Legislator Case Law & Legislation
C20181012154 DK

Skrivelse om ændring af vejledning til bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SKR#LOKDOK22 2018 10121 Historic

Skrivelse om ændring af vejledning til bekendtgørelse om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland

SKR#LOKDOK22 2018 10121 Historic

I vejledning nr. 11142 af 3. december 2015 om arbejdsløshedsforsikring ved arbejde m.v. inden for EØS, Færøerne og i det øvrige udland foretages der følgende ændring

1.

Efter afsnittet Til § 7, stk. 3 indsættes som et nyt afsnit

»Indhentelse af oplysninger om bopælsperioder fra andre EU/EØS-lande eller Schweiz

A-kassen kan indhente oplysninger om bopælsperioder i andre EU/EØS-lande eller Schweiz for personer, der er omfattet af personkredsen i EF-forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger.

Forordningen finder anvendelse for statsborgere i et EU/EØS-land eller i Schweiz.

Det bemærkes, at flygtninge og statsløse, som er bosat i og er eller har været omfattet af lovgivningen i et EU/EØS-land eller Schweiz, samt disse personers familiemedlemmer, også er omfattet af forordningen.

Det følger af Nordisk Konvention om social sikring af 12. juni 2012, at tredjelandestatsborgere, som har opnået lovligt ophold i et af de nordiske lande, kan medregne bopæls- forsikrings- og beskæftigelsesperioder efter artikel 6 og 61 i forordning nr. 883/2004 af 29. april 2004 i et andet nordisk land til opfyldelse af optjeningskrav i Danmark, jf. artikel 3, stk. 2, i Nordisk Konvention om social sikring.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3 og 4 i vejledning nr. 11146 af 4. december 2015 til a-kasserne om arbejdsløshedsydelser m.v. til EF-forordning nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger om det geografiske anvendelsesområde og personkredsen.

Bopælsperioder i andre EU/EØS-lande og Schweiz skal dokumenteres af myndigheden i det andet EU/EØS-land eller Schweiz.

Dokumentation indhentes ved at a-kassen fremsender blanket SED H005 til den udenlandske myndighed, som sender svaret tilbage ved brug af blanket SED H006.

A-kassen sender SED H005 til de myndigheder, som a-kassen samarbejder med ved fastlæggelse af forsikrings- og beskæftigelsesperioder, jf. § 7.

Ved udfyldelsen af blanket SED H005 anmoder a-kassen om bekræftelse om bopælsperioder for de relevante perioder og oplyser samtidig myndigheden i det andet EU/EØS-land eller Schweiz om de oplysninger, som a-kassen allerede har til rådighed.

A-kassen skal i fritekstfeltet oplyse myndigheden i det andet EU/EØS-land eller Schweiz om, hvilke perioder, der ønskes oplysninger om.

A-kassen kan henvise til reglerne om opholdskravet evt.

ved brug af nedenstående tekst

“Danish requirement of former residence for entitlement to unemployment benefits

In addition to the requirement of periods of insurance, employment or self-employment, a Danish requirement of residence is introduced from 1.

January 2019.

The requirement of former residence in Denmark is [5] years out of the latest 12 years before applying for unemployment benefits.

As foreseen in article 6 in Regulation (EC) No.

883/04 on the coordination of social security systems, periods of residence in other Member States shall, to the extent necessary, be taken into account as though they were residence periods in Denmark.

Due to the above mentioned Danish requirement we therefore kindly ask for information of periods of residence from xx to xx."

Udbetaling af arbejdsløshedsdagpenge, hvor SED H006 endnu ikke er modtaget

Til § 7 a, stk. 1

Hvis et medlem bliver ledigt, før a-kassen og den udenlandske myndighed har foretaget fornøden informationsudveksling på blanketterne SED H005 og SED H006, kan a-kassen udbetale dagpenge i op til 6 måneder til medlemmet, hvis betingelserne i § 53 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er opfyldt.

A-kassen skal sikre, at medlemmet har fremlagt utvetydig dokumentation for, at pågældende har haft ophold i det andet EU/EØS-land eller Schweiz.

Dokumentation herfor kan f.eks. være oplysninger om adresser, udskrift fra et evt.

folkeregister, lejekontrakter, ansættelseskontrakter, skatteoplysninger, sygesikring, dokumentation for lægebesøg, kontoudskifter fra banker, forsikringer mv. Der skal ske en konkret vurdering i den enkelte sag.

Til § 7 a, stk. 2

Hvis a-kassen ikke har modtaget SED H006, når den har udbetalt dagpenge i 6 måneder, skal a-kassen indstille udbetalingen af dagpenge og forelægge sagen for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vil herefter afgøre, om der fortsat kan udbetales dagpenge.

For at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan afgøre, om der fortsat kan udbetales dagpenge, skal a-kassen sende kopi af den dokumentation, a-kassen har lagt til grund ved udbetalingen af dagpenge.«

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →