Cirkulære om pensionsbidrag for ansatte under IDA's forhandlingsområde
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om pensionsbidrag for ansatte under IDA's forhandlingsområde
1.
Pensionsbidrag for ansatte under IDA's forhandlingsområde
Som led i overenskomstforliget med Akademikerne pr. 1. april 2018 har Finansministeriet og Akademikerne aftalt, at der med virkning fra den 1. oktober 2018 skal ske indbetaling af pensionsbidrag til Danske Civil- og akademiingeniørers Pensionskasse (DIP) for ansatte under IDA's forhandlingsområde.
Der skal med virkning fra den 1. oktober 2018 derfor ikke længere ske indbetaling af pensionsbidrag efter overenskomst for Akademikere i staten til Pensionskassen for teknikum- og diplomingeniører (ISP).
Der er enighed mellem parterne om, at ændringen implementeres, selv om overenskomst for Akademikere i staten endnu ikke er udsendt.
For SLS-lønnede gennemfører Moderniseringsstyrelsen ændringen med virkning fra og med LG 11, således at ansatte med ISP som pensionskasse fremadrettet får indbetalt pensionsbidrag til DIP.
For andre end SLS-lønnede skal den enkelte arbejdsgiver selv sørge for at ændre indbetalingen af pensionsbidrag fra ISP til DIP.
2.
Ikrafttræden
Cirkulæret har virkning fra den 1. oktober 2018.
Ændringen vil blive indarbejdet i overenskomst for Akademikere i staten, og nærværende cirkulære vil således blive ophævet i tilknytning til udsendelsen af overenskomst for Akademikere i staten.