Cirkulæreskrivelse om organisationsaftale for socialpædagogiske medarbejdere på Kofoeds Skole
Statutory Text (3 Articles)
Cirkulæreskrivelse om organisationsaftale for socialpædagogiske medarbejdere på Kofoeds Skole
1.
Generelle bemærkninger
Social- og Indenrigsministeriet (tidligere Børne- og Socialministeriet) og Socialpædagogernes Landsforbund har den 21. september 2018 indgået vedlagte organisationsaftale for medarbejdere med socialpædagogiske elevrelaterede opgaver på Kofoeds Skole.
Organisationsaftalen udgør sammen med OAO-S-fællesoverenskomsten det samlede overenskomstgrundlag.
2.
Ikrafttræden
Dette cirkulære har virkning fra den 1. april 2018.
Samtidig ophæves Social- og Indenrigsministeriets cirkulære af 31. marts 2016 om organisationsaftale for omsorgsmedarbejdere på Kofoeds Skole.
Bilag 1
Organisationsaftale for socialpædagogiske medarbejdere på Kofoeds Skole
Denne organisationsaftale supplerer og/eller fraviger OAO-S-fællesoverenskomsten.
Kapitel 1.
Organisationsaftalens område m.v.
§ 1.
Dækningsområde
Organisationsaftalen omfatter
1.
Socialpædagogiske medhjælpere, der ikke har en uddannelse som anført i § 2.
2.
Socialpædagogiske medarbejdere med uddannelse som socialpædagog eller lign., jf. § 2.
3.
Teamledere.
4.
Afdelingsledere.
§ 2.
Ansættelse
Medarbejdere omfattet af § 1, nr. 2, forudsættes at have eksamen fra et statsanerkendt seminarium, professionshøjskole eller den socialpædagogiske uddannelse i Grønland.
Kofoeds Skole kan dispensere for uddannelseskravet efter orientering af Socialpædagogernes Landsforbund.
Stk. 2.
Teamledere forudsættes enten at have gennemgået en af de i stk. 1 nævnte uddannelser eller at have en anden relevant faglig uddannelse.
Kapitel 2.
Løn m.v.
§ 3.
Lønsystemet
Lønsystemet er etableret i henhold den til enhver tid gældende rammeaftale om nye lønsystemer.
Stk. 2.
Lønsystemet består af en basisløn, jf. § 4, der kan suppleres med en tillægsdel.
Tillægsdelen omfatter centralt aftalte tillæg, lokalt aftalte funktionstillæg, kvalifikationstillæg samt engangsvederlag.
Stk. 3.
Ved ansættelse på deltid ydes forholdsmæssig løn.
Stk. 4.
Basisløn og tillæg er angivet i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2012).
Stk. 5.
Alle tillæg er pensionsgivende, med mindre andet er anført.
§ 4.
Basisløn
Medarbejder
1. april - 30. september 2018
Fra 1. oktober 2018
(niveau 31. marts 2012)
(niveau 31. marts 2012)
Ansatte uden socialpædagogisk udd.
(§ 1, nr. 1)
226.613 kr.
226.613 kr.
Ansatte med socialpædagogisk udd.
(§ 1, nr. 2)
264.229 kr.
265.479 kr.
Teamledere (§ 1, nr. 3)
287.952 kr.
287.952 kr.
Afdelingsledere (§ 1, nr. 4)
315.607 kr.
315.607 kr.
§ 5.
Særligt tillæg
Der ydes et tillæg på 16.100 kr. (niveau 31. marts 2012) for medarbejdere omfattet af § 1, nr. 2-4.
§ 6.
Pension
De ansatte optjener ret til pension i henhold OAO-S-fællesoverenskomstens § 7, stk. 2-7, om pension.
Stk. 2.
Pensionsbidraget indbetales til Pensionskassen for socialrådgivere og socialpædagoger, som administreres af PKA.
Kapitel 3.
Arbejdstid
§ 7.
Arbejdstid
De ansatte er omfattet af den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten.
Kapitel 4.
Timelønnede
§ 8.
Timelønnede
Timelønnede er ikke omfattet af OAO-S-fællesoverenskomstens kapitel 1-6 samt bilag 1.
§ 9.
Løn og pension til timelønnede
Timelønnede socialpædagogiske medhjælpere, der ikke har en uddannelse som anført i § 2, aflønnes med en timeløn beregnet af basislønnen i § 4, jf. § 1, nr. 1.
Stk. 2 .
Timelønnede socialpædagogiske medarbejdere, jf. § 2, aflønnes med en timeløn beregnet af basisløn og tillæg, jf. § 4, jf. § 1, nr. 2, og § 5.
Stk. 3.
Timelønnede ansatte aflønnes med mindst 3 timers betaling pr. fremmøde.
Stk. 4.
Timelønnede ansatte optjener ret til pension iht.
§ 6.
§ 10.
Øvrige vilkår for timelønnede
Ved sygdom under de første 3 uger af ansættelsen betragtes denne som ophørt.
Dette gælder dog ikke, såfremt sygdommen er opstået som følge af tilskadekomst i tjenesten.
Kapitel 5.
Øvrige bestemmelser
§ 11.
Ikrafttræden og opsigelse af aftalen
Organisationsaftalen har virkning fra den 1. april 2018 og kan af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til den 31. marts, dog tidligst 31. marts 2021.
Samtidig ophæves organisationsaftalen af 5. marts 2015.
København, den 11. september 2018
Benny Andersen
Julie Grunnet Wang
Socialpædagogernes Landsforbund
Børne- og Socialministeriet