Legislator Case Law & Legislation
C20180981054 DK

Skrivelse om ændring af vejledning til bekendtgørelse om rådighed

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SKR#LOKDOK22 2018 9810 Historic

Skrivelse om ændring af vejledning til bekendtgørelse om rådighed

SKR#LOKDOK22 2018 9810 Historic

I vejledning nr. 9399 af 28. april 2017 til bekendtgørelse om rådighed, som ændret ved skrivelse nr. 9910 af 19. september 2017 og skrivelse nr. 9329 af 8. maj 2018, foretages med virkning fra den 1. oktober 2018 følgende ændring

1.

I vejledningen til Kapitel 10 affattes » Til § 40 « således

»Til § 40, stk. 2, 3 og 7

Hvis medlemmet kun har fået indberettet løntimer månedsvist, skal der for det fuldtids- hhv.

deltidsforsikrede medlem være indberettet 300 hhv.

150 løntimer inden for en sammenhængende periode, der dækker 3 måneder.

Hvis medlemmet kun har fået indberettet løntimer 14-dages eller ugevist, skal der for det fuldtids- hhv.

deltidsforsikrede medlem være indberettet 276 hhv.

138 løntimer inden for en sammenhængende periode, der dækker 12 uger.

Opgørelsen af løntimer sker efter principperne i §§ 14-15 i bekendtgørelse om indkomst og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.

Opgørelsen af 3-måneders- hhv.

12-ugersperioden sker efter principperne i kapitel 4 i bekendtgørelse om indkomst- og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.

Til § 40, stk. 4

Hvis medlemmet både har fået indberettet løntimer månedsvist og 14-dages- eller ugevist, er det den seneste lønindberetning, der er indberettet til indkomstregisteret, der er styrende for, hvilket løntimekrav, medlemmet skal opfylde.

Det betyder, at hvis den seneste indberetning for et fuldtidsforsikret medlem er en månedsindberetning, opgøres kravet om antallet af løntimer på grundlag af timekravet for månedsindberetninger (300 timer), uanset der for en del af perioden også er foretaget uge- eller 14-dages-indberetninger.

Et medlem skal opfylde det løntimekrav, som gælder for den forsikringsstatus, medlemmet har på det tidspunkt, hvor medlemmet søger om at få dagpenge igen.

Til § 40, stk. 5.

Et medlem kan igen få dagpenge, når medlemmet har haft en samlet indtægt, der i et indkomstår udgør mindst 228.348 kr. (2018) for fuldtidsforsikrede og mindst 152.232 kr. (2018) for deltidsforsikrede, og medlemmet ikke i det pågældende år har modtaget dagpenge.

Indkomståret er det kalenderår, der går forud for årsopgørelsen.

Hvis der medregnes overskud af selvstændig virksomhed til opfyldelse af indkomstkravet, er indkomståret det år, som den skattemæssige opgørelse af indkomst og fradrag vedrører.

Opgørelsen af indtægten sker efter principperne i §§ 6, 7, stk. 1-3, og 8-10 i bekendtgørelse om indkomst og beskæftigelseskravet for ret til dagpenge.

Kun indkomstår, der er afsluttet efter det tidspunkt, hvor medlemmet har mistet retten til dagpenge, kan anvendes.

Indtægt i det indkomstår, hvor medlemmet har mistet retten til dagpenge, kan bruges til at generhverve dagpengeretten, hvis betingelserne i øvrigt er opfyldt, herunder at medlemmet ikke har modtaget dagpenge i indkomståret.

Eksempel

Medlemmet har på grund af selvstændig virksomhedet et regnskabsår, der går fra 1. april til 31. marts.

I forbindelse med et arbejdsophør den 30. juni 2019 bliver der truffet afgørelse om, at medlemmet ikke står til rådighed.

Medlemmet kan bruge hele indkomsten fra indkomståret 1. april 2019 til 31. marts 2020 til opfyldelse af indkomstkravet.

Medlemmet kan dog tidligst få dagpenge fra det tidspunkt, hvor årsopgørelsen for indkomståret foreligger.

Til § 40, stk. 6 og 8

Kun indberettede løntimer, der vedrører perioder, der ligger efter det tidspunkt, hvor medlemmet mistede retten til dagpenge, kan medregnes i opgørelsen af, om løntimekravet er opfyldt.

Løntimer i en indberetningsperiode, der går henover det tidspunkt, hvor medlemmet har mistet sin ret til dagpenge, kan medregnes forholdsmæssigt.

Eksempel

Medlemmet har et deltidsarbejde på 25 timer om ugen.

Den 9. maj 2019 mister medlemmet retten til dagpenge på grund af en rådighedsvurdering.

Han går umiddelbart herefter op på fuld tid i en 2-måneders periode hos samme arbejdsgiver.

Den 31. maj indberetter hans arbejdsgiver 124 løntimer for perioden 1.-31. maj. Løntimerne kan medregnes forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden, dvs. med 4 timer pr. dag fra den 9. maj 2019.

Der vil som hovedregel kun være behov for en forholdsmæssig medregning, hvis medlemmet ikke har fået indberettet et tilstrækkeligt antal løntimer inden for en 3-måneders eller 12-ugers periode på det tidspunkt, hvor a-kassen skal opgøre, om arbejdskravet er opfyldt, fordi medlemmet melder sig helt eller delvist ledig.

Der skal ikke ske forholdsmæssig medregning af løntimer, hvis det på baggrund af oplysninger i indkomstregisteret klart kan konstateres, hvornår et ansættelsesforhold er startet efter det tidspunkt, hvor medlemmet mistede retten til dagpenge, eller hvornår et ansættelsesforhold er ophørt i løbet af en indberetningsperiode.

Eksempel

Medlemmet har mistet retten til dagpenge fra den 9. maj 2019.

Den 1. juni får hun et deltidsarbejde på 28 timer om ugen hos en arbejdsgiver, som indberetter løn månedsvist.

Den 10. juli indberetter arbejdsgiveren 120 løntimer for perioden 1.-30. juni, den 9. august 120 timer for perioden 1.-31. juli og den 10. september 120 timer for perioden 1.-31. august.

Den 10. september har medlemmet fået indberettet 360 løntimer, og løntimekravet er hermed opfyldt.

Da hun imidlertid er delvist ledig og gerne vil have supplerende dagpenge, medregnes de løntimer, der er indberettet for august, forholdsmæssigt i forhold til antallet af kalenderdage i indberetningsperioden (120/31), dvs. med 3,87 timer pr. dag fra den 1. august.

Da hun mangler 60 timer i at opfylde løntimekravet, har hun ret til supplerende dagpenge fra den 17. august (60/3,87=15,5 dage).

Medlemmet kan kun få dagpenge igen fra den dag i en indberetningsperiode, hvor løntimekravet er opfyldt, hvis medlemmet i øvrigt opfylder betingelserne for ret til dagpenge.«

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →