Vejledning om proportionalitet vedrørende forhold, som relaterer sig til risikoen for overdreven gearing

Vejledning om proportionalitet vedrørende forhold, som relaterer sig til risikoen for overdreven gearing

1.

Indledning

Virksomheden skal, hvor det er relevant, have en politik for risikoen for overdreven gearing, jf. § 4, stk. 2, nr. 7, i bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. (ledelsesbekendtgørelsen).

Kravene til risikoen for overdreven gearing uddybes i bilag 8 i ledelsesbekendtgørelsen.

Med bekendtgørelsen og bilaget indføres CRD IV’s artikel 87.

Denne vejledning konkretiserer brugen af proportionalitet i forhold til kravene omkring risikoen for overdreven gearing i bilag 8 i ledelsesbekendtgørelsen.

I vejledningen er fastlagt fire trin for proportionalitet, baseret på væsentligheden af risikoen for overdreven gearing ud fra virksomhedens størrelse, eksponeringer og kompleksitet.

Forventningerne til en virksomheds håndtering af risikoen for overdreven gearing vil variere, alt efter hvilket trin for proportionalitet virksomhedens karakteristika passer til.

Vejledningen inddrager indikatorer for, hvornår risikoen for overdreven gearing kan anses for væsentlig.

Disse indikatorer kan være udgangspunktet for en placering af virksomheden på det rette trin for proportionalitet.

Derudover inkluderer vejledningen også eksempler på konkrete krav, som virksomheden på de relevante trin for proportionalitet forventes at leve op til.

Virksomheden bør, hvor det er relevant, forholde sig til, om vejledningens indikatorer i tilstrækkeligt omfang afspejler virksomhedens risiko for overdreven gearing, herunder inddrage eventuelle øvrige forhold, som kan påvirke virksomhedens risiko for overdreven gearing.

Virksomheden skal i øvrigt altid sikre, at virksomheden har en betryggende identifikation, overvågning og styring af risikoen for overdreven gearing.

Vejledningen gælder for alle virksomheder, som er omfattet af ledelsesbekendtgørelsens regler om gearingsrisici.

Virksomheden kan anvende proportionalitet ved at bruge en anden tilgang end fremgangsmåden i denne vejledning.

Anvendes en anden tilgang, forventes virksomheden fyldestgørende at dokumentere, at identifikationen, overvågningen og styringen af virksomhedens risiko for overdreven gearing er betryggende.

Brugen af proportionalitet i vejledningen er ud fra, at gearingskrav i CRR i dag ikke er et kapitalkrav på linje med øvrige lovbestemte minimumskrav.

2.

Proportionalitet

Tilgangen til proportionalitet vedrørende risikoen for overdreven gearing baseres på følgende fire trin for proportionalitet baseret på en virksomheds karakteristika

For SIFI’er anses risikoen for overdreven gearing at være et væsentligt risikoområde.

SIFI’erne skal derfor leve op til alle krav i ledelsesbekendtgørelsen, og SIFI’er bør endvidere overveje behovet for en tættere styring, overvågning og rapportering.

For øvrige virksomheder bør virksomheden vurdere, om risikoen for overdreven gearing anses for at være et væsentligt risikoområde.

Følgende kan indgå i vurderingen af, om risikoen for overdreven gearing er et væsentligt område

For små virksomheder, der har en arbejdende kapital på under 750 mio. kr. (gr.

4 institutter), kan indgå en vurdering af, at risikobaserede kapitalkrav i praksis fungerer som en substitut for styring af risikoen for overdreven gearing.

Gr.

4 institutter kan dermed undlade at udarbejde politikker for gearingsrisiko.

2.1.

SIFI

SIFI’ernes risiko for overdreven gearing anses for at være et væsentligt risikoområde.

SIFI’er skal derfor opfylde samtlige krav til risikoen for overdreven gearing i ledelsesbekendtgørelsen, uanset størrelsen på instituttets gearingsgrad.

Virksomheden skal have politikker, der bør indeholde et samlet gearingsmål.

Virksomheden kan, hvor det er relevant, ved fastsættelse af et samlet gearingsmål for virksomheden udover gearingsgraden f.eks. tage følgende risikofaktorer med i betragtning

Virksomheden kan vælge at have en særskilt politik for risikoen for overdreven gearing på linje med de øvrige risikoområder eller indarbejde styring af risikoen for overdreven gearing i øvrige politikker, f.eks. i kapitalpolitikken.

Rapportering til bestyrelse og direktion bør som udgangspunkt ske mindst én gang hvert kvartal.

Rapportering til bestyrelse og direktion kan ske hyppigere afhængig af virksomhedens eksponeringer, kompleksitet, og i det omfang virksomheden bevæger sig tæt på eller overskrider internt fastsatte tærskelværdier.

F.eks. kan rapporteringen til bestyrelse og direktion ske hyppigere, hvis en virksomhed har særlig volatile eksponeringer.

Rapporteringen bør omfatte gearingsgraden og udviklingen i gearingsgraden.

Desuden bør rapporteringen omfatte en vurdering af væsentlige ændringer i gearingsgraden.

Dette bør fremgå af bestyrelsens retningslinjer til direktionen.

Virksomhedens forretningsgange fastsat af direktionen bør inkludere en beskrivelse af forankring og frekvens for overvågning af gearingsgraden.

Virksomheden bør både forholde sig til risikoen for overdreven gearing i solvensbehovet og foretage stresstest af risikoen for overdreven gearing i overensstemmelse med ”Vejledning om tilstrækkeligt kapitalgrundlag og solvensbehov for kreditinstitutter” (solvensbehovsvejledningen).

2.2.

Ikke-SIFI, hvor risikoen for overdreven gearing er et væsentligt risikoområde

Risikoen for overdreven gearing er et væsentligt risikoområde, hvis virksomheden som udgangspunkt har en gearingsgrad under 7 pct.

Virksomheden bør have politikker, der indeholder et samlet gearingsmål.

Virksomheden kan vælge at have en særskilt politik for risikoen for overdreven gearing eller indarbejde styring af risikoen for overdreven gearing i øvrige politikker.

Rapportering til bestyrelse og direktion bør som udgangspunkt ske mindst én gang hvert kvartal.

Rapportering til bestyrelse og direktion kan ske hyppigere afhængig af virksomhedens eksponeringer, kompleksitet, og i det omfang virksomheden bevæger sig tæt på eller overskrider internt fastsatte tærskelværdier.

F.eks. kan rapporteringen til bestyrelse og direktion ske hyppigere, hvis en virksomhed har særlig volatile eksponeringer.

Rapporteringen bør omfatte gearingsgraden og udviklingen i gearingsgraden.

Desuden bør rapporteringen omfatte en vurdering af væsentlige ændringer i gearingsgraden.

Dette bør fremgå af bestyrelsens retningslinjer til direktionen.

Virksomheden bør forholde sig til risikoen for overdreven gearing i solvensbehovet i overensstemmelse med solvensbehovsvejledningen.

Dog vil det kun være gr.

2 institutter, som bør foretage stresstest af risikoen for overdreven gearing i henhold til solvensbehovsvejledningen.

Kravene til omfanget af dokumentation kan være mindre omfattende end for SIFI’erne af hensyn til virksomhedernes størrelse, eksponeringer og kompleksitet.

Gr.

4 institutter kan vurdere, at der ikke er behov for politikker vedrørende gearingsmål, herunder undlade at forholde sig til solvensbehovet og alene rapportere årligt til bestyrelsen.

2.3.

Ikke-SIFI, hvor risikoen for overdreven gearing er et mindre væsentligt risikoområde.

Risikoen for overdreven gearing er et mindre væsentligt risikoområde, hvis virksomheden som udgangspunkt har en gearingsgrad mellem 7-10 pct.

Virksomheden bør have politikker, der indeholder et samlet gearingsmål.

Virksomheden kan vælge at have en særskilt politik for risikoen for overdreven gearing eller indarbejde styring af risikoen for overdreven gearing i øvrige politikker.

Rapportering til direktionen bør som udgangspunkt ske mindst én gang hvert kvartal, mens rapportering til bestyrelse bør ske mindst én gang hvert år.

Rapportering bør omfatte gearingsgraden og udviklingen i gearingsgraden.

Dette bør fremgå af bestyrelsens retningslinjer til direktionen.

Gr.

4 institutter kan vurdere, at der ikke er behov for politikker vedrørende gearingsmål og alene rapportere årligt til bestyrelsen.

2.4.

Ikke-SIFI, hvor risikoen for overdreven gearing er et uvæsentligt risikoområde.

Risikoen for overdreven gearing er et uvæsentligt risikoområde, hvis virksomheden som udgangspunkt har en gearingsgrad over 10 pct.

Virksomheder i dette trin kan se bort fra gearingsrisikoen.

1.

Systemiske institutter (SIFI).

2.

Ikke-SIFI, hvor risikoen for overdreven gearing er et væsentligt risikoområde.

3.

Ikke-SIFI, hvor risikoen for overdreven gearing er et mindre væsentligt risikoområde.

4.

Ikke-SIFI, hvor risikoen for overdreven gearing er et uvæsentligt risikoområde.

•

Størrelsen på virksomhedens gearingsgrad i forhold til regulatoriske krav og markedsstandarder.

Som udgangspunkt kan en gearingsgrad under 7 pct. anses som en indikator for, at risikoen for overdreven gearing er væsentlig.

En gearingsgrad mellem 7-10 pct. kan som udgangspunkt anses som en indikator for, at risikoen for overdreven gearing er mindre væsentlig.

En gearingsgrad over 10 pct. kan som udgangspunkt anses som en indikator for, at risikoen for overdreven gearing er uvæsentlig.

•

Tilstedeværelsen af væsentlige delporteføljer med høj gearing opgjort som forholdet mellem risikoeksponeringerne for porteføljen og eksponeringsmålet i gearingsgraden, hvor der er risiko for, at risikovægtningen undervurderer den reelle risiko, f.eks. hvis virksomheden bruger IRB-metoden.

•

En virksomhed, der som følge af et stort indlånsoverskud har væsentlige placeringer i Nationalbanken, kan inddrage dette forhold i vurderingen af virksomhedens risiko for overdreven gearing, herunder ved inddelingen af virksomheden i ét af de tre ovenstående trin.

F.eks. kan en virksomhed med et betydeligt indlånsoverskud, som er placeret i Nationalbanken, i udgangspunktet ekskludere placeringen af overskudslikviditeten i Nationalbanken ved opgørelsen af gearingsgraden, når virksomheden inddeles i ét af de tre ovenstående trin.

•

Niveau og stabilitet i indtjeningen: En lav indtjening og/eller volatil indtjening kan øge risikoen for, at en virksomhed bliver nødsaget til at foretage korrigerende foranstaltninger i perioder med finansiel uro, særligt hvis virksomhedens kapitalgrundlag ikke er meget solidt.

De korrigerende foranstaltninger kan være nødsalg af aktiver for at reducere kapitalkravene.

•

Stabilitet i funding: Hvis en virksomhed har en ustabil fundingkilde, kan det øge risikoen for, at virksomheden må foretage nødsalg af aktiver i perioder med finansiel uro.

•

Stabilitet af forretningsaktivitet: Hvis en virksomhed har en særdeles volatil forretningsaktivitet – f.eks. indenfor udlån – kan det være et udtryk for en mere ustabil og muligvis mindre bæredygtig forretningsmodel.

Et pludseligt og væsentligt udsving i forretningsaktivitet kombineret med en høj gearing kan øge virksomhedens risiko for overdreven gearing.