Legislator Case Law & Legislation
C20171034209 DK

Cirkulære om aftale om udligningstillæg i forbindelse med geografisk flytning af institutioner (Til samtlige ministerier mv.)

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

CIR1H#LOKDOK11 2017 10342 Valid

Cirkulære om aftale om udligningstillæg i forbindelse med geografisk flytning af institutioner

(Til samtlige ministerier mv.)

CIR1H#LOKDOK11 2017 10342 Valid

Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen og centralorganisationerne har indgået vedlagte aftale af 22. december 2017 om udligningstillæg i forbindelse med flytning af institutioner, der er omfattet af regeringens udmelding i januar 2018 om geografisk flytning af arbejdspladser.

Cirkulæret har virkning fra 1. januar 2018.

CIR1H#LOKDOK11 2017 10342 Valid

Bilag

Aftale om udligningstillæg i forbindelse med geografisk flytning af institutioner

-

§ 1.

Til ansatte, hvis løn inden for samme overenskomst, organisations- eller lønaftale er geografisk bestemt, og som ved institutionens hele eller delvise flytning til et sted, hvor den geografisk bestemte løn er lavere end lønnen inden flytningen, ydes et tillæg til udligning af forskellen.

§ 2.

Tillægget er pensionsgivende i samme omfang, som løndelen var pensionsgivende inden flytningen.

§ 3.

Udligningstillægget ydes som et personligt ureguleret tillæg, der aftrappes med enhver fremtidig lønstigning.

§ 4.

Udligningstillægget justeres forholdsmæssigt ved ændring af beskæftigelsesgraden og bortfalder helt ved fratræden fra institutionen eller ved ydelse af tjenestefrihed uden løn.

§ 5.

Aftalen gælder alene i forbindelse med hel eller delvis flytning af en institution, som er omfattet af regeringens udmelding i januar 2018 om geografisk flytning af arbejdspladser.

§ 6.

Aftalen har virkning fra 1. januar 2018.

Stk. 2.

Allerede indgåede lokale aftaler på statslige institutioner om udligningstillæg i forbindelse med regeringens udmelding i januar 2018 om geografisk flytning af arbejdspladser fortsætter uændret, indtil de opsiges til bortfald efter reglerne i den enkelte aftale.

København, den 22. december 2017

Offentligt Ansattes Organisationer

(Det Statslige Område)

Flemming Vinther

CO10 – Centralorganisationen af 2010

Jesper K.

Hansen

Akademikerne

Lars Qvistgaard

Lærernes Centralorganisation

Anders Bondo Christensen

Finansministeriet,

Moderniseringsstyrelsen

Jesper Schaumburg-Müller

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →