Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Taxikørsel
Table of Provisions (18)
Statutory Text (18 Articles)
Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Taxikørsel
1. januar 2018
1.
Overblik og tjekliste
Ved sigtelse
Politiet skal være opmærksom på
Ved tiltale
Anklageren skal være opmærksom på
Efter dom
Anklageren skal være opmærksom på
2.
Politiets efterforskning og sagsbehandling
2.1.
Hvem skal sigtes?
Politiet skal som udgangspunkt sigte den juridiske person.
Politiet skal dog samtidig vurdere, om der også er grundlag for at sigte en eller flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed.
Læs om straffsager mod juridiske personer i afsnittet om Juridiske personer – Strafansvar for juridiske personer .
Politiet skal i forbindelse med, at en chauffør sigtes for overtrædelse af taxilovgivningen, vurdere, om vognmanden er medansvarlig for overtrædelsen.
Hvis vognmanden har handlet forsætligt eller uagtsomt, skal politiet også sigte vognmanden.
2.2.
Indberetning til Rigsadvokaten om straffesager om spirituskørsel og samtidig kørsel i frakendelsestiden
Politikredsen skal indberette straffesager til Rigsadvokaten om spirituskørsel og samtidig kørsel i frakendelsestiden, jf. færdselslovens § 53 og § 117 a, hvis den pågældende tidligere er frakendt førerretten ubetinget på grund af spirituskørsel.
Det fremgår af § 9 a, stk. 1, i Justitsministeriets cirkulære nr. 64 af 29. juli 2005 om indberetning af straffesager mod offentligt ansatte mv. (indberetningscirkulæret).
3.
Forberedelse
3.1.
Ansvarssubjektet
Anklagemyndigheden skal som udgangspunkt rejse tiltale mod den juridiske person.
Anklagemyndigheden skal i forbindelse med tiltalerejsningen vurdere, om der – ud over tiltalen mod den juridiske person – også er grundlag for at rejse tiltale mod en eller flere fysiske personer, hvis den eller de pågældende har handlet forsætligt eller udvist grov uagtsomhed.
Læs om tiltalerejsning mod juridiske personer i afsnittet om Juridiske personer – Strafansvar for juridiske personer .
3.2.
Påstand om rettighedsfrakendelse efter straffelovens § 79
Anklagemyndigheden skal overveje, om der skal nedlægges påstand om rettighedsfrakendelse, jf. straffelovens § 79.
Det fremgår af taxilovens § 12, stk. 3, 2. pkt., § 13, stk. 3, 2. pkt., og § 14, stk. 2, at godkendelse som ansvarlig leder og som chauffør kan tilbagekaldes, hvis den pågældende er dømt for strafbare forhold, som begrunder en nærliggende fare for misbrug af virksomheden, jf. straffelovens § 78, stk. 2.
Det er nærmere beskrevet i forarbejderne, hvilke momenter der skal tillægges vægt ved vurderingen af, om en overtrædelse vil kunne begrunde tilbagekaldelse på denne baggrund, se pkt. 4.1.2. om tilbagekaldelse af godkendelse som ansvarlige ledere og chauffører.
Muligheden for administrativ tilbagekaldelse af godkendelser og tilladelser er beskrevet nærmere under pkt. 4.1.2.
Det fremgår heraf, at der dels kan ske tilbagekaldelse begrundet i, at den pågældende ikke længere opfylder kravene om god skik, dels at den pågældende har begået et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af stillingen, jf. straffelovens § 78, stk. 2.
Det, der er anført i forarbejderne om administrativ tilbagekaldelse af godkendelser, begrundet i, at den pågældende er dømt for et strafbart forhold, som begrunder en nærliggende fare for misbrug af virksomheden, jf. straffelovens § 78, stk. 2, må antages at gælde tilsvarende ved vurderingen af, om der skal nedlægges påstand om rettighedsfrakendelse efter straffelovens § 79.
Anklagemyndigheden skal således ved vurderingen af, om der skal nedlægges påstand om rettighedsfrakendelse lægge vægt på det, som er anført i forarbejderne.
4.
Jura
Ved lov nr. 1538 af 19. december 2017 om taxi blev reglerne om taxikørsel ændret.
Reglerne trådte i kraft den 1. januar 2018.
Der er fastsat nærmere overgangsregler i lovens §§ 36-43.
Det følger heraf blandt andet, at eksisterende tilladelser og godkendelser efter den tidligere taxilov kan benyttes og følger de tidligere regler, indtil disse udløber.
Der vil således i en overgangsperiode være tilladelser efter begge regelsæt.
De væsentligste ændringer i forhold til den tidligere lov om taxikørsel er følgende
Taxiloven gælder for erhvervsmæssig persontransport.
Det fremgår af § 1, stk. 2, at samkørsel ikke anses som erhvervsmæssig persontransport, hvis der alene ydes godtgørelse for omkostninger, der er direkte forbundet med kørslen.
Den nærmere afgrænsning er beskrevet i de almindelige bemærkninger til lovforslag L24 af 4. oktober 2017 punkt.
2.1.2.
Der findes 3 former for tilladelser
Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen der udsteder tilladelser efter de nævnte bestemmelser, jf. bekendtgørelse nr. 1627 af 19. december 2017 om taxikørsel, § 2.
Tilladelse til at drive vognmandsvirksomhed og kørselskontor kræver en godkendt ansvarlig leder.
4.1.
Afslag på og tilbagekaldelse af tilladelse/godkendelse
Der er i lov nr. 1538 af 19. december 2017 om taxi opstillet en række krav til henholdsvis virksomhederne, chaufførerne og ansvarlige ledere af vognmandsvirksomheder og kørselskontorer.
Hvis disse krav ikke overholdes, kan en tilladelse ikke udstedes, og hvis den allerede er udstedt, kan den administrativt tilbagekaldes, eller Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan afslå at forny tilladelsen.
En del af de krav der stilles, vedrører indehavernes, chaufførernes og de ansvarlige lederes vandel.
Overordnet kan tilbagekaldelse på baggrund af strafbare forhold (vandel) opdeles i
Nedenfor i punkt 4.1.1. og 4.1.2. er beskrevet betingelserne for afslag på ansøgning om eller tilbagekaldelse af en tilladelse eller godkendelse efter taxiloven.
4.1.1.
Afslag på tilladelse/fornyelse af tilladelse
Godkendelse som ansvarlig leder af en vognmandsvirksomhed eller et kørselskontor er blandt andet betinget af, at den pågældende ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af virksomheden, jf. straffelovens § 78, stk. 2.
Det fremgår af taxilovens § 3, stk. 3, nr. 5, og § 5, stk. 3, nr. 5.
For så vidt angår udstedelse af chaufførkort fremgår det af taxilovens § 7, stk. 2, nr. 5, at der kan udstedes chaufførkort til personer, der ikke er dømt for strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af kortet, jf. straffelovens § 78, stk. 2.
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan afslå at udstede tilladelser, hvis ansøgeren ikke lever op til dette vandelskrav.
4.1.2.
Tilbagekaldelse
Tilbagekaldelse af tilladelse til erhvervsmæssig transport
Det fremgår af taxilovens § 12, stk. 1, nr. 1, at en tilladelse til erhvervsmæssig transport blandt andet kan tilbagekaldes, hvis indehaveren må antages ikke længere at opfylde kravet om at udøve virksomheden på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen som følge af, at vedkommende groft eller gentagne gange i forbindelse med udførelsen af erhvervet har overtrådt bestemmelser i
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at overtrædelse af de nævnte bestemmelser i færdselsloven og arbejdsmiljøloven udgør en fare for færdselssikkerheden, hvorfor grove eller gentagne overtrædelser skal kunne føre til tilbagekaldelse af tilladelsen.
For så vidt angår lovgivningen om euforiserende stoffer fremgår det af forarbejderne, at det specielt er salg og distribution af euforiserende stoffer i forbindelse med udførelse af erhvervsmæssig persontransport, der vil være relevant i relation til tilbagekaldelse.
For så vidt angår overtrædelse af skatte- og afgiftsloven vil urigtige eller manglende oplysninger over for SKAT eller skattesvig eller lignende være relevant.
For så vidt angår lovgivningen om menneskesmugling er det ifølge forarbejderne specielt bistand til udlændinge med ulovlig indrejse, ophold her i landet eller køb og salg – eller medvirken hertil – af mennesker mod deres vilje, der er relevant.
Beskrivelsen af menneskesmugling i forarbejderne kan efter Rigsadvokatens opfattelse tillige dække sager om menneskehandel, jf. straffelovens § 262 a.
Da straffelovens § 262 a ikke er nævnt i taxilovens § 12, stk. 1, nr. 1, vil sager om menneskehandel dog ikke være omfattet af bestemmelsen.
Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som skal godtgøre, at en tilladelse kan tilbagekaldes som følge af omstændighederne i en konkret sag.
Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at der i praksis som udgangspunkt vil blive tildelt en forudgående advarsel, inden der træffes afgørelse om tilbagekaldelse.
Dette er dog ikke tilfældet, hvis der foreligger en overtrædelse, som skønnes at være af en sådan graverende karakter, at den forudsætter en umiddelbar sanktion, og at meddelelse af advarsel således ikke forekommer at være proportionalt i forhold til det begåede.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 12, stk. 1, i lovforslag L24 af 4. oktober 2017 om taxikørsel.
En tilladelse kan også tilbagekaldes, hvis en chauffør eller en anden, der optræder i indehaverens interesse , i forbindelse med udførelse af erhvervet gentagne gange groft har overtrådt bestemmelser omfattet af § 12, stk. 1, nr. 1, jf. § 12, stk. 2.
Der skal således være tale om både grove og gentagne overtrædelser.
Det fremgår af forarbejderne, at der i almindelighed skal være tale om overtrædelser begået af den samme chauffør eller samme anden person, der optræder i tilladelsesindehaverens interesse.
Der henvises til de specielle bemærkninger til § 12, stk. 2, i lovforslag L24 af 4. oktober 2017 om taxikørsel.
Tilbagekaldelse af godkendelse som ansvarlig leder
En godkendelse som ansvarlig leder af en virksomhed kan tilbagekaldes under tilsvarende omstændigheder, som nævnt i § 12, stk. 1, jf. stk. 3, 1. pkt., jf. ovenfor.
Herudover kan godkendelsen tilbagekaldes, hvis vedkommende er dømt for strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af virksomheden, jf. straffelovens § 78, stk. 2, jf. § 12, stk. 3, 2. pkt.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en individuel vurdering af, hvorvidt et strafbart forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at drive virksomhed med erhvervsmæssig transport.
Vurderingen finder sted på grundlag af oplysninger om det strafbare forhold karakter, den tid der er gået fra det strafbare forhold blev begået og den ansvarlige leders personlige forhold.
Det fremgår videre, at hvis det strafbare forhold er begået i forbindelse med udøvelse af erhvervsmæssig persontransport, kan der således blive tale om tilbagekaldelse af godkendelsen.
På grundlag af hensynet til, at kunder trygt skal kunne lade sig transportere i biler, der fungerer på grundlag af taxiloven, uden på nogen måde at skulle bekymre sig om deres personlige sikkerhed, bør det navnlig indgå i vurderingen, hvorvidt det strafbare forhold er omfattet af gerningsindholdet i straffelovens bestemmelser i kapitel 24 om seksualforbrydelser, kapitel 25 om forbrydelser mod liv og legeme og kapitel 28 om formueforbrydelser.
Der henvises i det hele til specielle bemærkninger til § 12, stk. 3, 2. pkt., i lovforslag L24 af 4. oktober 2017 om taxikørsel.
Tilbagekaldelse af tilladelse til at drive kørekontor
Det følger af taxilovens § 13, stk. 1, nr. 1, at en tilladelse til at drive kørselskontor, kan tilbagekaldes, hvis indehaveren må antages ikke længere at opfylde kravet om at udøve virksomheden på forsvarlig måde og i overensstemmelse med god skik inden for branchen som følge af, at vedkommende groft eller gentagne gange i forbindelse med udførelsen af erhvervet har overtrådt bestemmelser i
Det fremgår af bemærkninger, at for så vidt angår lovgivningen om euforiserende stoffer er det specielt salg og distribution af euforiserende stoffer i forbindelse med udførelse af erhvervsmæssig persontransport, der vil være relevant i relation til tilbagekaldelse af tilladelse til at drive kørselskontorvirksomhed.
For så vidt angår overtrædelse af skatte- og afgiftsloven vil urigtige eller manglende oplysninger over for SKAT eller skattesvig eller lignende være relevante.
For så vidt angår lovgivningen om menneskesmugling er det specielt bistand til udlændinge med ulovlig indrejse, ophold her i landet eller køb og salg – eller medvirken hertil – af mennesker mod deres vilje, der er relevant.
Beskrivelsen af menneskesmugling i forarbejderne kan efter Rigsadvokatens opfattelse tillige dække sager om menneskehandel, jf. straffelovens § 262 a.
Da straffelovens § 262 a ikke er nævnt i taxilovens § 12, stk. 1, nr. 1, vil sager om menneskehandel dog ikke være omfattet af bestemmelsen.
Det er Trafik, Bygge- og Boligstyrelsen, som skal godtgøre, at en tilladelse kan tilbagekaldes som følge af omstændighederne i en konkret sag.
Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at der i praksis som udgangspunkt vil blive tildelt en forudgående advarsel, inden der træffes afgørelse om tilbagekaldelse.
Dette er dog ikke tilfældet, hvis der foreligger en overtrædelse, som skønnes at være af en sådan graverende karakter, at den forudsætter en umiddelbar sanktion, og at meddelelse af advarsel således ikke forekommer at være proportionalt i forhold til det begåede.
Der henvises i det hele til specielle bemærkninger til § 13, stk. 1, i lovforslag L24 af 4. oktober 2017 om taxi.
Efter § 13, stk. 2, kan en tilladelse endvidere tilbagekaldes, hvis en person, der optræder i indehaverens interesse, i forbindelse med udførelse af erhvervet gentagne gange groft har overtrådt bestemmelser omfattet af § 13, stk. 1, nr. 1.
Der skal således være tale om både grove og gentagne overtrædelser.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at der i almindelighed skal være tale om overtrædelser begået af den samme person, der optræder i tilladelsesindehaverens interesse, jf. de specielle bemærkninger til § 13, stk. 2, i lovforslag L24 af 4. oktober 2017 om taxi.
Tilbagekaldelse af godkendelse som ansvarlig leder af et kørekontor
En godkendelse som ansvarlig leder af et kørekontor kan i øvrigt tilbagekaldes under tilsvarende omstændigheder som nævnt i § 13, stk. 1, jf. § 13, stk. 3, 1. pkt., jf ovenfor.
Herudover kan godkendelsen tilbagekaldes, hvis vedkommende er dømt for strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af virksomheden, jf. straffelovens § 78, stk. 2, jf. § 13, stk. 3, 2. pkt.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en individuel vurdering af, hvorvidt et strafbart forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at drive kørselskontor.
Vurderingen finder sted på grundlag af oplysninger om det strafbare forholds karakter, den tid der er gået fra det strafbare forhold blev begået og den ansvarlige leders personlige forhold.
Det fremgår videre, at hvis det strafbare forhold er begået i forbindelse med kørselskontorvirksomhed, kan der således blive tale om tilbagekaldelse af godkendelsen.
Der henvises til specielle bemærkninger til § 13, stk. 3, 2. pkt., til lovforslag L24 af 4. oktober 2017 om taxi.
Tilbagekaldelse af chaufførkort
Det følger af taxilovens § 14, stk. 1, at et chaufførkort kan tilbagekaldes, hvis indehaveren af kortet må antages ikke længere at opfylde kravet om god skik som følge af, at vedkommende i forbindelse med udførelsen af erhvervet groft eller gentagne gange har overtrådt bestemmelser i
Desuden kan chaufførerne straffes for at køre uden chaufførkort eller for ikke at have medbragt chaufførkortet i bilen, jf. § 35.
Det fremgår videre af forarbejderne, at overtrædelser af færdselslovgivningen bør have særlige konsekvenser for chauffører, der er ansvarlige for kundernes sikkerhed.
For så vidt angår lovgivningen om euforiserende stoffer er det for eksempel salg og distribution i forbindelse med udførelse af erhvervsmæssig persontransport, der vil være relevant.
For så vidt angår skatte- og afgiftslovginingen vil særligt afgivelse af urigtige eller manglende oplysninger til SKAT eller skattesvig og lignende være relevant.
For så vidt angår lovgivningen om menneskesmugling er det specielt bistand til udlændinge med ulovlig indrejse, ophold her i landet eller køb og salg – eller medvirken hertil – af mennesker mod deres vilje, der er relevant.
Beskrivelsen af menneskesmugling i forarbejderne kan efter Rigsadvokatens opfattelse tillige dække sager om menneskehandel, jf. straffelovens § 262 a.
Da straffelovens § 262 a ikke er nævnt i taxilovens § 12, stk. 1, nr. 1, vil sager om menneskehandel dog ikke være omfattet af bestemmelsen.
Det fremgår desuden af forarbejderne, at det i alle tilfælde af ovennævnte overtrædelser skal vurderes, om en overtrædelse er af en sådan karakter, at det må antages, at indehaveren ikke længere vil kunne udøve sit erhverv i overensstemmelse med god skik inden for branchen, og om chaufførkortet derfor skal tilbagekaldes.
Det er Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, som skal godtgøre, at en tilladelse kan tilbagekaldes som følge af omstændighederne i en konkret sag.
Det er forudsat i bemærkningerne til lovforslaget, at der i praksis som udgangspunkt vil blive tildelt en forudgående advarsel, inden der træffes afgørelse om tilbagekaldelse.
Advarslen skal angive, at fremtidige overtrædelser vil kunne føre til tilbagekaldelse af chaufførkortet.
En tilladelse kan herudover tilbagekaldes, hvis indehaveren er dømt for strafbart forhold, der begrunder nærliggende mistanke for misbrug af virksomheden, jf. straffelovens § 78, stk. 2, jf. taxilovens § 14, stk. 2.
Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at der i hvert enkelt tilfælde skal foretages en individuel vurdering af, hvorvidt et strafbart forhold begrunder en nærliggende fare for misbrug af adgangen til at føre biler omfattet af loven.
Vurderingen finder sted på grundlag af oplysninger om det strafbare forholds karakter, den tid der er gået fra det strafbare forhold blev begået og den ansvarlige leders personlige forhold.
Hvis det strafbare forhold er begået i forbindelse med udøvelse af erhvervsmæssig persontransport, kan der således blive tale om tilbageholdelse af godkendelsen.
På grundlag af hensynet til, at kunder trygt skal kunne lade sig transportere i biler, der fungerer på grundlag af taxiloven, uden på nogen måde at skulle bekymre sig om deres personlige sikkerhed, bør det navnlig indgå i vurderingen, hvorvidt det strafbare forhold er omfattet af gerningsindholdet i straffelovens bestemmelser i kapitel 24 om seksualforbrydelser, kapitel 25 om forbrydelser mod liv og legeme og kapitel 28 om formueforbrydelser (se de specielle bemærkninger til § 14, stk. 2).
Der henvises i det hele til specielle bemærkninger til § 14 i lovforslag L24 af 4. oktober 2017 om taxi.
4.2.
Anklagemyndighedens indbringelse af afslag på og tilbagekaldelser af tilladelser for domstolene
I de tilfælde, hvor afslaget eller tilbagekaldelsen er begrundet i, at den ansvarlige leder eller chaufføren er dømt for et strafbart forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af stillingen, jf. straffelovens § 78, stk. 3, er det anklagemyndigheden, der på begæring skal indbringe sagen for domstolene efter fremgangsmåden i straffelovens § 78, stk. 3.
Sagen skal behandles i strafferetsplejens former.
Begæringen om indbringelse for domstolene skal fremsættes inden 4 uger efter, den pågældende er meddelt afgørelsen om afslag eller tilbagekaldelse.
5.
Straf og andre retsfølger
Det fremgår af forarbejderne til taxiloven, at der indføres bøder på 5.000 kr. for mindre alvorlige overtrædelser, 15.000 kr. for alvorlige overtrædelser og 35.000 kr. for meget alvorlige overtrædelser.
Der indføres samtidig bødesatser på 2.000 kr., 4.000 kr. og 8.000 kr. for chaufføreres overtrædelse af konkrete bestemmelser i loven.
Baggrunden for de enkelte bødestørrelser er nærmere beskrevet i de specielle bemærkninger til § 35 i lovforslag L24 af 4. oktober 2017 om taxi.
Lovforslaget indeholder endvidere i bilag 2 en oversigt for bødestraffen for de enkelte bestemmelser.
Anklagemyndigheden skal på baggrund heraf som udgangspunkt nedlægge følgende bødepåstande
Det fremgår af taxilovens § 35, stk. 5, at der ved udmåling af straffen efter stk. 1 kan lægges vægt på hvilke økonomiske genvinster der er opnået eller søgt opnået ved den pågældende overtrædelse, og karakteren af den begåede overtrædelse.
Det betyder ifølge forarbejderne, at i sager, hvor der foreligger skærpende omstændigheder – f.eks. gentagne kørsler uden tilladelse – vil de ovenfor angivne bødepåstande kunne fordobles eller tredobles.
Fastsættelsen af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
6.
Efter dom/tiltalefrafald
6.1.
Indberetning til Rigsadvokaten om spirituskørsel og samtidig kørsel i frakendelsestiden
Anklagemyndigheden i politikredsen skal indberette straffesager til Rigsadvokaten om spirituskørsel og samtidig kørsel i frakendelsestiden, jf. færdselslovens § 53 og § 117 a, hvis den pågældende tidligere er frakendt førerretten ubetinget på grund af spirituskørsel.
Det fremgår af § 9 a, stk. 1, i Justitsministeriets cirkulære nr. 64 af 29. juli 2005 om indberetning af straffesager mod offentligt ansatte, indberetning af straffesager om seksuelt misbrug af børn mv., terrorisme og offentlig billigelse af visse strafbare handlinger, herunder som led i religiøs oplæring, begået af personer, der er ansat eller beskæftiger sig med børn, samt indberetning af straffesager om spirituskørsel og samtidig kørsel i frakendelsestiden begået af personer, der er ansat uden for den offentlige forvaltning (indberetningscirkulæret).
6.2.
Underretning af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om rettighedsfrakendelse
Anklagemyndigheden skal underrette Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om sager, hvor der er sket frakendelse af retten til
6.3.
Underretning af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om tiltalefrafald/domme for visse overtrædelser
Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen kan tilbagekalde tilladelser til at drive vognmandsvirksomhed og kørselskontor, chaufførkort samt godkendelse som ansvarlig leder som beskrevet ovenfor under punkt 4.1.2.
Det er derfor væsentligt, at anklagemyndigheden underretter styrelsen om tiltalefrafald/domme, der kan have betydning for spørgsmålet om tilbagekaldelse.
Videregivelse af oplysninger om strafbare forhold sker efter det persondataretlige regelsæt.
Hvis videregivelsen sker ud fra et hensyn til at forebygge strafbare forhold, finder reglerne i retshåndhævelsesloven anvendelse, og videregivelse kan derfor ske, når den er nødvendig for at forebygge, efterforske, afsløre eller retsforfølge strafbare handlinger eller fuldbyrde strafferetlige sanktioner, herunder for at beskytte mod eller forebygge trusler mod den offentlige sikkerhed, jf. retshåndhævelseslovens § 9.
Hvis videregivelsen sker ud fra andre hensyn, finder persondataloven (og fra 25. maj 2018 databeskyttelsesforordningen) anvendelse, og videregivelse kan derfor ske, når oplysningerne er nødvendige for udførelsen af en myndigheds virksomhed eller påkrævet for en afgørelse, som myndigheden skal træffe.
Anklageren skal ved vurderingen af, om dommen/tiltalefrafaldet skal sendes til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, ikke tage stilling til, om der kan ske tilbagekaldelse på baggrund af den konkrete afgørelse, men alene vurdere, om afgørelsen kan have betydning for spørgsmålet om tilbagekaldelse.
Det er beskrevet under punkt 4.1.2., hvad Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen - ifølge forarbejderne til taxiloven - skal lægge vægt på, når der skal træffes afgørelse om tilbagekaldelse af en tilladelse eller godkendelse.
Det er et krav for at en tilladelse eller godkendelse kan tilbagekaldes, at overtrædelsen er begået i forbindelse med udførelsen af erhvervet.
Hvis anklageren efter en konkret vurdering mener, at en afgørelse kan have betydning for spørgsmålet om tilbagekaldelse af en tilladelse, skal anklagemyndigheden sende afgørelsen snarest muligt til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Edvard Thomsens Vej 14, 2300 København S.
Anklagemyndigheden må ikke videregive personfølsomme oplysninger, som ikke har betydning for styrelsens afgørelse.
Det kan eksempelvis dreje sig om oplysninger om domfældtes helbred, som er beskrevet i en mentalerklæring.
En dom kan derfor kun videresendes i sin helhed, hvis den ikke indeholder personfølsomme oplysninger.
Hvis dommen indeholder personfølsomme oplysninger, kan underretningen til Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i stedet ske ved, at anklagemyndigheden sender en sikker e-mail til styrelsen.
I emnefeltet angives domfældtes stilling, og at e-mailen er fra anklagemyndigheden.
I e-mailen angives følgende oplysninger
Nedenfor er en oversigt over de de enkelte persongrupper sammenholdt med de strafbare forhold, der eventuelt kan give anledning til underretning af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.
* Ved vurderingen af, om der er tale om en grov overtrædelse, skal der særligt lægges vægt på, om overtrædelsen udgør en fare for færdselssikkerheden, jf. de specielle bemærkninger til §§ 12-14.
2 Salg eller distribution i forbindelse med udførelse af erhvervet vil som udgangspunkt være grove overtrædelser, jf. de specielle bemærkninger til §§ 12-14.
3 Sager om afgivelse af urigtige eller manglende oplysninger over for SKAT eller skattesvig vil ifølge forarbejderne være relevante, jf. de specielle bemærkninger til §§ 12-14.
Det er imidlertid ikke alle sager om afgivelse af urigtige eller manglende oplysninger, der vil være grove overtrædelser.
4 Efter Rigsadvokatens opfattelse må sager om menneskesmugling som udgangspunkt antages at være en grov overtrædelse.
Anklagemyndigheden skal herudover underette Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om domme, hvor de ovennævnte (fysiske og juridiske) personer dømmes for forhold, der begrunder nærliggende fare for misbrug af virksomheden, hvis der ikke måtte være nedlagt påstand om rettighedsfrakendelse under straffesagen, jf. punkt 3.2.
6.4.
Domme til Vidensbasen
Det skal overvejes, om dommen er egnet til at indgå i anklagemyndighedens Vidensbase.
En dom kan være egnet til Vidensbasen, hvis den belyser strafniveauet eller praksis for rettighedsfrakendelse mv. inden for et sagsområde, eller hvis dommen belyser problemstillinger af generel/principiel betydning for retstilstanden.
Samtidig kan en dom være egnet, hvis den vedrører et område, som ikke allerede er dækket på Vidensbasen.
Kun endelige domme må indsendes til Vidensbasen.
Skemaer til indsendelse af domme til Vidensbasen findes i Vidensbasen på AnklagerNet.
7.
Love og forarbejder
Taxiloven - seneste hovedlov
Relevante forarbejder
-------------------------
Dette afsnit erstatter afsnittet "Hyrekørsel - Indberetning om straffesager mod hyrevognschauffører og indehavere af hyrekørselsbevilling" (RM 6/1990) i Rigsadvokatmeddelelsen.
•
muligheden for at rejse sigtelse mod både chaufføren og vognmanden.
Se nærmere under pkt. 2.
•
Indberetning til Rigsadvokaten når der rejses sigtelse for spirituskørsel og samtidig kørsel i frakendelsestiden, når den pågældende tidligere er frakendt førerretten ubetinget på grund af spirituskørsel.
•
muligheden for at rejse tiltale mod både chaufføren og vognmanden.
Se nærmere under pkt. 3.
•
muligheden for at nedlægge påstand om rettighedsfrakendelse.
Se nærmere under pkt. 3.2.
•
Indberetning til Rigsadvokaten om afgørelser om spirituskørsel og samtidig kørsel i frakendelsestiden, når den pågældende tidligere er frakendt førerretten ubetinget på grund af spirituskørsel.
Se nærmere under pkt. 6.1.
•
Underretning af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om rettighedsfrakendelse.
Se nærmere under pkt. 6.2.
•
Underretning af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen om tiltalefrafald/domme for visse overtrædelser.
Se nærmere under pkt. 6.3.
•
Der indføres én type tilladelse til alle former for erhvervsmæssig persontransport i biler.
•
Antalsbegrænsningen ophæves, sådan at alle, der opfylder kravene, kan få en tilladelse
•
Den geografiske begrænsning ophæves
•
Al salg af taxikørsel skal fremover ske via et kørselskontor, der får en række pligter over for myndighederne og kunderne
•
Der indføres et landsdækkende prisloft
•
Tilladelse til at udføre erhvervsmæssig transport, jf. § 3 (vognmandsvirksomhed)
•
Tilladelse til at drive kørselskontor, jf. § 5
•
Tilladelse til at føre bil, der benyttes til erhvervsmæssig persontransport, jf. § 7 (chaufførkort)
1.
Overtrædelser der bevirker, at den pågældende ikke længere kan antages at opfylde kravene til god skik indenfor branchen.
2.
Overtrædelser der begrunder nærliggende fare for misbrug af stillingen, jf. straffelovens § 78, stk. 2.
•
taxiloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf,
•
færdselslovgivningens bestemmelser om hastighed, kørsel uden kørekort, bilens indretning, udstyr og tilbehør,
•
arbejdsmiljølovens kapitel 9 om hvileperiode og fridøgn,
•
lovgivningen om euforiserende stoffer,
•
skatte- og afgiftslovgivningen eller
•
udlændingelovens bestemmelser om menneskesmugling.
•
taxiloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf,
•
lovgivningen om euforiserende stoffer,
•
skatte- og afgiftslovgivningen eller
•
udlændingelovens bestemmelser om menneskesmugling.
•
Taxiloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf,
•
færdselslovgivningens bestemmelser om hastighed, kørsel uden kørekort, bilens indretning, udstyr og tilbehør,
•
lovgivningen om euforiserende stoffer,
•
skatte- og afgiftslovgivningen eller
•
udlændingelovens bestemmelser om menneskesmugling.
Mindre alvorlige overtrædelser.
Bøde 5.000 kr.
Alvorlige overtrædelser.
Bøde 15.000 kr.
Meget alvorlige overtrædelser.
Bøde 35.000 kr.
Vognmandsvirksomheder og kørselskontorer
§ 2, stk. 1 – kørsel uden tilladelse, med udenlandsk indregistrerede biler
X
§ 3, stk. 1 – kørsel uden tilladelse
X
§ 3, stk. 8 – ikke registreret som bruger af bil
X
§ 4, stk. 2 – taxikørsel uden om et kørselskontor
X
§ 5, stk. 1 – kørselskontor uden tilladelse
X
§ 6, stk. 2 – kørsel uden for det tilladte geografiske område
X
§ 8, stk. 2 – overdragelse af tilladelse
X
§ 10 – overholder ikke løn og arbejdsvilkår i overenskomster
X
§ 20, stk. 1 – et kørselskontor indhenter ikke data
X
§ 20, stk. 2 – et kørselskontor registrerer ikke oplysninger om chaufførernes vagter
X
§ 20, stk. 3 - et kørselskontor indsamler og opbevarer ikke data, der kan indgå i samordnede digitale trafikløsninger og til statistiske formål
X
§ 20, stk. 4 – ej indsendelse af revisorerklæring
X
§ 20, stk. 5 – ingen kvittering til kunden
X
§ 20, stk. 6 - et kørselskontor indsender ikke oplysninger om salg af taxikørsel til myndighederne
X
§ 20, stk. 7 – ej tilsluttet klagenævn
X
§ 20, stk. 8 – højere priser end prisloftet
X
§ 20, stk. 9 – har ikke de påkrævede forsikringer
X
§ 21, stk. 3 – ej beregnet priser efter samme struktur som landsdækkende prisloft
X
§ 21, stk. 4 – opkrævning for kørestole, førerhunde og lignende
X
§ 22, stk. 2 – ej dokumentere, at prisen for fastpristure er under landsdækkende prisloft
X
§ 23 – ingen priser på hjemmeside
X
§ 24 – bil ikke godkendt til erhvervsmæssig persontransport
X
§ 25, stk. 1 – kontroludstyr ikke aktiveret under kørsel
X
§ 25, stk. 2 – taxameter viser ikke løbende turens pris
X
§ 25, stk. 3 – fast pris ikke på taxametrets display
X
§ 25, stk. 4 – ingen kameraovervågning
X
§ 26 – ingen oplysning på taxi om priser eller tilladelsesnummer
X
§ 27 – intet tilladelsesnummer på bil, der kører for offentlig myndighed
X
§ 37, stk. 2 – tilladelse efter lov om taxikørsel ikke medbragt
X
§ 38, stk. 1 – indehaver af gammel taxitilladelse ikke tilsluttet bestillingskontor
X
§ 38, stk. 2 – indehaver af gammel taxitilladelse har aftale med kørselskontor
X
§ 38, stk. 3 – indehaver af tilladelse til erhvervsmæssig persontransport har aftale med bestillingskontor
X
Chauffører
Vognmand
§ 7, stk. 1 – kørsel uden at have erhvervet chaufførkort
4.000 kr.
8.000 kr.
§ 9, stk. 2 – chaufførkort ikke medbragt
2.000 kr.
-
§ 25, stk. 1 – kontroludstyr i bilen ikke aktiveret under kørsel
8.000 kr.
-
§ 37, stk. 3 – førerkort ikke medbragt
2.000 kr.
-
§ 40, stk. 2 – kursusbevis ikke medbragt
2.000 kr.
-
•
at drive vognmandsvirksomhed, jf. taxilovens § 3, stk. 1
•
at drive kørselskontor, jf. taxilovens § 5
•
at føre en bil, der benyttes til erhvervsmæssig persontransport, jf. taxilovens § 7
•
at virke som ansvarlig leder i en vognmandsvirksomhed eller et kørselskontor, jf. taxilovens § 3, stk. 3 eller § 5, stk. 3
•
Angivelse af hvilken ret der har afsagt dommen
•
Dato for domsafsigelsen
•
Domfældtes navn og cpr-nr.
•
Beskrivelse af en eventuel rettighedsfrakendelsen indhold
•
En eventuel rettighedsfrakendelses længde
•
Hvis anklagemyndigheden er bekendt med, at tiltalte har anket dommen, skal dette angives
Indenfor vognmandsvirksomheden
Domfældte
Lovovertrædelsen
Vognmand
(Indehaver af tilladelse til erhvervsmæssig transport)
Taxilovens § 12, stk. 1, nr. 1
Grove eller gentagne overtrædelser i forbindelse med udførelsen af erhvervet, af
Taxiloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf,
færdselslovgivningens bestemmelser om hastighed, kørsel uden kørekort, bilens indretning, udstyr og tilbehør * ,
arbejdsmiljølovens kapitel 9 om hvileperiode og fridøgn 1 ,
lovgivningen om euforiserende stoffer 2
skatte- og afgiftslovgivningen 3 eller
udlændingelovens bestemmelser om menneskesmugling 4 .
Personer, der optræder i indehaverens interesse
Taxilovens § 12, stk. 2
Grove og gentagne overtrædelser i forbindelse med udførelsen af erhvervet, af
Taxiloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf,
færdselslovgivningens bestemmelser om hastighed, kørsel uden kørekort, bilens indretning, udstyr og tilbehør * ,
arbejdsmiljølovens kapitel 9 om hvileperiode og fridøgn 1 ,
lovgivningen om euforiserende stoffer 2
skatte- og afgiftslovgivningen 3 eller
udlændingelovens bestemmelser om menneskesmugling 4 .
Ansvarlig leder
Taxilovens § 12, stk. 3, 1. pkt.
Grove eller gentagne overtrædelser i forbindelse med udførelsen af erhvervet, af
Taxiloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf,
færdselslovgivningens bestemmelser om hastighed, kørsel uden kørekort, bilens indretning, udstyr og tilbehør * ,
arbejdsmiljølovens kapitel 9 om hvileperiode og fridøgn 1 ,
lovgivningen om euforiserende stoffer 2
skatte- og afgiftslovgivningen 3 eller
udlændingelovens bestemmelser om menneskesmugling 4 .
Indenfor kørselskontoret
Indehaver af tilladelse til at drive kørselskontor
Taxilovens § 13, stk. 1, nr. 1
Grove eller gentagne overtrædelser i forbindelse med udførelsen af erhvervet, af
Taxiloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf,
lovgivningen om euforiserende stoffer 2
skatte- og afgiftslovgivningen 3 eller
udlændingelovens bestemmelser om menneskesmugling 4 .
Person, der optræder i indehaverens interesse
Taxilovens § 13, stk. 2
Grove og gentagne overtrædelser i forbindelse med udførelsen af erhvervet, af
Taxiloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf,
lovgivningen om euforiserende stoffer 2
skatte- og afgiftslovgivningen 3 eller
udlændingelovens bestemmelser om menneskesmugling 4 .
Ansvarlig leder
Taxilovens § 13, stk. 3, 1. pkt.
Grove eller gentagne overtrædelser i forbindelse med udførelsen af erhvervet, af
Taxiloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf,
lovgivningen om euforiserende stoffer 2
skatte- og afgiftslovgivningen 3 eller
udlændingelovens bestemmelser om menneskesmugling 4 .
Chauffører
Chauffører
Taxilovens § 14, stk. 1
Grove eller gentagne overtrædelser i forbindelse med udførelsen af erhvervet, af
Taxiloven eller forskrifter udstedt i medfør heraf,
færdselslovgivningens bestemmelser om hastighed, kørsel uden kørekort, bilens indretning, udstyr og tilbehør * ,
lovgivningen om euforiserende stoffer 2
skatte- og afgiftslovgivningen 3 eller
udlændingelovens bestemmelser om menneskesmugling 4 .
Chauffører
Taxilovens § 12, stk. 2
Grove og gentagne overtrædelser i forbindelse med udførelsen af erhvervet, af
arbejdsmiljølovens kapitel 9 om hvileperiode og fridøgn 1 ,
•
Lov nr. 1538 af 19. december 2017
•
Lovforslag nr. L 24 af 4. oktober 2017