Vejledning til ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til dækning af initialomkostninger i forhold til Udviklings- og Investeringsprogrammet
Table of Provisions (11)
Statutory Text (11 Articles)
Vejledning til ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til dækning af initialomkostninger i forhold til Udviklings- og Investeringsprogrammet
Ansøgningsfrist den 13. oktober 2017 kl.
12:00
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
Indledning (BKG § 1)
2.
Ansøgningspuljens formål (BKG § 2)
3.
Ansøgningspuljens målgruppe (BKG § 6)
4.
Ansøgerkreds (BKG § 5)
5.
Baggrund om ansøgningspuljen
6.
Projektets indhold
7.
Forventede resultater (BKG § 3)
8.
Projektperiode
9.
Tidsplan
10.
Tildelingskriterier for tilskud fra ansøgningspuljen (BKG §§ 7 og 8)
11.
Budget
12.
Ansøgningsprocedure (BKG §§ 10 og 11)
13.
Hvis projektet får tilskud
1.
Indledning (BKG § 1)
I forbindelse med satspuljeaftalen for 2017 og den efterfølgende Aftale om stærkere social mobilitet – et udviklings- og investeringsprogram på voksenområdet for 2017 (UIP) er der afsat 5,5 mio. kr. i alt til en ansøgningspulje til dækning af initialomkostninger i forhold til Udviklings- og Investeringsprogrammet.
Midlerne er afsat på finanslovens § 15.75.06.10.
Kommuner kan via puljen søge om støtte til dækning af initialomkostninger i forbindelse med omlægning af indsatsen ved implementering af tre konkrete metoder.
Metoderne til udbredelse er Critical Time Intervention (CTI), Social Færdighedstræning (SFT) og Åben Dialog (ÅD).
2.
Ansøgningspuljens formål (BKG § 2)
Ansøgningspuljens formål er at bidrage til at reducere økonomiske barrierer, der kan være i kommunerne for en omlægning af indsatsen i forbindelse med implementeringen af virksomme og omkostningseffektive metoder.
.
3.
Ansøgningspuljens målgruppe (BKG § 6)
Målgruppen for ansøgningspuljen er kommuner, der ønsker at omlægge indsatsen for voksne borgere med sociale problemer og/eller psykiske vanskeligheder.
4.
Ansøgerkreds (BKG § 5)
Alle landets kommuner kan søge om midler fra puljen.
Kommunerne kan evt.
indgå i samarbejde med kommunale, regionale, private tilbud eller frivillige aktører.
Det forventes, at 4-7 kommuner kan få støtte fra ansøgningspuljen.
5.
Baggrund om ansøgningspuljen
Som en del af satspuljeaftalen for 2017 blev det besluttet at igangsætte et udviklings- og investeringsprogram på voksenområdet for derigennem at understøtte en mere vidensbaseret social indsats gennem udvikling og afprøvning (spor 1), udbredelse og forankring (spor 2) af virksomme metoder og lovende praksis på voksenområdet, samt investering i bedre data (spor 3).
Fokus for udviklings- og investeringsprogrammet for 2017 er hjælp til borgeren i eget hjem (bostøtte), herunder intensiv støtte i overgange.
I spor 2 under UIP arbejdes der med at udbrede virksomme metoder, så de kan forankres i flere kommuner efter en projektperiode.
Udbredelsen består i, at Socialstyrelsen giver rådgivning og implementeringsstøtte, samt generel monitorering af metoder, der afprøves og udbredes, ligesom der vil være gratis efteruddannelse til frontpersonalet i de konkrete metoder.
Idet en omlægning af indsatsen til nye metoder kan kræve en del ressourcer i den enkelte kommune, etableres en ansøgningspulje til dækning af kommunernes initialomkostninger ved implementering af metoder, der udbredes i spor 2.
Det er denne pulje, som beskrives i nærværende vejledningsmateriale.
6.
Projektets indhold
6.1.
Metoder til udbredelse
I 2017 udbredes følgende tre metoder til kommuner i regi af UIP.
Kommunerne kan søge dækning til initialomkostninger ved implementering af disse metoder.
Nedenfor beskrives metoderne
6.1.1.
Critical Time Intervention som generel metode
CTI er en bostøttemetode, der er udviklet til at hjælpe personer i en kritisk overgangsperiode.
I Danmark er CTI afprøvet i forhold til hjemløse, hvor metoden har vist meget gode resultater i forhold til at sikre, at borgerne fastholder egen bolig.
CTI kan imidlertid også anvendes bredere, herunder til bostøtte for borgere, der står i en overgangsperiode i deres liv, f.eks. udskrivelse fra en indlæggelse på psykiatrisk afdeling til egen bolig eller flytning fra krisecenter til egen bolig.
For yderligere uddybende information om CTI henvises til Socialstyrelsen hjemmeside: https://socialstyrelsen.dk/filer/tvaergaende/dokumenterede-metoder/om-dokumenterede-metoder/cti-1/beskrivelse-af-cti-metoden.pdf
6.1.2.
Social færdighedstræning
Social færdighedstræning er et gruppebaseret tilbud til bostøtte.
SFT er oprindeligt udviklet til mennesker med skizofreni, men er efterfølgende afprøvet overfor mange andre målgrupper.
SFT er en pædagogisk metode til udvikling og fastholdelse af sociale færdigheder, herunder gennem medicinhåndtering, problem- og konfliktløsning, samtalekompetencer, symptommestring samt hjemmeøvelser og rollespil.
Metoden kan f.eks. anvendes i kommunens bostøtte til borgere med psykiske funktionsnedsættelser.
For yderligere uddybende information om SFT henvises til Socialstyrelsen hjemmeside: https://socialstyrelsen.dk/udgivelser/metodebeskrivelse-for-social-fraedighedstraening
6.1.3.
Åben dialog
Åben dialog er en netværksorienteret metode til bostøtte, hvor der tages afsæt i de udfordringer borgeren aktuelt oplever, og hvor det professionelle netværk bidrager med deres syn på borgerens situation på lige fod med det private netværk.
Målet er at understøtte dialogen mellem borger og dennes netværk og dermed muliggøre forandring hos borgeren og/eller familien og netværk.
Metoden kan f.eks. anvendes i kommunernes bostøtte til borgere med psykiske vanskeligheder.
For yderligere uddybende information om ÅD henvises til Vidensportalen: https://vidensportal.dk/temaer/inddragelse/indsatser/aben-dialog
6.2.
Metodernes målgrupper
Udbredelsen af CTI, SFT og ÅD skal ske i forhold til på forhånd definerede målgrupper.
Metoderne skal implementeres i forhold til disse målgrupper, for at kommunen kan modtage støtte fra ansøgningspuljen.
Målgruppen for de tre metoder beskrives nedenfor.
Critical Time Intervention
CTI udbredes til borgere, der modtager bostøtte efter § 85 i Serviceloven, og som samtidig er i en overgangsfase i deres liv.
Der kan være tale om borgere i eget hjem, der modtager bostøtte, og borgere som modtager § 85-støtte på et botilbud eller botilbudslignende tilbud.
Det drejer sig om
Social færdighedstræning
SFT udbredes til borgere, der modtager bostøtte efter § 85 i Serviceloven.
Der kan være tale om borgere i eget hjem, der modtager bostøtte, og borgere som modtager § 85-støtte på et botilbud eller botilbudslignende tilbud.
Åben dialog
ÅD udbredes til borgere, der modtager bostøtte efter § 85 i Serviceloven.
Der kan være tale om borgere i eget hjem, der modtager bostøtte, og borgere som modtager § 85-støtte på et botilbud eller botilbudslignende tilbud.
6.3.
Samarbejdsaftale med Socialstyrelsen om rådgivnings- og implementeringsstøtte
Ansøger skal indgå en samarbejdsaftale med Socialstyrelsen om rådgivnings- og implementeringsstøtte til udbredelse af CTI, SFT eller ÅD i regi af Udviklings- og Investeringsprogrammet.
Rådgivnings- og implementeringsstøtten strækker sig over to år.
Forløbet indeholder følgende elementer
Behovsafklaring
Samarbejdet mellem kommunen og Socialstyrelsen indledes med en afklaring af kommunes konkrete ønsker og behov for rådgivning og implementeringsstøtte.
Afklaringen munder ud i en plan for implementeringsstøtten.
Formålet med behovsafklaringen er, at kommunen og Socialstyrelsen har en fælles plan for implementeringsstøtten, som sandsynliggør, at kommunen kan implementere den konkrete metode.
Rådgivning
Rådgivningen af den enkelte kommune tager udgangspunkt i kommunens konkrete behov.
Socialstyrelsen afholder desuden aktiviteter på tværs af kommuner for at knytte kommunerne sammen i læringsfællesskaber, hvor der kan udveksles erfaringer med implementeringen af metoderne.
Uddannelse af medarbejdere i metoden
Kommuner, som modtager implementeringsstøtte fra Socialstyrelsen, vil få uddannet medarbejdere i den metode, som implementeres i kommunen.
Socialstyrelsen er i gang med at indgå kontrakt med de undervisere, som skal stå for uddannelsen af medarbejdere.
Monitorering af indsatsen
Socialstyrelsen ønsker at monitorere implementeringen og dokumentere resultaterne af de metoder, som udbredes via UIP.
Kommuner vil få adgang til egne data, og data vil indgå som et centralt element i den løbende rådgivning om implementering.
Kommuner vil, som en del af implementeringsstøtte fra Socialstyrelsen, få oplæring i brugen af datasystemet.
Mængden af data, som indsamles, minimeres så meget som muligt af hensyn til at begrænse ressourceforbruget for den enkelte kommune.
Det efterstræbes, når det er muligt, at dataindsamlingen integreres i konkrete arbejdsprocesser i den enkelte metode.
Status over implementeringen
Som afslutning på implementeringsstøtten gennemfører Socialstyrelsen og kommunen i samarbejde en vurdering af status for implementeringen mhp., at kommunen kan udarbejde en plan for den videre implementering og forankring af metoden i kommunen.
Vurderingen vil bygge på parathedsanalysen, implementeringsplanen, gennemførte aktiviteter, data fra monitoreringssystemet og andre relevante kilder.
Rådgivnings- og implementeringsstøtten er yderligere beskrevet på Socialstyrelsen hjemmeside: https://socialstyrelsen.dk/tvaergaende-omrader/dokumenterede-metoder-voksne-og-handicap/om/uip-imp
6.4.
Ressourcer til projektet
Kommunerne kan søge et samlet beløb på 5,5 mio. kr. Midlerne i ansøgningspuljen skal anvendes til dækning af initialomkostninger forbundet med omlægning af den kommunale indsats til mere virksomme og omkostningseffektive metoder.
Det kan eksempelvis være til frikøb af medarbejdere, ansættelse af projektleder eller ekstra aktiviteter vedr.
ændring/etablering af organisatorisk set-up omkring indsatsten.
7.
Forventede resultater (BKG § 3)
De forventede resultater for et støttet projekt er, at projektkommunen gennemfører en effektiv implementering af en af metoderne CTI, SFT eller ÅD.
8.
Projektperiode
Projektperioden løber fra 1. december 2017 til 31. december 2020.
9.
Tidsplan
De ansøgere, der modtager støtte fra ansøgningspuljen, skal samarbejde med Socialstyrelsen, og modtage rådgivnings- og implementeringsstøtte i den metode, som implementeres i kommunen.
Tidsplanen for rådgivnings- og implementeringsstøtte vil være individuelt sammensat til den enkelte kommune ud fra de elementer, som er beskrevet i afsnit 6.3.
Det samlede forløb strækker sig over ca. to år.
10.
Tildelingskriterier for tilskud fra ansøgningspuljen (BKG §§ 7 og 8)
Ansøger skal udfylde et ansøgningsskema og et budget, som tilsammen udgør ansøgningen til puljen.
Ansøgningerne vurderes på baggrund af tildelingskriterierne nedenfor.
10.1.
Vurdering af ansøgninger
Ansøgninger om tilskud fra ansøgningspuljen vurderes på baggrund af alle nedenstående tildelingskriterier.
Vurderingen er inddelt i følgende syv områder.
Tabel 1.
Vurdering og tildelingskriterier
Ved fordelingen af ansøgningspuljen vil der blive lagt vægt på, at midlerne fordeles til kommuner, der befinder sig i forskellige faser af omlægningsprocessen.
Ad 1) Relevans
På baggrund af ansøgers beskrivelse af formål og målgruppe vil det blive vurderet, hvorvidt projektets formål og målgruppe ligger inden for puljens formål og målgruppe.
Til brug for vurderingen skal det beskrives, hvilket problem projektet skal løse for målgruppen, og hvilken forandring det skal medføre for målgruppen.
Det er vigtigt, at det sandsynliggøres, hvordan projektet medvirker til at fremme puljens formål.
Projektets målgruppe skal beskrives kort og præcist.
Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger
Ad 2) Sammenhæng
På baggrund af ansøgningen vil det blive vurderet, hvorvidt der er sammenhæng mellem projektets formål, forventede resultater, aktiviteter og ressourcer, der følger af den valgte metode.
Derudover vil det indgå i vurderingen, om det er sandsynliggjort, at de beskrevne aktiviteter vil føre til opfyldelse af de opstillede målsætninger på borgerniveau.
De planlagte aktiviteter skal være klart beskrevet, og aktiviteterne skal hænge sammen med målene på borgerniveau.
Projektet skal ud fra en karakteristik af målgruppen og dens problemer beskrive indholdet af disse aktiviteter, så det kan ses, hvordan de modsvarer problemerne.
Projektets tidsplan skal ligeledes beskrives, herunder om nogle aktiviteter tidsmæssigt skal placeres før andre, og om der er særlige kritiske betingelser, der skal være opfyldt, før projektet fortsættes.
Projektets forventede resultater skal være realistiske i forhold til bl.a. projektets målgruppe, bemanding og aktiviteter.
Således skal det være sandsynliggjort, at de beskrevne aktiviteter vil føre til opfyldelse af det opstillede formål og forventede resultater.
Ad 3) Faglige krav
På baggrund af ansøgningen vil det blive vurderet, hvorvidt ansøger lever op til de faglige og metodespecifikke krav, der følger med valget af metode.
Til brug for vurderingen ønskes følgende
Ad 4) Organisatoriske krav
På baggrund af ansøgningen, vil projektets organisering og ansvarsfordeling blive vurderet i forhold til gennemførelsen af projektet.
Til brug for vurderingen skal projektets organisation og ledelse beskrives, herunder projektets organisationsstruktur og opgavefordeling.
Ansøger skal angive/beskrive følgende
Det skal endvidere beskrives, hvordan projektet vil dokumentere aktiviteterne og resultaterne.
Endelig skal ansøger vedlægge et udkast til implementeringsplan for projektet.
Udkast til implementeringsplan indsættes i ansøgningsskemaet til ansøgningspuljen.
Ad 5) Budget
På baggrund af den samlede projektbeskrivelse og dertilhørende budget vil det blive vurderet, hvorvidt der er sammenhæng mellem de beskrevne aktiviteter og de udgiftstyper, som fremgår af budgettet.
Budgettet skal være realistisk, sparsommeligt og leve op til de krav, der er til udgiftstyper og niveauer, som fremgår af vejledningen (se afsnit 11).
Ad 6) Forankring
På baggrund af den samlede projektbeskrivelse vil det blive vurderet, hvorvidt projektet har beskrevet en realistisk forankringsplan efter tilskudsperiodens ophør.
Det skal i den forbindelse beskrives, hvordan projektet kan videreføres og forankres efter tilskudsperiodens udløb.
11.
Budget
11.1.
Tilskudsberettigede udgifter (BKG § 13)
Projektets udgifter skal anføres under specifikke budgetposter i budgettet.
Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede i forhold til tilskud fra ansøgningspuljen
11.2.
Ikke tilskudsberettigede udgifter (BKG § 14)
Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen
11.3.
Udarbejdelse af budget (BKG § 9)
I forbindelse med ansøgning om støtte fra Socialstyrelsens ansøgningspuljer skal der udarbejdes budget for projekterne, der ansøges om støtte til.
Budgettet oprettes automatisk, når ansøgningen udfyldes elektronisk på Tilskudsportalen.
Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter, som er afstemt i forhold til projektets aktivitetsniveau, tidsplan og organisationsstrutkur.
Budgettet skal kun indeholde tilskudsberettigede udgifter, som direkte kan henføres til det konkrete projekts gennemførsel.
Således må der ikke budgetteres med udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, eller udgifter, der ikke kan gives tilskud til (se afsnit 11).
Udgifter skal specificeres i budgettet, og udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter.
Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet
Nødvendige udgifter
Tilskud kan ydes til fremtidige, projektrelaterede udgifter.
Det skal være udgifter, der er nødvendige for at projektet kan gennemføres.
Det skal også være udgifter, som afholdes, når der er modtaget tilskud.
Kun i særlige tilfælde kan der ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis de har en klar tilknytning til projektet.
Periodiserede budgetter
100.000 kr. eller derover
Udgifterne i det enkelte årsbudget skal fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde.
Hvis der f.eks. er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen som den afholdes, én gang om måneden.
Gennemsnitstal kan således ikke anvendes.
Under 100.000 kr.
Hvis det ansøgte beløb er mindre end 100.000 kr., behøves projektudgifter ikke at være opdelt i måneder.
De kan samles i den første måned, hvor projektet har udgifter.
Lønudgifter
Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønudgifter må ikke inkluderes under andres budgetposter.
Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde.
Relevant information kan findes på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside www.moderniseringsstyrelsen.dk og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger.
Enhedspriser
Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed.
Hvis projektet f.eks.
indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster 100.000 kr., anføres to enheder á 100.000 kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt.
Noter til budgettet
Der skal udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet.
Hvis en af budgetposterne f.eks. er ”Seminar”, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse.
Moms
Kommuner og regioner kan ikke få tilskud til dækning af moms, da momsen refunderes af momsudligningsordningen.
Alle udgifter skal derfor i budgettet være ekskl.
moms.
12.
Ansøgningsprocedure (BKG §§ 10 og 11)
Ansøgningsfristen er den 13. oktober 2017 kl.
12:00.
Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere fremsendes.
Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen ultimo november 2017.
Socialfaglige spørgsmål kan stilles til Andreas Benediktson i Socialstyrelsen via abe@socialstyrelsen.dk.
Spørgsmål om administration af ansøgningspuljen behandles af Center for Økonomi og Tilskudsforvaltning i Socialstyrelsen.
Spørgsmål kan stilles via tlf.
91370200, mandag–fredag mellem kl.
10.00–14.00, eller e-mail: tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk
Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via Tilskudsportalen.
For yderligere information om brug af Tilskudsportalen se under vejledninger på Tilskudsportalens forside.
Når Socialstyrelsen har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag.
Tekniske spørgsmål i forhold til anvendelse af Tilskudsportalen kan sendes til portal@socialstyrelsen.dk
12.1.
NemID
Ansøgere med CVR-nummer skal ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger anvende en NemId medarbejdersignatur tilknyttet det relevante CVR-nummer.
Den tilskudsansvarlige såvel som den medarbejder, der opretter ansøgningen, skal have en NemId medarbejdersignatur.
Ansøgere, som ikke er CVR-registrerede, kan søge vha.
en NemID signatur tilknyttet deres CPR-nummer.
Kun personer, som er fritaget fra tilslutning til digital post, behøver ikke at søge gennem Tilskudsportalen.
13.
Hvis projektet får tilskud
Hvis projektet får tilskud, gælder der en række forpligtelser, som står i bekendtgørelse om ansøgningspuljen til dækning af initialomkostninger i forhold til Udviklings- og Investeringsprogrammet, i afgørelsen (”tilskudsbrevet”), og i vejledningen om betingelser for tilskud.
Der er f.eks. tale om pligt til at indsende relevante dokumenter, rapporter, udbetalingsanmodning og regnskab.
Hvis forpligtelserne ikke overholdes, kan Socialstyrelsen f.eks. beslutte tilbageholdelse, bortfald eller tilbagebetaling af tilskud.
Nedenfor nævnes puljespecifikke forpligtelser
13.1.
Rapport (BKG § 21)
Projektet skal løbende forholde sig til, om det opnår sine mål og i modsat fald justere projektet.
Det skal desuden være muligt for Socialstyrelsen at følge med i, om projektets indsats har den tilsigtede virkning for borgerne.
Derfor skal det rapporteres til Socialstyrelsen om projektets opstillede mål er/bliver opfyldt.
Skabelonen for afrapportering er statusrapport og kan hentes på Socialstyrelsens tilskudsportal under Min tilskudssag.
Rapporten skal udfyldes elektronisk og indsendes via Socialstyrelsens tilskudsportal.
Fristerne for indsendelse af rapporter fremgår af det tilskudsbrev, som tilskudsmodtagere modtager fra Socialstyrelsen.
•
Borgere med psykiske lidelser, herunder udviklingshæmning, autisme mv.
◦
Der flytter fra botilbud til egen bolig.
◦
Der flytter fra psykiatrisk indlæggelse til egen bolig.
◦
Der løslades fra fængsel og har behov for bostøtte.
•
Borgere med prostitutionserfaringer, der modtager bostøtte, og som enten ønsker at opnå forbedret livssituation, mens de er i prostitution eller at forlade prostitution.
•
Hjemløse kan indgå i målgruppen for CTI i kommunen i sammenhæng med ovenstående målgrupper.
1.
Behovsafklaring
2.
Rådgivning
3.
Uddannelse af medarbejdere i metoden
4.
Monitorering af indsatsen
5.
Status over implementeringen
Vurdering
Tildelingskriterier
1.
Relevans
• At ansøger falder inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds.
• At projektets formål og målgruppe ligger inden for puljens formål og målgruppe.
2.
Sammenhæng
• At ansøger beskriver projektets sammenhæng mellem formål, målgruppe, aktiviteter, målsætninger på borgerniveau, tidsplan, organisering mv.
3.
Faglige krav
• At ansøger igangsætter implementering af en af metoderne til udbredelse, dvs. CTI, SFT eller ÅD.
• At ansøger sandsynliggør, at der er særligt store merudgifter ved at omlægge indsatsen i forbindelse med implementeringen af den konkrete metode, og at disse merudgifter vurderes at være en hindring for en effektiv implementering.
• At ansøger redegør for sin motivation til at implementere den konkrete metode samt at ansøger beskriver konkrete målsætninger i forbindelse med implementeringen af den enkelte metode.
• At ansøger sandsynliggør, at aktiviteterne understøtter implementeringen af den valgte metode.
• At ansøger beskriver den nuværende praksis på det område, der søges rådgivning og dækning af initialomkostninger til.
4.
Organisatoriske krav
• At ansøger modtager rådgivnings- og implementeringsstøtte fra Social-styrelsen samt har indgået en samarbejdsaftale med Socialstyrelsen om rådgivnings- og implementeringsstøtte til udbredelse af CTI, SFT eller ÅD i regi af Udviklings- og Investeringsprogrammet på tidspunktet for ansøgningen eller forpligter sig til dette i forbindelse med tilskud fra ansøgningspuljen.
• At ansøger beskriver organiseringen i projektet, herunder hvordan organiseringen understøtter implementering af den valgte metode.
• At ansøger udpeger en projektleder/tovholder, som er kontaktperson for Socialstyrelsen.
• At ansøgers ledelses- og chefniveau løbende følger og bidrager til projektet, og ledelsens rolle i projektet er beskrevet.
• At ansøgningen skal være godkendt på direktørniveau.
• At ansøger skal vedlægge et udkast til implementeringsplan for projektet.
5.
Budget
• At der er overensstemmelse mellem budget, krav til indsatsen og de beskrevne aktiviteter.
6.
Forankring
• At ansøger beskriver en plan for forankring af de ændringer, der følger af implementeringen af metoden efter tilskudsperiodens ophør.
•
Hvem indgår i målgruppen?
•
Hvor mange vurderes omfattet af målgruppen?
•
Hvor mange fra målgruppen forventes at være omfattet af projektet?
Det er vigtigt, at der gives et realistisk bud på, hvor mange der indgår i projektet.
Der skal både tages hensyn til det økonomiske grundlag for projektet og kapaciteten (f.eks. antal ansatte, antal frivillige, deres faglige forudsætninger og projektets organisatoriske rammer og muligheder).
•
Hvordan vil antal deltagere i projektet blive opgjort/dokumenteret?
Det skal beskrives, hvordan antallet af borgere systematisk opgøres.
•
Angivelse af hvilken metode der ønskes implementeret i organisationen.
•
Beskrivelse af de særligt store merudgifter der vil være i forbindelse med implementeringen af den konkrete metode.
•
Beskrivelse af motivationen for at implementere den konkrete metode.
•
Beskrivelse af projektets aktiviteter, herunder hvordan aktiviteterne understøtter implementeringen af den valgte metode.
•
Beskrivelse af den nuværende praksis på det område, som skal omlægges.
•
Beskrivelse af konkrete målsætninger i forbindelse med implementeringen af den enkelte metode.
•
Projektets organisation og ledelse skal beskrives, herunder hvordan organiseringen understøtter implementering af den valgte metode.
•
Det skal angives, hvem der er projektleder/tovholder.
•
Ledelsens rolle i projektet skal beskrives.
•
Det skal oplyses, at ansøgningen er godkendt på direktørniveau.
1.
Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet.
Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde.
2.
Udgifter til honorarer til konsulenter.
3.
Udgifter til revisor.
4.
Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer.
5.
Udgifter til transport i egen bil.
Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser.
Udgifterne skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km.
6.
Udgifter til offentlig transport.
7.
Udgifter til aktiviteter.
8.
Udgifter til formidling.
9.
Udgifter til lokaler.
10.
Udgifter til kontorhold (f.eks. mindre kontorartikler, porto mv.)
11.
Udgifter til mindre materielanskaffelser indtil 50.000 kr. pr. år (f.eks. indkøb af udstyr, køkkenmaskiner eller andet inventar).
Såfremt der søges om tilskud til materialeanskaffelser, skal formålet med anskaffelsen fremgå af ansøgningen eller i en note til budgettet.
12.
Udgifter til IT/teknologi, krav til udstyr, indretning mv.
13.
Udgifter til aktiviteter vedrørende ændring/etablering af organisatorisk set-up omkring indsatsen.
14.
Udgifter til licenser.
1.
Materialeanskaffelser for over 50.000 kr. per år.
2.
Køb af fast ejendom.
3.
Anlægsudgifter (f.eks. ombygning og renovering).
4.
Dækning af underskud eller anden gæld.
5.
Støtte til enkeltpersoners underhold.
6.
Aktiviteter, der fuldt ud er finansieret fra anden side.
7.
Aktiviteter eller tilsvarende til personer uden lovligt ophold.
8.
Projekter forankret i udlandet.
9.
Uforudsete udgifter.
Der må ikke budgetteres med reserve mv.
10.
Overhead.
Udgifter til administration mv. skal fremgå af særskilte budgetposter.
11.
Diverse/øvrige udgifter.
Der må ikke budgetteres med uspecificerede udgifter.
•
Projektets titel
•
Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer)
•
Ansøgers navn og adresse