Legislator Case Law & Legislation
C20180905309 DK

Cirkulære om om organisationsaftale for hovmestre og kokke på skoleskibet DANMARK

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

CIR1H#LOKDOK11 2018 9053 Historic

Cirkulære om om organisationsaftale for hovmestre og kokke på skoleskibet DANMARK

CIR1H#LOKDOK11 2018 9053 Historic

Generelle bemærkninger

Cirkulærets ikrafttræden

Dette cirkulære har virkning fra 1. april 2015.

Samtidig ophæves Overenskomst mellem Søfartsstyrelsen og Dansk Sø-Restaurations Forening for hovmestre og kokke på skoleskibet DANMARK 2008-2011.

CIR1H#LOKDOK11 2018 9053 Historic

1.

Uddannelses- og Forskningsministeriet, tidligere Ministeriet for Uddannelse og Forskning, har den 4. marts 2015 efter bemyndigelse fra Finansministeriet af 11. december 2014 indgået aftale med Dansk Metals Maritime Afdeling om ny organisationsaftale for hovmestre og kokke på skoleskibet DANMARK.

2.

Alle grundbeløb er justeret til 31. marts 2012-niveau.

CIR1H#LOKDOK11 2018 9053 Historic

Bilag 1

Organisationsaftale for hovmestre og kokke på skoleskibet DANMARK

§ 1.

Organisationsaftalens område

Denne overenskomst gælder for hovmestre og kokke på Skoleskibet DANMARK.

Stk. 2 .

Hovmester og kokke ansættes for et togt ad gangen, hovmesteren på 1:1-ordning.

Stk. 3 .

Hovmester og kokke mønstres på den gældende Lov om søfarendes ansættelsesforholds vilkår og de i denne overenskomst anførte regler.

Stk. 4 .

Hovmesterens opsigelsesvarsel over for rederiet er 1 måned.

Rederiets opsigelsesvarsel over for hovmesteren er 1 måned i 1. ansættelsesår og derefter 3 måneder.

Stk. 5 .

Parterne er enige om, at der i lighed med den øvrige handelsflåde anses hovmesteren som seniorofficer og en naturlig del af skibsledelsen.

Hovmesteren har de samme rettigheder, privilegier og pligter som skibets øvrige seniorofficerer.

§ 2.

Lønsystemet mv.

Lønsystemet består af en basisløn, jf. § 3, der kan suppleres med en tillægsdel, jf. § 4.

Stk. 2 .

Der kan endvidere lokalt aftales supplerende resultatbaserede lønordninger, efter hvilke der udbetales resultatløn i form af tillæg for den enkelte måleperiode, i det omfang de på forhånd definerede mål er opnået.

§ 3.

Basislønninger (31. marts 2012-niveau)

Løngruppe 1 omfatter stilling om hovmester.

Basislønnen udgør pr. måned kr. 27.214

Løngruppe 2 omfatter stilling som kok.

Basislønnen udgør pr. måned kr. 18.555

§ 4.

Tillæg

Der kan lokalt aftales tillæg for særlige funktioner, der varetages i stillingen eller stillingsgruppe (funktionstillæg) .

Stk. 2.

Der kan ligeledes aftales tillæg for kvalifikationer mv. dvs. på grundlag af faglige og personlige kvalifikationer, kvaliteten i opgavevaretagelsen, balancen i forhold til tilsvarende stillinger på det øvrige arbejdsmarked eller hensyn til rekruttering og fastholdelse (kvalifikationstillæg).

Stk. 3.

Tillæg efter stk. 1 og 2 kan aftales i form af varige tillæg eller midlertidige tillæg.

Stk. 4 .

Herudover kan der lokalt aftales engangsvederlag f.eks. som honorering af særlig indsats.

Stk. 5.

Der kan indgås forhåndsaftaler/aftales retningslinjer, hvori kriterierne og formen for lønændringer er fastlagt.

Løntillæggene udmøntes i overensstemmelse hermed, når en eller flere ansatte opfylder de aftalte kriterier.

Stk. 6.

Til hovmesteren ydes et skoleskibstillæg, der dækker overarbejde, tillæg for arbejde på lørdage og søn- og helligdage, receptioner, administrative opgaver samt for undervisningsfunktion.

Den daglige effektive arbejdstid er på 9½ time i gennemsnit 7 dage om ugen.

Arbejdstiden tilrettelægges under hensyntagen til de til enhver tid gældende hviletidsbestemmelser p.t.

Lov om søfarendes ansættelsesforhold § 57.

Skoleskibstillægget til hovmesteren udgør pr. måned kr. 14.100 (31. marts 2012-niveau)

Stk. 7.

Til kokke ydes et skoleskibstillæg, der dækker brødbagning og undervisningsfunktion.

Tillægget dækker endvidere de ca. 120 merarbejdstimer, som arbejdet om bord kræver.

Heri er eventuelle fridøgnstimer indregnet.

Den daglige effektive arbejdstid er på 9½ time i gennemsnit 7 dage om ugen.

Arbejdstiden tilrettelægges under hensyntagen til de til enhver tid gældende hviletidsbestemmelser p.t.

Lov om søfarendes ansættelsesforhold § 57.

Skoleskibstillægget til kokke udgør pr. måned 20.900 (31. marts 2012-niveau)

§ 5.

Kostpenge

Under ferie, fridage og sygdom udgør kostpenge kr. 83,80 pr. dag og under tjeneste, hvor kost ikke gives, kr. 198,30.

§ 6.

Afmønstring

I forbindelse med afmønstring kan den skibsansatte modtage et à conto beløb, mens endelig afregning af tilgodehavende hyre vil ske ved månedens udgang.

§ 7.

Ferie

Anvisning af feriegodtgørelse sker via FerieKonto.

§ 8.

Pension

Der indbetales pensionsbidrag til PFA-pension.

Stk. 2.

For hovmesteren indbetales 17,6 % af den pensionsgivende løn på kr. 31.106,72 pr. md., heraf udgør ¼ eget bidrag og ¾ arbejdsgiverbidrag.

Den 1. april 2009 udgør den pensionsgivende løn kr. 32.158,64 pr. md.

og den 1. april 2010 kr. 33.060,28 pr. md.

Stk. 3.

For kokke indbetales der 7,08 % af basislønnen i henhold til overenskomstens § 3 pr. måned.

Heraf udgør 1/3 eget bidrag og 2/3 arbejdsgiverbidrag.

§ 9.

Deltid

Ved ansættelse på nedsat tid ydes forholdsmæssig løn.

§ 10.

Forhandling om og indgåelse af aftaler

Lokale aftaler forhandles og indgås mellem de parter, der er bemyndiget hertil.

Stk. 2.

Forslag til lønændringer kan fremsættes af begge parter.

Forhandlinger skal finde sted mindst én gang om året, hvis en af parterne begærer det og normalt ved ansættelsen.

Lønændringer kan i øvrigt aftales løbende, hvis parterne er enige herom.

Stk. 3.

Aftale om tillæg forhandles mellem den ansatte og ansættelsesmyndigheden.

§ 11.

Kan der ved lokal forhandling ikke opnås enighed, kan forhandlingerne, såfremt en af parterne begærer det, videreføres med deltagelse af repræsentanter fra vedkommende organisation.

Stk. 2.

Forhandlingen afholdes inden for en frist af 14 dage efter modtagelsen af forhandlingsbegæringen, medmindre andet aftales.

Stk. 3 .

Hvis der ikke kan opnås enighed ved forhandlingerne mellem parterne, kan sagen ikke videreføres.

Stk. 4.

Brud på og fortolkning af lokale aftaler behandles efter de sædvanlige fagretlige regler.

§ 12 .

Lokale aftaler om funktionstillæg, kvalifikationstillæg og resultatløn kan opsiges i overensstemmelse med de regler, der er fastsat i den enkelte aftale, eller kan ændres ved enighed mellem aftalens parter.

Ikrafttræden mv.

§ 13.

Organisationsaftalen har virkning fra 1. april 2015 og kan af hver af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2018.

København, den 8. februar 2018

Christian H.

Petersen

Rikke Rasmussen Juel

Dansk Metals Maritime Afdeling

Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →