Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Udlevering til Danmark

Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Udlevering til Danmark

1.

Overblik og tjekliste

1.1.

Indledning

Det kan i forbindelse med efterforskning eller behandling af en dansk straffesag vise sig, at en mistænkt, sigtet eller domfældt befinder sig i udlandet og ikke ønsker at komme frivilligt til Danmark.

Der kan derfor være behov for at efterlyse den pågældende internationalt, med henblik på at begære udlevering til Danmark.

Udlevering kræver, at den pågældende er mistænkt, sigtet, tiltalt eller dømt for et strafbart forhold i Danmark.

Der kan således ikke ske udlevering af personer, som f.eks. er stukket af fra en institutionsanbringelse i de sociale myndigheders regi.

For at efterlyse den pågældende internationalt kræves, at der er udstedt en arrestordre af de danske myndigheder.

En sådan arrestordre kan udstedes, hvis der foreligger en kendelse om fængsling fra en dansk domstol eller en endelig, eksigibel dom.

I særligt hastende tilfælde henvises til pkt. 3.5.

2.

Politiets efterforskning og sagsbehandling

2.1.

Varetægtsfængsling

Såfremt personen er mistænkt eller sigtet i en dansk straffesag, skal politiet på baggrund af den danske straffesag udarbejde sædvanligt materiale til brug for fremstilling i grundlovsforhør.

Fremstilling sker in absentia efter retsplejelovens § 764, stk. 2, og fængsling kan begæres efter reglerne i retsplejelovens § 762.

En fremstilling med henblik på efterlysning adskiller sig alene fra en almindelig fremstilling ved, at den pågældende ikke er tilstede.

Det kan være hensigtsmæssigt at informere retten om formålet med fremstillingen, dvs. en international efterlysning.

Er der tale om en endelig, eksigibel dom, kan der udfærdiges en arrestordre uden særskilt fængslingskendelse.

Dette kræver, at pågældende enten var tilstede ved dommens afsigelse eller efterfølgende har fået dommen forkyndt, samt at pågældende unddrager sig retsforfølgning i sagen, enten ved at flygte fra varetægtsfængsling eller afsoning.

Er pågældende udeblevet fra indkaldelse til afsoning, bør man sikre sig, at pågældende er blevet behørigt indkaldt inden efterlysning.

Såfremt pågældende bor i udlandet, bør man, f.eks. via kontakt til myndighederne i det pågældende land, undersøge, om pågældende er registreret på den adresse, som indkaldelsen er fremsendt til.

3.

Forberedelse

Er man ikke bekendt med, hvor i udlandet den pågældende opholder sig, udarbejdes der sædvanligvis en europæisk arrestordre (EAW).

På baggrund af en EAW kan den pågældende efterlyses i SIS (Schengen-informationssystemet) samt i Interpol (190 medlemslande).

Følg fremgangsmåden beskrevet under pkt. 3.1.

Når pågældende anholdes, vil den efterfølgende procedure afhænge af, hvilket land der har foretaget anholdelsen.

Se pkt. b, c eller d.

Er den pågældende allerede tilbageholdt, eller er man bekendt med pågældendes opholdssted, følges fremgangsmåden i pkt. b, c eller d, alt efter, hvilket land den pågældende befinder sig i.

3.1.

Ukendt opholdssted

Kredsen udarbejder et udkast til en europæisk arrestordre på dansk.

Du kan finde en skabelon til arrestordren på AnklagerNet .

Når attesten udfyldes, skal du være særligt opmærksom på følgende

Efter godkendelse fra statsadvokaten fremsender kredsen udkastet i word-format, bilagt kendelsen om fængsling in absentia, til Rigsadvokaten.

Rigsadvokaten er den centrale myndighed, som ifølge rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre kan udstede en arrestordre.

Rigsadvokaten kontrollerer, at udkastet opfylder betingelserne for at udstede en arrestordre (se nærmere om betingelserne under pkt. 4) og i øvrigt er udfyldt korrekt, hvorefter arrestordren udstedes formelt.

Rigsadvokaten fremsender den officielle arrestordre til Rigspolitiet, International Kommunikation, som opretter efterlysningen i Schengeninformationssystemet (SIS) og i Interpol.

Samtidig sender Rigsadvokaten den officielle arrestordre til kredsen med en orienteringsskrivelse.

Herefter afventes, at den pågældende anholdes i udlandet.

Den efterfølgende sagsbehandling foretages efter pkt. b, c eller d, alt efter, hvilket land den pågældende anholdes i.

3.2.

Når pågældende befinder sig i Norden

Er kredsen bekendt med, at personen, som ønskes udleveret til Danmark, befinder sig i Norden, behandles sagen efter reglerne om den nordiske arrestordre (NAW).

Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis den pågældende allerede er tilbageholdt af politiet i et andet nordisk land, eller hvis pågældende har fast eller kendt opholdsadresse i et nordisk land.

En NAW kan udstedes af både Rigsadvokaten, statsadvokaterne og politidirektørerne.

I praksis vil en NAW oftest blive udstedt af politikredsen.

Den konkrete bemyndigelse vil afhænge af kompetencefordelingen i den enkelte kreds, men det skal være en jurist i den lokale anklagemyndighed, der underskriver arrestordren, da der er tale om en judiciel afgørelse.

Du kan finde koncept til en NAW på AnklagerNet .

Der skal stadig foreligge en kendelse om fængsling in absentia eller en endelig, eksigibel dom, før en NAW kan udstedes af kredsen.

Arrestordren fremsendes direkte til den regionale anklagemyndighed i det nordiske land, hvor pågældende er tilbageholdt eller formodes at opholde sig.

Du kan finde kontaktoplysninger om rette myndighed i ATLAS-funktionen på hjemmesiden for Det Europæiske Retlige Netværk.

I særligt hastende tilfælde kan arrestordren tillige fremsendes gennem Rigspolitiet, International Kommunikation.

Er der tidligere udstedt en europæisk arrestordre (EAW), og anholdes den pågældende i et nordisk land, behandles udleveringen efter reglerne om den nordiske arrestordre, uden at der skal udfærdiges en ny NAW, jf. konventionen af 15. december 2005 om overgivelse for strafbare forhold mellem de nordiske lande artikel 1(2).

En NAW kan udfærdiges på dansk.

3.3.

Når pågældende befinder sig i et EU-land

3.3.1.

Personen er ikke anholdt, men har opholdsadresse i EU

Af praktiske årsager følges proceduren i pkt. 3.1.

Dog vil Rigspolitiet, International Kommunikation i forbindelse med efterlysningen i Schengeninformationssystemet gøre særskilt opmærksom på opholdsadressen over for det land, hvor pågældende formodes at opholde sig.

3.3.2.

Personen er tilbageholdt i et EU-land

Udlevering til Danmark fra et andet EU-land sker efter reglerne om den europæiske arrestordre (EAW), og der skal derfor udstedes en EAW af den centrale myndighed, Rigsadvokaten.

Politikredsen skal følge samme procedure som angivet i pkt. 3.1., nemlig forelæggelse for den regionale statsadvokat og fremsendelse til Rigsadvokaten i word-format bilagt fængslingskendelsen.

Når Rigsadvokaten har udstedt arrestordren, fremsendes den direkte til kredsen med henblik på oversættelse og fremsendelse til den kompetente judicielle myndighed i det land, der har tilbageholdt den efterlyste.

Rigsadvokaten sender desuden arrestordren til Rigspolitiet, International Kommunikation til orientering.

Se nærmere om oversættelse under pkt. 3.6.

Du kan finde kontaktoplysninger på rette myndighed i ATLAS-funktionen på hjemmesiden for Det Europæiske Retlige Netværk.

Fremsendelse kan også ske gennem Rigspolitiet, International Kommunikation.

3.4.

Når pågældende befinder sig i et tredjeland

Anmodning om udlevering fra et tredjeland til Danmark er ikke omfattet af de nyere, mere smidige regler om den europæiske arrestordre.

Udlevering kan i stedet ske efter enten

En udleveringsanmodning til et tredjeland skal udfærdiges i tekst ligesom en retsanmodning, idet der ikke findes et skema svarende til arrestordren.

Anmodningen skal ledsages af diverse bilag angivet i den konvention eller aftale, som anmodningen henviser til.

Du kan finde koncept til udleveringsanmodning i anklagemyndighedens dokumentsamling her.

De typiske medfølgende bilag er

Det er politikredsen, som udarbejder anmodningen.

Efter forelæggelse for den regionale statsadvokat sendes anmodningen i underskrevet og oversat version, inklusiv relevante bilag, til Rigsadvokaten.

Se mere om oversættelse under pkt. 3.7.

Både anmodningen og oversættelsen skal foreligge i 3 eksemplarer.

Rigsadvokaten fremsender som central myndighed anmodningen til det pågældende land med en følgeskrivelse.

Anmodningen sendes via Udenrigsministeriet til de kompetente judicielle myndigheder i det pågældende land.

I hastende tilfælde kan Rigsadvokaten også sende anmodningen via Interpol.

3.5.

Særligt hastende efterlysninger

Der kan naturligvis forekomme tilfælde, hvor der er behov for straks at udstede en international efterlysning, og hvor der er risiko for, at en mistænkt forsvinder, hvis den sædvanlige fremgangsmåde afventes.

Det vil i sagens natur være ganske undtagelsesvist, at denne særlige procedure anvendes, f.eks. i forbindelse med en igangværende børnebortførelse eller en gerningsmand på flugt fra en alvorlig forbrydelse.

Hvis der er behov for at få efterlyst en gerningsmand, og sagens konkrete omstændigheder tilsiger, at man ikke kan vente på at få en kendelse om fængsling in absentia og udstede en arrestordre, kan Rigsadvokaten godkende, at pågældende efterlyses.

I så fald skal man ringe til Rigsadvokatens vagttelefon, 7268 9017, der besvares døgnet rundt.

Det understreges, at der skal være tale om ganske særlige og hastende omstændigheder.

Rigsadvokaten vurderer på baggrund af kredsens oplysninger om sagen og den mistænkte, om betingelserne for varetægtsfængsling in absentia må antages at være opfyldt, og om den pågældende må formodes at være flygtet fra Danmark.

Hvis Rigsadvokaten godkender, at efterlysningen kan foretages straks og uden fængslingskendelse, skal du bede Rigspolitiet, International Kommunikation om at oprette efterlysningen.

Herefter skal der snarest muligt, dvs. så snart retten kan sættes, indhentes en fængslingskendelse in absentia, og udarbejdes et udkast til en europæisk arrestordre.

Indhentes den efterfølgende kendelse i weekenden, bør der træffes konkret telefonisk aftale med den medarbejder ved Rigsadvokaten, som har godkendt efterlysningen, om at medarbejderen møder ind for at udstede arrestordren.

3.6.

Forelæggelse for statsadvokaten

En europæisk arrestordre (EAW) eller en anmodning om udlevering fra et tredjeland til Danmark udstedes af Rigsadvokaten som central myndighed.

Inden fremsendelse til Rigsadvokaten skal den europæiske arrestordre eller udleveringsanmodningen forelægges den regionale statsadvokat til godkendelse.

Forelæggelsen sker skriftligt ved fremsendelse af udkast samt fængslingskendelse, men kan i særligt hastende tilfælde ske telefonisk.

Såfremt materialet fremsendes direkte fra politikredsen til Rigsadvokaten, eksempelvis efter telefonisk forelæggelse for statsadvokaten, skal det fremgå af fremsendelsen, at udkastet er tiltrådt af statsadvokaten.

3.7.

Sprog

3.7.1.

Nordisk arrestordre (NAW)

Den nordiske arrestordre kan fremsendes på dansk, ligesom Danmark har accepteret at modtage på dansk, engelsk, norsk eller svensk.

3.7.2.

Europæisk arrestordre (EAW)

En europæisk arrestordre udstedes som udgangspunkt på dansk.

Når arrestordren oprettes som efterlysning i Schengeninformationssystemet og Interpol, foretager Rigspolitiet, International Kommunikation en oversættelse til engelsk af de mest centrale punkter i arrestordren.

Dette oprettes som en komprimeret udgave af arrestordren i en såkaldt ”A-formular”.

Først når den efterlyste er anholdt, skal der ske oversættelse af arrestordren til et sprog, som accepteres af det pågældende land.

Landet vil sædvanligvis via Rigspolitiet, International Kommunikation gøre opmærksom på, hvilket sprog de ønsker oversættelse til, og inden for hvilken tidsfrist, oversættelse skal være modtaget.

Her kan du se, hvilke lande, der accepterer hvilke sprog, og hvilke tidsfrister de enkelte lande har angivet.

Det er den politikreds, der har anmodet om efterlysning, som forestår oversættelsen.

Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, at selve skabelonen til arrestordren er oversat til alle EU-sprog, således at alene det udfyldte indhold skal oversættes ved tolk.

Du kan finde alle sprogversionerne af skabelonen her og på AnklagerNet .

3.7.3.

Anmodning til tredjeland

En anmodning om udlevering udfærdiges som udgangspunkt på dansk, hvorefter anmodningen og de medfølgende bilag oversættes til engelsk.

I forhold til oversættelse af relevant lovtekst henledes opmærksomheden på, at Rigsadvokaten har adgang til straffeloven og dele af retsplejeloven på engelsk, hvorfor der sjældent vil være behov for særskilt oversættelse.

Ofte skal anmodningen og bilag ligeledes oversættes til hovedsproget i det land, som anmodningen sendes til.

Der skal være tale om bekræftede oversættelser, hvorfor det ofte er hensigtsmæssigt at bede Udenrigsministeriet forestå oversættelsen (for kredsens regning) i forbindelse med fremsendelse via de diplomatiske kanaler.

På grund af den store forskel på de krav, der stilles i forskellige tredjelande, vil det være hensigtsmæssigt, at der tidligt tages kontakt til Rigsadvokaten for at afklare den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde i den konkrete sag.

4.

Jura

Udlevering af en person til Danmark er ikke reguleret særskilt i dansk ret.

Hjemlen findes i stedet i den internationale retsakt, som regulerer udleveringsspørgsmål mellem Danmark og det pågældende land.

Derudover kan der være særlige bestemmelser om udlevering i andre konventioner, f.eks. FN’s konventionen om narkotika.

4.1.

Betingelserne for udstede en arrestordre

4.1.1.

Nordisk arrestordre (NAW)

Udstedelse af en NAW skal ske i overensstemmelse med konventionen af 15. december 2005 om overgivelse for strafbare forhold mellem de nordiske lande .

Kompetencen til at udstede en NAW ligger hos anklagemyndigheden, jf. Danmarks erklæring i forbindelse med ratifikation af konventionen.

Den nordiske arrestordre er baseret på princippet om gensidig anerkendelse, og forpligter medlemsstaterne til at udlevere en eftersøgt person, såfremt betingelserne i konventionen er opfyldt.

Der kan udstedes en NAW, hvis den mistænkte kan straffes med eller er idømt frihedsstraf .

Der kan ske udlevering for flere forhold, selvom kun ét af forholdene opfylder betingelserne, og udlevering skal ske uden kontrol af dobbelt strafbarhed.

Artikel 7 angiver de oplysninger, som skal fremgå af en NAW, herunder, om der foreligger en endelig dom eller en anholdelsesbeslutning.

Vær opmærksom på, at artikel 26 og 27 indeholder særlige regler for så vidt angår overgivelse til eller fra Island.

Du kan finde attesten til en NAW på AnklagerNet .

4.1.2.

Europæisk arrestordre (EAW)

Udstedelse af en EAW skal ske i overensstemmelse med rammeafgørelsen af 13. juni 2002 (2002/584/RIA) om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne .

Den europæiske arrestordre er baseret på princippet om gensidig anerkendelse og forpligter medlemsstaterne til at udlevere en eftersøgt person, såfremt betingelserne i rammeafgørelsen er opfyldt.

Der kan ske udlevering til

Udlevering sker uden kontrol af dobbelt strafbarhed , såfremt der er tale om en forbrydelse omfattet af positivlisten, som kan straffes med fængsel i 3 år eller mere.

Positivlisten er en udtømmende række forbrydelser forhandlet af medlemslandene.

Listen fremgår af artikel 2, stk. 2.

Er forholdet ikke omfattet af positivlisten, kan udlevering ske, hvis forbrydelsen også er strafbar i det udleverende land, jf. artikel 2, stk. 4.

Udlevering kan ske for flere forhold, selvom kun et af forholdene opfylder betingelserne i rammeafgørelsen.

Artikel 8 angiver de oplysninger, som skal fremgå af en EAW.

Du kan finde attesten til en EAW på AnklagerNet .

4.2.

Tredjelande

En udlevering fra et tredjeland til Danmark er ikke nødvendigvis undergivet bestemte betingelser, men vil ofte afhænge af lovgivningen i det konkrete land.

Et tredjeland er ikke forpligtet til at udlevere en person fra deres territorium, medmindre dette fremgår af en retsakt, som er tiltrådt af både Danmark og det pågældende land.

Den europæiske udleveringskonvention af 13. december 1957 er tiltrådt af Danmark, og regulerer således udleveringssager mellem Danmark og de andre lande, som har tiltrådt.

Her kan du se, hvem der har tiltrådt konventionen.

Udleveringskonventionens artikel 2 indeholder ligesom reglerne om den europæiske arrestordre bestemmelse om, at der kan ske udlevering til straffuldbyrdelse, hvis pågældende er idømt mindst 4 måneders fængsel, og til strafforfølgning, hvis forbrydelsen kan straffes med fængsel i 1 år eller mere.

Der er flere afslagsgrunde i udleveringskonventionen, f.eks. i forhold til egne statsborgere, for politiske forbrydelser, dødsstraf eller lignende.

I tilfælde, hvor udlevering mellem Danmark og det fremmede land er ureguleret, kan Danmark i anmodningen henvise til principperne i udleveringskonventionen, men det vil i sidste ende være helt op til det pågældende land, om man ønsker at udlevere den efterlyste.

Såfremt det pågældende land nægter udlevering, kan det være hensigtsmæssigt at bibeholde den internationale efterlysning i SIS og Interpol, såfremt den efterlyste skulle rejse væk fra det land, som har nægtet udlevering.

I forhold til de lande, som Danmark har en bilateral udleveringsaftale med (USA og Canada), henvises til betingelserne i den konkrete aftale, som du kan finde på AnklagerNet .

5.

Straf og andre retsfølger

5.2.

Specialitetsprincippet

Danmark må ikke retsforfølge en udleveret person for andre forhold end dem, der er omfattet af udleveringsanmodningen (specialitetsprincippet).

Princippet er nævnt i samtlige internationale retsakter, som regulerer udlevering

, og bevirker, at domfældelse for yderligere forhold som udgangspunkt er udelukket.

Udvidelse kan ske, f.eks. ved samtykke fra den pågældende selv eller samtykke fra det udleverende land.

Påtalemyndigheden skal derfor i sager, hvor en sigtet er udleveret til strafforfølgning i en dansk straffesag, være særligt opmærksom, hvis pågældende efterfølgende mistænkes for yderligere strafbare forhold.

I sådanne tilfælde tages kontakt til Rigsadvokaten med henblik på at afklare, hvordan der indhentes samtykke til udvidelse af udleveringsgrundlaget.

Det er Rigsadvokaten som central myndighed, der indhenter et eventuelt samtykke om udvidelse fra det udleverende land.

Spørgsmålet om udvidelse af udleveringsgrundlaget og indhentelse af samtykke skal ske, inden der sker domfældelse for de yderligere forhold.

Indhentes der ikke forudgående samtykke, kan man i yderste konsekvens være nødsaget til at anke sagen med påstand om frifindelse i de forhold, som ikke er omfattet af udleveringsgrundlaget.

5.2.

Afsoning i hjemland

5.2.1.

Udlevering til strafforfølgning

Det udleverende land kan i medfør af rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre artikel 5, stk. 3, og konventionen om den nordiske arrestordre artikel 6, stille krav om, at den efterlyste person returneres til det udleverende land efter endt strafforfølgning i Danmark med henblik på afsoning i hjemlandet.

En sådan anmodning bør drøftes med Rigsadvokaten som central myndighed, ligesom en eventuel garanti om tilbageførsel stilles af Rigsadvokaten.

5.2.2.

Udlevering til straffuldbyrdelse

Såfremt Danmark har anmodet om udlevering af en person til straffuldbyrdelse kan det udleverende land i nogle tilfælde afslå udlevering og i stedet overtage fuldbyrdelsen, jf. rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre artikel 4, stk. 6, og konventionen om den nordiske arrestordre artikel 5, stk. 5.

I så fald skal sagen behandles efter reglerne om overførsel af domfældte

.

6.

Efter dom

6.1.

Når pågældende bliver anholdt i udlandet

Det er Rigspolitiet, International Kommunikation, der modtager information om, at en eftersøgt person er blevet anholdt.

Rigspolitiet, International Kommunikation informerer herefter den anmodende myndighed (politikredsen eller SØIK) om anholdelsen.

Politikredsen skal herefter forestå oversættelse af arrestordren til et sprog, som accepteres af det anholdende land.

Se nærmere under pkt. 3.6.

Bliver pågældende anholdt i et tredjeland på baggrund af en efterlysning i Interpol, skal kredsen udarbejde en anmodning om udlevering til det pågældende land.

Her følges fremgangsmåden under pkt. 3.4.

Anmodningen fremsendes af Rigsadvokaten til den kompetente myndighed i det pågældende land, enten direkte eller via Udenrigsministeriet.

Herefter afventes det fremmede lands afgørelse om udlevering.

6.2.

Gennemførsel af udlevering

Når det fremmede land har truffet afgørelse om, at den pågældende kan udleveres til Danmark, vil dette blive meddelt enten direkte til politikredsen eller via Rigsadvokaten eller Rigspolitiet, International Kommunikation.

Det er Danmark, der skal afhente den efterlyste.

Politikredsen aftaler de praktiske detaljer om udleveringen med det fremmede land.

Dette sker sædvanligvis ved, at dansk politi fremsender et forslag til rejseplan, enten direkte eller via Rigspolitiet, International Kommunikation.

Fristen for at gennemføre udlevering på baggrund af en nordisk arrestordre er 5 dage efter at det pågældende land har meddelt, at udlevering kan gennemføres, jf. artikel 19, stk. 2, i konventionen om overgivelse for strafbare forhold mellem de nordiske lande.

Fristen kan udsættes under helt særlige omstændigheder, jf. stk. 3-5.

Efter rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre er fristen for at gennemføre udlevering 10 dage, jf. artikel 23, stk. 2.

Her kan fristen ligeledes udsættes under helt særlige omstændigheder, jf. stk. 3-4.

I forhold til tredjelande indeholder udleveringskonventionen i artikel 18 regler om, at der kan ske løsladelse hvis udlevering ikke er gennemført 15 dage efter endelig afgørelse, og at der skal ske løsladelse, hvis udlevering ikke er gennemført 30 dage efter endelig afgørelse.

De praktiske forhold omkring udlevering fra et tredjeland aftales typisk i tæt samarbejde med Rigspolitiet, International Kommunikation, som kan kommunikere direkte med det pågældende lands Interpol-kontor.

Selv i tilfælde, hvor udlevering sker til Danmark fra et land, som ikke har tiltrådt udleveringskonventionen, finder Rigsadvokaten, at konventionens frister så vidt muligt bør overholdes.

6.3.

Transit

Hvis dansk politi ikke kan flyve direkte fra det pågældende land til Danmark med den efterlyste, skal der søges om transittilladelse fra det land, hvor der foretages mellemlanding.

Politikredsen fremsætter anmodning om transittilladelse direkte til det fremmede land, eventuelt via Rigspolitiet, International Kommunikation.

Der er ikke behov for transittilladelse ved udlevering mellem to nordiske lande, jf. artikel 21 i konventionen om den nordiske arrestordre

6.4.

Efter udlevering

Når politiet har hentet den efterlyste person til Danmark, skal der ske fremstilling i grundlovsforhør senest 24 timer efter, at personen er ankommet til Danmark, jf. retsplejelovens § 764, stk. 2, 2. pkt.

Herefter behandles sagen som en helt almindelig, dansk straffesag.

Påtalemyndigheden skal i den forbindelse sikre sig, at der foreligger oplysninger fra det udleverende land om, hvor længe den pågældende har været tilbageholdt eller fængslet i det pågældende land, idet denne periode skal fratrækkes i varigheden af den samlede periode, som vedkommende skal afsone i Danmark i tilfælde af domfældelse.

7.

Love og forarbejder

Pkt. b)

Afgørelse, der danner grundlag for arrestordren” skal udover afgørelsens art (kendelse eller dom) indeholde dato, rettens navn og sagsnummer, navnet på den dommer, der har truffet afgørelsen, og ved kendelser om varetægtsfængsling, fængslingsgrundlaget.

Har afgørelsen været kæret eller anket, skal de anførte oplysninger også angives for så vidt angår landsretten.

Pkt. c)

”Straffens varighed” for så vidt angår pkt. nr. 1, skal udfyldes med den i loven anførte højst mulige straf for den pågældende forbrydelse.

Punktet knytter sig således til bestemmelsens strafferamme.

Pkt. d)

Skal kun udfyldes i forhold til domme, dvs. rene in absentia afgørelser i forbindelse med hovedforhandling.

Hvis den person, der begæres udleveret, er varetægtsfængslet uden at være tilstede, hvilket altid er tilfældet, når pågældende begæres udleveret, oplyses dette i stedet under pkt. f) i attesten.

Pkt. e)

”Lovovertrædelser” skal indeholde en beskrivelse af sigtelsen og en gengivelse af den relevante strafbestemmelse, herunder en eventuel særlovgivning, som strafbestemmelsen henviser til.

Er der tale om mange forhold, kan der laves en opsummering i stedet for at angive hvert enkelt forhold.

Pkt. f)

Følgende standardtekst angives: ”Den pågældende skal fremstilles i retten inden 24 timer efter, at han er indbragt til Danmark, jf. retsplejelovens § 764, stk. 2.

I dette retsmøde vil der på ny skulle tages stilling til spørgsmålet om varetægtsfængsling.

”

Pkt. g)

Spørgsmål om beslaglæggelse og udlevering af genstande kan alene medtages i arrestordren, hvis den bagvedliggende kendelse tillige vedrører en beslutning om beslaglæggelse mv.

Pkt. h)

Under punktet ”Den judicielle myndighed, der har udstedt arrestordren” skal vedkommende politikreds nederst i rubrikken anføre navn, telefonnummer og e-mail på den person i politikredsen, der kan kontaktes med henblik på den praktiske tilrettelæggelse af overgivelsen.

Den første del af rubrikken udfyldes af Rigsadvokaten.

Pkt. i)

Udkastet skal godkendes af den regionale statsadvokat, se nærmere under pkt. 3.5.

•

Europarådets Udleveringskonvention fra 1957 med tillægsprotokoller,

•

en aftale mellem Danmark og det pågældende land (USA eller Canada) eller

•

principperne i udleveringskonventionen, såfremt det pågældende tredjeland ikke har tiltrådt konventionen.

•

fængslingskendelsen,

•

relevante bestemmelser fra straffe- og retsplejeloven og

•

den internationale efterlysning fra Interpol, såfremt pågældende allerede er efterlyst (også kaldet et ”rødt hjørne” eller ”red notice”).

Sidstnævnte kan rekvireres hos Rigspolitiet, International Kommunikation.

•

straffuldbyrdelse , hvis pågældende er idømt mindst 4 måneders fængsel

•

strafforfølgning , hvis forbrydelsen kan straffes med fængsel i 1 år eller mere.

1

F.eks. udleveringskonventionens artikel 14, rammeafgørelsen om den europæiske arrestordre artikel 27, konventionen om den nordiske arrestordre artikel 23.

2

Norden: Lov om samarbejde mellem Finland, Island, Norge og Sverige angående fuldbyrdelse af straf.

Europa: Rådets rammeafgørelse af 27. november 2008 (2008/909/RIA) om anvendelse af princippet om gensidig anerkendelse på domme i straffesager om idømmelse af frihedsstraffe eller frihedsberøvende foranstaltninger med henblik på fuldbyrdelse i den Europæiske Union samt Lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelse i den Europæiske Union eller, hvis det pågældende land ikke har tiltrådt rammeafgørelsen, Den Europæiske Konvention af 21. marts 1983 om overførsel af domfældte og Lov om international fuldbyrdelse af straf.

Tredjelande: Den Europæiske Konvention af 21. marts 1983 om overførsel af domfældte og Lov om international fuldbyrdelse af straf

•

Lov om udlevering af lovovertrædere ( lovbekendtgørelse nr. 838 af 25. august 2005 som senest ændret ved lov nr. 377 af 27. april 2016 ) https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.

aspx?

id=2161

•

Den Europæiske Konvention af 13. december 1957 om Udlevering

•

1. tillægsprotokol af 15. oktober 1975 til den Europæiske Konvention om Udlevering

•

2. tillægsprotokol af 17. marts 1978 til den Europæiske Konvention om Udlevering

•

3. tillægsprotokol af 10. november 2010 til den Europæiske Konvention om Udlevering (ej ratificeret af Danmark)

•

4. tillægsprotokol af 20. september 2012 til den Europæiske Konvention om Udlevering (ej ratificeret af Danmark)

•

Rådets rammeafgørelse af 13. juni 2002 om den Europæiske Arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne (2002/584/RIA)

•

Rådets rammeafgørelse af 26. februar 2009 (2009/299/RIA) om ændring af rammeafgørelse 2002/584/RIA mv.

•

Skabelon til arrestordre

•

Justitsministeriets vejledning om behandlingen af anmodninger om udlevering af lovovertrædere på grundlag af en europæisk arrestordre

•

Supplement til vejledning om behandling af anmodninger om udlevering af lovovertrædere på grundlag af en europæisk arrestordre

-

Håndbog om anvendelse af den Europæiske Arrestordre

•

Konventionen af 15. december 2005 om overgivelse for strafbare forhold mellem de nordiske lande (Nordisk Arrestordre).

•

Bekendtgørelse nr. 25 af 13. april 2010 af aftale af 23. juni 2005 med Amerikas Forenede Stater om udlevering

•

Bekendtgørelse af traktat af 30. november 1977 med Canada om udlevering