Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Vidnetrusler mv. (§ 123)
Statutory Text (4 Articles)
Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Vidnetrusler mv. (§ 123)
1. marts 2018
1.
Overblik og tjekliste
For overtrædelser af straffelovens § 123, stk. 1, begået den 2. marts 2018 eller senere, skal strafpåstanden skærpes med en tredjedel i forhold til den straf, der har været fastsat af domstolene forud for denne dato.
Se nærmere herom i pkt. 5 .
2.
Politiets efterforskning og sagsbehandling
3.
Forberedelse
4.
Jura
Efter straffelovens § 123, stk. 1, straffes den, som med trussel om vold forulemper, eller som med vold, ulovlig tvang efter § 260, trusler efter § 266 eller på anden måde begår en strafbar handling mod en person, denne nærmeste eller andre med tilknytning til denne i anledning af personens forventede eller allerede afgivne forklaring til politiet eller i retten med bøde eller fængsel i 8 år.
Straffelovens § 123, stk. 2, blev indsat ved lov nr. 141 af 28. februar 2018.
Bestemmelsen præciserer, at der ved fastsættelse af straffen skal lægges vægt på den betydning, som lovovertrædelsen kan have for muligheden for at retsforfølge strafbare handlinger.
Lovændringen ændrer ikke anvendelsesområdet for § 123, men har til formål at skærpe straffen.
Se nærmere herom under pkt. 5 .
5.
Straf og andre retsfølger
Straffen for overtrædelse af straffelovens § 123, stk. 1, er fra bøde til fængsel i 8 år.
Straffelovens § 123, stk. 2, præciserer, at der ved fastsættelse af straffen skal lægges vægt på den betydning, som lovovertrædelsen kan have for muligheden for at retsforfølge strafbare handlinger.
Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 141 af 28. februar 2018.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen ( lovforslag nr. L 91 af 15. november 2017 ), at formålet med lovændringen er en generel skærpelse af straffen for overtrædelse af § 123, stk. 1, således at straffen herfor gennemgående forhøjes med en tredjedel i forhold til den straf, der ville være blevet fastsat af domstolene, før loven trådte i kraft den 2. marts 2018.
En sag om vidnetrusler, der før lovændringen ville blive straffet med eksempelvis 3 måneders fængsel, forudsættes efter lovændringen straffet med 4 måneders fængsel.
Strafskærpelsen omfatter alle sager om overtrædelse af § 123, stk. 1, og uden hensyntagen til, om forholdet har ført til, at en sag ikke er blevet oplyst bedst muligt.
Lovændringen medfører ikke ændringer i de forhold, der i almindelighed anses som skærpende eller formildende omstændigheder.
Efter § 81 a, stk. 1, kan straffen for overtrædelse af § 123, stk. 1, forhøjes med indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflik mellem grupper af personer, hvor der som led i konflikten enten anvendes skydevåben eller anvendes våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller begås brandstiftelse efter § 180.
Strafskærpelsen med en tredjedel omfatter også sager, hvor § 81 a, stk. 1, finder anvendelse.
Den straf, der forud for lovændringen, blev udmålt for overtrædelse af § 123, jf. § 81 a, stk. 1, forudsættes efter lovændringen også forhøjet med en tredjedel.
Strafskærpelsen finder anvendelse på forhold begået efter lovens ikrafttræden den 2. marts 2018.
6.
Efter dom
6.1.
Domme til Vidensbasen
Det skal overvejes, om dommen er egnet til at indgå i anklagemyndighedens Vidensbase.
En dom kan være egnet til Vidensbasen, hvis den belyser strafniveauet eller praksis for rettighedsfrakendelse m.v. inden for et sagsområde, eller hvis dommen belyser problemstillinger af generel/principiel betydning for retstilstanden.
Samtidig kan en dom være egnet, hvis den vedrører et område, som ikke allerede er dækket på Vidensbasen.
Kun endelige domme må indsendes til Vidensbasen.
Skemaer til indsendelse af domme til Vidensbasen findes under Viden på AnklagerNet.
7.
Love og forarbejder
Straffeloven - seneste hovedlov
Relevante forarbejder
-
Lovbekendtgørelse nr. 977 af 9. august 2017 )
-
Lov nr. 141 af 28. februar 2018
-
Lovforslag nr. L 91 af 15. november 2017
-
Justitsministeriets besvarelse af 8. december 2017 af spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg
-
Justitsministeriets besvarelse af 8. februar 2017 af spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg