Skrivelse om lovtekniske emner (Til samtlige ministerier)

Skrivelse om lovtekniske emner

(Til samtlige ministerier)

I forlængelse af Justitsministeriets vejledning af 15. december 2017 om lovkvalitet vil Justitsministeriet i januar 2018 påbegynde arbejdet med at revidere ministeriets vejledning af 22. september 1987 om udarbejdelse af administrative forskrifter.

Selv om den nye vejledning om lovkvalitet ikke omfatter udarbejdelsen af administrative forskrifter, herunder bekendtgørelser, kan og bør en væsentlig del af det, der er anført i vejledningen, indtil en ny vejledning om udarbejdelse af administrative forskrifter er udstedt, anvendes tilsvarende på arbejdet med administrative forskrifter.

Justitsministeriet finder imidlertid, at det et hensigtsmæssigt at præcisere de retningslinjer, som bør følges i forbindelse med høring over udkast til bekendtgørelser.

1.

Høringsfrister

Høringsfristen for udkast til bekendtgørelser, der regulerer forhold eller er af en karakter, der til en vis grad er sammenlignelig med regulering ved lov, må på tilsvarende vis som for udkast til lovforslag afpasses efter de nærmere omstændigheder, men bør være så lang, at de hørte parter har mulighed for at udarbejde et fyldestgørende svar.

Der bør herved også tages hensyn til, at bl.a. offentlige myndigheder, der høres, kan have behov for at indhente udtalelser fra underordnede særligt sagkyndige institutioner mv. Under normale omstændigheder vil en høringsfrist på 4 uger være passende.

2.

Implementering af EU-regulering

De retningslinjer, der er beskrevet under pkt. 2.1 og 2.2, gælder for udkast til bekendtgørelser, der sendes i høring den 1. januar 2018 eller senere.

Der vil dog kunne være tilfælde, hvor en bekendtgørelse undtagelsesvis ikke sendes i høring, f.eks. fordi der er tale om mindre tekniske ændringer, eller fordi bekendtgørelsen skal regulere en hastende situation.

I disse tilfælde vil retningslinjerne ikke finde anvendelse.

2.1.

Forholdet til de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering

Det skal fremgå udtrykkeligt af høringsbrevet, hvis et udkast til bekendtgørelse ikke lever op til de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering.

De fem principper, der danner grundlag for arbejdet i regeringens EU-Implementeringsudvalg, er

1.

Den nationale regulering bør som udgangspunkt ikke gå videre end minimumskravene i EU-reguleringen.

2.

Danske virksomheder bør ikke stilles dårligere i den internationale konkurrence, hvorfor implementeringen ikke bør være mere byrdefuld end den forventede implementering i sammenlignelige EU-lande.

3.

Fleksibilitet og undtagelsesmuligheder i EU-reguleringen bør udnyttes.

4.

I det omfang det er muligt og hensigtsmæssigt, bør EU-regulering implementeres gennem alternativer til regulering.

5.

Byrdefuld EU-regulering bør træde i kraft senest muligt og under hensyntagen til de fælles ikrafttrædelsesdatoer.

Er der tale om implementering i strid med de fem principper, skal det anføres, hvilke dele af bekendtgørelsen der i givet fald udgør implementering i strid hermed.

Der skal i den forbindelse være en henvisning til de relevante paragraffer (og numre) i bekendtgørelsen.

Hvis et udkast til bekendtgørelse på et enkelt punkt går videre end minimumskravene i EU-reguleringen, bør bekendtgørelsen ikke betegnes som en direktivnær gennemførelse, selv om bekendtgørelsens øvrige dele ikke går videre end minimumskravene.

Er der til brug for EU-Implementeringsudvalgets arbejde udarbejdet et implementeringsskema, skal høringsbrevet indeholde en gengivelse af de relevante oplysninger heri.

Det gælder dog ikke regeringsinterne overvejelser.

Oplysningerne fra implementeringsskemaet skal gengives, uanset at det ikke måtte være skønnet nødvendigt at forelægge det konkrete udkast til bekendtgørelse for EU-Implementeringsudvalget.

Der henvises uddybende til ”Guide til ministerier vedrørende arbejdet i regeringens EU-implementeringsudvalg og Implementeringsrådet”, som findes på http://bm.dk/da/Ministeriet/Regeringens%20EU-implementeringsudvalg.aspx

2.2.

Implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering

Ved implementering af ikke-erhvervsrettet EU-regulering vurderes udkast til bekendtgørelser i relevant omfang ud fra de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering.

Det er eksempelvis ikke relevant at vurdere, om implementeringen er mere byrdefuld end den forventede implementering i sammenlignelige EU-lande for at undgå, at danske virksomheder stilles dårligere i den internationale konkurrence, jf. princip 2.

Er der tale om implementering i strid med et af principperne indeholdt i princip 1 og 3-5, skal det anføres i høringsbrevet, hvilke dele af udkastet til bekendtgørelse der i givet fald udgør implementering i strid hermed.

Der skal i den forbindelse være en henvisning til de relevante paragraffer (og numre) i udkastet til bekendtgørelse.

Hvis et udkast til bekendtgørelse på et enkelt punkt går videre end minimumskravene i EU-reguleringen, bør bekendtgørelsen ikke betegnes som en direktivnær gennemførelse, selv om bekendtgørelsens øvrige dele ikke går videre end minimumskravene.

3.

Færøerne og Grønland

Udkast til administrative forskrifter, der territorialt omfatter eller vil kunne sættes i kraft for Færøerne og/eller Grønland, herunder udkast til kongelig anordning om ikrafttræden af en lov for Færøerne og/eller Grønland, skal inden forskriften udstedes sendes til henholdsvis de færøske og/eller grønlandske myndigheder til udtalelse.

Der kan fastsættes en frist for afgivelse af svar.

Er der tale om administrative forskrifter, der indeholder bestemmelser, som udelukkende vedrører Færøerne og/eller Grønland, herunder udkast til kongelig anordning om ikrafttræden af en lov for Færøerne og/eller Grønland, bør den administrative forskrift ikke udstedes, før de færøske og/eller grønlandske myndigheders udtalelse foreligger.

Det samme gælder, hvis der er tale om bestemmelser, som i øvrigt har særlig betydning for Færøerne og/eller Grønland.

Er der tale om en bekendtgørelse, som udstedes med hjemmel i bestemmelser, som ikke alle gælder eller er trådt i kraft for Færøerne og/eller Grønland, bør bekendtgørelsens territoriale gyldighed normalt begrænses til Danmark.

Det samme gælder, hvis den nødvendige høringsproces ikke kan gennemføres på Færøerne og/eller i Grønland inden udstedelsen af bekendtgørelsen.

I disse situationer bør der med hjemmel i den lovgivning, der gælder for Færøerne og/eller Grønland, efter omstændighederne i stedet udstedes en særlig bekendtgørelse for Færøerne og/eller Grønland, som kan forelægges for Færøerne og/eller Grønland i overensstemmelse med de retningslinjer for høring, der er anført ovenfor.

***

Denne skrivelse vil snarest muligt blive gjort tilgængelig på www.retsinformation.dk som en senere ændring til vejledningen om udarbejdelse af administrative forskrifter.

Justitsministeriet står altid til rådighed med vejledning, hvis fagministerierne undervejs i lovgivningsprocessen har spørgsmål af lovteknisk karakter.

Justitsministeriets Lovkvalitetskontor kan kontaktes på telefon 7226 8400 eller e-mail jm@jm.dk.