Skrivelse om fravigelse af Sikkerhedscirkulæret vedrørende kompetencen til at sikkerhedsgodkende ansatte omfattet af to konkrete kontrakter
Statutory Text (3 Articles)
Skrivelse om fravigelse af Sikkerhedscirkulæret vedrørende kompetencen til at sikkerhedsgodkende ansatte omfattet af to konkrete kontrakter
Det fremgår af § 13, stk. 1, i cirkulære af 17. december 2014 om sikkerhedsbeskyttelse af informationer af fælles interesse for landene i NATO eller EU, andre klassificerede informationer samt informationer af sikkerhedsmæssig beskyttelsesinteresse i øvrigt (Sikkerhedscirkulæret), at enhver offentlig myndighed træffer afgørelse om sikkerhedsgodkendelse af ansatte i myndigheden og ansatte i private firmaer, der arbejder for den offentlige myndighed.
Det fremgår yderligere, at sikkerhedsgodkendelsen kun har gyldighed for den sikkerhedsgodkendte persons arbejde for den pågældende myndighed.
Af § 13, stk. 3, fremgår, at Politiets Efterretningstjeneste foretager en sikkerhedsundersøgelse til brug for den offentlige myndigheds afgørelse om sikkerhedsgodkendelse af ansatte.
Justitsministeriet fraviger herved Sikkerhedscirkulærets bestemmelse om, at det er den offentlige myndighed, der træffer afgørelse om sikkerhedsgodkendelse af ansatte for så vidt angår ansatte omfattet af følgende to konkrete kontrakter
For ansatte, der i overensstemmelse med disse kontrakter skal sikkerhedsgodkendes, vil det i stedet være Politiets Efterretningstjeneste, der træffer afgørelsen om sikkerhedsgodkendelse.
1)
”Rammeaftale om levering af fremmedsprogstolkning” (kontrakt ID-nummer 1801078).
2)
”Facility Management for Politiet, Den Centrale Anklagemyndighed og Kriminalforsorgen” (nummer i udbudsbekendtgørelsen: 2018/S 110-250533).