Legislator Case Law & Legislation
C20180930409 DK

Vedtægter for Statens Værksteder for Kunst

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

CIR1H#LOKDOK11 2018 9304 Historic

Vedtægter for Statens Værksteder for Kunst

CIR1H#LOKDOK11 2018 9304 Historic

§ 1

Statens Værksteder for Kunst

Stk. 2

Statens Værksteder for Kunst er en statsinstitution under Kulturministeriet.

CIR1H#LOKDOK11 2018 9304 Historic

§ 2

Institutionens formål, opgaver og mål fremgår af Akt.

121 af 7. december 1983.

Stk. 2

Statens Værksteder for Kunst har til opgave at bidrage til udførelsen af særligt krævende projekter, herunder at give muligheder til nye talenter inden for billedkunst, design, kunsthåndværk og konservering.

Institutionen skal tilbyde arbejdsophold til ansøgere inden for disse områder og udvikle faciliteter, faglighed og samarbejdsrelationer, der har betydning for denne opgave.

Der er indrettet basisværksteder for træ og metal samt seks specialværksteder og ni atelierer.

Stk. 3

Det overordnede kriterium for tildeling af arbejdsophold er kunstnerisk kvalitet.

Stk. 4

Statens Værksteder for Kunst står til rådighed for alle kvalificerede ansøgere fra hele landet og for udenlandske kunstnere med projekter i Danmark.

Det er målet, at de kunstneriske projekter, der udføres på institutionen, skal komme offentligheden til gavn i hele landet, ligesom Statens Værksteder for Kunst skal være en støtte for udførelsen af danske projekter, der vises i udlandet.

Stk. 5

Det er et mål for Statens Værksteder for Kunst at facilitere arbejdsophold af høj faglig kvalitet.

Stk. 6

Det er et mål for Statens Værksteder for Kunst at udvikle sig som professionel videnformidler og netværksaktør ved at formidle sin viden om kunstneriske arbejdsprocesser.

CIR1H#LOKDOK11 2018 9304 Historic

Navn og ejerforhold

Formål

Institutionens ledelse, administration og tilsyn

Værkstedsrådet

Værkstedsrådets kompetence

Områdeudvalgene

Habilitet, tavshedspligt og klageadgang

CIR1H#LOKDOK11 2018 9304 Historic

§ 3

Statens Værksteder for Kunst ledes af en direktør med ansvar for den daglige ledelse af institutionen, og af et fagligt råd, ’Værkstedsrådet’, der skal rådgive direktøren om faglige og kunstneriske spørgsmål i forbindelse med værkstedernes drift og udvikling.

Stk. 2

Direktøren ansættes af Kulturministeriet efter indstilling fra Værkstedsrådet.

Stk. 3

Direktøren er ansvarlig for institutionens daglige ledelse overfor Kulturministeriet iht.

Virksomhedsinstruks af oktober 2016.

Direktøren har det overordnede ansvar for, at institutionen opfylder sit formål, jf. § 2, samt at udviklingsmål, aftalt med Slots- og Kulturstyrelsen, indfries.

Stk. 4

Direktøren træffer beslutning om ansættelse og afskedigelse af medarbejdere ved institutionen.

Ved ansættelse af værkstedsfagligt personale er direktøren forpligtet til at indhente en faglig vurdering fra Værkstedsrådet.

Stk. 5

Direktøren underskriver på institutionens vegne.

Direktøren repræsenterer Statens Værksteder for Kunst og har ansvar for institutionens samarbejdsrelationer.

Stk. 6

Direktøren yder administrativ bistand til Værkstedsrådet, herunder sagsforberedelse og tilvejebringelse af nødvendig information.

Stk. 7

Direktøren udarbejder årligt en årsrapport, som er udført i overensstemmelse med Kulturministeriets fastsatte retningslinjer.

Årsrapporten skal forelægges værkstedsrådet til bemærkninger, og skal derefter godkendes af Kulturministeriet.

Stk. 8

Statens Værksteder for Kunst er under tilsyn af Slots- og Kulturstyrelsen.

CIR1H#LOKDOK11 2018 9304 Historic

§ 4

Værkstedsrådet består af formændene for de i § 6 nævnte fire områdeudvalg samt et medlem, som udpeges og beskikkes af kulturministeren efter indstilling fra Akademiraadet.

Beskikkelsen gælder for en treårig periode.

Stk. 2

Akademiraadet skal indstille to personer, en kvinde og en mand, til Værkstedsrådet til udpegning og beskikkelse af kulturministeren.

Vedkommende skal repræsentere det største af de fire faglige områder ved Statens Værksteder for Kunst.

Ministerens repræsentant skal deltage i det faglige områdeudvalgs arbejde.

Beskikkelsen gælder for en treårig periode.

Stk. 3

Værkstedsrådet konstituerer sig selv ved første møde efter sommerferien og fungerer frem til næste konstitueringsmøde.

Værkstedsrådet vælger selv sin formand og næstformand for et år ad gangen.

Stk. 4

Medlemmerne vælges for et år ad gangen.

Genvalg kan finde sted så længe medlemmet er repræsenteret i et af områdeudvalgene.

CIR1H#LOKDOK11 2018 9304 Historic

§ 5

Værkstedsrådet er det øverste faglige råd og skal rådgive direktøren om faglige og kunstneriske spørgsmål i forbindelse med institutionens drift og udvikling, jf. § 3, stk. 1.

Stk. 2

Værkstedsrådet har det overordnede ansvar for, at behandlingen af ansøgninger til værkstedernes faciliteter sker efter de gældende kriterier, og at alle relevante ansøgninger behandles.

Værkstedsrådet har kompetence til at foretage ændringer af de gældende kriterier for ansøgningsbehandlingen.

Stk. 3

Værkstedsrådet træffer afgørelse om arbejdsophold til ansøgere efter indstilling fra områdeudvalgene.

Stk. 4

Værkstedsrådet vurderer løbende relevansen og kvaliteten af institutionens opgavevaretagelse og tilbud til brugerne, herunder af værkstedernes faciliteter, bl.a. på baggrund af brugertilfredshedsundersøgelser.

Værkstedsrådet kan give anbefalinger til direktøren om ændringer af tilbud og faciliteter m.v.

Stk. 5

Værkstedsrådet er beslutningsdygtigt, når mindst tre medlemmer er til stede.

Beslutning træffes ved almindeligt stemmeflertal.

Ved stemmelighed er formandens stemme udslagsgivende og i dennes fravær næstformandens.

Stk. 6

Værkstedsrådet fastsætter selv sin forretningsorden.

CIR1H#LOKDOK11 2018 9304 Historic

§ 6

Der er nedsat fire områdeudvalg: et udvalg for billedkunst, et udvalg for kunsthåndværk, et udvalg for design og et udvalg for konservering og restaurering

Stk. 2.

Hvert områdeudvalg består af tre fagkyndige medlemmer, der er professionelt udøvende inden for det pågældende fagområde.

Stk. 3.

Områdeudvalgene har til opgave at vurdere indkomne ansøgninger på baggrund af de fastsatte kriterier og afgive indstilling om tildeling af arbejdsophold til Værkstedsrådet.

Indkomne ansøgninger til Statens Værksteder fordeles med bistand fra administrationen og områdeudvalgene foretager selv en vurdering af hvor en ansøgning rent fagligt hører til og kan således tildele den et givent udvalg efter eget skøn.

Stk. 4.

Områdeudvalget for billedkunst sammensættes af følgende tre medlemmer: et medlem indstillet af Akademiraadet, et medlem indstillet af Billedkunstskolerne ved Det Kongelige Danske Kunstakademi, Det Fynske Kunstakademi og Det Jyske Kunstakademi i fællesskab og et medlem indstillet af Billedkunstnernes Forbund.

Stk. 5.

Områdeudvalget for kunsthåndværk sammensættes af følgende tre medlemmer: et medlem indstillet af Akademiraadet, et medlem indstillet af KADK Skolen for Design og Designskolen i Kolding, formidlet gennem Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser og et medlem indstillet af Danske Kunsthåndværkere og Designere

Stk. 6.

Områdeudvalget for design sammensættes af følgende tre medlemmer: et medlem indstillet af Akademiraadet, et medlem indstillet af KADK Skolen for Design, formidlet gennem Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser og et medlem indstillet af foreningen Design Denmark og Akademisk Arkitektforening i forening.

Stk. 7.

Områdeudvalget for konservering og restaurering sammensættes af følgende tre medlemmer: et medlem indstillet af Akademiraadet, et medlem indstillet af KADK Skolen for Konservering, formidlet gennem Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser og et medlem indstillet af Nordisk Konservatorforbund, Danmark.

Stk. 8.

Kulturministeren udpeger og beskikker alle medlemmer af områdeudvalgene efter indstilling fra de i stk. 4-7 nævnte organisationer.

Stk. 9.

Medlemmerne vælges for tre år ad gangen forskudt med ét år i en treårig cyklus, således at der årligt udtræder ét medlem og et nyt indtræder.

Genvalg kan ske for yderligere en treårig periode.

Hvis et medlem udtræder før tid, vælges et nyt for den resterende periode.

Stk. 10.

De indstillende organisationer er i forbindelse med indstillingerne underlagt ligestillingsloven.

Organisationerne skal derfor både indstille en mand og en kvinde til den givne plads i et områdeudvalg.

Ministeren udpeger og beskikker endeligt og skal i den forbindelse tilstræbe en ligelig kønssammensætning.

De indstillende organisationer skal herudover bestræbe sig på at indstille medlemmer, så områdeudvalgene har geografisk spredning.

Stk. 11.

Hvert områdeudvalg vælger formand for ét år ad gangen.

Genvalg er muligt.

CIR1H#LOKDOK11 2018 9304 Historic

§ 7

Værkstedsrådets og områdeudvalgets medlemmer er underlagt de til enhver tid gældende regler om tavshedspligt, som fremgår af forvaltningsloven og persondataloven.

Dette betyder, at medlemmerne har tavshedspligt om følsomme oplysninger, de måtte få kendskab til under arbejdet i Statens Værksteder for Kunst.

Stk. 2

Værkstedsrådets og områdeudvalgets medlemmer er underlagt de til enhver tid gældende regler om inhabilitet, som fremgår af forvaltningsloven.

Dette betyder, at medlemmerne ikke må deltage i behandlinger og beslutninger om sager mv., som de kan have en personlig eller økonomisk interesse i, eller hvor der på anden måde kan opstå tvivl om deres habilitet.

Stk. 3.

Det påhviler det enkelte råds- eller udvalgsmedlem at informere formanden og sekretariatet, såfremt medlemmet vurderer at være inhabil i en konkret sag.

I tilfælde af inhabilitet skal det inhabile medlem forlade mødet under rådets eller udvalgets behandling af den pågældende sag.

Stk. 4.

Ansøgere, som har fået afslag på en ansøgning om ophold, kan klage over afgørelsen til Værkstedsrådet eller forlange sagen optaget til genbehandling i Værkstedsrådet, hvis ansøgeren mener, der er sket fejl i behandlingen af ansøgningen.

Stk. 5.

Værkstedsrådets afgørelser i genbehandlede sager kan påklages til Kulturministeriet.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →