Legislator Case Law & Legislation
C20180947054 DK

Skrivelse om orientering om lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om social pension (Ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

SKR#LOKDOK22 2018 9470 Historic

Skrivelse om orientering om lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om social pension (Ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension)

SKR#LOKDOK22 2018 9470 Historic

Folketinget har den 24. maj 2018 vedtaget lovforslag L 193, Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om social pension (Ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension).

Lovforslaget som vedtaget ved 3. behandling kan findes i Retsinformation på www.retsinformation.dk og på Folketingets hjemmeside www.ft.dk, som lov nr. 553 af 29. maj 2018.

Loven trådte i kraft den 1. juni 2018.

Forudsætning for iværksættelse af ressourceforløb

Med ændringen af § 68 a, stk. 2, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skrives det ind i loven, at ressourceforløb er relevant, når der er et udviklingsperspektiv i forhold til arbejdsevnen,

Lovændringen betyder, at det er en forudsætning for at iværksætte et ressourceforløb, at der kan peges på indsatser, hvor der er en realistisk forventning om, at borgeren kan drage nytte af indsatsen, og på sigt forbedre sin situation og blive i stand til at deltage på arbejdsmarkedet, fx i et fleksjob.

Der skal visiteres til ressourceforløb, hvis der på sigt er en mulighed for, at borgerens arbejdsevne kan udvikles i en sådan grad, at borgeren vil kunne blive i stand til at have indtægtsgivende arbejde i form af ordinære timer eller i et fleksjob, eventuelt efter gennemførelse af en uddannelse.

Er dette ikke tilfældet, skal kommunen vurdere, om der i stedet skal indledes en sag om førtidspension.

Der skal således ikke iværksættes ressourceforløb, hvis det enten er dokumenteret eller det på grund af særlige forhold er helt åbenbart, at arbejdsevnen ikke kan forbedres ved deltagelse i et sådant forløb.

Ændringen skal ses i sammenhæng med præciseringen af dokumentationskrav i sager om førtidspension i lov om social pension.

Dokumentationskravet i sager om førtidspension

Ændringen af § 16, stk. 2, og § 18, stk. 1, skal skabe klarhed om sammenhængen mellem iværksættelse af ressourceforløb og dokumentationskravet i forbindelse med tilkendelse af førtidspension.

Med ændringen i lov om social pension tydeliggøres det, at lovens krav om dokumentation ikke må føre til, at der iværksættes indsatser, herunder ressourceforløb, som ikke er relevante i forhold til udvikling af borgerens arbejdsevne.

Lovændringen skal sikre, at der ikke er tvivl om, at der kan ske tilkendelse af førtidspension uden forudgående deltagelse i ressourceforløb både i sager, hvor det

Det betyder, at der ikke længere kan visiteres til ressourceforløb alene med den begrundelse, at det ikke kan udelukkes, at borgerens arbejdsevne kan forbedres.

Det er dog fortsat udgangspunktet, at en borger skal have deltaget i mindst ét ressourceforløb, før der kan tilkendes førtidspension.

Kommunerne skal således både være opmærksomme på at iværksætte ressourceforløb forud for tilkendelse af førtidspension, når dette er relevant, og på at dokumentationskravet ved tilkendelse af førtidspension i visse sager kan være opfyldt, uden at borgeren har deltaget i et ressourceforløb.

Lovændringen udvider ikke målgruppen for førtidspension, men det forventes, at den vil betyde, at en mindre andel borgere vil få tilkendt førtidspension på et tidligere tidspunkt.

Ikrafttrædelse

Præciseringen af reglerne har virkning fra den 1. juni 2018.

Kommunerne er ikke generelt forpligtet til at genoptage sager om borgere, som allerede deltager i et ressourceforløb som følge af lovændringen.

Den enkelte kommune må dog konkret vurdere, om der er borgere i ressourceforløb, som på grund af lovændringen vurderes at opfylde betingelserne for førtidspension.

Hvis kommunen har kendskab til sådanne sager, skal kommunen tage borgerens sag op til fornyet vurdering.

Sagerne behandles i rehabiliteringsteamet efter de gældende regler.

Hvis en borger henvender sig til kommunen og anmoder om, at der tages stilling til, om der kan tilkendes førtidspension med henvisning til den nye lovgivning, skal kommunen træffe afgørelse herom på det foreliggende grundlag.

Sådanne sager skal behandles efter reglerne om afgørelser i sager om førtidspension efter § 17, stk. 2, i lov om social pension.

Ophævelse af principafgørelser

Kommunerne skal være opmærksomme på, at Ankestyrelsen har kasseret principafgørelserne 33-15 og 92-16 som følge af lovændringen.

SKR#LOKDOK22 2018 9470 Historic

1)

på grund af særlige forhold (helbredsmæssige) er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres, og i sager, hvor det

2)

er dokumenteret, at det er helt åbenbart, at den pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →