Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Flyselskabers pligt til at afgive passageroplysninger
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Flyselskabers pligt til at afgive passageroplysninger
9. maj 2017
1.
Overblik og tjekliste
2.
Politiets efterforskning og sagsbehandling
3.
Forberedelse
3.1.
Indrejsekontrol/passageroplysninger
Inden et fly lander i en dansk lufthavn fra et land, der ikke er tilsluttet Schengenkonventionen, skal luftfartsselskabet aflevere passageroplysninger til politiet.
Selskabet skal således aflevere oplysninger om
Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1197 af 26. september 2016 om udlændinges adgang her til landet § 12, stk. 4 .
Bekendtgørelsen implementerer blandt andet direktiv 2004/82/EF af 29. april 2004 om transportvirksomheders forpligtelse til at fremsende oplysninger om passagerer.
Om straffen til luftfartsselskaber, som overtræder bestemmelsen, henvises til pkt. 5.
4.
Jura
5.
Straf og andre retsfølger
Efter § 12, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1197 af 26. september 2016 har luftfartsselskaber pligt til – forud for ankomst til en dansk lufthavn fra et land, som ikke er tilsluttet Schengenkonventionen – at give politiet oplysninger om passagerers og besætningsmedlemmers navn, fødselsdato mv., jf. nærmere herom under punkt 3.1.
Overtrædelse af bestemmelsen straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, jf. bekendtgørelsens § 46, stk. 2.
Bestemmelsen i § 12, stk. 4, implementerer reglerne i direktiv 2004/82/EF af 29. april 2004 om transportvirksomheders forpligtelse til at fremsende oplysninger om passagerer.
Det fremgår af artikel 4 i direktivet, at medlemsstaterne skal træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at sanktionerne har en afskrækkende virkning, er effektive og står i rimeligt forhold til overtrædelsen.
Det fremgår derudover, at medlemsstaterne skal sikre, at maksimum for bødestørrelsen er mindst 5000 Euro, eller at minimum for bødestørrelsen er mindst 3000 Euro.
Det er Rigsadvokatens opfattelse, at anklagemyndigheden som udgangspunkt i førstegangstilfælde skal nedlægge påstand om en bøde på 25.000 kr. for hver rejse, hvor der ikke er fremsendt de nødvendige passageroplysninger til politiet.
Anklageren kan til støtte for påstanden henvise til,
Det er endvidere Rigsadvokatens opfattelse, at anklagemyndigheden i gentagelsestilfælde skal nedlægge påstand om en skærpet bøde.
Der kan indtil videre ikke – uanset om der foreligger en erkendelse fra luftfartsselskabets side – udstedes bødeforelæg i disse sager.
Anklagemyndigheden skal i stedet indbringe sagen for retten med henblik på at få rettens stillingtagen til anklagemyndighedens strafpåstand.
Anklagemyndigheden skal sende alle endelige domme til Rigsadvokaten (henvis til j.nr. RA-2017-3200513-21).
Rigsadvokaten vil på baggrund af de modtagne domme løbende vurdere, hvornår der efter retspraksis foreligger et sådan fast bødeniveau, at anklagemyndigheden kan afgøre sagerne med bødeforelæg.
6.
Domme i Vidensbasen
Alle domme skal indtil videre sendes til Rigsadvokaten under henvisning til journalnummer RA-2017-3200513-21, se pkt. 5.
7.
Love og forarbejder
Relevante konventioner og direktiver
Relevante bekendtgørelser
•
de ombordværende passagerers og besætningsmedlemmers fulde navn, fødselsdato, køn, nationalitet, rejselegitimation,
•
grænseovergangssted i Danmark,
•
luftfartøjets transportkode og afgangs- og ankomsttidspunkt samt
•
oplysninger om passagerernes oprindelige ombordstigningssted, rejserute og bookingkode.
•
at sanktionerne ifølge direktiv 2004/82/EF af 29. april 2004 skal have en afskrækkende virkning, være effektive og stå i rimeligt forhold til overtrædelsen.
•
at der i sager om transportøransvar efter udlændingelovens § 59 a – der ligeledes omhandler overtrædelse af regler i forbindelse med indrejse i Danmark og som i et vist omfang er sammenlignelige – skal udmåles en bøde på 12.000 kr. pr. person, der bringes her til landet, og som ved indrejse ikke er i besiddelse af fornøden rejselegitimation og visum, se nærmere herom i rigsadvokatmeddelelsens afsnit om § 59, § 59 a og § 59 b, pkt. 5.6.
•
at bøden skal ses i forhold til, at der er tale om en større virksomhed
•
Direktiv 2004/82/EF af 29. april 2004 om transportvirksomheders forpligtelse til at fremsende oplysninger om passagerer
•
Bekendtgørelse nr. 1197 af 26. september 2016 om udlændinges adgang her til landet