Skrivelse om ændring af vejledning til bekendtgørelse om rådighed
Statutory Text (2 Articles)
Skrivelse om ændring af vejledning til bekendtgørelse om rådighed
I vejledning nr. 9399 af 28. april 2017 til bekendtgørelse om rådighed foretages følgende ændringer
1.
I vejledningen Til § 6, stk. 5, ændres »Arbejdsskadestyrelsen« til: »Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering«.
2.
I afsnittet » Helbred mv. « under overskriften »Til §§ 7 og 12« ændres »§§ 15 og 15.« til: »§§ 15 og 35, stk. 1, pkt. D.«
3.
I vejledningen Til § 30, stk. 2, nr. 1, affattes 6. afsnit under overskriften »Uddannelse, der ikke giver ret til SU« således
»Et medlem kan ikke få dagpenge, hvis medlemmet deltager i en ph.d.-uddannelse eller en erhvervskandidatuddannelse, der er omfattet af lov om universiteter og lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, medmindre medlemmet forud for den 2. januar 2017 har fået dagpenge under deltagelse i en ph.d.-uddannelse, som gennemføres som en deltidsuddannelse med et timetal på under 20 timer om ugen.
Der henvises til § 30, stk. 5, og § 42, stk. 5.«
4.
I vejledningen til Kapitel 11 ændres efter overskriften » Ikrafttræden, overgangsbestemmelser mv. « »Til § 40« til: »Til § 42«.