vil falde uden for bestemmelsens anvendelsesområde, hvis det i sammenhængen anvendes som en (acceptabel) vurdering af en politiker, der fører en politik, som, gerningsmanden mener, er skadelig for den danske stat.

Der vil endvidere være tale om en beskyldning, hvis man påstår, at en anden person er morder eller voldtægtsforbryder i den forståelse, at den pågældende har overtrådt straffelovens bestemmelser om drab eller voldtægt, mens mere subjektivt ladede betegnelser som umoralsk eller racistisk falder uden for bestemmelsens anvendelsesområde.

Det er kun de ”alvorlige” beskyldninger, der er omfattet af straffelovens § 268, nr. 1.

Af forarbejderne til bestemmelsen fremgår det, at alvorlig beskyldninger primært vil være beskyldninger om grove strafbare forhold.

Straffelovens 268, nr. 2

Bestemmelsens nr. 2 medfører, at den i straffelovens § 267 nævnte straf kan stige til fængsel indtil 2 år, hvis en beskyldning er fremsat eller udbredt gennem indholdet af et massemedie, og beskyldningen er egnet til væsentligt at skade den forurettede.

Den foreslåede bestemmelse i nr. 2 vil ligesom nr. 1 kun omfatte en ”beskyldning”, der i overensstemmelse med Menneskerettighedsdomstolens praksis skal forstås som en påstand om fakta, der kan bevises eller modbevises (statement of facts).

I modsætning til bestemmelsens nr. 1 vil enhver beskyldning i princippet være omfattet af den foreslåede bestemmelse, men betingelsen om, at den skal være egnet til væsentligt at skade den forurettede, vil i praksis indebære, at kun beskyldninger af en vis grovhed vil være omfattet af bestemmelsen.

Beskyldningen skal endvidere være udbredt gennem indholdet af et massemedie.

”Massemedie” skal forstås i overensstemmelse med medieansvarslovens § 1, og den foreslåede bestemmelsen i nr. 2 vil finde anvendelse, uanset om mediet har indgivet anmeldelse til Pressenævnet.

Straffelovens § 268, nr. 2 vil kun finde anvendelse, hvis den beskyldning, som fremsættes, er egnet til væsentligt at skade den forurettede.

Der skal således foretages en objektiveret bedømmelse af, om beskyldningen er egnet til at kunne skade den forurettede.

Med ”væsentlig skade” menes en skade, som går ud over den skade på omdømmet, som sædvanligvis kan ramme en person, der beskyldes for noget tilsvarende.

Der kan f.eks. være tale om, at forurettede indtager en særlig stilling, varetager en særlig post eller er i en særlig position, som beskyldningen er egnet til at bringe i fare.

Eksempelvis kan der være tale om, at en person på et mangelfuldt grundlag beskyldes for at have begået et strafbart forhold af mindre grovhed, herunder f.eks. visse overtrædelser af særlovgivningen, men hvor grovheden heraf forstærkes, ved at beskyldningen udbredes gennem et landsdækkende medie, og forurettede er særligt udsat for at lide skade på grund af beskyldningen.

Den skade, som den pågældende skal kunne lide, skal gå ud over den skade på omdømmet, som sædvanligvis kan ramme en person, der beskyldes for noget tilsvarende.

Det er ikke et krav efter bestemmelsen, at beskyldningen rent faktisk har ført skade med sig.

Det er - i modsætning til det foreslåede nr. 1 - heller ikke et krav for anvendelsen af bestemmelsen, at beskyldningen er fremsat mod bedre vidende.

5.

Straf og andre retsfølger

5.1.

Strafpåstand ved overtrædelse af straffelovens § 264 b og § 267, jf. § 268

Strafferammen for straffelovens § 264 b og § 267, jf. § 268 vil i lighed med strafferammen for de fleste andre bestemmelser om krænkelse af privatlivets fred, hvor alene enkeltpersoner krænkes, være bøde eller fængsel indtil 6 måneder.

Ved lovændringen blev det bestemt, at bødestraf for freds- og ærekrænkelser gennemgående tredobles i forhold til det hidtidige strafniveau.

Dette gælder dog ikke i de sager mod juridiske personer, hvor der udmåles en bøde, der afspejler, at en tilsvarende freds- eller ærekrænkelse begået af en fysisk person ville være blevet straffet med fængsel.

I forhold til bødestraf for freds- og ærekrænkelser til ansvarshavende redaktører hos massemedier forudsættes en gennemgående femdobling i forhold til det hidtidige strafniveau.

Der henvises til punkt 2.10.3. i lovforarbejderne ( LFF nr. 20 af 3. oktober 2018 ).

6.

Efter dom

6.1.

Domme til Vidensbasen

Det skal overvejes, om dommen er egnet til at indgå i anklagemyndighedens Vidensbase.

En dom kan være egnet til Vidensbasen, hvis den belyser strafniveauet eller praksis for rettighedsfrakendelse mv. inden for et sagsområde, eller hvis dommen belyser problemstillinger af generel/principiel betydning for retstilstanden.

Samtidig kan en dom være egnet, hvis den vedrører et område, som ikke allerede er dækket på Vidensbasen.

Kun endelige domme må indsendes til Vidensbasen.

Skemaer til indsendelse af domme til Vidensbasen findes i Vidensbasen på AnklagerNet.

7.

Love og forarbejder

Straffeloven - seneste hovedlov

Retsplejeloven - seneste hovedlov

Relevant praksis

Paragraf

Privat påtale

Betinget offentlig påtale

Offentlig påtale

Påtale hvis almene hensyn kræver det

§ 263

X

X

§ 263 a

X

X

§ 264

X

X

§ 264 a

X

X

§ 264 b

X

X

§ 264 c

X

X

§ 264 d

X

X

§ 265

(ophævet)

(ophævet)

(ophævet)

(ophævet)

§ 266

X

§ 266 a

X

§ 266 b

X

§ 266 c

(ophævet)

(ophævet)

(ophævet)

(ophævet)

§ 267

X

X

§ 267 a

(ophævet)

(ophævet)

(ophævet)

(ophævet)

§ 268

X

X

§ 274

(ophævet)

(ophævet)

(ophævet)

(ophævet)

-

Lovbekendtgørelse nr. 977 af 9. august 2017 - Straffeloven

-

Lovbekendtgørelse nr. 1101 af 22. september 2017 – Retsplejeloven

-

U 2013.1067/2H

-

TfK 2002.463V

-

U 2001.2149Ø