Legislator Case Law & Legislation
C20181012509 DK

Cirkulære om protokollat til overenskomst for akademikere i staten om visse ansættelsesvilkår for kunstnerisk/videnskabeligt personale på Den Danske Scenekunstskole (under Kulturministeriet)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

CIR1H#LOKDOK11 2018 10125 Historic

Cirkulære om protokollat til overenskomst for akademikere i staten om visse ansættelsesvilkår for kunstnerisk/videnskabeligt personale på Den Danske Scenekunstskole (under Kulturministeriet)

CIR1H#LOKDOK11 2018 10125 Historic

Generelle bemærkninger

1.

Finansministeriet og Akademikerne har den 19. december 2018 indgået vedlagte protokollat om visse ansættelsesvilkår for kunstnerisk/videnskabeligt personale på Den Danske Scenekunstskole.

2.

Dette protokollat udgør sammen med overenskomst for akademikere i staten overenskomstgrundlaget for kunstnerisk/videnskabeligt personale på Den Danske Scenekunstskole.

3.

Medmindre andet fremgår, er tillæg mv. angivet i årligt grundbeløb pr. 31. marts 2012.

Ikrafttræden

4.

Protokollatet træder i kraft den 1. januar 2019.

Samtidig ophæves Finansministeriets brev af 22. juni 1994 vedrørende lærere ved Statens Teaterskole (2. kt.

1994-3211/001-15).

CIR1H#LOKDOK11 2018 10125 Historic

Bilag 1

Protokollat til overenskomst for akademikere i staten om visse ansættelsesvilkår for kunstnerisk/videnskabeligt personale på Den Danske Scenekunstskole

-

§ 1.

Dækningsområde

Protokollatet omfatter kunstnerisk/videnskabeligt personale på Den Danske Scenekunstskole.

§ 2.

Aflønning

Nedenstående tillæg er pensionsgivende.

Stk. 2.

Adjunkter ydes et årligt tillæg på 39.300 kr.

Stk. 3.

Til lektorer aftales tillægget lokalt.

Opnås ikke enighed om andet, ydes til lektorer et tillæg på 59.000 kr.

Stk. 4.

Til studielektorer aftales tillægget lokalt.

Opnås ikke enighed om andet, ydes til studielektorer et tillæg på 52.400 kr.

Stk. 5.

Professorer ydes en løn svarende til lønnen i lønramme 37.

Ved personlig omklassificering dog lønramme 38.

Stk. 6.

Til professorer med særlige opgaver aftales tillægget lokalt.

Opnås der ikke enighed om andet, ydes et årligt tillæg på 171.700 kr. Ved ansættelse af professorer med særlige opgaver gælder samme regler for forhandling af tillæg som for lektorer.

Efter udløbet af ansættelsesperioden som MSO overgår pågældende til ansættelse og aflønning som lektor, jf. stk. 3 inklusiv et evt.

udligningstillæg.

§ 3.

Fravær på grund af barsel, adoption og sygdom for adjunkter

Ved fravær på grund af barsels- eller adoptionsorlov forlænges ansættelsesperioden for midlertidigt ansatte adjunkter efter ansøgning svarende til fraværsperiodens længde.

Stk. 2.

For varigt ansatte adjunkter udskydes fristen for faglig bedømmelse tilsvarende efter ansøgning.

Stk. 3.

Ansættelsesperioden/bedømmelsesfristen kan højst forlænges/udskydes med det antal uger, som den ansatte har ret til fravær under barsels- eller adoptionsorlov, inkl.

omsorgsdage afholdt i tilknytning til orloven.

Stk. 4.

Hvis en tidsbegrænset ansættelsesperiode udløber under barsels- eller adoptionsorlov, genoptager den ansatte tjenesten efter endt orlov med en periode, der svarer til den periode, den ansatte har haft orlov inden for ansættelsesperioden.

Stk. 5.

Ansættelsesperioden/bedømmelsesfristen kan forlænges/udskydes ved længerevarende sygdom.

§ 4.

Generelle bestemmelser

Afsked som følge af negativ faglig bedømmelse eller fordi, den ansatte undlader at anmode om bedømmelse inden for den for vedkommende ansatte gældende frist, kan ikke behandles efter overenskomstens §§ 21 og 22 om forhandling og voldgift.

§ 5.

Særlige bestemmelser for allerede ansatte

Månedslønnede undervisere ansat ved Den Danske Scenekunstskole inden 1. december 2018 omfattes med virkning fra 1. januar 2018 af de løn- og ansættelsesvilkår, der gælder for studielektorer.

Stk. 2.

Ansatte omfattet af stk. 1, kan aftale med arbejdsgiveren at overgå til adjunkt/lektorforløb med henblik på at lade sig lektorbedømme efter stillingsstrukturen.

Institutionen fastsætter i så fald en adjunktperiode efter reglerne i stillingsstrukturen og den ansatte omfattes af de løn- og ansættelsesvilkår, der gælder for adjunkter, dog således at der ydes et midlertidigt udligningstillæg i adjunktperioden på 13.100 kr.

§ 6.

Ikrafttræden mv.

Protokollatet træder i kraft den 1. januar 2019 og har virkning fra 1. januar 2018.

Stk. 2.

Protokollatet kan af Finansministeriet og Akademikerne opsiges samtidig med overenskomsten og efter reglerne i samme.

København den 20. december 2018

Akademikerne

Lars Qvistgaard

Finansministeriet,

Moderniseringsstyrelsen

Christoffer Gundesen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →