Cirkulære om Organisationsaftale for radioekspedienter i Forsvaret
Table of Provisions (9)
Statutory Text (9 Articles)
Cirkulære om Organisationsaftale for radioekspedienter i Forsvaret
§ 1.
Organisationsaftalens dækningsområde
Organisationsaftalen omfatter radioekspedienter i Forsvaret, ansat i stillinger som radioekspedienter ved den tidligere Lyngby Radio, der er ansat på tidspunktet for denne organisationsaftales ikrafttræden.
§ 2.
Lønsystemet
Lønsystemet er etableret i henhold til den enhver tid gældende rammeaftale om nye lønsystemer, hvis bestemmelser gælder, hvor intet andet måtte være nævnt i denne aftale.
Stk. 2.
Lønsystemet består af en basisløn, jf. § 3, der kan suppleres med en tillægsdel.
Tillægsdelen omfatter lokalt aftalte funktionstillæg, kvalifikationstillæg, engangsvederlag og resultatløn.
Stk. 3.
Ved ansættelse på deltid ydes forholdsmæssig løn.
Stk. 4.
Overtidsbetaling beregnes pr. time som 1/1924 af den samlede faste løn, eksklusiv eventuelt rådigheds-/merarbejdstillæg.
§ 3.
Basisløn
Radioekspedienterne i Forsvaret opretholder som basisløn den individuelle
løn, som medarbejderne var berettiget til pr. 1. januar 2017
Stk. 2.
Den individuelle løn pr. 1. januar 2017 betragtes som niveau 1. april 2016 og omregnes på denne baggrund til grundbeløb 31. marts 2012.
Lønnen reguleres herefter i overensstemmelse med den statslige reguleringsordning, første gang 1. april 2017.
Stk. 3.
Radioekspedienternes basisløn forhøjes med kr. 1.164 årlig (niveau 31. marts 2012) med virkning fra 1. oktober 2018.
§ 4.
Pension
For radioekspedienter, der ikke er omfattet af § 5, indbetales pensionsbidrag efter OAO-S-fællesoverenskomstens § 7, stk. 2.
Kravet om, at den ansatte skal være fyldt 25 år og have mindst 45 års beskæftigelse i det offentlige før eller efter det 25. år finder ikke anvendelse
§ 5.
Vilkår for ”Tidligere Statstjenestemænd”
For radioekspedienter, som er ”Tidligere Statstjenestemænd”, jf. Aftale om overdragelse af den maritime lyttevagt fra TDC A/S TIL Forsvaret af 26. januar 2015, indbetales ikke pensionsbidrag af basislønnen efter § 3 til SOMPEN-SION, jf. OAO-S-fællesoverenskomstens § 7.
Stk. 2.
Radioekspedienter omfattet af § 5, stk. 1, bevarer som personlig ordning ret til forudløn.
Cirkulærebemærkninger til § 5, stk. 1
Radioekspedienter omfattet af § 5, stk. 1, har som en personlig ordning beva-
ret retten til tjenestemandspension.
Stk. 3.
For radioekspedienter omfattet af § 5, stk. 1, indbetales pensionsbidrag til en supplerende pensionsordning.
Pensionsbidraget beregnes som 15 pct. af differencen mellem skalalønnen på det sluttrin, som medarbejderen er sikret tjenestemandspension efter, og den samlede aktuelle løn.
Den supplerende pension indbetales til SAMPENSION.
De hidtidige forudsætninger for ordningen om beregningsgrundlag mv. videreføres uændret, jf. pkt. 6, afsnit 3 of 4 i ”Pension – Særaftale II af 30. januar 2001” indgået mellem Dansk Industri og CO-Industri.
Cirkulærebemærkninger til § 5, stk. 3
Ved udtrykket ”den samlede aktuelle løn” forstås basisløn efter § 3 samt even-
tuelle pensionsgivende tillæg.
§ 6.
Arbejdstid
De ansatte er omfattet af den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for
tjenestemænd i staten.
Stk. 2.
Medarbejdere som forud for overgangen til denne organisationsaftale har ret til seniorfridage, bevarer denne ret.
En seniorfridag beregnes som gennemsnitlig 7,4 timer.
§ 7.
Ikrafttræden og opsigelse
Denne organisationsaftale har virkning fra den 1. april 2018 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 2021.
Samtidig ophæves organisationsaftale af 16. maj 2017.
Der henvises herudover til aftale om undtagelse fra arbejdsstandsning.
Stk. 2.
Aftaler bortfalder, når der ikke længere er ansatte omfattet af aftalen jf. § 1.
Bilag
Ballerup, den 19/7 2018
Dansk Metal
p.f.v.
_______________________________________
Ole Rosschou
Faglig Sekretær
Forsvarsministeriets Personalestyrelse
e.b.
________________________________________
Jan Villumsen
Kontorchef Overenskomstafdelingen