Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Målsætning for sagsbehandlingstider for vold, voldtægt og våben og indberetning herom til Rigsadvokaten
Table of Provisions (23)
Statutory Text (23 Articles)
Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Målsætning for sagsbehandlingstider for vold, voldtægt og våben og indberetning herom til Rigsadvokaten
Revideret 3. maj 2017
1.
Overblik og tjekliste
Målsætninger for sagsbehandlingstiden
Frister for indberetning
2.
Politiets efterforskning og sagsbehandling
2.1.
Retningslinjer om målsætningerne for sagsbehandlingstiden
Voldssager: Se pkt. 4.3.
Voldtægtssager: Se pkt. 4.4.
Våbensager: Se pkt. 4.5.
3.
Forberedelse
3.1.
Retningslinjer om målsætningerne for sagsbehandlingstiden
Voldssager: Se pkt. 4.3.
Voldtægtssager: Se pkt. 4.4.
Våbensager: Se pkt. 4.5.
4.
Jura
4.1.
Generelt om beregning af sagsbehandlingstiden
Målsætningerne for den samlede sagsbehandlingstid i sager om vold, voldtægt og våben er i alle tilfælde fastsat fra sigtelsestidspunktet til sagen af anklagemyndigheden bliver fremsendt til retten med et anklageskrift eller en retsmødebegæring med henblik på fremme af sagen som en tilståelsessag.
Det er i den forbindelse forudsat, at der sker sigtelse af gerningsmanden umiddelbart efter, at denne er identificeret.
I de tilfælde, hvor gerningsmanden i længere tid holder sig skjult, er bortrejst eller på anden måde selv er årsag til, at der ikke kan ske sigtelse umiddelbart efter identifikation af den pågældende som gerningsmand, vil sigtelsestidspunktet dog ligge noget senere, og sagsbehandlingstiden skal først beregnes fra dette senere tidspunkt.
4.2.
Generelt om behandlingen af sagstyper omfattet af særlige målsætninger for sagsbehandlingstiden
Generelt bør sager omfattet af særlige målsætninger for sagsbehandlingstiden fremmes frem for øvrige sager.
Der bør derfor gælde særlige retningslinjer i hver enkelt politikreds med henblik på at sikre en høj målopfyldelse i forhold til de opstillede sagsbehandlingstider.
Disse retningslinjer bør også omfatte særlige procedurer i forbindelse med at sagerne bliver fremsendt til retten, således at det tydeligt fremgår, at sagen anses for omfattet af de særlige målsætninger om hurtig sagsbehandlingstid.
Dette kan f.eks. ske ved efter aftale med retten at anvende et sagsomslag med en særlig farve i disse sager.
4.3.
Voldssager
Der er fastsat en målsætning om en sagsbehandlingstid på højst 30 dage i visse voldssager.
Målsætningen udspringer af forarbejderne til lov nr. 366 af 18. maj 1994 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og offererstatningsloven (L 78 af 18. november 1993, de almindelige bemærkninger, pkt. 7.1.) og forarbejderne til lov nr. 350 af 23. maj 1997 om ændring af straffeloven, våbenloven og lov om restaurations- og hotelvirksomhed mv. ( L 145 af 22. januar 1997, de almindelige bemærkninger, pkt. 4.2.).
Der er pr. 29. december 2016 i forbindelse med indførelse af ”respektpakken” fastsat en målsætning for sagsbehandlingstiden i voldssager mod polititjenestemænd og øvrige personer som er ansat i offentlig tjeneste.
Målsætningen udspringer af forarbejderne til lov nr. 1718 af 27. december 2016 om ændring af blandt andet straffeloven (øget respekt for det offentlige rum, offentlige myndigheder og personer i offentlig tjeneste mv. L 73 af 9. november 2016 , de indledende bemærkninger).
4.3.1.
Voldssager omfattet af målsætningen
Omfattet af målsætningen er
4.3.2.
Målsætningen for politiets og anklagemyndighedens sagsbehandlingstid
Målsætningen for politiets og anklagemyndighedens sagsbehandlingstid er
Rigsadvokaten indhenter oplysninger om sagsbehandlingstiden i alle voldssager elektronisk.
Der skal således ikke foretages manuel registrering og indberetning af sagsbehandlingstiden i voldssager.
4.4.
Voldtægtssager
Der er fastsat målsætninger for sagsbehandlingstiden i visse voldtægtssager.
Målsætningerne udspringer af folketingsbeslutning nr. B 82 af 4. juni 2004 om forbedring af voldtægtsofres retsstilling før og under retssagen.
Det fremgik således af folketingsbeslutningens punkt 3, at sagsbehandlingstiden for voldtægtssager skulle nedbringes og på samme måde som voldssager være omfattet af en konkret målsætning for sagsbehandlingstiden.
4.4.1.
Voldtægtssager omfattet af målsætninger
Omfattet af målsætningen er
Imidlertid er også sager, hvor der er begået anden kriminalitet i tilknytning til voldtægten - eksempelvis frihedsberøvelse af offeret eller efterfølgende trusler mod offeret - omfattet af målsætningerne, da sådanne lovovertrædelser ikke i sig selv kan antages at påvirke behandlingen af voldtægtssagen væsentligt.
Det samme gælder sager, hvor der i øvrigt indgår forhold vedrørende mindre alvorlig kriminalitet, der er begået uden sammenhæng med voldtægtsforholdet, hvis disse forhold ikke medfører en særlig omfattende og langvarig efterforskning.
Endelig gælder målsætningerne i sager med flere gerningsmænd og sager, hvor samme gerningsmand har begået flere voldtægter.
Målsætningerne gælder ikke i nævningesager, ligesom de ikke gælder i sager, der udover voldtægt omfatter anden alvorlig kriminalitet, eksempelvis røverier, anden grovere berigelseskriminalitet eller adskillige voldsforhold, der i væsentlig grad har betydning for politiets og anklagemyndighedens behandling af sagen.
4.4.2.
Målsætninger for politiets og anklagemyndighedens sagsbehandlingstid
Målsætningen for politiets og anklagemyndighedens sagsbehandlingstid er
Målsætningen om, at sagsbehandlingstiden i voldtægtssager ikke overstiger 4 måneder, omfatter kun sager, hvor der gennemføres en mentalundersøgelse af sigtede og eventuelt efterfølgende sker forelæggelse for Retslægerådet med henblik på rådets vurdering af sigtedes mentale tilstand.
Målsætningen om en sagsbehandlingstid på 60 dage omfatter alle andre voldtægtssager, uanset om disse forudsætter tidskrævende sagsbehandlingsskridt, f.eks. omfattende DNA-profilanalyser.
4.5.
Sager om ulovlig besiddelse af skydevåben og knive på offentligt tilgængelige steder
Der er fastsat en målsætning om en sagsbehandlingstid på højst 30 dage i visse våbensager.
Målsætningen udspringer af forarbejderne til lov nr. 500 af 17. juni 2008 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, våbenloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. (L 171 af 28. marts 2008, de almindelige bemærkninger pkt. 1.2).
4.5.1.
Sager om ulovlig besiddelse af skydevåben og knive på offentligt tilgængelige steder omfattet af målsætningen
Omfattet af målsætningen er
4.5.2.
Målsætningen for politiets og anklagemyndighedens sagsbehandlingstid
Målsætningen for politiets og anklagemyndighedens sagsbehandlingstid er
Oplysningerne om sagsbehandlingstiden i sager om knivlovens § 1, ( besiddelse af kniv på offentligt tilgængelige steder mv. ) indberettes på baggrund af et elektronisk udtræk foretaget af Rigsadvokaten.
Det bemærkes, at en eventuel våbenteknisk undersøgelse i sager om ulovlig besiddelse af skydevåben og knive på offentligt tilgængelige steder bør rekvireres straks efter beslaglæggelsen af våbnet, og at eventuel yderligere efterforskning ikke bør afvente resultatet af en sådan undersøgelse.
Endvidere bør anklageskrift eller retsmødebegæring i så vid udstrækning som muligt færdiggøres med henblik på, at sagen umiddelbart efter modtagelse af den våbentekniske erklæring kan fremsendes til retten.
4.6.
Indberetning til Rigsadvokaten om sagsbehandlingstiden
4.6.1.
Årlig indberetning fra politidirektørerne til statsadvokaterne
Politidirektørerne skal hvert år indberette sagsbehandlingstiden i de sager, der er omfattet af særlige målsætninger til statsadvokaterne.
Indberetningen skal ske ved udgangen af det år, hvor sagen er fremsendt til retten med et anklageskrift eller en retsmødebegæring.
Sagsbehandlingstiden bliver opgjort for 1. januar til 31. december.
Indberetning skal ske, uanset om der er afsagt dom i sagen, eller om en eventuel byretsdom er anket.
Indberetningerne i sager om voldtægt og sager om ulovlig besiddelse af skydevåben og knive på offentligt tilgængelige steder foretages samtidig, idet der dog anvendes separate skemaer, jf. bilag 1 og bilag 2 .
Hvis der er grund til det, suppleres indberetningerne med nærmere oplysninger om særlige årsager til, at sager er fremsendt til retten senere end foreskrevet i målsætningerne for sagsbehandlingstid.
Det kan f.eks. være hensigtsmæssigt at anføre, hvis grunden til den længere sagsbehandlingstid er, at der er tale om et større sagskompleks, herunder med flere gerningsmænd og/eller forhold, at sagen har afventet længerevarende tekniske analyser af fingeraftryk eller DNA, eller at der foreligger andre særlige grunde til en langvarig sagsbehandling.
Indberetning til statsadvokaten skal ske senest den 1. februar i det kommende kalenderår.
4.6.2.
Årlig indberetning fra statsadvokaterne til Rigsadvokaten
På grundlag af politidirektørernes indberetninger indsender statsadvokaterne hvert år en oversigt over sagsbehandlingstiden i de enkelte politikredse til Rigsadvokaten.
Indberetningerne i sager om voldtægt og sager om ulovlig besiddelse af skydevåben og knive på offentligt tilgængelige steder foretages samtidig, idet der dog anvendes separate skemaer, jf. bilag 3 og bilag 4 .
Indberetningerne suppleres med nærmere oplysninger om særlige årsager til, at sager er fremsendt til retten senere end foreskrevet i målsætningerne for sagsbehandlingstid, hvis politidirektørernes indberetninger giver grundlag for det, jf. pkt. 4.6.1.
Statsadvokaterne skal endvidere oplyse, om eventuelle langvarige sagsbehandlingstider er eller vil blive drøftet med politidirektøren.
Indberetningerne indsendes til Rigsadvokaten senest den 15. februar i det kommende kalenderår.
Indberetning af sagsbehandlingstiden i sager om voldtægt og sager om ulovlig besiddelse af våben på offentligt tilgængelige sted indgår fortsat i rapporten fra politidirektørerne og statsadvokaterne vedrørende kvalitets- og legalitetssikring.
5.
Straf og andre retsfølger
6.
Efter dom
7.
Love og forarbejder
Relevante love og folketingsbeslutninger
Relevante forarbejder
Bilag
Bilag 1
Årsindberetning om voldtægtssager fra politidirektøren til statsadvokaten
Politikreds:…………………………….
Dato:………….
Årsindberetning om sagsbehandlingstiden i voldtægtssager, der er fremsendt til retten med anklageskrift eller retsmødebegæring i perioden:………………
Indberettede sager i alt :………….
.
(Sager mod flere tiltalte medtages som en sag pr. tiltalt)
Andel af sager hvor målsætningen for sagsbehandlingstiden ikke blev opfyldt:………………
Angivelse af alle sager hvor målsætningen for sagsbehandlingstiden er 60 dage
Angivelse af alle sager hvor målsætningen for sagsbehandlingstiden er 4 måneder
Bilag 2
Årsindberetning fra politidirektøren til statsadvokaten om sager om ulovlig besiddelse af skydevåben og knive på offentligt tilgængelige steder
Politikreds:…………………………….
Dato:………….
Årsindberetning om sagsbehandlingstiden i sager om ulovlig besiddelse af skydevåben og knive* på offentligt tilgængelige steder, der er fremsendt til retten med anklageskrift eller retsmødebegæring i perioden:………………
Indberettede sager i alt :………….
.
(Sager mod flere tiltalte medtages som en sag pr. tiltalt)
Andel af sager hvor målsætningen for sagsbehandlingstiden ikke blev opfyldt:……………
Angivelse af de sager hvor målsætningen for sagsbehandlingstiden på 30 dage ikke blev opfyldt
*For så vidt angår knive skal indberetningen ske ved udgangen af det år, hvor sagen er afgjort , da sager vedrørende besiddelse af kniv på offentligt tilgængelige steder mv. indberettes på baggrund af et elektronisk udtræk foretaget af Rigsadvokaten.
Bilag 3
Årsindberetning om voldtægtssager fra statsadvokaten til Rigsadvokaten
Statsadvokaten i…………………………….
Dato:………….
Årsindberetning om sagsbehandlingstiden i voldtægtssager, der er fremsendt til retten med anklageskrift eller retsmødebegæring i perioden ………………….
Indberettede sager i alt:………….
.
(Sager mod flere tiltalte medtages som en sag pr. tiltalt)
Andel af sager hvor målsætningen for sagsbehandlingstiden ikke blev opfyldt:……………
Angivelse af sager hvor målsætningen for sagsbehandlingstiden er 60 dage
Angivelse af sager hvor målsætningen for sagsbehandlingstiden er 4 måneder
Kopi af politidirektørernes indberetningsskemaer til statsadvokaten bedes vedlagt.
Bilag 4
Årsindberetning fra statsadvokaten til Rigsadvokaten om sager om ulovlig besiddelse af skydevåben og knive på offentligt tilgængelige steder
Statsadvokaten i …………………………….
Dato:………….
Årsindberetning om sagsbehandlingstiden i sager om ulovlig besiddelse af skydevåben og knive* på offentligt tilgængelige steder, der er fremsendt til retten med anklageskrift eller retsmødebegæring i perioden:………………….
Indberettede sager i alt:………….
.
(Sager mod flere tiltalte medtages som en sag pr. tiltalt)
Andel af sager hvor målsætningen for sagsbehandlingstiden ikke blev opfyldt………………
Angivelse af sager hvor målsætningen for sagsbehandlingstiden er 30 dage
Kopi af politidirektørernes indberetningsskemaer til statsadvokaten bedes vedlagt .
*For så vidt angår knive skal indberetningen ske ved udgangen af det år, hvor sagen er afgjort, da sager vedrørende besiddelse af kniv på offentligt tilgængelige steder mv. indberettes på baggrund af et elektronisk udtræk foretaget af Rigsadvokaten.
-
Vold
30 dage fra sigtelsen til sagens indbringelse for retten.
Se pkt. 4.3.
Målsætningen gælder for vold efter straffelovens §§ 244-246, undtagen § 245 a og for vold mod polititjenestemænd og øvrige personer i offentlig tjeneste efter straffelovens § 119, stk. 1.
-
Voldtægt
60 dage fra sigtelsen til sagens indbringelse for retten.
4 måneder fra sigtelsen til sagens indbringelse for retten i de tilfælde, hvor der gennemføres mentalundersøgelse af sigtede og eventuelt tillige sker forelæggelse for Retslægerådet .
Se pkt. 4.4.
-
Våben på offentligt tilgængelige steder
30 dage fra sigtelsen til sagens indbringelse for retten.
Se pkt. 4.5.
-
Fra politidirektørerne til statsadvokaterne
Indberetning til statsadvokaten for året skal ske senest den 1. februar i det kommende kalenderår.
Se pkt. 4.6.1.
-
Fra statsadvokaterne til Rigsadvokaten
Indberetningen indsendes til Rigsadvokaten senest den 15. februar i det kommende kalenderår.
Se pkt. 4.6.2.
•
Sager om overtrædelse af straffelovens §§ 244-246, (undtagen § 245 a),
hvor voldsforholdet er sagens hovedforhold, og hvor sagen er afgjort i retten.
•
Sager om overtrædelse af straffelovens § 119, stk. 1, der vedrører vold
(ikke trusler) begået mod polititjenestemænd eller øvrige ansatte i offentlig tjeneste, hvor voldsforholder er sagens hovedforhold, og hvor sagen er afgjort i retten.
1
Gerningskoder : 73241: Vold, 73251: Kvalificeret vold, 73252: Vold med skade på legeme eller helbred, 73261: Kvalificeret vold med grov skade og 73262: Kvalificeret vold med døden til følge.
2
Afgørelsestype nr .: 1: Dom, 2: Idømt bøde, 4: Betinget dom, 5: Betinget dom og bøde, 6: Delvis betinget dom, 7: Udeblivelsesdom, 8: Bødevedtagelse i retten, 9: Advarsel i retten, 11: Frifundet og 40: Andet.
3
Gerningskoder: 70305: Vold mod polititjenestemand, 70307: Vold mod nogen i offentlig tjeneste.
4
Afgørelsestype nr .: 1: Dom, 2: Idømt bøde, 4: Betinget dom, 5: Betinget dom og bøde, 6: Delvis betinget dom, 7: Udeblivelsesdom, 8: Bødevedtagelse i retten, 9: Advarsel i retten, 11: Frifundet og 40: Andet.
•
at det samlede tidsforbrug fra sigtelsen til sagens indbringelse for retten ikke overstiger 30 dage .
•
Sager om overtrædelse af straffelovens § 216, og forsøg herpå, hvor voldtægtsforholdet er sagens hovedforhold.
•
Sager om overtrædelse af straffelovens § 216, jf. § 225, (andet seksuelt forhold end samleje), og forsøg herpå, hvor voldtægtsforholdet er sagens hovedforhold.
•
at det samlede tidsforbrug fra sigtelsen til sagens indbringelse for retten ikke overstiger 60 dage
•
at det samlede tidsforbrug fra sigtelsen til sagens indbringelse for retten ikke overstiger 4 måneder i de tilfælde, hvor der gennemføres mentalundersøgelse af sigtede og eventuelt tillige sker forelæggelse for Retslægerådet.
•
Sager om straffelovens § 192 a, stk. 1, nr. 1, og våbenlovens § 10, stk. 1, hvis der er tale om besiddelse af skydevåben på offentligt tilgængelige steder .
Målsætningen gælder alene de sager, hvor der i retten er idømt ubetinget frihedsstraf, og sager, som anklagemyndigheden på forhånd har vurderet vil medføre ubetinget frihedsstraf, selv om sagen afgøres med en mildere sanktion eller frifindelse.
Målsætningen gælder ikke sager, som omfatter andre lovovertrædelser af væsentlig betydning for strafudmålingen.
•
Sager om knivlovens § 1, ( besiddelse af kniv på offentligt tilgængelige steder mv. ), hvor knivforholdet er sagens hovedforhold, og hvor sagen ses at være afgjort i retten med frihedsstraf.
5
Gerningskode : 84180.
Afgørelsestype nr .: 1: Dom, 4: Betinget dom, 5: Betinget dom og bøde, 6: Delvis betinget dom, 7: Udeblivelsesdom.
•
at det samlede tidsforbrug fra sigtelsen til sagens indbringelse for retten ikke overstiger 30 dage .
•
Lov nr. 366 af 18. maj 1994 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og offererstatningsloven (Bekæmpelse af vold)
•
Lov nr. 350 af 23. maj 1997 om ændring af straffeloven, våbenloven og lov om restaurations- og hotelvirksomhed mv. (Skærpelse af straffen for særlig grov vold og for besiddelse af knive og slagvåben, sikkerhedsmæssige krav til restaurationers indretning mv.)
•
Folketingsbeslutning nr. B 82 om forbedring af voldtægtsofres retsstilling før og under retssagen
•
Lov nr. 500 af 17. juni 2008 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, våbenloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Styrkelse af indsatsen mod ulovlige skydevåben og knive på offentligt tilgængelige steder)
•
Lov nr. 1728 af 27. december 2016 om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf andre love (øget respekt for det offentlige rum, offentlige myndigheder og personer i offentlig tjeneste mv.)
•
Lovforslag L 78 af 18. november 1993 til lov nr. 366 af 18. maj 1994 om ændring af straffeloven, retsplejeloven og offererstatningsloven (Bekæmpelse af vold)
•
Lovforslag L 145 af 22. januar 1997 til lov nr. 350 af 23. maj 1997 om ændring af straffeloven, våbenloven og lov om restaurations- og hotelvirksomhed mv. (Skærpelse af straffen for særlig grov vold og for besiddelse af knive og slagvåben, sikkerhedsmæssige krav til restaurationers indretning mv.)
•
Beslutningsforslag nr. B 82 af 2. december 2003 om forbedring af voldtægtsofres retsstilling før og under retssagen
•
Lovforslag L 171 af 28. marts 2008 til lov nr. 500 af 17. juni 2008 om ændring af straffeloven, retsplejeloven, våbenloven og lov om fuldbyrdelse af straf mv. (Styrkelse af indsatsen mod ulovlige skydevåben og knive på offentligt tilgængelige steder)
•
Lovforslag L 73 af 9. november 2016 om ændring af straffeloven, lov om fuldbyrdelse af straf andre love (øget respekt for det offentlige rum, offentlige myndigheder og personer i offentlig tjeneste mv.)
Journalnummer
Dato for sigtelse af gernings-mand
Dato for sagens fremsendelse til retten med anklageskrift/ retsmødebe-gæring
Sagsbehand-lingstid angivet i dage
Årsag til en længere sagsbehandlingstid end 60 dage
Journalnummer
Dato for sigtelse af gerningsmand
Dato for sagens fremsendelse til retten med anklageskrift/ retsmødebe-gæring
Sagsbehand-lingstid angivet i dage
Årsag til en længere sagsbehandlingstid end 4 måneder
Journalnummer
Dato for sigtelse af gernings-mand
Dato for sagens fremsendelse til retten med anklageskrift/ retsmødebe-gæring
Sagsbehand-lingstid angivet i dage
Årsag til en længere sagsbehandlingstid end 30 dage
Politikreds
Antal sager fremsendt til retten indenfor 60 dage
Antal sager fremsendt til retten efter 60 dage men indenfor 4 måneder
Antal sager fremsendt til retten efter 4 måneder
Antal sager i alt
Sager i alt
Politikreds
Antal sager fremsendt til retten indenfor 4 måneder
Antal sager fremsendt til retten efter 4 måneder men indenfor 6 måneder
Antal sager fremsendt til retten efter 6 måneder
Antal sager i alt
Sager i alt
Politikreds
Antal sager fremsendt til retten indenfor 30 dage
Antal sager fremsendt til retten efter 30 dage men indenfor 60 dage
Antal sager fremsendt til retten efter 60 dage
Antal sager i alt
Sager i alt