Vejledning om udøvelse af kødkontrol (C20180976760) | DK

VEJ#LOKDOK15 2018 9767 Historic

Art. 1 Vejledning om udøvelse af kødkontrol Open official source

Vejledning om udøvelse af kødkontrol

VEJ#LOKDOK15 2018 9767 Historic

Indledning Vejledning om udøvelse af kødkontrol Open official source

Indledning

Denne vejledning beskriver reglerne for den praktiske udførelse af kødkontrol, dvs. inspektion af slagte- dyr (fx svin, kvæg, får, geder, heste, fjerkræ, strudse, kaniner og opdrættet vildt) før og efter slagtning og inspektion af vildtlevende vildt.

Desuden handler vejledningen om kompetencekrav for kontrolpersonale og bemandingsnormer for svine-, fjerkræ- og kvægslagterier.

Vejledningen er rettet mod kødkontrollen.

Formålet med kødkontrollen er at fastslå, om

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs.

II, kap.

V.

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs.

I, kap.

II, del B punkt 2b og del D punkt 1.

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs.

I, kap.

II, del C.

Embedsdyrlæger har det overordnede ansvar for kødkontrollen.

De kan bistås af tilsynsteknikere, der arbejder under embedsdyrlægens tilsyn og ansvar.

Embedsdyrlæger skal have en passende viden om udførelse af kødkontrol.

Den viden skal være ajourført, og dyrlægerne skal følge med i nye tiltag gennem videreuddannelse, faglitteratur og faglige opdateringer.

Inden embedsdyrlæger må arbejde selvstændigt, skal de have gennemført mindst 200 timers praktik.

I praktikperioden skal praktikanten arbejde under tilsyn af embedsdyrlægerne på slagterier, opskærings- virksomheder, steder, hvor der foretages inspektion af fersk kød, og på bedrifter.

Praktikken skal især omfatte audit af styringssystemer vedrørende fødevaresikkerhed.

Tilsynsteknikere skal have en passende viden om udførelse af kødkontrol.

Kødkontrollens stedlige ledelse skal sørge for, at tilsynsteknikere gennemgår relevant efteruddannelse.

Inden teknikere må arbejde selvstændigt, skal de have gennemført mindst 400 timers praktik.

Praktikperioden skal bl.a. foregå i slagterier og opskæringsvirksomheder, under en embedsdyrlæges tilsyn.

Hvis kødkontrollens stedlige ledelse finder det nødvendigt, kan det kræves, at embedsdyrlæger og tilsynsteknikere gennemgår et fornyet kursus i praktisk kødkontrol.

På fjerkræslagterier kan embedsdyrlægen bistås af virksomhedsansatte ved inspektionen efter slagtning.

Det er en forudsætning, at slagteriet er godkendt hertil.

Virksomhedsansat personale skal være uddannet til de opgaver, det skal udføre, og arbejde under embeds- dyrlægens tilsyn og ansvar.

Trikinkontrol kan udøves af godkendte personer (trikinsøgere), hvis de arbejder under embedsdyrlægens tilsyn og ansvar.

Desuden skal de have gennemgået et kursus, der er godkendt af Fødevarestyrelsen, og have bestået den afsluttende prøve.

Hvis det er nødvendigt, kan det kræves at trikinsøgere gennemgår et fornyet kursus i undersøgelse for trikiner.

Laboratorieundersøgelse af trikinprøver kan foretages af godkendte trikinsøgere på akkrediterede laboratorier.

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, artikel 5.

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs.

III, kap.

I.

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, i bilag I, afs.

III, kap.

IV, del A, punkt 5.

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs.

III, kap.

IV, del A, punkt 4.

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs.

III, kap.

IV, del B, punkt 5.

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs.

III, kap.

IV, del B, punkt 7.

Bekendtgørelse om virksomhedsansat kontrolpersonale på fjerkræslagterier.

Kontrolforordningen for animalske fødevarer bilag I, afs.

III, kap.

III,

Bekendtgørelse om trikinundersøgelse af kød, kap.

4, § 13.

Bekendtgørelse om uddannelsen til tilsynstekniker inden for kontrol med animalske produkter.

Embedsdyrlægen skal verificere, at dyr ikke slagtes, medmindre slagteriet er i besiddelse af og har kontrolleret fødevarekædeoplysninger for slagtedyrene.

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs.

II, kap.

II.

Kontrol af fødevarekædeoplysninger er nærmere beskrevet i Vejledning om fødevarekædeoplysninger .

Ved inspektion før og efter slagtning skal man sikre sig, at der er tilstrækkeligt lys på stedet til, at inspektionen kan ske fagligt forsvarligt.

Belysningen bør tydeligt afsløre eventuelle forskelle i udseende, især i indbyrdes tætliggende nuancer i overfladefarver, og fremhæve detaljer.

Fødevarehygiejneforordningen, bilag II, kapitel I, nr. 7

Alle slagtedyr skal underkastes levende syn.

Embedsdyrlægen skal verificere, at lederen af fødevarevirksomheden kontrollerer identifikation af dyr, der modtages til slagtning.

Dyr, hvis identitet ikke med rimelighed kan fastslås, skal aflives separat og erklæres uegnede til konsum.

Embedsdyrlægen skal verificere, at virksomhederne har procedurer, der sikrer, at slagtedyrenes huder, skind eller pelse er rene og ikke er forurenet, så de udgør en uacceptabel risiko for forurening af kødet under slagtning.

Verifikationen består i, at kødkontrollen kontrollerer, at virksomheden har taget stilling til, hvordan urene dyr skal slagtes, uden at slagtehygiejnen kompromitteres (fx lavere slagtehastighed).

Embedsdyrlægen skal føre kontrol med, at dyrevelfærdsbestemmelser i forbindelse med transport og slagtning er overholdt.

Hvis embedsdyrlægen finder overtrædelser af bestemmelser i dyreværnsloven og af bestemmelser, der er udstedt i medfør af denne lov, skal forholdet sanktioneres eller anmeldes til politiet.

Dyrene skal i tilslutning til det levende syn kendemærkes, f.eks. ved brug af nummereret materiale.

Hvis slagteriet har etableret et system til kontrol af, at det levende syn har fundet sted, kan kendemærkningen undlades.

Slagteriet kan fx mærke de enkelte dyr eller foldene.

Kendemærkningen kan også undlades, hvis der er permanent veterinærkontrol ved modtagelsen.

Alle informationer fra AM-kontrollen, der kan være relevante i den endelige bedømmelse af kødet, skal videregives til PM-kontrollen.

Kødkontrollen skal have procedurer for at dyr, som bliver mærket op i stalden pga.

konkrete AM-fund, kan genfindes i PM-kontrollen.

Resultaterne af det levende syn skal registreres, herunder

Registreringerne skal sikre, at oplysninger om oprindelse, indtransport/transportør og fund/sanktioner er sammenhængende.

Hygiejnevejledningen afsnit 43.1.

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs.

I, kap.

II, del C.

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, artikel 4 og 8 punkt 3 a og b.

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs.

I, kap.

II, del B.

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs.

II, kap.

III, punkt 1.

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs.

II, kap.

III, punkt 3.

Levende syn af følgende dyr kan foretages på bedriften

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs.

IV, kap.

IV, del A.

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs.

IV, kap.

V, del A, og kap.

VI.

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs.

IV, kap.

V, del A, og kap.

VI.

5.1 Dyr, der afvises til slagtning, hvor slagtetidspunktet udsættes, eller hvor dyrene er kommet til skade

Syge dyr eller dyr, der er under mistanke for at være syge, skal anbringes i særlige folde, som er anvendelige til formålet.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afs.

I, kap.

II, punkt 1b.

Afvisning før slagtning

Dyr, der lider af en sygdom, som kan overføres til mennesker, eller dyr, der viser kliniske tegn på systemiske lidelser eller afmagring (kakeksi), må ikke slagtes til konsum.

Dyrene skal aflives og destrueres.

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs.

II, kap.

III, punkt 4.

Udsættelse af slagtning – mistanke om sygdom

Hvis dyr mistænkes for at lide af en sygdom eller en tilstand, som kan have negative indvirkninger på menneskers eller dyrs sundhed, skal slagtningen udsættes.

Derefter skal dyrene underkastes en grundig inspektion, så der kan stilles en diagnose, eller der kan træffes en beslutning om, hvorvidt dyrene er egnet til slagtning.

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs.

II, kap.

III, punkt 5.

Hvis et dyr lider af eller mistænkes for at lide af en anmeldepligtig sygdom, skal kødkontrollen følge retningslinjerne beskrevet i det gældende actioncard eller i beredskabsplanen.

Udsættelse af slagtning – udmattede og ophidsede dyr

Slagtning af ophidsede eller udmattede dyr kan udsættes for at se, om en hvileperiode forbedrer dyrets tilstand.

Hvis dyret er i bedring, kan slagtning udsættes i op til 24 timer, før den endelige beslutning, om dyret er egnet til slagtning, bliver truffet.

Hvis der efter en hvileperiode ikke konstateres nogen bedring, skal dyret aflives og destrueres.

Embedsdyrlægen kan til enhver tid i forløbet træffe afgørelse om at aflive dyret jf. dyrværnslovens § 1.

Tilskadekomne dyr

Dyr, der har pådraget sig væsentlige lidelser eller smerter under transporten eller på slagteriet, skal afli- ves/slagtes straks.

Dyr, som ikke er i stand til at gå, må ikke trækkes hen til slagtestedet, men skal aflives på stedet.

Dyreværnsloven §§ 1 og 13

Slagtekroppe og ledsagende spiselige slagtebiprodukter skal inspiceres af kødkontrollen umiddelbart efter slagtningen.

Forud for PM-kontrollen må der ikke fjernes dele, som har betydning for helhedsvurderingen af slagtekroppens og organernes egnethed til konsum.

Dog kan synlig kontaminering, som fækalier, fjernes af slagteriet før PM-kontrollen.

Dette kan ske ved afskæring, brug af dampsug eller ved andre metoder, hvor slagteriet kan dokumentere, at de valgte metoder har samme virkning som afskæring.

Fjernelse af synlig kontaminering før PM-kontrollen skal blandt andet sikre, at gødningsforurenede slagtekroppe ikke udgør en risiko for krydskontaminering.

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs.

I, kap.

II, del D.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afsnit I, kapitel IV, punkt 10.

Hvis inspektion efter slagtning giver anledning til bemærkninger, som har betydning for fødevaresikker- hed, dyresundhed eller dyrevelfærd, skal kødkontrollen registrere det.

For kvæg under seks uger skal foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs.

IV, kap.

I, del A, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

For kvæg over seks uger skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs.

IV, kap.

I, del B, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

For får og geder skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs.

IV, kap.

II, i kon- trolforordningen for animalske fødevarer.

For hovdyr holdt som husdyr skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs.

IV, kap.

III, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

For svin skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs.

IV, kap.

IV, del B, i kontrol- forordningen for animalske fødevarer.

For fjerkræ og kaniner skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs.

IV, kap.

V, del B, og kap.

VI, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

For opdrættet vildt skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs.

IV, kap.

VII, del B, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

For vildtlevende vildt skal specielt foretages inspektion i overensstemmelse med bilag I, afs.

IV, kap.

VIII, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

6.1 Udsættelse af den endelige bedømmelse af slagtekroppe

Hvis embedsdyrlægen anser det for nødvendigt, kan den endelige inspektion og bedømmelse af en slagtekrop udsættes til næste dag.

Hvis en slagtekrop er tilbageholdt i forbindelse med fx laboratorieundersøgelser, skal den inspiceres igen, inden en eventuel godkendelse kan finde sted.

Kødkontrollen kan beslutte, at der skal fortages flere undersøgelser for fx at

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afsnit I, kap.

II, del D.

Pyæmiundersøgelsen

Pyæmiundersøgelsen foretages på slagtedyr, hvor fund i PM-kontrollen giver anledning til mistanke om pyæmi.

Ved pyæmi forstås opståen af purulente processer som følge af generaliseret hæmatogen spredning med pyogene bakterier;

dvs. at spredning af bakterierne/infektionen er sket med blodet enten via det store (systemiske) kredsløb eller via det lille (hjertelunge) kredsløb.

Det er afgørende for bedømmelsen af slagtekroppen at fastslå, om pyæmien er akut, kronisk eller kronisk uafgrænset, idet slagtekroppe med akut eller kronisk uafgrænset pyæmi skal kasseres.

Bedømmelse af pyæmiens alder

Akut pyæmi er kendetegnet ved tilstedeværelse af nekrose, og ved at processerne makroskopisk ikke er skarpt afgrænsede fra omgivelserne.

Det angrebne område er i akut tilstand hyperæmisk, hævet og ændret i tekstur.

Kronisk pyæmi er kendetegnet ved tilstedeværelse af processer omgivet af bindevævskapsel og indeholdende pus.

Det skal undersøges nærmere, om processerne er helt afgrænsede af bindevævskapsler eller om der er dele af processerne, som er uafgrænset fra det omkringliggende væv.

De processer, der er beliggende i eller grænsende op til kondroidtvæv (brusk), findes oftest uafgrænselige.

Ved mistanke om pyæmi skal prædilektionsstederne for de pyogene bakterier undersøges.

Derfor skal kødkontrollen

Efter pyæmiundersøgelsen er afsluttet og de patologiske forandringer er fjernet overdrages slagtekroppe med kronisk pyæmi til virksomheden.

Slagtekroppe med kronisk pyæmi

Slagtesvin

Slagtekroppene kan udbenes eller sendes til opskæring.

Dette kræver, at virksomheden har en procedure til forarbejdning af slagtekroppene.

Proceduren skal være vurderet af embedsdyrlægen, og den skal bl.a. sikre, at alle synlige patologiske forandringer udrenses.

Led og knogler uden synlige patalogiske forandringer fra godkendte slagtesvin kan anvendes til konsum.

Slagtekroppene skal kasseres, hvis virksomheden ikke har procedurer for forarbejdning af slagtekroppe med kronisk pyæmi (Se Bilag 1, punkt 6).

Søer og kreaturer

Slagtekroppene kan sendes til GU (godkendt til udbening).

Dette kræver, at virksomheden har en procedu- re for behandling af slagtekroppene.

Proceduren skal være vurderet embedsdyrlægen, og den skal bl.a. sikre, at alle synlige patologiske forandringer udrenses.

På virksomheder, der ikke har procedurer for behandling af slagtekroppene, skal de kasseres (Se Bilag 1, punkt 7).

For søer og kreaturer skal den indledende del af pyæmiundersøgelsen (palpering af lunger, undersøgelse af rygsøjle, bækkenknogler og ribben mv.) udføres af kødkontrollen i PM-kontrollen.

Den afsluttende del af undersøgelsen (blotlæggelse af knoglernes vækstlinjer) kan udføres af virksomheden under kødkontrollens ansvar som en del af GU.

Den afsluttende del af undersøgelsen kan foretages et andet sted end på slagte- gangen.

Lokal spredning – ikke pyæmi

Ved lokal spredning er der ikke tale om en generaliseret spredning af bakterier via det store eller det lille kredsløb.

Her er der tale om en spredning af bakterier fra et organ/væv til andre, nærtliggende organer/væv.

Dette kan især ses ved halelæsioner, hvor der hæmatogent, lymfogent eller lymfohæmatogent kan ske spredning til knoglerne og omkringliggende væv med tilhørende lymfeknuder helt frem til og med sakralleddet.

Spredning til leveren fra tarmkanalen via portåreblodet er ligeledes et eksempel på lokal spredning.

Bedømmelsen ved lokal spredning er lokal kassation.

Laboratoriemæssige undersøgelser Bakteriologisk undersøgelse (BU)

Der skal foretages bakteriologisk undersøgelse ved sygdomsfund, som normalt medfører total kassation af slagtekroppen, men hvor det vurderes, at der kan være mulighed for, at den systemiske infektion er overstået (dvs. at den systemiske infektion går over i en lokal lidelse)

Disse sygdomsfund kan være tegn på akutte infektiøse lidelser, hvor kødkontrollen vurderer, at der kan være tale om en lokal lidelse eller kronisk aktive tilstande (fx.

infektiøs endophlebitis eller endocarditis).

I alle tilfælde, hvor embedsdyrlægen afgør, at der skal foretages en bakteriologisk undersøgelse af slagtekroppen, før kødet kan erklæres egnet til konsum, skal der også foretages undersøgelse for restkoncentrati- oner af antibiotika og kemoterapeutika.

I tilfælde, hvor virksomheden ikke ønsker, at der udføres en BU, skal slagtekroppen totalkasseres, idet kødet ikke kan erklæres egnet til konsum.

Prøveudtagningen og forsendelsen skal foretages i efter Bilag 6.

Viser prøverne et tilfredsstillende resultat, kan den inficerede del af slagtekroppen udrenses, og den reste- rende del kan godkendes til konsum.

Kemiske undersøgelser

Ved mistanke om, at et slagtedyr indeholder rester af medicin eller andre stoffer, der kan indebære en risi- ko for menneskers sundhed, skal PM-undersøgelsen suppleres med en laboratorieundersøgelse for at af- gøre, om dyret er egnet til konsum.

Er der mistanke om restkoncentrationer af antibiotika eller kemoterapeutika, skal prøveudtagningen og forsendelsen foretages efter Bilag 7.

Såfremt embedsdyrlægen finder behov for andre laboratorieundersøgelser, kontaktes Fødevarestyrelsens laboratorie i Ringsted.

Ved sygdomme, som udgør særlige farer for dyr eller menneskers sundhed skal der ud over den normale PM-kontrol foretages en udvidet undersøgelse.

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs.

IV, kap.

IX.

Cysticercose

Kvæg

Ved fund af oksetinter (Cysticercus bovis sive inermis) skal tyggemuskulaturen, mellemgulvet og hjertet opblades i tynde skiver.

Alle kroppens muskelflader skal undersøges for forekomst af tinter.

Hvis der bliver påvist 10 levende eller døde tinter, skal også tungen og muskulaturen under denne undersøges.

Svin

Ved fund af svinetinter (Cysticercus cellulosae), skal følgende undersøges: de frilagte muskelflader, især lårmuskulaturen, mellemgulvspillerne, intercostalmuskulaturen, hjertet, tungen og strubehovedet samt eventuelt bugvæggen og psoasmuskulaturen befriet for fedtvæv.

Trikinose

Svin, heste og andre arter, der er modtagelige for trikinose, skal undersøges for trikiner.

Bekendtgørelse om trikinundersøgelse af kød, kap.

3, § 7.

Tuberkulose

Generelt

Ved fund af kaseøs lymfadenitis (forostning i lymfeknude) eller tuberkuløs organforandring skal alle organer, skeletsystemet og de bløde hjernerhinder undersøges med for spredning af sygdommen.

Svin

Ved mistanke om tuberkulose hos svin skal der kun foretages en udvidet undersøgelse, når der er påvist tuberkuløse forandringer andre steder end i de mandibulære lymfeknuder eller tarmkanalens lymfeknuder.

Følgende lymfeknuder skal incideres ved mistanke om tuberkulose hos svin: lnn.

cervicales superficiales dors.

et vent., lnn.

retropharyngei lat.

et med., lnn.

parotidei et mandibulares, lnn.

cervicales profundi cau- dales, lnn.

lumbales, lnn.

subiliaci, lnn.

isciadici, lnn.

inguinales supf.

et prof.

og lnn.

poplitaei.

Ved fund af generel tuberkuløs spredning indsendes materiale til DTU-veterinærinstituttet

Kvæg

Ved mistanke om tuberkulose hos kreaturer skal følgende lymfeknuder incideres: lnn.

cervicales supf., lnn.

axillares proprii, lnn.

subiliaci, lnn.

inguinales supf.

et prof., lnn.

ischiadici og lnn.

popli taei.

Ved fund af forandringer af tuberkuløs natur skal materiale med synlige TB-forandringer (granulomatøse/flæskede eller caseøse forandringer) indsendes til DTU-Veterinærinstituttet, og samtidig skal den relevante Veterinærenhed informeres.

På slagtekroppe, hvor der er konstateret unormale forhold, skal kødkontrollen verificere, at udrensningen er foretaget korrekt.

Embedsdyrlægen kan tillade, at udrensning af mindre betydende sygdomsfund kan foretages af slagterimedarbejdere.

Det kan fx dreje sig om afhelet brysthindebetændelse, kontusioner, ætsninger i huden, ormeknuder i levere, bylder eller andre kroniske tilstande uden komplikationer.

Det forudsætter, at virksomheden har procedurer, der er vurderet af Fødevarestyrelsen, samt at embedsdyrlægen fører stikprøvekontrol med udrensningen.

Hygiejneforordningen for animalske fødevarer, bilag III, afsnit I, kapitel IV, punkt 12.

Embedsdyrlæger og tilsynsteknikere må i løbet af et døgn som udgangspunkt ikke inspicere mere end enten

Svineslagterier

Den stedlige kødkontrol fastsætter for hvert enkelt svineslagteri bemandingen af båndkontrollen efter de retningslinjer, som fremgår af Bilag 10.

Embedsdyrlæger og tilsynsteknikere må i løbet af et døgn normalt ikke inspicere over 450 slagtesvin.

Kødkontrollens stedlige ledelse kan dog tillade inspektion af et større antal svin ud fra en risikovurdering, så længe kontrollen stadig er tilstrækkelig og effektiv.

Fjerkræslagterier

Den stedlige kontrol sørger for, at der er tilstrækkelig bemanding og korrekt opgavefordeling mellem dyrlæger, tilsynsfunktionærer og virksomhedsansat kontrolpersonale til at foretage AM- og PM- kontrollen jf. Bilag 9.

Kontrolforordningen artikel 5, stk. 5.

Håndtering af vildtlevende storvildt

Storvildt skal have maven og tarmene taget ud snarest muligt efter, det er nedlagt.

Hvis det er nødvendigt, skal dyret afblødes.

Kroppen og organerne skal undersøges for tegn på, at kødet kan være sundhedsskadeligt.

Undersøgelsen skal foretages på jagtstedet af en uddannet person.

Kroppen skal ledsages til vildthåndteringsvirksomheden af en erklæring med observationer fra undersøgelsen.

Erklæringen skal være udstedt og underskrevet af den person, der har udført undersøgelsen.

Erklæringen skal angive dato, tidspunkt og sted for nedlæggelsen.

Alle slagtekroppe, der er omfattet af en erklæring, skal sendes til samme vildthåndteringsvirksomhed.

Hvis der ikke er konstateret unormal adfærd før nedlæg- gelsen, og hvis der ikke er mistanke om miljøforurening, behøver hovedet og organer ikke ledsage kroppen.

For svin, dyr af hestefamilien og andre arter, der er modtagelige for trikinose, gælder dog, at hovedet (bortset fra hugtænder/stødtænder) og mellemgulvet altid skal ledsage kroppen til vildthåndteringsvirksomheden.

Hvis den første undersøgelse af dyret ikke er foretaget af en uddannet person, skal hovedet (bortset fra stødtænder, gevirer og horn) og indvolde (bortset fra maven og tarmene) ledsage kroppen til vildthåndterings- virksomheden.

Organerne skal kunne identificeres som hørende til et bestemt dyr.

For vildsvin skal der medfølge en erklæring/certifikat på, at der er foretaget trikinundersøgelse på et akkrediteret laboratorium.

Hvis en erklæring/certifikat ikke medfølger, er det vildthåndteringsvirksomhedens ansvar, at undersøgelsen foretages.

Hvis uflået storvildt skal sendes til en anden medlemsstat, skal det ledsages af et certifikat, som er underskrevet af en embedsdyrlæge.

Hygiejneforordningen for animalske fødevare, bilag III, afsnit IV, kap.

II, punkt 1 og 2.

Hygiejneforordningen for animalske fødevare, bilag III, afsnit IV, kap.

II, punkt 4.

Hygiejneforordningen for animalske fødevare, bilag III, afsnit IV, kap.

II, punkt 3.

C.

Bekendtgørelse om trikinundersøgelse af kød, kapitel 3.

Gennemførelsesforordning (EU) Nr. 636/2014 om et standardcertifikat til brug ved handel med uflået vildt- levende storvildt.

Håndtering af vildtlevende småvildt

Nedlagt småvildt skal snarest mulig efter nedlæggelse undersøges for tegn på, om kødet kan være sundhedsfarligt.

Undersøgelsen skal ske op jagtstedet og foretages af en uddannet person.

Hvis der findes unormale kendetegn, konstateres unormal adfærd før nedlæggelsen eller der er mistanke om miljøforurening, skal den uddannede person underrette Fødevarestyrelsen.

Organerne, eller resten af organerne, skal tages ud hurtigst muligt ved ankomsten til vildthåndteringsvirk- somheden, medmindre den kompetente myndighed tillader andet.

Hygiejneforordningen for animalske fødevare, bilag III, afsnit IV, kap.

III.

Vildtlevende vildt skal inspiceres hurtigst muligt, efter det er modtaget i vildthåndteringsvirksomheden.

Embedsdyrlægen skal inspicere slagtekroppen, kropshulen og om muligt organerne, for eventuelle foran- dringer, infektioner, forgiftninger mv., der kan medføre, at kødet er uegnet til menneskeføde.

De oplysninger, der fremgår af den medsendte erklæring, kan indgå i dyrlægens bedømmelse.

Når der er tale om hele stykker småvildt, hvor organer ikke er blevet udtaget umiddelbart efter nedlæggel- sen, skal embedsdyrlægen foretage inspektion af en repræsentativ stikprøve af dyrene fra samme jagtudbyt- te.

Hvis der ved inspektionen konstateres en sygdom, der kan overføres til mennesker, eller der er tegn på at kødet kan medføre en sundhedsfare, skal embedsdyrlægen foretage yderligere kontrol af hele partiet med henblik på at afgøre, om partiet skal erklæres uegnet til konsum.

Kontrolforordningen for animalske fødevare, bilag I, afsnit 4, kap.

VIII, del A, punkt 1.

Kontrolforordningen for animalske fødevare, bilag I, afsnit 4, kap.

VIII, del A og B.

Kontrolforordningen for animalske fødevare, bilag I, afsnit 4, kap.

VIII, del A, punkt 5.

Laboratorieundersøgelser i forbindelse med kødkontrollen, herunder trikinkontrol, skal foregå på akkrediterede laboratorier.

Embedsdyrlæger, som råder over de fornødne laboratoriefaciliteter og uddannet laboratoriepersonale, kan foretage laboratorieundersøgelser af slagtedyr.

Ved positive fund af antibiotika eller kemoterapeutika skal materiale indsendes til verifikation på Fødevarestyrelsens Laboratorie Ringsted.

Kontrolforordningen, artikel 12, stk. 2.

Sundhedsmærkning af fersk kød skal foretages af embedsdyrlægen eller under dennes ansvar.

Embeds- dyrlægen skal føre tilsyn med sundhedsmærkningen og de mærker, der anvendes.

Skemaet i Bilag 8 kan anvendes til rekvisition af sundhedsmærket materiale.

Embedsdyrlægen skal føre en ajourført fortegnelse over beholdningen af stempler, klicheer, matricer og masters, der anvendes på den enkelte virksomhed.

Stempler, klicheer, matricer og masters, der anvendes til sundhedsmærkning, skal opbevares under em- bedsdyrlæges tilsyn og må kun udleveres i den tid, det er nødvendigt af hensyn til sundhedsmærkningen.

Bortkommer et stempel, en kliché, en matrice, en master eller andet sundhedsmærket materiale, skal em- bedsdyrlægen straks foretage den nødvendige opfølgning.

Embedsdyrlægen kan på baggrund af en konkret vurdering tillade, at fastmonterede stempler/ matricer, som anvendes til sundhedsmærkning af slagtekroppe og slagteaffald, ikke afmonteres.

Kontrolforordningen for animalske fødevarer, bilag I, afs.

I, kap.

III.

Denne vejledning erstatter Cirkulære nr. 9611 af 16. december 2011 om udøvelse af kødkontrol.

Charlotte Vilstrup

VEJ#LOKDOK15 2018 9767 Historic

1. Vejledning om udøvelse af kødkontrol Open official source

1.

Formålet med kødkontrollen

VEJ#LOKDOK15 2018 9767 Historic

- Vejledning om udøvelse af kødkontrol Open official source

-

Kødet er egnet til human konsum.

VEJ#LOKDOK15 2018 9767 Historic

- Vejledning om udøvelse af kødkontrol Open official source

-

Der er tegn på, at slagtedyr lider af smitsomme sygdomme og zoonoser.

VEJ#LOKDOK15 2018 9767 Historic

- Vejledning om udøvelse af kødkontrol Open official source

-

Reglerne for dyrevelfærd overholdes.

VEJ#LOKDOK15 2018 9767 Historic

2. Vejledning om udøvelse af kødkontrol Open official source

2.

Kompetencer og ansvarsfordeling for ansatte i kødkontrollen

VEJ#LOKDOK15 2018 9767 Historic

3. Vejledning om udøvelse af kødkontrol Open official source

3.

Kontrol af fødevarekædeoplysninger

VEJ#LOKDOK15 2018 9767 Historic

4. Vejledning om udøvelse af kødkontrol Open official source

4.

Lys til inspektion før og efter slagtning

VEJ#LOKDOK15 2018 9767 Historic

5. Vejledning om udøvelse af kødkontrol Open official source

5.

Inspektion før slagtningen (AM-kontrol)

VEJ#LOKDOK15 2018 9767 Historic

1) Vejledning om udøvelse af kødkontrol Open official source

1)

Modtagne transporter, hvor det er muligt

2)

Afviste dyr

3)

Sanktioner vedrørende indtransporten

4)

Dyrevelfærdsmæssige problemer

5)

Sygdomsfund, der har betydning for PM-kontrollen

VEJ#LOKDOK15 2018 9767 Historic

- Vejledning om udøvelse af kødkontrol Open official source

-

Svin

-

Fjerkræ og kaniner

-

Opdrættet vildt

VEJ#LOKDOK15 2018 9767 Historic

6. Vejledning om udøvelse af kødkontrol Open official source

6.

Inspektion efter slagtningen (PM-kontrol)

VEJ#LOKDOK15 2018 9767 Historic

7. Vejledning om udøvelse af kødkontrol Open official source

7.

Yderligere undersøgelser

VEJ#LOKDOK15 2018 9767 Historic

1) Vejledning om udøvelse af kødkontrol Open official source

1)

Nå frem til en endelig diagnose

VEJ#LOKDOK15 2018 9767 Historic

2) Vejledning om udøvelse af kødkontrol Open official source

2)

Bestemme forekomst af en dyresygdom

3)

Konstatere om slagtekroppen indeholder restkoncentrationer eller forurenende stoffer i mængder, der overstiger grænseværdierne

4)

Konstatere om de mikrobiologiske kriterier er overholdt

5)

Få afklaret, om der er andre forhold, der gør det påkrævet at erklære kødet uegnet til konsum eller indføre restriktioner for anvendelse af kødet, især hvis der er tale om nødslagtede dyr.

VEJ#LOKDOK15 2018 9767 Historic

1) Vejledning om udøvelse af kødkontrol Open official source

1)

Inspicere alle organer omhyggeligt

2)

Palpere lungevævet grundigt

3)

Åbne hjertet og undersøge hjerteklapperne

4)

Undersøge hele columnas forløb fra nakkeled til haleled samt bækkenknogler, ribben (især costo- chondrale overgange) og vækstlinier i øvrige knogler

5)

Løsne mørbrad/ileopsoasmuskulatur samt evt.

bov og inderlår.

På slagtesvin og søer skal bov og in- derlår løsnes

VEJ#LOKDOK15 2018 9767 Historic

8. Vejledning om udøvelse af kødkontrol Open official source

8.

Særlige undersøgelser

VEJ#LOKDOK15 2018 9767 Historic

9. Vejledning om udøvelse af kødkontrol Open official source

9.

Kontrol med udrensning

VEJ#LOKDOK15 2018 9767 Historic

10. Vejledning om udøvelse af kødkontrol Open official source

10.

Bemanding i PM-kontrollen

VEJ#LOKDOK15 2018 9767 Historic

- Vejledning om udøvelse af kødkontrol Open official source

-

100 stykker voksent kvæg eller

-

200 stykker ungkvæg eller

-

300 spædekalve eller

-

400 får og lam.

VEJ#LOKDOK15 2018 9767 Historic

11. Vejledning om udøvelse af kødkontrol Open official source

11.

Indlevering af vildt til vildthåndteringsvirksomheder

VEJ#LOKDOK15 2018 9767 Historic

12. Vejledning om udøvelse af kødkontrol Open official source

12.

Inspektion af vildt efter slagtning

VEJ#LOKDOK15 2018 9767 Historic

13. Vejledning om udøvelse af kødkontrol Open official source

13.

Krav til laboratorier

VEJ#LOKDOK15 2018 9767 Historic

14. Vejledning om udøvelse af kødkontrol Open official source

14.

Sundhedsmærkning og sundhedsmærket materiale

VEJ#LOKDOK15 2018 9767 Historic

Kødkontrollen skal bruge følgende betegnelser i forbindelse med bedømmelse Vejledning om udøvelse af kødkontrol Open official source

Bilag 1

Kødkontrollen skal bruge følgende betegnelser i forbindelse med bedømmelse

Ubetinget godkendelse (UG) bruges ved kød, som er ubetinget egnet til human konsum.

Godkendt til udbening (GU) bruges for andre dyr end slagtesvin ved kroniske lidelser, hvor der er tegn på pyæmi.

Skeletmuskulaturen og organer kan godkendes til human konsum, men alle knogler, led og synlige patologiske (sygelige) forandringer bliver kasseret.

Total kassation (TK) , det vil sige kassation af hele slagtekroppen med samtlige tilhørende organer, skal anvendes ved dyr, der er uegnede til human konsum på grund af

a)

Generaliserede sygdomstilstande

b)

Lokale sygdomsforandringer, lidelser eller forureninger, som ikke lader sig ud- rense, eller som har indvirket på den almene sundhedstilstand hos dyret

Lokal kassation (LK) , det vil sige kassation af dele af kødet, enkelte organer eller dele af organer, skal anvendes ved lokale forandringer eller lidelser, som er uden indflydelse på den almene sundhedstilstand hos dyret.

Betinget godkendelse (BG) , det vil sige godkendelse til human konsum på betingelse af, at kødet føres direkte til kontrolleret behandling på et autoriseret frysehus.

Kan anvendes for kød af kvæg med op til 10 levende eller døde tinter.

Embedsdyrlægen kan dog tillade frysning på slagteriet af kød fra slagteriets egne slagtninger, når slagteriet råder over de fornødne faciliteter.

Ved total kassation eller lokal kassation behandles de kasserede dele i overensstemmelse med biproduktforordningen.

1.

Bedømmelse af slagtekrop og organer

Kontrolforordningen for animalske fødevarer definerer en række tilfælde, hvor kød erklæres uegnet til konsum.

Dette gælder, hvis kødet

1)

stammer fra dyr, der ikke er blevet underkastet en inspektion før slagtning, undtagen kød af nedlagt vildtlevende vildt

2)

stammer fra dyr, for hvis vedkommende slagtebiprodukter ikke er blevet underkastet en inspektion efter slagtning, medmindre andet er fastsat i Kontrolforordnin- gen for animalske fødevare eller forordning (EF) nr. 853/2004

3)

stammer fra dyr, der er døde før slagtning, dødfødte, døde in utero eller slagtet inden syv dage efter fødslen

4)

stammer fra renskæring af stiksår

5)

stammer fra dyr med dyresygdomme, for hvilke der er fastsat dyresundhedsbestemmelser i EU-lovgivningen, jf. bilag I til Rådets direktiv 2002/99/EF (1), undtagen hvis det er fremstillet i overensstemmelse med kravene i nævnte lovgivning, medmindre andet er fastsat i afsnit IV i denne forordning

6)

stammer fra dyr med en generaliseret sygdom, såsom generaliseret septikæmi, pyæmi, toxiæmi eller viræmi

7)

ikke overholder de mikrobiologiske kriterier i fællesskabsbestemmelserne til, hvornår fødevarer må markedsføres

8)

udviser tegn på forekomst af parasitter, medmindre andet er fastsat i Kontrolforordningen for animalske fødevare

9)

indeholder restkoncentrationer eller forurenende stoffer, der overstiger de grænseværdier, der er fastsat i fællesskabsbestemmelserne.

Enhver overskridelse af grænseværdien bør føre til supplerende analyser, hvor det er relevant

10)

stammer fra dyr eller slagtekroppe, der indeholder restkoncentrationer af forbudte stoffer, eller fra dyr, der er blevet behandlet med forbudte stoffer, jf. dog mere specifikke fællesskabsbestemmelser

11)

består af lever og nyrer fra dyr på mere end to år, der kommer fra områder, hvor gennemførelsen af planer i henhold til artikel 5 i direktiv 96/23/EF har vist generel forekomst af tungmetaller i miljøet

12)

ulovligt er blevet behandlet med dekontaminerende stoffer

13)

ulovligt er blevet behandlet med ioniserende eller ultraviolet stråling

14)

indeholder fremmedlegemer (undtagen kød af nedlagt vildtlevende vildt, hvor fremmedlegemet er materiale, der har været anvendt til at nedlægge dyret)

15)

er radioaktivt i en grad, der overstiger de grænseværdier, der er fastsat i fællesskabsbestemmelserne

16)

har patofysiologiske forandringer eller unormal konsistens, er utilstrækkeligt afblødt (undtagen vildtlevende vildt) eller udviser organoleptiske afvigelser, især en udtalt kønslugt

17)

stammer fra afmagrede dyr

18)

indeholder specificeret risikomateriale, medmindre det er tilladt ifølge fællesskabsbestemmelserne

19)

udviser urenheder, fækal forurening eller anden forurening

20)

indeholder blod, som kan udgøre en risiko for folke- eller dyresundheden på grund af sundhedsstatus for ethvert dyr, som det kommer fra, eller kontamination under slagtningen

21)

efter embedsdyrlægens vurdering kan udgøre en risiko for menneskers og dyrs sundhed eller af andre årsager ikke er egnet til konsum.

2.

Bedømmelse af komplikationer

Lokale lidelser kan i nogle tilfælde forstyrre dyrets almenbefindende, fremtoning og nedsætte almene funktioner.

I disse tilfælde er der tale om komplikationer.

Komplikationer observeret ved inspektion før slagtning (AM-kontrollen), kan for eksempel være feber, forstyrret almenbefindende eller nedsatte almene funktioner.

Komplikationer konstateret ved inspektion efter slagtning (PM-kontrollen) kan være fund af forandringer i organer (herunder forandringer i form, farve og konsistens), unormal lugt (f.eks. urinøs, fækal eller putrid lugt), magerhed og afmagring (serøs fedtatrofi (kakeksi)) eller tegn på cirkulationsforstyrrelser (herunder anæmi og udbredte ødemer).

Komplikationer skal altid ses i relation til primærlidelsen.

3.

Bedømmelse af tumorer

Klassificeringen af tumorer er vigtig for bedømmelsen af slagtekroppe og organer, idet benigne (godartede) tumorer uden komplikationer medfører lokal kassation, hvorimod maligne (ondartede) tumorer medfører total kassation.

Egenskab

Benign

Malign

Differentiering 1

God

Ofte dårlig

Invasiv vækst 2

Ingen

Ofte i omkringliggende

væv

Væksthastighed

Ofte lav

Ofte høj

Metastaser (spredning)

Aldrig

Ofte

Effekt på vært

Ofte ingen

Ofte påvirket

1 Differentiering betyder, at tumoren er tydeligt afgrænset og forskellig fra det omkringlæggende væv

2 Invasiv vækst betyder, at tumoren breder sig/vokser ind i det omkringliggende væv

I nogle tilfælde vil det være nødvendigt at lave en histologisk undersøgelse for at afgøre, om der er tale om en benign eller en malign tumor.

4.

Bedømmelse af slagtekroppe, der tilbageholdes som følge af keto- selugt eller mistanke herom.

Slagtekroppe, hvor der ved kødkontrolbedømmelsen er observeret ketoselugt (uden synlige leverforandringer), tilbageholdes i kølerum i minimum 24 timer.

Der foreta- ges efterfølgende en kogeprøve, både på den mistænkte slagtekrop og en blindprøve fra en godkendt slagtekrop.

Der udtages ens/samme slags kødprøver (muskulatur og/eller fedt) fra begge slagte- kroppe til kogeprøven.

Prøvematerialet opvarmes for at tydeliggøre eventuelle foran- dringer i lugt.

Efter opvarmning lægges et længdesnit i begge kødprøver.

Lugten fra snitfladen bedømmes og sammenlignes.

I tilfælde af afvigende lugt kasseres den mis- tænkte slagtekrop.

OBS konstaterer man ketoselugt og samtidig sygdomstilstande i leveren (for eksempel kronisk leverbetændelse), skal slagtekroppen totalkasseres.

5.

Håndtering af slagtesvin med kronisk pyæmi, som opskæres

Inden slagtekroppen forlader PM-kontrollen skal alle synlige patologiske forandringer være udrenset.

Embedsdyrlægen skal vurdere de procedurer, som virksomheden opstiller for at styre slagtekroppe og organer fra slagtesvin med kronisk pyæmi, som opskæres, og selve opskæringsmetoden.

Såfremt embedsdyrlægen vurderer, at procedurerne er tilstrækkelige, kan virksomheden håndtere slagtesvin med kronisk pyæmi.

I modsat fald bedømmes dyrene til TK.

Embedsdyrlægen foretager stikprøvekontrol med virksomhedens procedurer.

6.

Håndtering og bedømmelse af dyr med kronisk pyæmi, der er godkendt til udbening

Ved godkendelse til udbening (GU) skal alle synlige patologiske forandringer fjernes i PM-kontrollen.

Slagtekroppen skal være forsynet med entydig mærkning på begge halvdele.

Hvis de tilhørende organer ønskes bevaret til mulig godkendelse, skal disse ligeledes forsynes med entydig mærkning.

Opmærkningen skal registreres af embedsdyrlægen.

Embedsdyrlægen skal vurdere de procedurer, som virksomheden opstiller for at styre slagtekroppe og organer fra dyr, som er godkendt til udbening, samt selve udbeningen.

Såfremt embedsdyrlægen vurderer, at procedurerne er tilstrækkelige, kan virksomheden håndtere GU-dyr.

I modsat fald bedømmes dyrene til TK.

Hvis slagteriets egenkontrol ikke finder yderligere forandringer, kan slagtekrop og eventuelle organer anvendes uden videre.

Slagteriet skal registrere disse slagtekroppe og organer.

I tilfælde, hvor der findes unormale forhold, skal embedsdyrlægen foretage ny bedømmelse af slagtekroppen og eventuelle organer.

Embedsdyrlægen skal registrere disse slagtekroppe og organer.

Embedsdyrlægen skal ved kontrol af egne og slagteriets registreringer kontrollere, at alle slagtekroppe med tilhørende organer, som er godkendt til udbening, underkastes korrekt behandling.

7.

Anvendelse af bilag 2-5

Bilag 2-5 præciser bedømmelsen af de enkelte patologiske forandringer/sygdomme for svin, kreaturer, fjerkræ og andre dyrearter

Inddelingen er som følger (bortset fra fjerkræ)

1.

Generelle fund: 1.1 – 1.8

2.

Topografisk inddeling 2.1 – 2.16

3.

Ætiologisk inddeling 3.1 – 3.7 – 3.8

4.

Diverse 4

5.

Kommercielle koder 5

Den angivne bedømmelse af krop og organer er i nogle tilfælde kun vejledende.

Den endelige bedømmelse skal foretages som en afvejning af alle fund i kontrollen.

Det betragtes f.eks. som en skærpende omstændighed, hvis en lidelse er kompliceret med generelle fund, herunder forstyrret almenbefindende, ved det levende syn.

VEJ#LOKDOK15 2018 9767 Historic

Bedømmelsesregler - svin Vejledning om udøvelse af kødkontrol Open official source

Bilag 2

Bedømmelsesregler - svin

Sygdomme, patologiske tilstande eller abnormiteter

UG

LK

TK

Bemærkninger

Sygdomskaldenavn

Sygdo ms- kode

nr.

1

Generelle fund

1.1

Tegn på infektiøse sygdomme eller på ophidsende eller udmattede dyr

a

Forstyrret al-

menbefindende

X

Forstyrret al-

menbefindende

101

b

Ophidset/kuller/uvane/ udmattet

Slagtningen bør udsættes, og en ny undersøgelse fore- tages før slagtning.

Inspektion før slagtning kan resul- tere i aflivning, jf. dyreværnsloven § 1.

Såfremt dyret slagtes, skal krop og organer vurderes ud fra fundene ved inspektion efter slagtning.

Ophidset/kuller/uvane/udmattet

1.2

Selvdøde og moribunde dyr, herunder dyr døde som følge af ulykkestilfælde

a

Død ved ankomst

X

Død ved ankomst

111

b

Afvist fra slagtning, aflivet v.

levende syn, dødende

X

Afvist fra slagtning, aflivet v.

levende syn, dødende

113

c

Død i stald

X

Død i stald

114

d

Transporterklæring

e

Aflivet v.

levende syn

X

Aflivet v.

levende syn

f

Lammet på vogn

X

Lammet på vogn

g

Ikke identificerbar

X

Ikke identificerbar

1.3

Anæmi, hydræmi, vattersot eller afmagring (serøs fedtatrofi)

a

Cirkulationsforstyrrelser (inkl.

dårligt afblødt), anæmisk udseende, vattersot, væskeansamlinger

X

Dækker over patologiske cirkulationsforstyrrelser, fx pettechier.

Ved komplikationer TK.

Cirkulationsforstyrrelser (inkl.

dårligt afblødt), anæ- misk udseende, vattersot, væskeansamlinger

120

b

Afmagret

X

Indebærer serøs atrofi af fedtvæv, omkring

coronarkar, led og i knoglemarven

Afmagret

131

c

Mager

132

d

Opkneben

1.4

Septikæmi, pyæmi, toxinæmi eller viræmi

a

Pyæmi, blodforgiftning

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer ud- renses slagtekroppen og kan herefter god- kendes til konsum.

Pyæmi, blodforgiftning

141

1.5

Abnorm lugt, smag, farve, konsistens eller ufuldstændig afblødning

a

Abnorm lugt (ikke naturlig kønslugt)/smag/farve

/konsistens/væskedrivende

X

Abnorm lugt (ikke naturlig kønslugt)/smag/farve

/konsistens/væskedrivende

181

b

Forsinket exviceration

X

Der skal udvises særlig opmærksomhed på abnorm lugt.

Hvis ufuldstændig afblødning skyldes ikke-

patologiske tilstande, kan der evt.

foretages LK.

Forsinket exviceration

1.6

Nylig overstået fødsel eller kastning

a

Nylig fødsel/kastning

X

Nylig fødsel/kastning

451

b

Fostre (sidste 10 % af

drægtighed), mistanke om

X

Fostre (sidste 10 % af drægtighed),

mistanke om

1.7

Nødslagtede dyr, som i øvrigt sunde og raske, men som har været udsat for en ulykke

a

Nødslagtet

Der skal foretages yderligere undersøgelser, herunder palpering og indsnit, samt laboratorieundersøgelser, jf. forordning (EF) nr. 854/2004, bilag I, afsnit I, kapitel II d samt bilag I, afsnit II, kapitel V punkt 2.

Krop og organer bedømmes i øvrigt ud fra fundene.

Nødslagtet

115

1.8

Forsøgsdyr, som har deltaget i forsøg som indebærer, at det ikke kan udelukkes, at kødet kan udgøre en sundhedsmæssig risiko for dyr og mennesker

a

Forsøgsdyr (Konsum)

Der skal indhentes tilladelse fra Fødevarestyrelsen i hvert enkelt tilfælde ved slagtning af dyr, der har været i sådanne forsøg.

Fødevarestyrelsen fastsæt- ter betingelserne for slagtningen og bedømmel-

sen.

Forsøgsdyr (Konsum)

2

Topografisk inddeling

2.1

Akut navleinfektion hos spæde dyr

a

Navleinfektion, akut

X

Navleinfektion, akut

b

Navleinfektion (stald)

X

Navleinfektion (stald)

2.2

Sygdomme i nervesystemet

a

Akut hjerne-, hjernehinde- og

rygmarvsbetændelse

X

Akut hjernebetændelse,

hjernehindebetændelse m.v.

b

Kronisk betændelse i hjerne eller rygmarv samt i de dertil

hørende hinder

X

Kronisk hjernebetændelse, hjernehindebetændelse m.v.

c

Kronisk hjerneabsces

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer ud- renses slagtekroppen og kan herefter god- kendes til konsum.

Byld i hjernen

203

d

CNS-symptomer (stald)

2.3

Sygdomme i hjertesæk, hjerte eller kar

Pericarditis

a

Akut ekssudativ pericarditis

X

Hjertesækbetændelse, akut

221

b

Kronisk ekssudativ pericartitis

X

Ved komplikationer TK.

Hjertesækbetændelse, kronisk

222

c

Kronisk fibrøs pericarditis

X

Hjertesækbetændelse, kronisk, fibrøs

Endocarditis

d

Endocarditis, søer og orner,

akut

X

Hjerteklapbetændelse, søer og orner,

akut

230

e

Endocarditis, slagtesvin

X

Ved komplikationer TK.

Hjerteklapbetændelse, slagtesvin

f

Afhelet endocarditis

X

Ved komplikationer TK.

Hjerteklapbetændelse, afhelet

g

Hjertelidelser af ikke infektiøs

natur (misdannelser o.l.)

X

Ved komplikationer TK.

Hjertemisdannelse

2.4

Sygdomme i luftveje eller lunger

a

Sinuitis eller rhinitis

X

Ved tilfælde med almen lidelse og andre.

kom-

plikationer, bedømmes i overensstemmelse hermed

Sinuitis/Rhinitis (Næ- sehulebetændelse)

250

b

Atrofisk rhinitis

X

Ved ukompliceret conchaatrofi, godkendes også

hovedet.

Atrofisk rhinitis (Nysesyge)

c

Kronisk kataralsk, mukop- urulent eller purulent bron- chopneumoni og indkaps- lede nekroser og abscesser i lungerne af aerogen oprin-

delse

X

Ved komplikationer TK.

Kronisk lungebetændelse Lungebylder (aerogene)

271

d

Perakutte tilfælde uanset

X

Ved mere end 2 tilfælde fra samme leverandør,

Akut lungebetændelse (o.

25 %)

258

udbredelsens størrelse og akutte tilfælde med mere end 25 % udbredelse eller kom-

plikationer

underrettes denne om fundene

(rød hepatisation)

e

Akutte tilfælde med min- dre end25 % udbredelse og andre tilfælde

X

Ved mere end 2 tilfælde fra samme leverandør

underrettes denne om fundene

Akut lungebetændelse (u.

25 %) og

grå hepatisation

f

Akut eller subakut pneumoni (fibrinøs pneumoni, bron- chopneumoni, aspirations- pneumoni, lungenekrose)

X

Akut/subakut lungebetændel- se/fejlsynkning, lungenekrose

g

X

Akut/subakut lungebetændelse

(u.

25 %)

h

Nekroser og abscesser i

lungerne af pyæmisk oprindelse

X

Se afsnit om pyæmi.

.

Ved forekomst ude- lukkende af afgrænsede kroniske proces- ser opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer udrenses slagtekrop- pen og kan herefter godkendes til konsum.

Lungebylder (pyæmiske)

141

i

Tracheitis og bronchitis

X

Betændelse i luftrør

j

Atelektase, emfysem, pigmentation, blødninger samt aspiration af blod, skoldevand eller foder i forbindelse med slagt-

ningen

X

Lunger kan kasseres som kategori 3-materiale

Atelektase

k

X

Lungeemfysem

l

X

Pigmenteret lunge

m

X

Slagteblødning i lunge

n

X

Aspiration af blod m.v.

2.5

Sygdomme i brysthinden

a

Fibrinøs, serofibrinøs, sup- purativ eller putrid pleuritis

X

Ved mere end to tilfælde fra samme leverandør underrettes denne om fundene.

fibrinøs lungehindebetændelse o.

25 %

287

b

X

Fibrinøs lungehindebetændelse u.

25 %

c

Kronisk fibrøs pleuritis

X

Kronisk lungehindebetændelse,

serositis

289

2.6

Sygdomme i mave og tarm

a

Diarre

b

Akut gastritis eller enteritis

hos voksne dyr

X

Ved komplikationer TK.

Akut mave/tarmbetændelse,

katarralsk

320

c

Akut fibrinøs, nekrotiserende,

X

Akut mave/tarmbetændelse,

difteritisk eller hæmoragisk

enteritis

fibrinøs m.v.

d

Gastritis eller enteritis hos

spæde dyr

X

Mave/ tarmbetændelse hos spæde dyr

e

Kronisk gastritis eller enteritis

X

Ved komplikationer TK.

Kronisk mave/tarmbetændelse

325

f

X

Sammenvoksninger i tarmsættet

g

X

Geosediment

h

X

Mavesår

336

i

Kronisk fibrinøs, nekrotise- rende, difteritisk eller hæmo-

ragisk enteritis

X

Ved komplikationer TK.

Kronisk tarmbetændelse

j

Broktilstande

X

Ved komplikationer TK.

Navlebrok

361

k

X

Lyskebrok

l

X

Pungbrok

m

Mesenterialemfysem

X

Mesenterialemfysem

n

Universel tarmblødning

X

Ved komplikationer TK.

Universel tarmblødning

o

Rektalprolaps

X

Ved komplikationer TK.

Rektalprolaps/tarmfremfald

331

p

Rektal striktur

X

Ved komplikationer TK.

Rektal striktur/ballongris

337

2.7

Sygdomme i bughinden

a

Akut, suppurativ eller fibrinøs,

diffus peritonitis

X

Akut bughindebetændelse udbredt

350

b

Akut, suppurativ eller fibrinøs peritonitis af begrænset og lokal natur i relation til dens

opståen

X

Akut bughindebetændelse lokal

c

Kronisk peritonitis, herun- der lokale, afgrænsede og kroniske abscesser

X

Kronisk bughindebetændelse

352

d

X

Byld i bughinde

e

X

Misfarvet bughinde

2.8

Sygdomme i leveren

a

Kapillærektasier

(teleangiektasier), cyste- dannelse og galdesten

X

Kapillærektasier/galdegangscyster/ galdesten

b

Lokale fedtinfiltrationer

(tensionssteatose)

X

Lokale fedtinfiltrationer

Hepatitis, herunder nekroser

c

Diffuse, multifokale eller zonalt

udbredte akutte og subakutte tilfælde

X

Akut, udbredt leverbetændelse

371

d

Enkelte akutte eller subakutte

levernekroser

X

Akut, lokal leverbetændelse

e

Kroniske, herunder parasitære

(fibrøse og granulomatøse) tilfælde

X

Kronisk levernekrose

379

f

Levercirrose (end-stage lever)

X

Kronisk leverbetændelse

g

Ormeknuder i lever/

leverpletter

Ved komplikationer TK.

Ormeknuder i lever/leverpletter

385

2.9

Sygdomme i milten

a

Milttorsion, aseptisk nekrose

(miltinfarkt) og ruptur

X

Milttorsion

b

Lienitis (splenitis)

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer, opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer ud- renses slagtekroppen og kan herefter god- kendes til konsum

Miltbetændelse

141

2.10

Sygdomme i bugspytkirtlen

a

Pankreatitis og cirkula- tionsforstyrrelser

(ødem) i pankreas

X

Bugspytkirtelbetændelse

b

Konkrement-ansamlinger

X

Bugspytkirtelsten

2.11

Sygdomme i urinvejene

a

Nyrekonkrementer

og hydronefrose

X

Ved komplikationer TK.

Nyresten

b

X

Ved komplikationer TK.

Hydronefrose

c

Akut infektiøs glomerulonefritis

og interstitiel nefritis

X

Akut nyrebetændelse

402

d

Nefritis (glomerulonefritis og

interstitiel nefritis)

X

Ved komplikationer TK.

Nyrebetændelse, kronisk (inkl.

nyredegeneration og nyrenekrose)

412

e

Leuko-lymfocytær

pyelonefritis

X

Ved komplikationer TK.

Nyrebetændelse m.

pus

f

Nefrose

X

Ved komplikationer TK.

Nyredegeneration

g

Renal kortikal nekrose og

papil/medulla nekrose

X

Ved komplikationer TK.

Nyrenekrose

h

Embolisk nefritis, herunder nyreinfarkter

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer ud- renses slagtekroppen og kan herefter god- kendes til konsum.

Nyrebetændelse/blodforgiftning

141

i

Infektiøs, ascenderende

pyelonefritis

X

Ved komplikationer TK.

Nyrebækkenbetændelse

j

Urocystitis

X

Ved komplikationer TK.

Urinblærebetændelse

k

Ruptur af urinblæren eller

urinrøret og urinflegmoner

X

Ved komplikationer TK.

Sprængte urinveje

2.12

Sygdomme i kønsorganerne

Børbetændelse

a

Akut endometritis, herunder fibrinøs, difteroid, nekroti- serende og septisk endome-

tritis

X

Akut børbetændelse

431

b

Kronisk endometritis, herunder

pyometra, eller tilstedeværelse af macererede/putridt henfly- dende eller mumificerede fo-

stre

X

Ved komplikationer TK

Kronisk børbetændelse/ildelugtende foster

432

c

Tilbageholdt efterbyrd

X

Ved komplikationer TK.

Tilbageholdt efterbyrd

d

Ufuldbyrdet forløsning

X

Ved komplikationer TK.

Ufuldbyrdet forløsning

e

Uterusprolaps,

X

Ved komplikationer TK.

Børprolaps/drejning

f

Uterustorsion og ruptur af

uterus

X

Børsprængning

g

Børmisdannelse

X

Børmisdannelse

h

Børvattersot

X

Ved komplikationer TK.

Børvattersot

Vagina

i

Vaginal ruptur

X

Ved komplikationer TK.

Skederuptur

446

j

Vaginitis

X

Ved komplikationer TK.

Skedebetændelse

k

Vaginal prolaps

X

Ved komplikationer TK.

Skedeprolaps

l

Orchitis og epididymitis

X

Ved komplikationer TK.

Betændelse i testikler og bitestikler

2.13

Sygdomme i yveret

Mastitis

a

Septisk eller akut ne-

krotiserende mastitis

X

Akut nekrotiserende yverbetændelse

b

Akut, kataralsk eller purulent

mastitis

X

Ved komplikationer TK.

Akut yverbetændelse

471

c

Kronisk, kataralsk, purulent, nekrotiserende eller

apostematøs mastitis

X

Ved komplikationer TK.

Kronisk yverbetændelse, herunder svamp

472

d

Pigmentation af

mælkekirtlerne

X

Pigmenteret yvervæv

e

Yverødem

X

Yverødem

2.14

Sygdomme i knogler, led eller seneskeder

Knoglefrakturer

a

Frisk fraktur

X

Friskt knoglebrud

501

b

Inficerede frakturer, åbne frakturer ældre end 6 timer

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer, opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer udrenses slagtekroppen og kan herefter godkendes til konsum.

Inficeret knoglebrud, åbent friskt brud > 6 timer

503

c

Ikke inficerede, akutte eller helende og helede frakturer

X

Gammelt knoglebrud

502

d

X

Frisk halebrud

504

e

X

Helet halebrud

505

f

X

Frisk ribbensbrud

506

g

X

Helet ribbensbrud

507

h

Klovlidelse

X

Klovlidelse

i

Forvoksede klove

X

Forvoksede klove

Osteomyelitis

j

Halebid, lokalt, afgrænset

X

Halebid, lokalt, afgrænset

600

k

Halebid/haleinfektion

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer, opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer udrenses slagtekroppen og kan herefter godkendes til konsum.

Halebid/haleinfektion

601

l

Akut, embolisk osteomyelitis

som led i pyæmisk tilstand

X

Knoglemarvsbetændelse, akut,

blodforgiftning

511

m

Kronisk, embolisk, osteomyelitis som led i pyæmisk tilstand

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer udrenses slagtekroppen og kan herefter godkendes til konsum.

Knoglemarvsbetændelse, kronisk, blodforgiftning

n

Lokal osteomyelitis opstået

ved overgriben eller lokal spredning

X

Lokal knoglemarvsbetændelse

o

Mellemørebetændelse

X

Mellemørebetændelse

p

Pigmentaflejringer i knogler

og periost

X

Pigment i benhinde og knogler

Ledbetændelse, herunder seneskedebetændelse

q

Akut infektiøs ledbetændelse

X

Akut, infektiøs ledbetændelse

531

r

Ikke infektiøs eller kronisk

infektiøs ledbetændelse

X

Kronisk, infektiøs ledbetændelse

532

s

Artrose

X

Slidgigt

t

X

Hofteskred/ledskred

542

u

Halthed

535

2.15

Sygdomme i muskulaturen

a

Aseptiske muskelnekroser

X

Muskelnekroser

b

Muskelforandringerne PSE og

DFD ved højgradig forandring af hele muskulaturen

X

Højgradig PSE/DFD

551

c

Muskelforandringerne PSE og DFD ved begrænset udbredelse af høj- eller lavgradig

forandring

X

Lavgradig PSE/DFD

d

Muskelforandringer i form af afvigende tekstur og farve

X

Afvigende kødtekstur

e

Eosinofil myositis

X

Ved begrænset udbredelse UG/LK.

Muskelbetændelse

f

Muskelatrofi

X

Ved komplikationer TK

Muskelatrofi

572

2.16

Sygdomme i hud m.v.

a

Sår, herunder inficerede sår,

flegmoner, granulerende sår og ar

X

Ved komplikationer TK.

Sår, hudbetændelse, eksem, insektbid

603

b

Kontusioner og lacerationer

X

Ved komplikationer eller såfremt der ikke kan

foretages fuldstændig udrensning TK.

Trykning/ar/bursitis

602

Forbrændinger og røgskader

c

Akutte brandsår af overfladisk

karakter

X

Friske forbrændinger af 1. grad

d

Akutte brandsår med dybere

læsioner (2. eller 3. grad)

X

Friske forbrændinger af 2. og 3. grad

e

Hagludslæt (hypotrichosis

cystica)

X

Hagludslæt

f

Kronisk dermatitis, herunder

eksem

X

Kronisk hudbetændelse

g

Huderythem (forfrysning,

solskoldning og ætsninger)

X

Ved komplikationer TK.

Forfrysning/ætsning

671

3

Ætiologisk inddeling

3.1

Parasit betingede lidelser

a

Trikiner, mistanke om

(Trichinella spp.)

X

Trikiner, mistanke om

565

b

Svinetinter (Cysticercus

cellulosae)

X

Svinetinter

c

Cysticercus tenuicollis,

ekinokokblærer

X

Hel eller delvis kassation af det angrebne organ

efter parasitternes antal og udbredelse.

C.

tenuicollis

d

Kroniske parasitrelaterede

fibroseringer/granulomer i

tarme og subserøst (or- meknuder)

X

Hel eller delvis kassation af tarm efter lidelsens grad.

Ormeknuder i tarm

e

Lunge- og mave-

tarmstrongylose samt

X

Ved komplikationer TK

Lungestrongylose/lungeorm

f

bændelorm og andre parasitter i fordøjelseskanalen

X

Ved komplikationer TK

Tarmstrongylose

g

X

Ved komplikationer TK

Bændelorm m.v.

h

Ikter

X

Hel eller delvis kassation af leveren efter lidelsens

grad.

Ikter

Skab

i

Sarkoptesskab

X

Sarcoptesskab

634

j

Ringorm (dermatophytose)

X

Ringorm

3.2

Protozo-betingede lidelser

a

Sarkosporidiose (sarcocystose)

X

Sarcocystose/sarcosporidier

b

Tarmcoccidiose (eimeriose, isosporose og cryptospori-

diose)

X

Tarmcoccidiose

c

Piroplasmose (babesiose)

X

Piroplasmose

3.3

Bakterielle infektionssygdomme

a

Miltbrand

X

Miltbrand, mistanke om

565

b

Miltbrandsemfysem

(Clostridium chauvoei)

X

Miltbrandsemfysem, mistanke om

c

Malignt ødem (Clostridium

septicum m.fl.)

X

Malignt ødem, mistanke om

d

Tetanus (Clostridium tetani)

X

Tetanus, mistanke om

Tuberkulose

e

Generaliseret tuberkulose

X

Generaliseret TB

565

f

Portogen tuberkulose i leveren

hos svin

X

Portogen TB

g

Serosatuberkulose

X

Serosa TB

h

Lokal, velafgrænset tuberku- lose i form af primærkom- pleksforandring i et organ og

dettes lymfeknude

X

Lokal TB

i

Kaseøs lymfadenitis i Lnn.

mandibulares eller mesen-

teriales

X

Kaseøs lymfadenitis

829

Actinomykose

j

Actinomykose

X

Actinomykose

k

Salmonellose

X

Salmonellose

Rødsyge (Erysipelothrix rhusiopathiae)

l

Akut rødsyge med hud-, led-

eller endocardieforandringer

X

Akut Rødsyge

608

3.4

Virusinfektioner

Vesiculære lidelser

a

b

Mund- og klovesyge

X

M & K syge, mistanke om

565

Swine Vesicular Disease

X

SVD, mistanke om

Svinesygdomme

c

Klassisk svinepest

X

Klassisk Svinepest, mistanke om

565

d

Afrikansk svinepest

X

Afrikansk Svinepest, mistanke om

e

Smitsom svinelammelse

(Teschen Disease)

Smitsom svinelammelse, mistanke

om

f

Aujeszky᾽s sygdom

Aujeszky’s sygdom, mistanke om

g

Rabies

X

Rabies, mistanke om

3.5

Svulstsygdomme

a

Maligne neoplasmer

X

Ondartet svulst

890

b

Benigne neoplasmer

X

Ved komplikationer TK.

Godartet svulst

c

Uspecificerede neoplasmer

X

Ved komplikationer TK.

Uspecificeret svulst

3.6

Stofskifte-, mangel- eller intoksikationssygdomme

a

Ikterus - infektiøs eller toksisk

(opstået i tilslutning til akutte eller kroniske leverlidelser)

X

Gulsot toksisk, infektiøs eller i

tilslutning til akutte eller kroniske leverlidelser

381

b

Ikterus - fysiologisk hos nyfødte

dyr eller opstået i tilslutning til større blødninger

(benbrud, milttorsion eller lign.)

X

Hvis misfarvning er synlig 24 timer efter slagtning.

Fysiologisk (i forbindelse med blodtab,

mittorsion m.m.), neontal gulsot, over 24 timer

382

c

X

Hvis misfarvning forsvinder inden for 24 timer efter slagtning.

Fysiologisk (i forbindelse med blodtab,

mittorsion m.m.), neontal gulsot, under 24 timer

d

Rachitis, osteomalaci,

osteodystrofi

X

Ved komplikationer TK.

Stivsyge

e

X

Manglende knogleudvikling

3.7

Dyr, som mistænkes for at indeholde rester af medicin eller andre stoffer, der kan indebære en risiko for menneskers sundhed ved forbrug af kød eller andre

produkter fra dyrene samt forgiftninger

a

Forgiftning eller medicinrester

X

Ved mistanke eller viden om at et slagtedyr indeholder rester af medicin eller andre stoffer, skal embedsdyrlægen lade foretage relevante laboratorieundersøgelser, jf. bilag I, afsnit I, kapitel II, D, punkt 2, i kontrolforordningen for animalske fødevarer (854/2004).

Prøveudtagning, forsendelse og bedømmelse af resultatet skal foretages som beskrevet i bilag 7.

Såfremt der ønskes foretaget andre laboratorieundersøgelser kontaktes Fødevarestyrelsen.

ester der ovskrider MRL-værdien eller forbudte

stoffer – TK.

Forgiftning eller medicinrester, mistanke om

815

b

Botulisme

X

Botulisme

3.8

Mykotoksiner

a

Porcin nefropathi

(mugnefrose)

X

LK af nyrer og lever.

Ved mere end 2 tilfælde fra

samme leverandør underrettes denne om fundene.

Mugnyre

409

b

Aflatoxikose.

X

Aflatoxikose

c

Zearalenontoxikose

X

Zearalenontoxikose

4

Diverse

a

Misdannelser

b

Pattetråd

c

Skuldersår

615

d

Hasetrykning

e

Hoftetrykning

f

Trykning nakke

g

Trykning ryg

h

Sædebenstrykning

Sædebenstrykninger

i

Ar i tungen

j

Byld hoved, inkl.

blodøre og

blomkålsøre

Byld hoved, inkl.

blodøre og

blomkålsøre

585

k

Byld, forpart

570

l

Byld, midterstykke

577

m

Byld, bagpart

580

n

Operationssår

o

Byld ben/tå

584

p

Injektionsskade

668

q

Friske kontusioner

Ikke menneskepåførte og menneskepåførte under

bagatelgrænsen

Slag, friske kontusioner

901

r

Bidsår

903

s

Friske kontusioner, mistanke om overtrædelse af dyrevel-

færd

I tilfælde hvor det konstaterede forhold bliver sanktioneret - dvs. at forholdet bliver indskærpet

eller politianmeldt

Slag, friske kontusioner, mistanke om overtrædelse af dyrevelfærd

904

t

Ej stukket/Fejlstukket

Ej stukket/ Fejlstukket

910

u

Slagtefejl og maskinskade

912

v

Manglende præsentation af

organer til kontrol

Manglende præsentation af organer

til kontrol

951

5

Kommercielle koder

a

Forurening, gødning

930

b

Forurening, hoved (opkast,

gødning, foderrester)

Forurening, hoved (opkast, gødning,

foderrester)

939

c

Forurening, galde, skoldevand

941

d

Forurening, olie

942

e

Forurening, pus

943

f

Betinget godkendt

g

Aflivet ved skydning

h

Opskæring

Special opskæring efter pyæmi

992

i

BU

j

Kogeprøve/tilbageholdt

k

Kasseret

995

VEJ#LOKDOK15 2018 9767 Historic

Bedømmelsesregler - kreaturer Vejledning om udøvelse af kødkontrol Open official source

Bilag 3

Bedømmelsesregler - kreaturer

Sygdomme, patologiske tilstande eller abnormiteter

UG

LK

TK

Bemærkninger

Sygdomskaldenavn

Sygdo ms- kode

nr.

1

Generelle fund

1.1

Tegn på infektiøse sygdomme eller på ophidsende eller udmattede dyr

a

Forstyrret al-

menbefindende

X

Forstyrret al-

menbefindende

101

b

Ophidset/kuller/uvane/ udmattet

Slagtningen bør udsættes og en fornyet undersø- gelse foretages før slagtning.

Inspektion før slagt- ning kan resultere i aflivning, jf. dyreværnsloven §

1.

Såfremt dyret slagtes, skal krop og organer vur- deres ud fra fundene ved inspektion efter slagtning.

Ophidset/kuller/uvane/udmattet

1.2

Selvdøde og moribunde dyr, herunder dyr døde som følge af ulykkestilfælde

a

Død ved ankomst

X

Død ved ankomst

111

b

Afvist fra slagtning, aflivet v.

levende syn, dødende

X

Afvist fra slagtning, aflivet v.

levende syn, dødende

113

c

Død i stald

X

Død i stald

114

d

Transporterklæring

116

e

Ikke identificerbar

X

Ikke identificerbar/forkert øremærke

119

1.3

Anæmi, hydræmi, vattersot eller afmagring (serøs fedtatrofi)

a

Cirkulationsforstyrrelser (inkl.

dårlig afblødt),

anæmisk udseende, vatter- sot, væskeansamlinger, ma- ger

Dækker over patologiske cirkulationsforstyrrelser, fx pettechier.

Ved komplikationer TK

Cirkulationsforstyrrelser

120

X

Anæmisk udseende

X

Vattersot

X

Væskeansamlinger

b

Afmagret

X

Indebærer serøs atrofi af fedtvæv, omkring

coronarkar, led og i knoglemarven

Afmagret

131

c

Opkneben

133

1.4

Septikæmi, pyæmi, toxinæmi eller viræmi

a

Pyæmi, blodforgiftning

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede

kroniske

Pyæmi, blodforgiftning

141

processer, opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer udrenses slagtekroppen og kan herefter godkendes til konsum.

1.5

Abnorm lugt, smag, farve, konsistens eller ufuldstændig afblødning

a

Abnorm lugt/smag

/farve/konsistens/tekstur/ væskedrivende

X

Abnorm lugt

/smag/farve/konsistens/tekstur/ væskedrivende

181

b

Forsinket exviceration

X

Der skal udvises særlig opmærksomhed på abnorm lugt.

Hvis ufuldstændig afblødning skyldes ikke-

patologiske tilstande, kan der evt.

foretages LK.

Forsinket exviceration

1.6

Nylig overstået fødsel eller kastning

a

Nylig fødsel/kastning

X

Vær opmærksom på de særlige bestemmelser om transport af dyr, der for nylig har født, og om transport af dyr i den sidste tiendedel af

drægtighedsperioden

Nylig fødsel/kastning

451

b

Fostre (sidste 10 % af

drægtighed), mistanke om

X

Fostre (sidste 10 % af drægtighed),

mistanke om

1.7

Nødslagtede dyr, som i øvrigt sunde og raske, men som har været udsat for en ulykke

a

Nødslagtet

Der skal foretages yderligere undersøgelser, herunder palpering og indsnit, samt laboratorieundersøgelser, jf. forordning (EF) nr. 854/2004, bilag I, afsnit I, kapitel II, del D, samt bilag I, afsnit II, kapitel V, punkt 2.

Krop og organer bedømmes i øvrigt ud fra fundene.

Nødslagtet

115

1.8

Forsøgsdyr, som har deltaget i forsøg, som indebærer, at det ikke kan udelukkes, at kødet kan udgøre en sundhedsmæssig risiko for dyr og mennesker

a

Forsøgsdyr (Konsum)

Der skal indhentes tilladelse fra Fødevarestyrelsen i hvert enkelt tilfælde ved slagtning af dyr, der har været brugt til forsøg.

Fødevarestyrelsen fastsæt- ter betingelserne for slagtningen og bedømmel-

sen.

Forsøgsdyr (Konsum)

2

Topografisk inddeling

2.1

Akut navleinfektion hos spæde dyr

a

Navleinfektion, akut

X

Navleinfektion, akut

b

Navleinfektion (stald)

X

Navleinfektion (stald)

2.2

Sygdomme i nervesystemet

a

CNS-symptomer (stald)

204

b

Bovin spongiform

encephalopati

X

BSE / mistanke

304

2.3

Sygdomme i hjertesæk, hjerte eller kar

Pericarditis

a

Akut ekssudativ pericarditis

X

Hjertesækbetændelse, akut

221

b

Kronisk ekssudativ pericartitis

X

Ved komplikationer TK

Hjertesækbetændelse, kronisk

222

c

Kronisk fibrøs pericarditis

X

Hjertesækbetændelse, kronisk,

fibrøs

d

Traumatisk pericarditis

X

Ved komplikationer TK

Hjertesækbetændelse,

fremmedlegeme

Endocarditis

e

Endocarditis, akut

X

Hjerteklapbetændelse, akut

230

f

Afhelet endocarditis

X

Ved komplikationer TK

Hjerteklapbetændelse, afhelet

g

Infektiøs, tromboserende

endarteritis og endophlebitis

X

Obs.

vena cava caudalis og a.

pulmonalis

Inficeret blodprop

h

Hjertelidelser af ikke infektiøs

natur (misdannelser o.l.)

X

Ved komplikationer TK.

Hjertemisdannelse

j

Parasitrelateret trombose

X

Ved komplikationer dog TK

Blodprop fra parasitter

2.4

Sygdomme i luftveje eller lunger

a

Sinuitis eller rhinitis

X

Ved tilfælde med almen lidelse og andre kom- plikationer, bedømmes i overensstemmelse

hermed.

Sinuitis/Rhinitis (Næ- sehulebetændelse)

b

Kronisk kataralsk, mukop-

urulent eller purulent bron- chopneumoni

X

Ved komplikationer TK

Kronisk lungebetændelse

271

c

Akut eller subakut pneumoni (fibrinøs pneumoni, bron- chopneumoni, aspirations- pneumoni, lungenekrose)

X

Akut/subakut lungebetændel-

se/fejlsynkning, lungenekrose (o.

25 %)

258

d

X

Akut/subakut lungebetændelse

(u.

25 %)

e

Indkapslede nekroser og

abscesser i lungerne af aerogen oprindelse

X

Lungebylder (aerogene)

271

f

Nekroser og abscesser i lungerne af pyæmisk oprindelse

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer, opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer;

GU.

Lungebylder (pyæmiske)

141

g

Tracheitis og bronchitis

X

Betændelse i luftrør

h

Atelektase, emfysem, pigmentation, blødninger

X

Atelektase

i

X

Lungeemfysem

j

X

Pigmenteret lunge

2.5

Sygdomme i brysthinden

a

Fibrinøs, serofibrinøs, sup- purativ eller putrid pleuritis

X

Ved mere end to tilfælde fra samme leverandør underrettes denne om fundene

lungehindebetændelse o.

25 %

287

b

X

lungehindebetændelse u.

25 %

c

Kronisk fibrøs pleuritis

X

Kronisk lungehindebetændelse,

serositis

289

2.6

Sygdomme i mave og tarm

a

Akut gastritis eller enteritis

hos voksne dyr

X

Ved komplikationer TK

Akut mave/tarmbetændelse,

katarralsk

320

b

Akut fibrinøs, nekrotiserende, difteritisk eller hæmoragisk

enteritis

X

Akut mave/tarmbetændelse, fibrinøs m.v.

c

Gastritis eller enteritis hos

spæde dyr

X

Mave/ tarmbetændelse hos spæde

dyr

d

Kronisk gastritis eller enteritis

X

Ved komplikationer TK

Kronisk mave/tarmbetændelse

325

e

Akutte tilfælde af ileus,

torsion, invagination eller inkarceration

X

Akut tarmlejeforandring, løbedrejning, løbeatoni

334

f

Geosediment

X

Geosediment

335

g

Løbesår/vomsår

X

Løbesår/vomsår

336

h

Broktilstande

X

Ved komplikationer TK

Navlebrok

361

i

X

Lyskebrok

j

X

Pungbrok

k

Trommesyge

X

Ved komplikationer TK

Trommesyge

365

l

Rectalprolaps

X

Ved komplikationer TK.

Rektalprolaps/tarmfremfald

2.7

Sygdomme i bughinden

a

Akut, suppurativ eller fibrinøs,

diffus peritonitis

X

Akut bughindebetændelse udbredt

350

b

Akut, suppurativ eller fibrinøs peritonitis af begrænset og lokal natur i relation til dens

opståen

X

Akut bughindebetændelse lokal

c

Kronisk peritonitis, herun- der lokale, afgrænsede og

kroniske abscesser

X

Kronisk bughindebetændelse

352

d

X

Byld i bughinde

e

Byld i bughulen inkl.

subfreniske abcesser

X

Byld i bughulen inkl.

subfreniske

abcesser

2.8

Sygdomme i leveren

a

Diffus fedtinfiltration

X

Fedtlever

374

b

Kapillærektasier (teleangi-

ektasier), cystedannelse og galdesten

X

Kapillærektasier /galdegangscyster / galdesten

c

Lokale fedtinfiltrationer

(tensions-steatose)

X

Lokale fedtinfiltrationer

Hepatitis, herunder nekroser

d

Diffuse, multifokale eller zonalt

udbredte akutte og subakutte

tilfælde

X

Akut, udbredt leverbetændelse

371

e

Enkelte akutte eller subakutte

levernekroser

X

Akut, lokal leverbetændelse

f

Akutte og subakutte

leverabscesser

X

Ved multipel forekomst dog TK

Akutte leverbylder

375

g

Kroniske leverabscesser

X

Kroniske leverbylder

/leverbylder hos kalve (foderbetingede)

h

Pyæmiske leverbylder

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi uden komplikationer;

GU.

141

i

Kroniske, herunder parasitære (fibrøse og granulomatøse)

tilfælde

X

Kronisk levernekrose

379

j

Levercirrose (end-stage lever)

X

Kronisk leverbetændelse

k

Ormeknuder i lever/

leverpletter

X

Ved komplikationer TK.

Ormeknuder i lever/leverpletter

2.9

Sygdomme i bugspytkirtlen

a

Pankreatitis og cirkula- tionsforstyrrelser

(ødem) i pankreas

X

Bugspytkirtelbetændelse

b

Konkrement ansamlinger

X

Bugspytkirtelsten

2.10

Sygdomme i milten

a

Milttorsion, aseptisk nekrose

(miltinfarkt) og ruptur

X

Milttorsion

b

Lienitis (splenitis)

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer, opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer ud- renses slagtekroppen og kan herefter god- kendes til konsum.

Miltbetændelse

141

2.11

Sygdomme i urinvejene

a

Nyrekonkrementer, hydrone- frose og oksens sorte nyre

X

Ved komplikationer TK.

Nyresten

b

X

Ved komplikationer TK.

Hydronefrose

c

Akut infektiøs glomerulonefritis

og interstitiel nefritis

X

Akut nyrebetændelse

402

d

Nefritis (glomerulonefritis og

interstitiel nefritis)

X

Ved komplikationer TK

Nyrebetændelse, kronisk (inkl.

nyredegeneration og nyrenekrose)

412

e

Nefrose

X

Ved komplikationer TK

Nyredegeneration

f

Renal kortikal nekrose og

papil/medulla nekrose

X

Ved komplikationer TK

Nyrenekrose

g

Nyrecyster

X

Ved komplikationer TK

Nyrecyster

h

Infektiøs, ascenderende

pyelonefritis

X

Ved komplikationer TK

Nyrebækkenbetændelse

i

Embolisk nefritis, herunder nyreinfarkter

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer;

GU.

Nyrebetændelse/blodforgiftning

141

j

Urocystitis

X

Ved komplikationer TK.

Urinblærebetændelse

k

Ruptur af urinblæren eller

urinrøret og urinflegmoner

X

Ved komplikationer TK.

Sprængte urinveje

2.12

Sygdomme i kønsorganerne

Børbetændelse

a

Akut endometritis, herunder fibrinøs, difteroid, nekroti- serende og septisk endome-

tritis

X

Akut børbetændelse

431

b

Kronisk endometritis, herunder pyometra, eller tilstedeværelse af mace- rerede/putridt henfly- dende eller mumificere-

de fostre

X

Ved komplikationer TK

Kronisk børbetændese /ildelugtende foster

432

c

Tilbageholdt efterbyrd

X

Tilbageholdt efterbyrd

d

Ufuldbyrdet forløsning

X

Ufuldbyrdet forløsning

e

Børvattersot

X

Børvattersot

f

Uterusprolaps

X

Børprolaps/drejning

g

Uterustorsion og ruptur af

uterus

X

Børsprængning

h

Børmisdannelse

X

Børmisdannelse

Vagina

i

Vaginal ruptur

X

Ved komplikationer TK

Skederuptur

446

j

Vaginitis

X

Skedebetændelse

k

Vaginal prolaps

X

Skedeprolaps

2.13

Sygdomme i yveret

Mastitis

a

Septisk eller akut ne-

krotiserende mastitis

X

Akut nekrotiserende yverbetændelse

471

b

Akut, kataralsk eller purulent

mastitis

X

Ved komplikationer TK

Akut yverbetændelse

c

Kronisk, kataralsk, purulent,

nekrotiserende eller apostematøs masttis

X

Ved komplikationer TK

Kronisk yverbetændelse, herunder svamp

472

d

Pattetråd/Patteamputation

X

Pattetråd/Patteamputation

476

e

Yverødem

X

Yverødem

2.14

Sygdomme i knogler, led eller seneskeder

Knoglefrakturer

a

Frisk fraktur

X

Friskt knoglebrud

501

b

Inficerede frakturer, åbne frakturer ældre end 6 timer

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer, opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer;

GU.

Inficeret knoglebrud

503

c

X

Åbent friskt brud > 6 timer

d

Ikke inficerede, akutte eller helende og helede frakturer

X

Gammelt knoglebrud

502

e

X

Frisk halebrud

504

f

X

Helet halebrud

505

g

X

Frisk ribbensbrud

506

h

X

Helet ribbensbrud

507

i

Klovlidelse

X

Klovlidelse/Forvoksede klove

509

Osteomyelitis

j

Haletråd/haleamputation

X

Haletråd/haleamputation

600

k

Akut, embolisk osteomyelitis

som led i pyæmisk tilstand

X

Knoglemarvsbetændelse, akut,

blodforgiftning

511

l

Kronisk, embolisk, osteomyelitis som led i pyæmisk tilstand

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer;

GU.

Knoglemarvsbetændelse, kronisk, blodforgiftning

m

Lokal osteomyelitis opstået ved overgriben eller lokal

spredning

X

Lokal knoglemarvbetændelse

n

Pigmentaflejringer i knogler

og periost

X

Pigment i benhinde og knogler

524

o

Mellemørebetændelse

X

Mellemørebetændelse

Ledbetændelse, herunder seneskedebetændelse

p

Akut infektiøs ledbetændelse

X

Akut, infektiøs ledbetændelse

531

q

Kronisk, infektiøs

ledbetændelse

X

Kronisk, infektiøs ledbetændelse

532

r

Artrose

X

Slidgigt

s

Hofteskred/ledskred

X

Hofteskred/ledskred

542

t

Halthed

Halthed vf

535

u

Halthed hf

536

v

Halthed vb

537

x

Halthed hb

538

2.15

Sygdomme i muskulaturen

a

Muskelatrofi

X

Ved komplikationer TK

Muskelatrofi

572

b

Muskelforandringer i form af afvigende tekstur og

farve

X

Afvigende kødtekstur

c

X

Afvigende kødfarve

d

Eosinofil myositis

X

Ved begrænset udbredelse UG/LK

Muskelbetændelse

2.16

Sygdomme i hud m.v.

a

Sår, herunder inficerede sår,

flegmoner, granulerende sår og ar

X

Ved komplikationer TK

Sår, hudbetændelse, eksem, insektbid

603

b

Kontusioner og lacerationer

X

Ved komplikationer eller såfremt der ikke kan

foretages fuldstændig udrensning TK

Trykning/ar/bursitis

Forbrændinger og røgskader

c

Akutte brandsår af overfladisk

karakter

X

Friske forbrændinger af 1. grad

d

Akutte brandsår med dybere

læsioner (2. eller 3. grad)

X

Friske forbrændinger af 2. og 3.

grad

e

Kronisk dermatitis, herunder

eksem

X

Kronisk hudbetændelse

f

Huderythem (forfrysning,

solskoldning og ætsninger), forkalkninger i doglap

X

Ved komplikationer TK

Forfrysning/ætsning

3

Ætiologisk inddeling

3.1

Parasit betingede lidelser

a

Mistanke om anmeldepligtig

sygdom

X

Mistanke om anmeldepligtig

sygdom

565

b

Oksetinter

X

Oksetinter, flere end 10

560

c

X

Ved fund af 10 eller færre levende eller døde tinter hos kvæg under 2 år, UG af maver, tarme og talg.

BG af krop og organer efter bortskæring af tinter.

Krop og organer skal fryses ved en temperatur ikke over -10 grader C i mindst 10 døgn.

Krop og orga- ner undersøges.

Fra tintede dyr kasseres altid ho- ved, hjerte, mellemgulv, spiserør og tintede orga- ner samt tungen, såfremt den er opbladret ved un- dersøgelsen.

Ved fund af 10 eller færre døde tinter hos kvæg over 2 år (dvs. mindst 1 bred tand), UG med LK.

Oksetinter, 10 eller derunder (under 2 år)

561

d

Oksetinter, 10 eller derunder (over 2

år)

562

e

Ikter

X

Hel eller delvis kassation af leveren efter lidelsens

grad

Ikter

377

f

Lungestrongylose

X

Ved komplikationer TK

Lungestrongylose/lungeorm

291

Skab

g

Sarkoptesskab

X

Skab hos kvæg

631

h

Ringorm (dermatophytose)

X

Ringorm

641

3.2

Protozo-betingede lidelser

a

Sarkosporidiose (sarcocystose)

X

Såfremt fuldstændig udrensning ikke er muligt, TK

Sarcocystose/sarcosporidier

563

3.3

Bakterielle infektionssygdomme

a

Miltbrand

X

Miltbrand, mistanke om

565

b

Tetanus (Clostridium tetani)

X

Tetanus, mistanke om

Tuberkulose

c

Generaliseret tuberkulose

X

Generaliseret TB

565

d

Serosatuberkulose

X

Serosa TB

e

Lokal, velafgrænset tuberku- lose i form af primærkom- pleksforandring i et organ og

dettes lymfeknude

X

Lokal TB

3.4

Virusinfektioner

Vesiculære lidelser

a

Mund- og klovesyge

X

M & K syge, mistanke om

565

b

Rabies

X

Rabies, mistanke om

3.5

Svulstsygdomme

a

Maligne neoplasmer

X

Ondartet svulst

890

b

Benigne neoplasmer

X

Ved komplikationer TK

Godartet svulst

c

Uspecificerede neoplasmer

X

Ved komplikationer TK

Uspecificeret svulst

3.6

Stofskifte-, mangel- eller intoksikationssygdomme

a

Ikterus - infektiøs eller toksisk

(opstået i tilslutning til akutte eller kroniske leverlidelser)

X

Gulsot toksisk, infektiøs eller i

tilslutning til akutte eller kroniske leverlidelser

381

b

Ikterus - fysiologisk hos nyfødte dyr eller opstået i tilslutning til større blødninger (benbrud, milttorsion eller lign.)

X

Hvis misfarvning er synlig 24 timer efter slagtning

Fysiologisk (i forbindelse med blodtab, mittorsion m.m.), neontal gulsot, over 24 timer

382

c

X

Hvis misfarvning forsvinder inden for 24 timer efter slagtning

Fysiologisk (i forbindelse med blodtab, mittorsion m.m.),

neontal gulsot, under 24 timer

d

Kronisk indigestion hos kvæg

(Acetonæmi) ketoselugt

X

Ketose

807

e

Pletvis melanose

X

Pletvis melanose

524

3.7

Dyr, som mistænkes for at indeholde rester af medicin eller andre stoffer, der kan indebære en risiko for menneskers sundhed ved forbrug af kød eller andre

produkter fra dyrene samt forgiftninger

a

Forgiftning eller medicinrester

X

Ved mistanke eller viden om at et slagtedyr inde- holder rester af medicin eller andre stoffer, skal embedsdyrlægen lade foretage relevante labora- torieundersøgelser.

Såfremt der ønskes foretaget andre laboratorieundersøgelser, kontaktes Føde- varestyrelsen.

Såfremt der påvises rester, der overskrider MRL-værdien eller forbudte stoffer – TK

Forgiftning eller medicinrester, mistanke om

815

4

Diverse

a

Hasetrykning

602

b

Hoftetrykning

c

Trykning nakke

604

d

Trykning ryg

e

Sædebenstrykning

Sædebenstrykninger

f

Byld hoved, hals og tunge

inkl.

aktinomykose

Byld hoved, hals og tunge inkl.

aktinomykose

585

g

Byld, forpart

570

h

Aseptisk muskelnekrose

574

i

Byld, bagpart

Byld i bagpart (bækken og bagpart)

580

j

Byld, mave, ryg til bækken

577

k

Byld ben/klov

584

l

Injektionsskade

668

m

Fremmedlegeme

223

n

Friske kontusioner

Ikke menneskepåførte og menneskepåførte under

bagatelgrænsen

Slag, friske kontusioner

901

o

Friske kontusioner, mistanke om overtrædelse af dyrevel-

færd

I tilfælde hvor det konstaterede forhold bliver sanktioneret - dvs. at forholdet bliver indskærpet

eller politianmeldt

Slag, friske kontusioner, mistanke om overtrædelse af dyrevelfærd

904

p

Ej stukket/Fejlstukket

Ej stukket/ Fejlstukket

910

q

Slagtefejl og maskinskade

912

5

Kommercielle koder

a

Forurening, gødning, HB

931

b

Forurening, gødning, VB

932

c

Forurening, gødning, HF

933

d

Forurening, gødning, VF

934

e

Forurening, gødning, pluks

936

f

Forurening, gødning, mave og

tarm

Forurening, gødning, mave og tarm

937

g

Forurening, gødning, bækken

938

h

Forurening, gødning, hoved

939

i

Forurening, gødning,

brystindgang

Forurening, gødning, brystindgang

940

j

Forurening, gødning, lever

948

k

Forurening, gødning, tunge

949

l

Forurening, gødning, hjerte

950

m

Nedfalden pluks

951

n

Forurening, galde

941

o

Forurening, olie

942

p

Forurening, pus

943

q

Forurening, pus, pluks

r

Forurening, pus, mave/tarm

s

GU

990

t

Kogeprøve/tilbageholdt

998

u

Kasseret

995

VEJ#LOKDOK15 2018 9767 Historic

Bedømmelsesregler – fjerkræ Vejledning om udøvelse af kødkontrol Open official source

Bilag 4

Bedømmelsesregler – fjerkræ

Afmagring TK

Misfarvning TK

Bugvattersot TK

Ledbetændelse/ledforandring LK* ved komplikationer TK Hudbetændelse LK* ved komplikationer TK

Rifter LK* ved komplikationer TK

Hjertesækbetændelse TK Luftsækbetændelse/peritonitis TK Akut leverbetændelse TK

Kronisk leverforandring LK* ved komplikationer TK

Brud og blødninger LK* ved komplikationer eller åbent brud TK Diverse

Bedømmelserne for de enkelte diagnoser er angivet som TK, total kassation eller LK, lokal kassati- on.

*Lokale forandringer eller lidelser, som er uden indflydelse på fjerkræets almene sundhedstilstand.

VEJ#LOKDOK15 2018 9767 Historic

Bedømmelsesregler – andre dyrearter end svin, kreaturer og fjerkræ Vejledning om udøvelse af kødkontrol Open official source

Bilag 5

Bedømmelsesregler – andre dyrearter end svin, kreaturer og fjerkræ

Sygdomme, patologiske tilstande eller abnormiteter

UG

LK

TK

Bemærkninger

Sygdomskaldenavn

Sygdo ms- kode

nr.

1

Generelle fund

1.1

Tegn på infektiøse sygdomme eller på ophidsende eller udmattede dyr

a

Feber eller andre kliniske tegn på akutte generaliserede infektiøse sygdomme

X

Der skal tages særlige forholdsregler under slagt- ningen for at undgå risiko for smittespredning til mennesker og dyr.

Ved mistanke om smitsomme husdyrsygdomme skal bestemmelser for bekæm- pelse af smitsomme husdyrsygdomme m.v. følges.

Ved afvigende temperatur skal det vurderes, om årsagen er sygelige tilstande eller ydre påvirknin-

ger.

Forstyrret almenbefindende

101

b

Ophidsede (uvane,

herunder ”kuller”), svækkede eller stærkt udmattede dyr,

uden tegn på akutte lidelser

Inspektion før slagtning kan resultere i aflivning, jf. dyreværnsloven, § 1.

Såfremt dyret slagtes, skal krop og organer vurderes ud fra fundene ved

inspektion efter slagtning.

Ophidset/kuller/uvane/udmattet

1.2

Selvdøde og moribunde dyr, herunder dyr døde som følge af ulykkestilfælde

a

Død ved ankomst

X

Sådanne dyr må ikke slagtemæssigt behandles men skal henvises direkte til destruktion

Død ved ankomst

111

b

Afvist fra slagtning, aflivet v.

levende syn, dødende

X

Afvist fra slagtning, aflivet v.

levende syn, dødende

113

c

Død i stald

X

Død i stald

114

d

Ikke identificerbar

X

Hvis et dyr ikke kan identificeres (manglende øremærker, manglende tatovering m.v.), selvom alle muligheder (leverandør, slagtedyr) er forsøgt, skal dyret afvises fra slagtning eller TK, hvis det er

slagtet i opklaringsperioden.

Ikke identificerbar

119

e

Transporterklæring

116

1.3

Anæmi, hydræmi, vattersot eller afmagring (serøs fedtatrofi)

a

Cirkulationsforstyrrelser (inkl.

dårlig afblødt),

anæmisk udseende,

X

Dækker over patologiske

cirkulationsforstyrrelser, fx pettechier.

Ved kom- plikationer TK

Cirkulationsforstyrrelser

120

X

I tvivlstilfælde betragtes foderstanden som en

Anæmisk udseende

vattersot, væskeansamlinger

X

afgørende faktor.

Afmagring i patologisk anatomisk betydning indebærer serøs atrofi af fedtvæv, fortrinsvis fedt omkring koronarkar,

led og i knoglemarven.

Vattersot

X

Væskeansamlinger

b

Afmagret

X

Afmagret

131

1.4

Septikæmi, pyæmi, toxinæmi eller viræmi

a

Pyæmi, blodforgiftning

X

Ved pyæmi se dog under de specifikke

lokalisationer

Pyæmi, blodforgiftning

141

1.5

Abnorm lugt, smag, farve, konsistens eller ufuldstændig afblødning

a

Abnorm lugt/ smag/ farve/ konsistens/ væskedrivende

X

Ved forsinket exviceration udvises særlig op- mærksomhed på abnorm lugt.

Hvis ufuldstændig afblødning skyldes ikke-patologiske tilstande, kan der evt.

foretages LK.

Såfremt der foreligger oplysning om, at afvigelsen er fodringsbetinget, kan kødet godkendes til dyre- foder, jf. dog ikterus, ketonæmi, urinøs lugt.

Ved abnorm lugt eller farve kan slagtekroppen tilba- geholdes i 24 timer før endelig bedømmelse, evt.

vha.

kogeprøve.

Ved observation af ketoselugt skal slagtekroppen tilbageholdes i min.

24 timer, og der skal udføres kogeprøve, både på det ”mistænkte dyr” og

en ”blindprøve” fra en tilfældigt udvalgt slagte- krop.

I tilfælde af afvigende lugt kasseres slagte- kroppen.

Abnorm lugt/ smag/ farve/ konsistens/ væskedrivende

181

b

Dårlig afblødning

X

Dårlig afblødning

c

Forsinket exviceration

X

Forsinket exviceration

1.6

Nylig overstået fødsel eller kastning

a

Nylig fødsel/kastning

X

Ved komplikationer TK.

Vær opmærksom på de særlige bestemmelser om transport af dyr, der for

nylig har født

Nylig fødsel/kastning

451

b

Fostre (sidste 10 % af drægtighed), mistanke om

X

Embedsdyrlæge kan tillade udtagning af foetalblod

til teknisk brug.

Dyr, der er slagtet inden 7 dage efter fødslen: TK

Fostre (sidste 10 % af drægtighed), mistanke om

1.7

Nødslagtede dyr, som i øvrigt sunde og raske, men som har været udsat for en ulykke

a

Nødslagtet

Der skal foretages yderligere undersøgelser,

Nødslagtet

115

herunder palpering og indsnit, samt laboratorieun- dersøgelser, jf. forordning (EF) nr. 854/2004, bilag I, afsnit I, kapitel II, del D, samt bilag I, afsnit II, kapitel V, punkt 2.

Krop og organer bedømmes i øvrigt ud fra fundene.

1.8

Forsøgsdyr, som har deltaget i forsøg, som indebærer, at det ikke kan udelukkes, at kødet kan udgøre en sundhedsmæssig risiko for dyr og mennesker

a

Forsøgsdyr (Konsum)

Der skal indhentes tilladelse fra Fødevarestyrelsen i hvert enkelt tilfælde ved slagtning af dyr, der har været i forsøg.

Fødevarestyrelsen fastsætter betin- gelserne for slagtningen og bedømmelsen.

Forsøgsdyr (Konsum)

2

Topografisk inddeling

2.1

Akut navleinfektion hos spæde dyr

a

Navleinfektion, akut

X

Navleinfektion, akut

b

Navleinfektion (stald)

X

Navleinfektion (stald)

2.2

Sygdomme i nervesystemet

a

Akut hjerne-, hjernehinde- og

rygmarvsbetændelse

X

Akut hjernebetændelse,

hjernehindebetændelse m.v.

b

Kronisk betændelse i hjerne eller rygmarv

samt i de dertil hørende hinder

X

Jf. dog 1.1.

Kronisk hjernebetændels, hjernehindebetændelse m.v.

c

Kronisk hjerneabsces

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroni- ske processer uden komplikationer, som led i pyæmi;

GU.

Byld i hjernen

203

d

TSE (Transmissibel Spongiform Encephalopati) hos får og geder

X

Hvis den hurtige laboratorietest for TSE giver po- sitiv eller inkonklusiv reaktion, skal alle dele af

dyret, herunder huden, bortskaffes som specificeret risikomateriale (kategori 1 materiale).

TSE positiv eller inkonklusiv hurtigtest.

TSE mistanke om

304

e

Transporterklæring

116

2.3

Sygdomme i hjertesæk, hjerte eller kar

Pericarditis

a

Akut ekssudativ pericarditis

X

Hjertesækbetændelse, akut

221

b

Kronisk ekssudativ pericartitis

X

Ved komplikationer TK

Hjertesækbetændelse, kronisk

222

c

Kronisk fibrøs pericarditis

X

Hjertesækbetændelse, kronisk,

fibrøs

Endocarditis

d

Tromboserende endocarditis

(ulcerativ eller verucøs)

X

Hjerteklapbetændelse, akut

230

e

Afhelet endocarditis

X

Ved komplikationer TK

Hjerteklapbetændelse, afhelet

231

f

Infektiøs, tromboserende

endarteritis og endophlebitis

X

Inficeret blodprop

230

g

Hjertelidelser af ikke infektiøs

natur (misdannelser o.l.)

X

Ved komplikationer TK.

Hjertemisdannelse

h

Parasitrelateret trombose

X

Ved ødem, infarktdannelse eller blødninger i mu- skulaturen kasseres de pågældende dele.

I tilfælde, som er komplicerede med akut peritonitis, cirkula- tionsforstyrrelser eller almenlidelse, dog TK.

Blodprop fra parasitter

2.4

Sygdomme i luftveje eller lunger

a

Sinuitis eller rhinitis

X

Ved tilfælde med almen lidelse og andre komplikationer, jf. bl.a. 1.1, bedømmes i

overensstemmelse hermed.

Sinuitis/Rhinitis (Næ- sehulebetændelse)

b

Kronisk kataralsk, mukop- urulent eller purulent bron-

chopneumoni

X

Ved komplikationer TK

Kronisk lungebetændelse

271

c

Akut eller subakut pneumoni (fibrinøs pneumoni, bron- chopneumoni, aspirations- pneumoni, lungenekrose)

X

Ved en udbredelse i mere end 25 % af lungevævet, eller ved komplikationer TK.

Akut/subakut lungebetændelse/ fejlsynkning, lungenekrose (o.

25

%)

258

d

X

Akut/subakut lungebetændelse

(u.

25 %)

e

Indkapslede nekroser og

abscesser i lungerne af aerogen oprindelse

X

Lungebylder (aerogene)

258

f

Nekroser og abscesser i lungerne af pyæmisk oprindelse

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer, opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer udrenses slagtekroppen og kan herefter godkendes til konsum.

Lungebylder (pyæmiske)

141

g

Tracheitis og bronchitis

X

Betændelse i luftrør

h

Atelektase, emfysem, pigmentation, blødninger samt aspiration af blod, eller foder i forbindelse

slagtningen

X

Lunger kan kasseres som kat.

3 materiale

Atelektase

i

Lungeemfysem

j

Pigmenteret lunge

k

Slagteblødning i lunge

l

Aspiration af blod m.v.

2.5

Sygdomme i brysthinden

a

Fibrinøs, serofibrinøs, sup- purativ eller putrid pleuritis

X

Ved en udbredelse af fibrinøs eller serofibrinøs pleuritis på mindre end 25 % af lungernes eller brystvæggenes overflader og uden komplikationer dog UG og LK af afficerede områder.

Ved mere end to tilfælde fra samme leverandør

underrettes denne om fundene.

Akut lungehindebetændelse o.

25 %

287

b

X

Akut lungehindebetændelse u.

25 %

c

Kronisk fibrøs pleuritis

X

Kronisk lungehindebetændelse,

serositis

289

2.6

Sygdomme i mave og tarm

a

Akut gastritis eller enteritis

hos voksne dyr

X

Ved komplikationer TK

Akut mave/tarmbetændelse,

katarralsk

320

b

Akut fibrinøs, nekrotiserende, difteritisk eller

hæmoragisk enteritis

X

Akut mave/tarmbetændelse, fibrinøs m.v.

c

Gastritis eller enteritis hos

spæde dyr

X

Mave/ tarmbetændelse hos spæde

dyr

d

Kronisk gastritis eller enteritis

X

Ved komplikationer TK

Kronisk mave/tarmbetændelse

325

e

Kronisk fibrinøs, nekrotise- rende, difteritisk eller hæmo-

ragisk enteritis

X

Ved komplikationer TK

Kronisk tarmbetændelse

325

f

Forstoppelse og

lejeforandringer

Forstoppelse og lejeforandringer

g

Akutte tilfælde af ileus, torsion, invagination eller inkarceration

X

Akut tarmlejeforandring

332

h

Løbedrejning h. side

i

Løbedrejning v.

side

j

Løbeatoni

334

k

Geosediment

X

Ved komplikationer TK

Geosediment

335

l

Løbesår/mavesår

X

Ved komplikationer TK

Løbesår/mavesår

336

m

Stortarms- eller blindt- armsforstoppelse hos hest, og broktilstande hos alle dyr

X

Ved komplikationer TK

Forstoppelse af stortarm og blindtarm, hest

339

n

Navlebrok

361

o

Lyskebrok

p

Pungbrok

q

Vindkolik og trommesyge

X

Ved komplikationer TK

Vindkolik og trommesyge

365

r

Rectalprolaps

X

Ved komplikationer TK, jf. 2.6.b

Rektalprolaps/tarmfremfald

337

s

Rektal striktur

X

Ved komplikationer TK

Rektal striktur

337

2.7

Sygdomme i bughinden

a

Akut, suppurativ eller fibrinøs,

diffus peritonitis

X

Akut bughindebetændelse udbredt

350

b

Akut, suppurativ eller fibrinøs peritonitis af

begrænset og lokal natur i

relation til dens opståen

X

Akut bughindebetændelse lokal

c

Kronisk peritonitis, herunder lokale, af- grænsede og kroniske

abscesser

X

Kronisk bughindebetændelse

352

d

Byld i bughinde

e

Kronisk bughindebetændelse/

fremmedlegeme

223

2.8

Sygdomme i leveren

a

Diffus fedtinfiltration

X

Ved komplikationer TK.

Fedtlever

374

b

Kapillærektasier (teleangi- ektasier), cystedannelse og

galdesten

X

Kapillærektasier /galdegangscyster / galdesten

c

Lokale fedtinfiltrationer

(tensions-steatose)

X

Lokale fedtinfiltrationer

Hepatitis, herunder nekroser

d

Diffuse, multifokale eller

zonalt udbredte akutte og subakutte tilfælde

X

Ved zonalt udbredte forandringer ses øget lobulær tegning

Akut, udbredt leverbetændelse

371

e

Enkelte akutte eller subakutte

levernekroser

X

Akut, lokal leverbetændelse

f

Akutte og subakutte

leverabscesser

X

Ved multipel forekomst eller som led i en pyæmi

dog TK

Akutte leverbylder

375

g

Kroniske leverabscesser

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi;

GU.

Kroniske leverbylder

h

Leverabscesser

i

Kroniske, herunder parasitære

(fibrøse og granulomatøse) tilfælde

X

Ved komplikationer TK.

Kronisk levernekrose

379

j

Levercirrose (end-stage lever)

X

Ved komplikationer TK.

Kronisk leverbetændelse/

skrumpelever

2.9

Sygdomme i bugspytkirtlen

a

Pankreatitis og cirkula-

tionsforstyrrelser (ødem) i pankreas

X

Bugspytkirtelbetændelse

b

Konkrement ansamlinger

X

Bugspytkirtelsten

2.10

Sygdomme i milten

a

Milttorsion, aseptisk nekrose

(miltinfarkt) og ruptur

X

Ved komplikationer TK.

Milttorsion, aseptisk miltnekrose,

miltruptur

b

Lienitis (splenitis)

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer, opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer udrenses slagtekroppen og kan herefter godkendes til konsum.

Miltbetændelse

141

c

Traumatisk lienitis (splenitis)

X

Ved kroniske, afgrænsede tilfælde uden

komplikationer UG og LK.

Miltbetændelse, fremmedlegeme

223

2.11

Sygdomme i urinvejene

a

Nyrekonkrementer, cyste- dannelse, hydronefrose og pigmentation (herunder slagteblødninger)

X

Ved komplikationer TK.

Nyresten, nyrecyster, hydronefrose

412

b

Akut infektiøs glo-

merulonefritis og interstitiel nefritis

X

Der skelnes mellem infektiøs og noninfektiøs nefritis ved dyrkning på blodagar, jf.

Fødevarestyrelsens metodesamling

Akut nyrebetændelse

402

c

Nefritis (glomerulonefritis og

interstitiel nefritis)

X

Ved komplikationer TK.

Nyrebetændelse, kronisk

412

d

Nefrose

X

Ved komplikationer TK.

Nyredegeneration

412

e

Renal kortikal nekrose og

papil/medulla nekrose

X

Ved komplikationer TK.

Nyrenekrose

412

f

Embolisk nefritis, herunder nyreinfarkter

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer;

GU.

Nyrebetændelse/blodforgiftning

141

g

Infektiøs, ascenderende

pyelonefritis

X

Ved komplikationer TK.

Nyrebækkenbetændelse

412

h

Urocystitis

X

Ved komplikationer TK.

Urinblærebetændelse

i

Ruptur af urinblæren eller

urinrøret og urinflegmoner

X

Ved komplikationer TK.

Sprængte urinveje

2.12

Sygdomme i kønsorganerne

Børbetændelse

a

Akut endometritis, herunder fibrinøs, difteroid, nekroti- serende og septisk endome-

tritis

X

Akut børbetændelse

431

b

Kronisk endometritis, herunder pyometra, eller tilstedeværelse af mace- rerede/putridt henfly- dende eller mumificere-

de fostre

X

Ved komplikationer TK

Kronisk børbetændese /ildelugtende foster

432

c

Tilbageholdt efterbyrd

X

Ved komplikationer TK.

Ved brucellose, se 3.3.n-o

Tilbageholdt efterbyrd

d

Ufuldbyrdet forløsning

X

Ved komplikationer TK

Ufuldbyrdet forløsning

e

Børvattersot

X

Børvattersot

f

Uterusprolaps

X

Børprolaps/drejning

g

Uterustorsion og ruptur af

uterus

X

Børsprængning

h

Børmisdannelse

X

Børmisdannelse

Vagina

i

Vaginal ruptur

X

Ved komplikationer TK

Skederuptur

446

j

Vaginitis

X

Skedebetændelse

k

Vaginal prolaps

X

Skedeprolaps

l

Orchitis og epididymitis

X

Ved komplikationer TK.

Ved brucellose, se 3.3.n-o

Betændelse i testikler og bitestikler

2.13

Sygdomme i yveret

Mastitis

a

Septisk eller akut ne-

krotiserende mastitis

X

Akut nekrotiserende yverbetændelse

471

b

Akut, kataralsk eller purulent

mastitis

X

Ved komplikationer TK

Akut yverbetændelse

c

Kronisk, kataralsk, purulent, nekrotiserende eller

apostematøs masttis

X

Ved komplikationer TK

Kronisk yverbetændelse, herunder svamp

472

d

Yverødem

X

Yverødem

2.14

Sygdomme i knogler, led eller seneskeder

a

Klovlidelse

509

b

Forvoksede klove

509

c

Halthed, venstre forben

Halthed, v.

forben

535

d

Halthed, højre forben

Halthed, h. forben

536

e

Halthed, venstre bagben

Halthed, v.

bagben

537

f

Halthed, højre bagben

Halthed, h. bagben

538

Knoglefrakturer

g

Frisk fraktur

X

Friskt, knoglebrud

501

h

Inficerede frakturer, åbne frakturer ældre end 6 timer

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer, opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer;

GU.

Inficeret knoglebrud, åbent knoglebrud ældre end 6 timer

503

i

Gammelt knoglebrud

X

Gammelt knoglebrud

502

j

Frisk halebrud

X

Frisk halebrud

504

k

Helet halebrud

X

Helet halebrud

505

l

Frisk ribbensbrud

X

Frisk ribbensbrud

506

m

Helet ribbensbrud

X

Helet ribbensbrud

507

Osteomyelitis

n

Akut, embolisk osteomyelitis

som led i pyæmisk tilstand

X

Knoglemarvsbetændelse, akut,

blodforgiftning

511

o

Kronisk, embolisk, osteomyelitis som led i pyæmisk tilstand

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer;

GU.

Knoglemarvsbetændelse, kronisk, blodforgiftning

p

Lokal osteomyelitis opstået

ved overgriben eller lokal spredning

X

Lokal knoglemarvbetændelse

q

Pigmentaflejringer i knogler og periost

X

GU.

Enten lokal udrensning eller kassation af samtlige knogler afhængigt af pigmentationens

udbredelse.

Pigment i benhinde og knogler

524

r

Mellemørebetændelse

X

Mellemørebetændelse

Ledbetændelse, herunder seneskedebetændelse

s

Akut infektiøs ledbetændelse

X

Akut, infektiøs ledbetændelse

531

t

Kronisk, infektiøs

ledbetændelse

X

Kronisk, infektiøs ledbetændelse

532

u

Artrose

X

Slidgigt

v

Hofteskred/ledskred

X

Hofteskred/ledskred

542

2.15

Sygdomme i muskulaturen

a

Aseptiske muskelnekroser

X

Muskelnekroser

574

b

Aseptisk muskelnekrose i baglår

c

Tryknekrose muskulatur

d

Muskelatrofi

X

Ved komplikationer TK

Muskelatrofi

572

e

Muskelforandringer i form af afvigende tekstur og

farve

X

Ved forandringer med begrænset udbredelse UG og LK.

Afvigende kødtekstur

181

f

X

Afvigende kødfarve

g

Eosinofil myositis

X

Ved begrænset udbredelse UG/LK

Muskelbetændelse

2.16

Sygdomme i hud m.v.

a

Sår, herunder inficerede sår,

flegmoner, granulerende sår og ar

X

Ved komplikationer TK

Sår, betændte

603

b

Kontusioner og lacerationer

X

Ved komplikationer eller såfremt der ikke kan

foretages fuldstændig udrensning TK

Trykning/ar/bursitis

602

c

Kronisk dermatitis, herunder

eksem

X

Ved skab se 3.1.n.

Ved ringorm se 3.1.p.

Kronisk hudbetændelse

603

d

Huderythem (forfrysning,

solskoldning og ætsninger)

X

Ved komplikationer TK

Huderythem (forfrysning,

solskoldning og ætsninger)

671

Forbrændinger og røgskader

e

Forbrændinger og røgskader

Brandsår af nyere dato skal betragtes som en akut lidelse.

Opmærksomheden henledes på røglugt fra kødet og røgforgiftning med udvikling af lunge- ødem, organforandringer, pseudomembranøs tra-

cheobronchitis, bronchopneumoni evt.

efter

latenstid.

Opmærksomheden henledes på under- søgelse for rester af A/K.

Hvis oplysning om be- handling med A/K ikke kan fremskaffes, foreta-

ges undersøgelse herfor.

f

Akutte brandsår af overfladisk

karakter

X

Ved komplikationer TK

Friske forbrændinger af 1. grad

g

Akutte brandsår med dybere

læsioner (2. eller 3. grad)

X

Ved større udbredelse (mere end ca. 5 % af huden)

TK OBS - Dyreværn

Friske forbrændinger af 2. og 3.

grad

3

Ætiologisk inddeling

3.1

Parasit betingede lidelser

a

Ringorm (dermatophytose)

X

Ringorm

641

b

Trikiner, mistanke om

(Trichinella spp.)

X

Trikiner, mistanke om

565

c

Insektbid

X

Insektbid

603

d

Cysticercus tenuicollis,

X

Hel eller delvis kassation af det angrebne organ

C.

tenuicollis

ekinokokblærer

efter parasitternes antal og udbredelse.

e

(Echinococcus spp.) og kvæser

Echinokokker

(Coenurus

f

cerebralis)

Kvæser

g

Ikter

X

Hel eller delvis kassation af leveren efter lidelsens

grad

Ikter

377

h

Kroniske parasitrelaterede

X

Hel eller delvis kassation af tarm efter lidelsens

Ormeknuder i tarm

fibroseringer/granulomer i

grad.

tarme og subserøst

(ormeknuder)

i

Lunge- og mave-

X

Ved komplikationer TK

Lungestrongylose/lungeorm

291

tarmstrongylose samt

j

bændelorm og andre parasitter

Tarmstrongylose

327

k

i fordøjelseskanalen

Bændelorm m.v.

328

l

Subserøse strongyluslarver hos

heste

X

Subserøse strongyluslarver hos

heste

329

Bremselarver

m

Bremselarver hos heste

X

Bremselarver, heste

330

n

Bremselarver hos får

X

Bremselarver, får

252

Skab

o

Skab

X

Skab

631

p

Psoroptesskab hos får

X

Psoroptesskab hos får

3.2

Protozo-betingede lidelser

a

Sarkosporidiose (sarcocystose)

X

Se 2.15.g.

Såfremt fuldstændig udrensning ikke er

muligt, TK

Sarcocystose/sarcosporidier

563

b

Tarmcoccidiose (eimeriose,

isosporose og cryptospori- diose)

X

Tarmcoccidiose

c

Piroplasmose (babesiose)

X

Piroplasmose

3.3

Bakterielle infektionssygdomme

a

Miltbrand

X

Miltbrand, mistanke om

565

b

Tetanus (Clostridium tetani)

X

Tetanus, mistanke om

c

Miltbrandsemfysem

(Clostridium chauvoei)

X

Miltbrandsemfysem, mistanke om

d

Malignt ødem (Clostridium

septicum m.fl.)

X

Malignt ødem, mistanke om

Tuberkulose

e

Generaliseret tuberkulose

X

Generaliseret TB

565

f

Serosatuberkulose

X

Serosa TB

g

Lokal, velafgrænset tuberku- lose i form af primærkom- pleksforandring i et organ og

dettes lymfeknude

X

Lokal TB

h

Paratuberkulose (Mycobacte- rium avium subsp.

paratuber-

culosis)

X

TK ved 1.1

Para TB

Actinomykose, actinobacillose og botryomykose

i

Generaliseret actinomykose, actinobacillose og botryo- mykose

X

Ved forekomst udelukkende af afgrænsede kroniske processer opstået i forbindelse med pyæmi og uden komplikationer;

GU.

Generaliseret actinomykose, ac- tinobacillose og botryomykose

585

j

Ved lokal overgriben/

metastasering

X

TK ved 1.1

Actinomykose, actinobacillose og

botryomykose

Salmonellose

k

Salmonellose

X

Jf. 2.6

Salmonellose

835

Kværke (Streptococcus equi subsp.

equi)

l

Akutte tilfælde

X

Akut Kværke

840

m

Kroniske, afgrænsede

abscesser i lymfeknuder

X

Ved komplikationer TK.

Kronisk, afgrænset Kværke

841

Brucellose (Brucella spp.)

n

Akutte tilfælde

X

Brucellose (Brucella spp.), akutte

tilfælde

565

o

Kroniske tilfælde

X

Brucellose (Brucella spp.), kroniske

tilfælde

565

Fårets ondartede klovsyge (Dichelobacter nodosus)

p

Fårets ondartede klovsyge

(Dichelobacter nodosus)

X

TK ved 1.1 eller 1.3.

Ondartet Klovsyge hos får, mistanke

om

565

3.4

Virusinfektioner

Vesiculære lidelser

a

Mund- og klovesyge

X

M & K syge, mistanke om

565

b

Rabies

X

Rabies, mistanke om

c

Fårekopper

X

Fårekopper, mistanke om

d

Aujeszky᾽s sygdom

X

Aujeszky’s sygdom, mistanke om

Hestesygdomme

e

Virus arteritis

X

Virusarteritis, mistanke om

565

f

Infektiøs anæmi hos hest (akut

eller kronisk)

X

Infektiøs anæmi hos hest, mistanke

om

565

3.5

Svulstsygdomme

a

Maligne neoplasmer

X

Ondartet svulst

890

b

Benigne neoplasmer

X

Ved komplikationer TK.

Fx schwanomer

Godartet svulst

c

Uspecificerede neoplasmer

X

Ved komplikationer TK

Uspecificeret svulst

3.6

Stofskifte-, mangel- eller intoksikationssygdomme

a

Ikterus - infektiøs eller toksisk

X

Toksisk/ infektiøs Gulsot

381

b

Ikterus- opstået i tilslutning til

akutte eller kroniske leverli- delser

X

Leverlidelsesbetinget gulsot

c

Ikterus - fysiologisk hos nyfødte dyr eller opstået i tilslutning til større blødninger (benbrud,

milttorsion eller lign.)

X

Hvis misfarvning er synlig 24 timer efter slagtning

Fysiologisk neontal gulsot, over 24 timer

382

d

X

Hvis misfarvning forsvinder inden for 24 timer

efter slagtning

Fysiologisk neontal gulsot, under 24

timer

e

Hæmoglobinuri hos hest

X

Hæmoglobinuri hos hest

424

f

Eklampsi

X

Eklampsi

809

g

Græstetani

X

Græstetani

811

h

Akut vomacidose

(roeforgiftning)

X

Akut forædning

i

Rachitis, osteomalaci,

osteodystrofi

X

Ved komplikationer TK.

Stivsyge

j

Manglende knogleudvikling

k

Forgiftninger

X

Forgiftning

815

l

Botulisme

X

Botulisme

3.7

Dyr, som mistænkes for at indeholde rester af medicin eller andre stoffer, der kan indebære en risiko for menneskers sundhed ved forbrug af kød eller andre

produkter fra dyrene samt forgiftninger

a

Medicinrester

Ved mistanke eller viden om at et slagtedyr indeholder rester af medicin eller andre stof- fer, skal embedsdyrlægen lade foretage rele- vante laboratorieundersøgelser, jf. bilag I,

afsnit I, kapitel III, punkt 5, i kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Prøveudtagning, forsen- delse og bedømmelse af resultatet skal foretages som beskrevet i bilag 6.

Såfremt der ønskes fore- taget andre laboratorieundersøgelser, kontaktes Fødevarestyrelsen.

Såfremt der påvises rester, der

overskrider MRL-værdien eller forbudte stoffer – TK

Medicinrester

815

3.8

Mykotoksiner

a

Aflatoxikose.

X

Aflatoxikose

b

Zearalenontoxikose

X

Zearalenontoxikose

4

Diverse

a

Mager

132

b

Opkneben

133

c

Misdannelser

d

Pattetråd

476

e

Hasetrykning

602

f

Tyk has, venstre bagben,

medialt og lateralt

Tyk has, v.

bagben

g

Tyk has, højre bagben, medialt

og lateralt

Tyk has, h. bagben,

h

Hoftetrykning

602

i

Trykning nakke

604

j

Trykning ryg

604

k

Sædebenstrykning

Sædebenstrykninger

604

l

Trykning, forknæ

m

Ar i tungen

585

n

Byld hoved

Byld hoved, ej kass.

af hoved

585

o

Byld, hals

570

p

Byld i bryst/bov, højre

570

q

Byld i bryst

570

r

Byld i bug/lyske

577

s

Byld i bughulen

577

t

Byld i bagpart

Bækken og bagpart

580

u

Byld på ryggen

577

v

Operationsar

w

Byld ben/tå

584

x

Injektionsskade

668

y

Sår/slag u.

transport

Sår/slag u.

transport

901

z

Ej stukket

910

æ

Fejlstukket

910

ø

Slagtefejl

912

5

Kommercielle koder

a

Forurening, gødning

930

b

Forurening, gødning, HB

931

c

Forurening, gødning, VB

932

d

Forurening, gødning, HF

933

e

Forurening, gødning, VF

934

f

Forurening, gødning, pluks

936

g

Forurening, gødning, mave og

tarm

Forurening, gødning, mave og tarm

937

h

Forurening, gødning, bækken

938

i

Forurening, gødning, hoved

939

j

Forurening, gødning,

brystindgang

Forurening, gødning, brystindgang

940

k

Forurening, gødning, hale

l

Forurening, gødning, lever

948

m

Forurening, gødning, tunge

949

n

Forurening, gødning, hjerte

950

o

Forurening, opkast

p

Nedfald pluks

951

q

Forurening, galde

941

r

Forurening, olie

942

s

Forurening, pus, krop

943

t

Forurening, pus, pluks

u

Forurening, pus, mave/tarm

945

v

Forurening, andet

w

Aflivet ved skydning

x

GU

990

y

GF

991

z

BU

994

æ

Kogeprøve/tilbageholdt

998

ø

Kasseret

995

VEJ#LOKDOK15 2018 9767 Historic

Procedure for udtagning og forsendelse af prøvemateriale til bakteriologisk undersøgelse (BU) af slagtedyr Vejledning om udøvelse af kødkontrol Open official source

Bilag 6

Procedure for udtagning og forsendelse af prøvemateriale til bakteriologisk undersøgelse (BU) af slagtedyr

1.

Udtagning og håndtering af prøvemateriale

Der skal udtages

-

Et stykke muskulatur (underarmens strækkemuskel) omgivet af fascie.

-

Den ubeskadigede milt.

-

En nyre til undersøgelse for restkoncentrationer af antibiotika og kemoterapeutika.

-

Eventuelt supplerende materiale.

For at undgå krydskontamination mellem de forskellige prøvedele, holdes disse adskilt fra hinanden.

2.

Forsendelse til Fødevarestyrelsens laboratorium

Før forsendelse skal prøverne køles ned til 0-5 °C.

Hver prøvedel pakkes særskilt, inden de anbringes i en fælles yderpakning, der mærkes med prøvens/dyrets identitet og prøve ID.

Prøven oprettes elektronisk i LIMS.

Prøven plomberes og sendes til laboratoriet i kølet, men ikke frosset stand (f.eks. i isolerende materiale med fryseelement(er) ilagt, uden direkte kontakt med prøverne).

Op til weekender og helligdage kontaktes laboratoriet, inden prøver indsendes.

3.

Sporbarhed

Ved den elektroniske oprettelse af prøven (LIMS) skal følgende informationer registreres

-

Dyreart, der anføres med én af følgende betegnelser

-

Svin, so eller orne.

-

Kalv, ungkreatur (under 2 år), ko eller tyr.

-

Lam eller får.

-

Ged.

-

Hest

-

Slagtested: slagteriets navn og autorisationsnummer.

-

Slagtedato.

-

Identifikation af slagtedyr (f.eks. slagtenr., veterinærkontrolnr., CHR-nr., CKR-nr. for kvæg, leverandørnr.

m.v.).

Supplerende oplysninger

Eventuelle symptomer før slagtning anføres ved registrering af prøve i LIMS (noteres under intern bemærkning).

Ligeledes anføres oplysninger om behandling med antibiotika/kemoterapeutika.

Ved nødslagtning skal kopi af slagteattest sendes med den fysiske prøve.

For de slagterier/slagtehuse, der ikke har adgang til LIMS sendes ovenstående oplysninger i et følgebrev sammen med prøvematerialet.

Fødevarestyrelsens laboratorium opretter prøven i LIMS på basis af følgebrevets oplysninger.

4.

Analysesvar

Analyseattest fremsendes elektronisk til Veterinærenhed, hvor dyret er hjemmehørende og til den kødkontrolenhed, hvor prøven er udtaget.

VEJ#LOKDOK15 2018 9767 Historic

Procedure for udtagning og forsendelse af prøver ved mistanke om restkoncentrationer af antibiotika og kemoterapeutika Vejledning om udøvelse af kødkontrol Open official source

Bilag 7

Procedure for udtagning og forsendelse af prøver ved mistanke om restkoncentrationer af antibiotika og kemoterapeutika

1.

Udtagning og håndtering af prøvemateriale

1)

Der udtages én nyre fra slagtekroppen.

2)

Hvis der er påvist injektionssted, udtages der materiale herfra så intakt som muligt (750-1000 g, dog således, at der er mindst 300 g ren muskulatur til analysen) og om muligt hele vejen rundt om injekti- onsstedet.

2.

Forsendelse til Fødevarestyrelsens laboratorium

Før forsendelse skal prøverne køles ned til 0–5 °C.

Hver prøvedel pakkes særskilt, inden de anbringes i en fælles yderpakning, der mærkes med prøve ID.

Prøven oprettes elektronisk i LIMS og sendes til laboratoriet.

Ved forsendelsen bør som yderemballage anvendes hele, tætte, stærke og isolerende materialer.

Prøverne sendes kølet (f.

eks i isoleret emballage med køleelement).

Op til weekender og helligdage kontaktes laboratoriet, inden prøver indsendes.

3.

Sporbarhed

Ved den elektroniske oprettelse af prøven (LIMS) skal følgende informationer registreres

-

Dyreart, der anføres med én af følgende betegnelser

-

Svin, so eller orne.

-

Kalv, ungkreatur (under 2 år), ko eller tyr.

-

Lam eller får.

-

Ged.

-

Hest.

-

Slagtested: slagteriets navn og autorisationsnummer.

-

Slagtedato.

-

Identifikation af slagtedyret: slagtenr., veterinærkontrolnr., CHR nr, CKR nr. for kvæg, leverandør- nummer m.v.

Supplerende oplysninger

Eventuelle symptomer før slagtning anføres ved registrering af prøve i LIMS (noteres under intern bemærkning), Ligeledes anføres oplysninger om behandling med antibiotika/kemoterapeutika.

Ved nødslagtning skal kopi af slagteattest sendes med den fysiske prøve.

For de slagterier/slagtehuse, der ikke har adgang til LIMS, sendes ovenstående oplysninger i et følgebrev sammen med prøvematerialet.

Fødevarestyrelsens laboratorium opretter prøven i LIMS på basis af følgebrevets oplysninger.

4.

Analysesvar

Analyseattest fremsendes elektronisk til Veterinærenhed, hvor dyret er hjemmehørende, og til den kødkontrol enhed, hvor prøven er udtaget.

VEJ#LOKDOK15 2018 9767 Historic

Rekvisition af sundhedsmærket materiale Vejledning om udøvelse af kødkontrol Open official source

Bilag 8

Rekvisition af sundhedsmærket materiale

Undertegnede Embedsdyrlæge ved

(Virksomhedens navn og adresse)

(Virksomhedens autorisationsnummer)

Anmoder om tilsendelse af

(Det ønskede antal stempler anføres i rubrikkerne nedenfor)

1.

Fersk Kød

(45 x 65)

Nylon

APR-Tekstpla- de (håndstem-

pel)

Telos Bloktype

Brænde- stempel

Messing

Brænde- stempel

Stål

2.

Andet

Plombetang

(Antal)

2.

Andet

(Embedsstempel)

(Sted)

(Dato)

(Embedsdyrlæges underskrift)

VEJ#LOKDOK15 2018 9767 Historic

Arbejdsopgaver og ansvarsfordeling Vejledning om udøvelse af kødkontrol Open official source

Bilag 9

Arbejdsopgaver og ansvarsfordeling

Kapitel 1

Tilsynsteknikeres deltagelse ved inspektion før og efter slagtning

Tilsynsteknikere kan bistå embedsdyrlægen med

a)

praktiske opgaver ved inspektion af slagtedyrene før slagtningen

a)

I alle opgaver ved inspektion af slagtekroppe efter slagtning

Embedsdyrlægen sørger for, at tilsynsteknikere får den fornødne instruktion og oplæring til at varetage alle funktioner ved inspektion efter slagtning.

Tilsynsteknikere foretager i videst muligt omfang den rutinemæssige båndkontrol og efterkontrol.

Embedsdyrlægen skal som udgangspunkt være til stede på slagteriet (matriklen), mens der udføres inspektion før og efter slagtning.

Dette gælder dog ikke, hvis kontrollen er tilrettelagt i overensstemmelse med bilag I, afs.

III, kap.

2, punkt 2, i Kontrolforordningen for animalske fødevarer.

Embedsdyrlægen skal i forbindelse med inspektionen efter slagtning regelmæssigt kontrollere tilsynsfunktionernes arbejde.

Kontrolforordningen, bilag I, afsnit III, kapitel I, punkt 3

Kapitel 2

Anvendelse af virksomhedsansatte på fjerkræslagterier

Virksomhedsansatte, som har den fornødne uddannelse (herefter virksomhedsansat kontrolpersonale), kan bistå embedsdyrlægen med alle opgaver i forbindelse med inspektion af fjerkræ efter slagtning, inklusiv trædepudekontrol.

Embedsdyrlægen skal sørge for, at det personalet får den fornødne instruktion og oplæring til at varetage alle funktioner ved inspektion efter slagtning.

Embedsdyrlægen skal som udgangspunkt være til stede på slagteriet (matriklen), mens der udføres inspektion før og efter slagtning.

Dette gælder dog ikke, hvis kontrollen er tilrettelagt i overensstemmelse med bilag I, afs.

III, kap.

2, punkt 2, i Kontrolforordningen for animalske fødevarer.

I forbindelse med inspektionen efter slagtning skal embedsdyrlægen føre regelmæssig kontrol med virksomhedsansat kontrolpersonales arbejde.

Hvis embedsdyrlægen skønner det nødvendigt af hensyn til kvaliteten af kontrollen, kan denne beslutte at foretage individuelle præstationstest af det virksomhedsansatte personale.

Bekendtgørelse om virksomhedsansat kontrolpersonale på fjerkræslagterier

Kapitel 3

Offentlig bemanding på slagterier

Bilag 9 Den stedlige kontrol sørger for at der er tilstrækkelig bemanding og korrekt opgavefordeling mellem dyrlæger, tilsynsfunktionerer og virksomhedsansat kontrolpersonale, til at foretage AM- og PM- inspektionen, at den valgte bemanding er tilstrækkelig.

Udførelse og frekvensen for kvalitetsmålingen for kreaturer og svin er beskrevet i Retningslinjer for måling af kvaliteten af kødkon trollen (2012).

Retningslinjer for udførelse af kvalitetsmålingen på fjerkræslagterier er beskrevet i Vejledningen om måling af kvaliteten af inspektionen af kyllinger efter slagtning på fjerkræslagterier.

Kapitel 4

Opgaver som skal varetages af embedsdyrlægen

Uanset kapitel 1 og 2 skal embedsdyrlægen varetage opgaverne beskrevet i dette kapitel.

Embedsdyrlægen skal foretage inspektion og bedømmelse af nødslagtede dyr.

Embedsdyrlægen skal foretage den endelige bedømmelse af slagtedyr (slagtekroppe og organer), når;

a)

Der er eventuelle overtrædelser af dyrevelfærdsbestemmelserne

b)

Der er mistanke om smitsomme husdyrsygdomme og zoonoser

c)

Dyret/dyrene er blevet opmærket i AM-kontrollen

d)

Der er symptomer på forgiftning eller mistanke om restkoncentrationer.

Kapitel 5

Kontrol med tilsynsteknikeres og virksomhedsansat kontrolpersonales arbejde

Den stedlige kødkontrols ledelse skal sikre, at tilsynsteknikeres arbejde regelmæssigt bliver kontrolleret.

Kontrollen skal foretages af en embedsdyrlæge.

Embedsdyrlægen skal reagere på eventuelle mangler i kødkontrollen og sørge for at bringe forholdene i orden.

Der skal foretages kontrol af følgende

a)

Bedømmelser foretaget af personalet både i båndkontrollen og i efterkontrollen.

Dette skal ske ved geninspektion af et passende antal af slagtekroppe og organer.

b)

Arbejdsmetoder i båndkontrollen og efterkontrollen

c)

Registrering af PM fund.

Embedsdyrlæge skal føre registre over resultatet af kontrollen.

Virksomhedens kontrolpersonales arbejde udføres under embedsdyrlægens tilsyn og ansvar.

Kontrol med virksomhedens kontrolpersonales arbejde laves på samme måde som kontrol med teknikernes arbejde.

Kontrolforordning, bilag 1, afsnit III, kapitel 1, punkt 3.

Kontrolforordningen, bilag 1, afsnit III, kapitel III A, litra a.

VEJ#LOKDOK15 2018 9767 Historic

Normer for bemandingen af båndkontrollen på svineslagterier Vejledning om udøvelse af kødkontrol Open official source

Bilag 10

Normer for bemandingen af båndkontrollen på svineslagterier

Kontrolmyndigheden på det enkelte slagteri fastsætter bemandingen af slagtekædens båndkontrol.

Be- mandingen på slagtekæden skal fastsættes ud fra en risikobaseret vurdering og således, at den er tilstrækkelig og effektiv.

De fastsatte normer for bemandingen i tabellen nedenfor gælder som udgangspunkt for kødkontrollen på båndkontrollen på svineslagterier.

Særligt på mindre slagterier skal den samlede daglige tid til båndkontrol tilrettelægges, således at den fornødne kvalitet af kontrollen sikres under hele arbejdsdagens længde.

Indgangen til tabellen er kontrolhastigheden pr. kontrollant, som fastlægges ud fra vurderingskriterierne i nedenstående afsnit, og den slagtekædehastighed, virksomheden ønsker at køre.

Bemandingen af slagte- kæden aflæses derefter af tabellens to nederste rækker, som angiver bemandingen ved kørsel uden og med integreret kødkontrol.

En kontrollant kan som minimum kontrollere 65 svin pr. time, når der er tale om en slagtekæde uden elektronisk sygdomsregistrering, og som minimum 70 svin pr. time, når der er tale om en slagtekæde med elektronisk sygdomsregistrering.

En kontrollant må maximalt kontrollere 90 svin pr. time, dog maximalt 80 svin pr. time, hvis der kun er én kontrollant.

Når båndkontrollen kører med integreret kødkontrol, kan kontrolhastigheden pr. kontrollant være højere.

Kriterier for fastsættelse af bemandingen af båndkontrollen

Den stedlige kontrol fastsætter bemandingen af båndkontrollen på baggrund af en konkret vurdering af forholdene ud fra de nedenstående kriterier.

Vurderingen sker i dialog med kødkontrolsekretariatet Lystrup, medarbejderrepræsentanter og virksomhed ved anvendelse af egnet beregningsmodel og udspecificering af de herunder nævnte kriterier.

Kriterier for bemanding af kontrollen

-

Slagtekædehastigheden gennem båndkontrollen

-

Den fysiske indretning af båndkontrollen og de dele af arbejdspladsen, der påvirker båndkontrollen

-

Tidsrummet, hvori slagtekrop og organer er til rådighed for kontrol

-

IT-værktøjer, herunder elektronisk sygdomsregistrering

-

Systemer til opmærkning af kroppe og organer

-

Mulighederne for kommunikation mellem kontrollanterne på båndkontrollen

-

Arbejdsmiljøforhold, som har betydning for arbejdet på båndkontrollen

-

Omfanget af udrensning, der foretages

-

Fødevarekædeoplysninger og sundhedsstatus af slagtesvin ante mortem

-

Slagterivirksomhedens egne kvalitetsforanstaltninger i forbindelse med slagteprocessen

-

Anvendelse af visuel/integreret kødkontrol

-

Anvendelse af andre risikobaserede kontrolprocesser

Kontrolhastighed (dyr pr. kontrollant i

timen)

Slagtekædehastighed (dyr pr. time)

65*

0-65

66-13

0

131-1

95

196-2

60

261-3

25

326-3

90

391-4

50

456-5

20

521-5

85

586-6

50

66*

0-66

67-13

2

133-1

98

199-2

64

265-3

30

331-3

96

397-4

62

463-5

28

529-5

94

595-6

60

67*

0-67

68-13

4

135-2

01

202-2

68

269-3

35

336-4

02

403-4

69

470-5

36

537-6

03

604-6

70

68*

0-68

69-13

7

137-2

04

205-2

72

273-3

40

341-4

08

409-4

76

477-5

44

545-6

12

613-6

80

69*

0-69

70-13

8

139-2

07

208-2

76

277-3

45

346-4

14

415-4

83

484-5

52

553-6

21

622-6

90

70

0-70

71-14

0

141-2

10

211-2

80

281-3

50

351-4

20

421-4

90

491-5

60

561-6

30

631-7

00

71

0-71

72-14

2

143-2

13

214-2

84

285-3

55

356-4

26

427-4

97

498-5

68

569-6

39

640-7

10

72

0-72

73-14

4

145-2

16

217-2

88

289-3

60

361-4

32

433-5

04

505-5

76

577-6

48

649-7

20

73

0-73

74-14

6

147-2

19

220-2

92

293-3

65

366-4

38

439-5

11

512-5

84

585-6

57

658-7

30

74

0-74

75-14

8

149-2

22

223-2

96

297-3

70

371-4

44

445-5

18

519-5

92

593-6

66

667-7

40

75

0-75

76-15

0

151-2

25

226-3

00

301-3

75

376-4

50

451-5

25

526-6

00

601-6

75

676-7

50

76

0-76

77-15

2

153-2

28

229-3

04

305-3

80

381-4

56

457-5

32

533-6

08

609-6

84

685-7

60

77

0-77

78-15

4

155-2

31

232-3

08

309-3

85

386-4

62

463-5

39

540-6

16

617-6

93

694-7

70

78

0-78

79-15

6

157-2

34

235-3

12

313-3

90

391-4

68

469-5

46

547-6

24

625-7

02

703-7

80

79

0-79

80-15

8

159-2

37

238-3

16

317-3

95

396-4

74

475-5

53

554-6

32

633-7

11

712-7

90

80

0-80

81-16

0

161-2

40

241-3

20

321-4

00

401-4

80

481-5

60

561-6

40

641-7

20

721-8

00

81

0-81

82-16

2

163-2

43

244-3

24

325-4

05

406-4

86

487-5

67

568-6

48

649-7

29

730-8

10

82

0-82

83-16

4

165-2

46

247-3

28

329-4

10

411-4

92

493-5

74

575-6

56

657-7

38

793-8

20

83

0-83

84-16

6

167-2

49

250-3

32

333-4

15

416-4

98

499-5

81

582-6

64

665-7

47

748-8

30

84

0-84

85-16

8

169-2

52

253-3

36

337-4

20

421-5

04

505-5

88

589-6

72

673-7

56

757-8

40

85

0-85

86-17

0

171-2

55-

256-3

40

341-4

25

426-5

10

511-5

95

596-6

80

681-7

65

766-8

50

86

0-86

87-17

2

173-2

58

259-3

44

345-4

30

431-5

16

517-6

02

603-6

88

689-7

74

775-8

60

87

0-87

88-17

4

175-2

61

262-3

48

349-4

35

436-5

22

523-6

09

610-6

96

697-7

83

784-8

70

88

0-88

89-17

6

177-2

64

265-3

52

353-4

40

441-5

28

529-6

16

617-7

04

705-7

92

793-8

80

89

0-89

90-17

8

179-2

67

268-3

56

357-4

45

446-5

34

535-6

23

624-7

12

713-8

01

802-8

90

0-90

91-18

0

181-2

70

271-3

60

361-4

50

451-5

40

541-6

30

631-7

20

721-8

10

811-9

00

Bemanding

1

2

3

4

5

6

7

8

9

10

Bemanding v.

integreret

kødkontrol**

2

3

3-4

4-5

5-6

5-7

6-8

7-9

*) Uden elektronisk sygdomsregistrering

**) I forbindelse med tabellens tal for integreret kontrol skal det bemærkes, at den til enhver tid gældende risikovurdering ud- gør grundlaget for fastlæggelsen af antallet af kontrollanter ved båndkontrollen.

Vejledning om udøvelse af kødkontrol

Table of Provisions (35)

Statutory Text (35 Articles)

Need to analyze how this provision applies to your matter?