Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen Overgangs- og peerstøte til udsatte grønlændere i Danmark § 15.75.35.60.

Vejledning om ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen Overgangs- og peerstøte til udsatte grønlændere i Danmark § 15.75.35.60.

Ansøgningsfrist den 18. august 2017 kl.

12.00.

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.

Indledning

2.

Baggrund om ansøgningspuljen

3.

Ansøgningspuljens formål

4.

Ansøgningspuljens målgruppe

5.

Ansøgerkreds

6.

Metodebeskrivelse og beskrivelse af indsatsen

7.

Forandringsteori for projektet

8.

Forventede resultater på borgerniveau

9.

Støtteegnede projekter

10.

Projektperiode

11.

Aktiviteter og tidsplan

12.

Tildelingskriterier for tilskud fra ansøgningspuljen

13.

Tilskudsberettigede udgifter

14.

Ikke tilskudsberettigede udgifter

15.

Udarbejdelse af budget

16.

Ansøgningsprocedure

17.

Hvis projektet får tilskud

18.

Bilagsoversigt

1 Indledning

Som led i satspuljeaftalen på det sociale område for 2017 er der afsat midler til et større initiativ til en effektiv støtte til udsatte grønlændere i Danmark.

Som en del af initiativet udmeldes en ansøgningspulje med i alt 15,2 mio. kr. til metodeafprøvning i ca. to til fire kommuner med overgangs- og peerstøtte til udsatte grønlændere i Danmark .

Projektperioden er fra 15. oktober 2017 til 31. december 2020.

2 Baggrund om ansøgningspuljen

I 2013-2016 blev satspuljeinitiativet ’ Strategien for udsatte grønlændere i Danmark’ gennemført.

Formålet var at sikre udsatte grønlændere i Danmark en bedre inklusion i det danske samfund.

Strategien har resulteret i, at samarbejdet mellem de deltagende kommuner og de private aktører i de involverede kommuner er blevet tættere og mere formaliseret, hvilket har resulteret i, at de forskellige aktører har fået et bedre kendskab til hinandens arbejde, indsatserne er blevet bedre koordineret, og mange borgere har oplevet at få en mere helhedsorienteret indsats.

Strategien har endvidere skærpet opmærksomheden på, at gruppen af udsatte grønlændere i Danmark er differentieret, og at der er behov for en vifte af forskellige indsatser.

I forlængelse af strategien i 2013-2016 igangsættes en større indsats med en effektiv støtte til udsatte grønlændere i Danmark.

Den effektive støtte omfatter flere initiativer.

Udover dette initiativ med en ansøgningspulje til overgangs- og peer-støtte, udmeldes en ansøgningspulje med det formål at sikre specialiserede tilbud til målgruppen fra de frivillige og private organisationer, og der gives udviklingsstøtte til inkluderende indsatser i De fire Grønlandske Huse og ’Strategien for udsatte grønlændere i Danmark’ fortsættes og udbredes.

3 Ansøgningspuljens formål

Formålet med ansøgningspuljen er at udvikle og afprøve en metode, som gør det muligt at etablere og fastholde en længerevarende kontakt til udsatte grønlændere med henblik på, at målgruppen opnår en bedre effekt af den sociale indsats, som kommunerne yder.

Metodeafprøvningen indebærer, at minimum 40 borgere fra hver projektkommune, i alt 120 til150 udsatte grønlændere i det samlede projekt bliver omfattet af indsatsen, og at 65 til 80 procent af de borgere, som får en kombination af CTI og frivillig peer-støtte vil opnå en bedre kontakt til det kommunale hjælpesystem og derved bedre resultater af den sociale indsats, der ydes.

4 Ansøgningspuljens målgruppe

Ansøgningspuljens målgruppe er herboende grønlændere, der er socialt udsatte, herunder nytilflyttede grønlændere, der vurderes at have behov for en særlig, intensiv og tidsafgrænset indsats i en længerevarende periode (ni måneder).

Inden for målgruppen hører borgere, der er svære at fastholde i de sociale indsatser og tilbud, som kommunerne yder og derfor får ringe gavn af de sociale indsatser og tilbud, der ydes.

Målgruppen af udsatte grønlændere i Danmark har i udgangspunktet de samme komplekse sociale problemer som andre udsatte danskere, fx arbejdsløshed, senfølger efter vold og overgreb, traumer efter andre hændelser samt forskellige former for misbrug.

Derudover kan socialt udsatte grønlændere have særlige sproglige og kulturelle udfordringer og et begrænset kendskab til det danske systems indretning, hvilket kan skabe forskellige barrierer, der gør det vanskeligt for denne gruppe at udnytte de eksisterende tilbud optimalt.

Dette kan resultere i, at gruppen af udsatte grønlændere er særligt sårbare og har ekstra svært ved at blive integreret i det danske samfund, selvom de er danske statsborgere.

I følge Danmarks Statistik boede der i 2015 omkring 14.000 voksne personer i Danmark, som er født i Grønland.

Det skønnes, at ca. 1.000 til 1.500 af disse personer hører til gruppen af socialt udsatte grønlændere.

5 Ansøgerkreds

Ansøgerkredsen er kommuner.

Det forventes, at to til fire kommuner vil modtage støtte fra ansøgningspuljen.

For at kommuner kan opnå tilskud fra ansøgningspuljen, skal der være indgået et samarbejde med en civilsamfundsorganisation i Danmark, der har erfaring med at arbejde med målgruppen af udsatte grønlændere.

En civilsamfundsorganisation er en frivillig forening eller lignende, der arbejder i forhold til civilsamfundet.

Kommuner kan endvidere vælge at gå sammen om tilrettelæggelse af indsatsen for at opnå et tilstrækkeligt stort antal udsatte grønlændere i målgruppen.

Samarbejde mellem flere kommuner vil dog fortsat være betinget af, at der samarbejdes med en eller flere frivillige foreninger eller lignende, der har erfaring med at arbejde med udsatte grønlændere.

Ved samarbejde mellem flere kommuner vil kravet om, at minimum 40 borgere skal indgå i forløbet, gælde for kommunerne samlet.

Da der er tale om et metodeafprøvningsprojekt, er der af hensyn til evalueringen nogle forudsætninger, som skal være opfyldt af ansøger for at blive vurderet egnet til at modtage støtte fra ansøgningspuljen.

De formelle kriterier er beskrevet i afsnit 9 og 12.

6 Metodebeskrivelse og beskrivelse af indsatsen

Kommuner, der tildeles støtte, benævnes projektkommuner , og de skal for at opnå støtte etablere et samarbejde med en frivillig forening eller lignende i projektperioden om afprøvning af den kombinerede CTI og peer-støtte.

Projektkommunen og den frivillig forening udgør projektorganisationen og benævnes fremover projektorganisationen.

CTI ydes af forvaltningen i projektkommunen, hvor en koordinerende, gennemgående kommunal støtteperson yder en intensiv, tidsafgrænset indsats af ni måneders varighed i en kritisk overgangsfase.

Som en del af indsatsen tilbydes desuden peer-støtte.

Den frivillige peer-støtte tilrettelægges og ydes af den frivillige forening, der har erfaring med at arbejde med målgruppen.

CTI-metoden har vist dokumenteret effekt over for andre grupper af socialt udsatte voksne, fx hjemløse.

Det er forventningen, at kombinationen af CTI som metode og frivillig peer-støtte, hvor en peer-støtte med grønlandsk baggrund fungerer som støtteperson for en eller flere udsatte grønlændere, er en virksom metode til at fastholde udsatte grønlændere i de sociale forløb og indsatser, som bl.a. kommunerne yder.

Det er formålet, at udsatte grønlændere i højere grad får gavn af indsatsen og overvinder de eventuelle sproglige og kulturelle barrierer, der kan være i forhold til eksempelvis at forstå sproget og det danske systems indretning.

Det forventes, at målgruppen via indsatsen får en helhedsorienteret og koordineret indsats, får tilgodeset deres støttebehov, bliver fastholdt i støtten og derved opnår bedre trivsel, øgede handlekompetencer og en oplevelse af tilhørsforhold til lokalsamfundet.

Metodeafprøvningen af CTI forventes i projektperioden at omfatte i alt minimum 40 borgere fra hver proektkommune, dvs. i alt 120 til 150 udsatte grønlændere samlet for projektkommunerne.

Socialstyrelsen yder implementeringsstøtte til projektorganisationerne, hvilket indebærer, at Socialstyrelsen understøtter udvikling og koordinering af metoden på tværs af projektorganisationer og er med til at understøtte, at CTI metoden anvendes og implementeres i projektkommunerne.

Socialstyrelsen indkalder til relevante møder med projektorganisationer og evaluator, koordinerer samarbejdet mellem projektorganisationer og evaluator mv.

Processtøtte fra Socialstyrelsen omfatter udover implementeringsstøtte, årlige besøg hos projektkommunerne, netværksmøder og møder i følgegruppe mv.

Projektorganisationen forventes at stå til rådighed med erfaringer og bidrage til en eventuel udarbejdelse af formidlingsmateriale.

Som del af afprøvningen af metoden og evalueringen vil projektorganisationerne skulle deltage i diverse møder og bidrage med dataregistreringer.

Projektkommunen vil stå som projektansvarlig for projektet i projektperioden og derved sikre, at indsatsen med CTI støtte integreres og forankres i den kommunale forvaltning.

Projektorganisationen vil løbende i projektperioden bidrage til metodeudvikling og afprøvning, erfaringsopsamling og evaluering.

Evaluering og monitorering

En evaluering af initiativet Overgangs- og peerstøtte til udsatte grønlændere i Danmark udføres af en ekstern evaluator, der udvælges af Socialstyrelsen på baggrund af en udbudsrunde.

Evalueringen har tre evalueringsspor.

Den omfatter en implementeringsevaluering, en virkningsevaluering, og en omkostningsvurdering af indsatsen.

I mplementeringsevalueringen omfatter viden om, hvorvidt og i hvor høj grad, CTI-metoden er anvendt og viden om, hvordan peer-støtte indsatsen tilrettelægges og udmøntes.

Virkningsevalueringen omfatter viden om, hvorvidt der opnås positive virkninger for målgruppen, i hvor høj grad målgruppen får den støtte, de har behov for, og om der opnås mål på borgerniveau.

Omkostningsvurderinge n omfatter viden om, hvad det koster at implementere og forankre indsatsen i henholdsvis kommune og frivillig forening.

Evalueringen, der gennemføres skal tilrettelægges i samarbejde med ekstern evaluator og Socialstyrelsen.

Projektorganisationer vil blive inddraget i tilrettelæggelsen af evalueringen.

Der stilles derfor krav til projektorganisationer om at bidrage med hyppig dataregistrering og levering af data via et IT-system bl.a. om resultater på borgerniveau og implementering.

Såfremt projektet viser lovende resultater, forventes det, at metoden forankres efter projektperiodens ophør.

Projektorganisationer forventes endvidere i projektperioden at bidrage til udviklingen af SMART-sikrede mål i samarbejde med evaluator og at levere data til evaluering og udarbejdelse af implementeringsguide.

Der kan frem til projektets start og i løbet af projektet ske ændringer i de ovenfor nævnte aktiviteter med hensyn til implementeringsstøtte, evaluering, monitorering og dokumentation, som projektorganisationerne skal deltage i.

Projektets implementering i projektorganisationerne

Projektkommuner, der afprøver metoden, ansætter medarbejdere, der skal varetage tilbuddet om CTI til borgerne.

Socialstyrelsen vil forestå kompetenceudvikling af medarbejderne i CTI-metoden.

Projektkommuner skal have en ansvarlig projektleder for CTI-medarbejderne, og funktionen kan varetages af en CTI-medarbejder.

Frivillige foreninger, som kommunen har indgået formelt samarbejde med, rekrutterer og tilbyder frivillige peer-støtter.

De frivillige foreninger, udpeger en ansvarlig projektleder eller koordinator, som er ansvarlig for de frivillige peer-støtter, og som rekrutterer, superviserer eller på anden vis understøtter de frivillige peer-støtter.

Det er centralt, at projektet har fokus på samarbejde og koordinering mellem CTI-medarbejdere og peer-støttere.

Der skal opsættes lokale konkrete mål for indsatsen i hver projektkommune undervejs i projektperioden, som godkendes kommunalt, med henblik på at sikre den nødvendige ledelsesmæssige opbakning til kommunens deltagelse i metodeafprøvningen.

Organiseringen af indsatsen og samarbejdet mellem projektkommune og frivillig forening vil medføre udgifter til koordinering af indsatser og eventuel projektledelse både i projektkommune og frivillig forening, og der vil derfor kunne søges om støtte til dækning af udgifter til løn, projektkoordination mv. i såvel kommune som frivillig forening.

I bilag 1 til vejledningen er CTI- metoden, peer-støtte og krav til ansøgere uddybet.

7 Forandringsteori for projektet

Socialstyrelsen har udarbejdet en forandringsteori for det samlede initiativ, der opstiller mål i forhold til indsatsen, tilrettelæggelse, organisering og de forventede mål og resultater, der skal opnås i forhold til målgruppen.

Figur 1: Forandringsteori for initiativet

8 Forventede resultater på borgerniveau

De ønskede resultater på borgerniveau er beskrevet nedenfor og tager udgangspunkt i forandringsteorien for det samlede projekt, der opstiller mål for borgerne, der skal nås i projektperioden.

Forandringsteorien bygger på en antagelse om, at målgruppen, som følge af CTI-medarbejderens systematiske brug af CTI-metoden, som kombineres med frivillig peer-støtte inden for projektperioden

• Får tilgodeset deres støttebehov.

• Er blevet fastholdt i støtten.

• Har fået øgede handlekompetencer.

• Har fået øget trivsel.

• Har fået en oplevelse af tilhørsforhold til lokalsamfundet.

• Har styrket deres sociale netværk.

• I højere grad bruger de støtteforanstaltninger, som de har behov for.

For en del af borgerne i målgruppen er forventningen, at de vil blive i stand til at opretholde egen bolig, få et reduceret misbrug, bedre overblik over deres økonomi og overvinde sproglige og kulturelle barrierer, der medvirker til øget social inklusion.

Da der kan være borgere i målgruppen, som ikke taler dansk, er det væsentligt, at der tages højde for, hvor-dan indsatsen kan tilrettelægges på en måde, der tilgodeser målgruppens særlige behov, fx.

ved brug af tolk.

Efter projektperioden forventes gevinsterne at være

• At målgruppen er rehabiliteret i forhold til deres sociale udsathed.

• At målgruppen kan deltage aktivt i samfundet.

• At antallet af udsatte grønlændere i Danmark er mindsket.

Projektkommunerne vil i hele projektperioden få vejledning og processtøtte til at opnå de pågældende resultater, herunder de resultater, der skal opnås på organisatorisk niveau for at opnå de ønskede resultater på borgerniveau.

9 Støtteegnede projekter

For at kunne belyse indsatsens virkning over for målgruppen, er det afgørende at sikre et stort antal borgere i målgruppen, der modtager CTI og frivillig peer-støtte i projektperioden.

Projektkommunerne skal tilsammen kunne etablere forløb for ca. 120 til 150 borgere, hvilket udgør minimum 40 borgere pr. projektkommune.

9.1.

Krav til ansøger

Ansøger skal opfylde følgende formelle krav for at kunne opnå støtte

Implementering og afprøvning af CTI metode

Projektkommunen skal i ansøgningen forpligte sig til at

1.

Implementere og afprøve den evidensbaserede metode CTI ud fra en metodemanual.

2.

Udvikle, implementere og afprøve CTI kombineret med peer-støtte.

3.

Bidrage til den tværgående evaluering af projektet og til i projektperioden at følge den faste procedure for indhentning af dokumentation.

Minimum 40 borgere til et CTI forløb

Projektkommunen skal i ansøgningen kunne sandsynliggøre at have den nødvendige kapacitet til at gennemføre indsatsen i overensstemmelse med CTI-metoden til minimum 40 borgere i målgruppen i projektperioden.

Der vil blive lagt vægt på, at ansøger har udarbejdet et projektdesign, der efter en opstartsfase forventes at kunne rekruttere så mange borgere, at der på ethvert tidspunkt i projektperioden er ti borgere, der indgår i et CTI-forløb.

Ansøger skal endvidere kunne redegøre for, hvordan og hvor mange borgere, der rekrutteres til at være frivillige peer-støtter til målgruppen.

Projektkommunen skal sikre, at der er en jævn aktivitet i projekterne i løbet af projektperioden.

Samarbejde med frivillig forening

For at komme i betragtning til støtte fra ansøgningspuljen skal projektkommunen have indgået et samarbejde med en frivillig forening, der har erfaring med at arbejde med målgruppen, og der skal foreligge dokumentation for samarbejdet i form af en formel samarbejdsaftale.

Samarbejdsaftalen skal indsendes sammen med ansøgningen, hvori der redegøres for, hvordan samarbejdet vil blive organiseret og tilrettelagt.

Ansættelse og uddannelse af CTI medarbejdere

Ansøger skal kunne ansætte CTI medarbejdere senest pr. 1. november 2017 eller snarest derefter, da uddannelse af CTI medarbejdere forventes påbegyndt november / december 2017.

Nedsættelse af tværgående styregruppe

Det skal fremgå af ansøgningen, at der vil blive etableret en tværgående styregruppe med deltagelse af relevante ledere/medarbejdere fra henholdsvis projektkommune og frivillig forening eller foreninger, der indgår i samarbejde om projektet.

Ledelsesmæssig opbakning til projektet

For at projektet kan opnå støtte, skal projektkommunen vedlægge dokumentation for, at der er ledelsesmæssig opbakning til projektet i projektperioden.

Dette skal fremgå ved, at der i ansøgningen er beskrevet, hvilke ledelsesmæssige personer, der indgår i styregruppen, og at det fremgår, at styregruppen har mandat til at tage beslutninger, der vedrører projektet.

10 Projektperiode

Midlerne skal anvendes i perioden 15. oktober 2017 til 31. december 2020.

11 Aktiviteter og tidsplan

I 2017 gennemføres første del af projektet, der omfatter forberedende aktiviteter i projektorganisationerne samt udvikling af understøttende redskaber ved Socialstyrelsen.

I perioden 2018 til 2020 afprøves CTI metoden i kombination med peer-støtte, og der indsamles løbende viden og data til evalueringen af indsatsen.

Foreløbig tidsplan for projektet

• Informationsmøde for interesserede kommuner og samarbejdspartnere: 22. juni kl.

11 - 14 i Odense.

• Primo november 2017: Opstartsmøde.

• November/december 2017: Lokale forandringsteoriworkshops for hver projektorganisation.

• November/december 2017: Fælles forandringsteoriworkshop for alle projektorganisationer.

• November/december 2017: Kompetenceudvikling i CTI-metoden.

• November 2017 til december 2020: Udvikling og afprøvning af metoden.

• December 2020: Afsluttende møde.

12 Tildelingskriterier for tilskud fra ansøgningspuljen

Projektansøgningen skal opfylde både faglige krav (afsnit 12.1) og organisatoriske krav (afsnit 12.2) samt generelle tildelingskriterier (afsnit 12.3.), der gælder for ansøgningspuljen.

12.1.

Faglige tildelingskriterier

For at komme i betragtning til tilskud fra ansøgningspuljen gælder følgende faglige krav til ansøgningen og ansøger

• Indsatsen kombinerer peer-støtte og Critical Time Intervention metoden (CTI), hvor en koordinerende gennemgående kommunal støtteperson yder en intensiv, tidsafgrænset indsats i en kritisk overgangsfase (ni måneders varighed).

• Ansøger skal sandsynliggøre, at projektet efter en opstartsfase vil kunne rekruttere så mange borgere, at der på ethvert tidspunkt i projektperioden er ti borgere, der indgår i et CTI-forløb.

• For at kunne belyse virkningen af indsatsen, er det afgørende, at ansøger bidrager til evaluering af indsatsens implementering, virkning og indsatsens effekt samt økonomiske oplysninger.

• Hvis evalueringen viser, at metoden har en positiv virkning over for målgruppen og har økonomiske gevinster, skal erfaringerne fra de deltagende projektorganisationer formidles.

Ansøger skal derfor stå til rådighed med egne erfaringer i forbindelse med udarbejdelse af formidlingsmateriale og efterfølgende udbredelse til andre kommuner.

12.2.

Organisatoriske tildelingskriterier

For at komme i betragtning til tilskud fra ansøgningspuljen skal ansøger opfylde følgende krav til projektets organisation

• Ansøger skal beskrive, hvordan samarbejdet mellem projektkommune og frivillig forening er organiseret, hvordan opgaverne er fordelt i kommune og den frivillige forening, samt hvordan der sikres tilstrækkelig grad af koordination, projektledelse og ressourcer i begge organisationer.

Der skal foreligge formel samarbejdsaftale, der indsendes sammen med ansøgningen.

• Ansøger skal beskrive, hvordan indsatsen organisatorisk er placeret i den kommunale forvaltning, hvor ansvaret er forankret, og hvordan ansvaret er fordelt i forhold til at sikre den ledelsesmæssige opbakning og forankring samt en god udvikling og afprøvning af metoden.

12.3.

Generelle tildelingskriterier

For at komme i betragtning til tilskud fra ansøgningspuljen gælder følgende generelle kriterier for ansøgningen og ansøger

• Ansøgningens formål falder inden for ansøgningspuljens formål.

• Ansøger falder inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds.

• Ansøgningens målgruppe falder inden for ansøgningspuljens målgruppe.

• Ansøgningen indeholder en beskrivelse af aktiviteter og indsatser, der kan forventes at bidrage til opfyldelse af forventede resultater, jf. afsnit 7 om projektets forandringsteori og afsnit 8 om forventede resultater på borgerniveau.

• Ansøgningen beskriver sammenhængen mellem projektets formål, målgruppe, aktiviteter, mål på borgerniveau, tidsplan samt organisation og ledelse

• Ansøgningen opfylder krav til budget, jf. afsnittene 14 - 16.

12.4.

Vurdering af ansøgninger

Ansøgninger om tilskud fra ansøgningspuljen vurderes på baggrund af nedenstående tildelingskriterier.

De enkelte vurderingsområder uddybes nedenfor efter den skematiske oversigt.

Tabel 1.

Tildelingskriterier for ansøgningspuljen.

Tildelingskriterier er uddybet i nedenstående

Ad 1) Relevans

På baggrund af ansøgers beskrivelse af formål og målgruppe vil det blive vurderet, hvorvidt projektets for-mål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens formål og målgruppe.

Til brug for vurderingen, skal det beskrives, hvilket problem projektet skal løse for målgruppen, og hvilken forandring det skal medføre for målgruppen.

Det er centralt, at det sandsynliggøres, hvordan projektet medvirker til at fremme ansøgningspuljens formål.

Projektets målgruppe skal beskrives kort og præcist.

Beskrivelsen skal indeholde følgende oplysninger

• Hvem indgår i målgruppen?

• Hvor mange er omfattet af målgruppen?

• Hvor mange fra målgruppen forventes at være omfattet af projektet?

Det er vigtigt, at der gives et reali-stisk bud på, hvor mange der indgår i projektet.

Der skal både tages hensyn til det økonomiske grundlag for projektet og kapaciteten fx antal ansatte, antal frivillige, deres faglige forudsætninger og projektets organisatoriske rammer og muligheder.

• Er der relevante undergrupper?

Er det fx relevant at skelne mellem mænd og kvinder?

Ad 2) Faglige krav

1.

Det skal angives hvor mange CTI-medarbejdere, der vil indgå i projektet.

Der skal redegøres for, at ansøger ansætter CTI-medarbejdere, og hvorvidt der lægges vægt på medarbejderes kompetencer og konkrete erfaringer med CTI-metoden og erfaring med at arbejde med målgruppen.

Der vil i vurde-ringen af ansøgningerne blive lagt vægt på, at CTI-medarbejderne, som skal medvirke i projektet, besidder følgende kompetencer

a.

En socialfaglig uddannelse.

b.

Erfaring med at arbejde med socialfaglige metoder, der bygger på en recovery- og empowerment orienteret tilgang.

c.

Erfaring med, og viden om, målgruppen, dens problemstillinger og behov.

d. Kendskab til relevante tilbud til målgruppen i ansøgerkommune, region og det lokale for-eningsliv.

2.

Det skal beskrives, hvordan ansøger kan rekruttere en frivillig peer-støtte projektleder eller projektkoordinator.

Der skal redegøres for, om der kan rekrutteres en frivillig koordinator eller projektleder, som har erfaring med at arbejde med målgruppen og med rekruttering af frivillige.

Der vil i vurderingen af ansøgningerne blive lagt vægt på, at frivilligkoordinatoren eller projektlederen, som skal medvirke i projektet, besidder følgende kompetencer

a.

Erfaring med projektorganisering og koordinering.

b.

Erfaring med rekruttering af frivillige, matchning af frivillige og borgere i målgruppen, supervisere og kompetenceudvikle frivillige.

c.

Erfaring med og viden om målgruppen, dens problemstillinger og behov.

3.

At kommunens parathed til at implementere metoden er opfyldt.

Det skal beskrives, hvordan kommunen står til rådighed med dens erfaringer i forbindelse med eventuel udarbejdelse af formidlingsmaterialet og efterfølgende ved udbredelse til andre kommuner.

Ad 3) Organisatoriske krav

På baggrund af den samlede projektansøgning vil det blive vurderet, hvorvidt projektets organisation og ledelse er beskrevet, herunder den ledelsesmæssige opbakning til projektet i den kommunale forvaltning.

Til brug for vurderingen skal ansøger beskrive følgende

Projektets organisation og ledelse skal beskrives, fx

• Projektets ansatte, herunder antallet af ansatte og deres kompetencer.

• Hvilke beføjelser projektlederen har.

• Hvem der har det overordnede ansvar for projektet.

• Hvilke civilsamfundsorganisationer, der samarbejdes med og hvad disse bidrager med, jf. punkt om samarbejdsaftale nedenfor.

• Hvordan projektet er tilrettelagt med lokal styregruppe.

Ad 4) Sammenhæng

På baggrund af projektansøgningen og dertilhørende budget vil det blive vurderet, hvorvidt der er opstillet klare og præcise mål på borgerniveau, der er realistiske set i forhold til projektets målgruppe, bemanding og aktiviteter.

Det vil blive vurderet, om der er god sammenhæng mellem projektets formål, målgruppe, aktiviteter, målsætninger for borgerne, tidsplan og organisering af indsatsen.

Det vil blive vurderet, hvordan de enkelte aktiviteter hænger sammen, og hvordan aktiviteterne bidrager til at opnå målene på borgerniveau.

Ad 5) Budget

På baggrund af den samlede projektbeskrivelse og dertilhørende budget vil det blive vurderet, hvorvidt der er sammenhæng mellem de beskrevne aktiviteter og de udgiftstyper, som fremgår af budgettet.

Budgettet skal være realistisk, sparsommeligt og leve op til de krav, der er til udgiftstyper og niveauer, som fremgår af vejledningen (se afsnit 13-15).

Det vil blive vurderet om budgettet afspejler relevante udgifter både hos ansøger og frivillig forening.

13 Tilskudsberettigede udgifter

Projektets udgifter skal anføres under specifikke budgetposter i budgettet.

Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede i forhold til tilskud fra ansøgningspuljen

1.

Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet.

Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde.

2.

Udgifter til honorarer til konsulenter.

3.

Udgifter til revisor .

4.

Lovpligtige forsikringer, herunder arbejdsskadeforsikringer.

5.

Udgifter til transport i egen bil.

Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser.

Udgifterne skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km.

6.

Udgifter til offentlig transport.

7.

Udgifter til aktiviteter .

8.

Udgifter til kontorhold (f.eks. mindre kontorartikler, porto mv.)

9.

Udgifter til mindre materielanskaffelser indtil 50.000 kr. pr. år (fx indkøb af udstyr, køkkenmaskiner eller andet inventar).

Såfremt der søges om tilskud til materialeanskaffelser, skal formålet med anskaffelsen fremgå af ansøgningen eller i en note til budgettet.

10.

Andre relevante udgifte r til projektets gennemførelse.

Relevansen beskrives i en note til budgettet.

14 Ikke tilskudsberettigede udgifter

Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen

1.

Materialeanskaffelser for over 50.000 kr. per år.

2.

Køb af fast ejendom .

3.

Anlægsudgifter (fx ombygning og renovering).

4.

Dækning af underskud eller anden gæld.

5.

Støtte til enkeltpersoners underhold.

6.

Aktiviteter, der fuldt ud er finansieret fra anden side.

7.

Aktiviteter for personer uden lovligt ophold i Danmark

8.

Uforudsete udgifte r.

Der må ikke budgetteres med reserve mv.

9.

Overhead .

Udgifter til administration mv. skal fremgå af særskilte budgetposter.

10.

Diverse/øvrige udgifter.

Der må ikke budgetteres med uspecificerede udgifter .

11.

Projekter forankret i udlandet

15 Udarbejdelse af budget

I forbindelse med ansøgning om støtte fra Socialstyrelsens ansøgningspuljer skal der udarbejdes budget for projekterne, der ansøges om støtte til.

Budgettet oprettes automatisk, når ansøgningen udfyldes elektronisk på Tilskudsportalen.

Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter, som er afstemt i forhold til projektets aktivitetsniveau, tidsplan og organisationsstruktur.

Budgettet skal kun indeholde tilskudsberettigede udgifter, som direkte kan henføres til det konkrete projekts gennemførsel.

Således må der ikke budgetteres med udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, eller udgifter, der ikke kan gives tilskud til (se afsnit 14).

Udgifter skal specificeres i budgettet, og udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter.

Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet

• Projektets titel

• Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer)

• Ansøgers navn og adresse.

15.1.

Nødvendige udgifter

Tilskud kan ydes til fremtidige, projektrelaterede udgifter.

Det skal være udgifter, der er nødvendige for at projektet kan gennemføres.

Det skal også være udgifter, som afholdes, når der er modtaget tilskud.

Kun i særlige tilfælde kan der ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis de har en klar tilknytning til projektet.

Da projekter skal være organiseret i et forpligtende samarbejde mellem kommune og relevante frivillige foreninger eller private organisationer eller i et partnerskab på tværs af flere kommuner, vil der kunne søges om tilskud til dækning af udgifter, der afholdes af en eller flere kommuner og af relevante civilsamfundsorganisationer.

15.2.

Periodiserede budgetter

100.000 kr. eller derover

Udgifterne i det enkelte årsbudget skal fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde.

Hvis der fx er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen som den afholdes, én gang om måneden.

Gennemsnitstal kan således ikke anvendes.

Under 100.000 kr.

Hvis det ansøgte beløb er mindre end 100.000 kr., behøves projektudgifter ikke at være opdelt i måneder.

De kan samles i den første måned, hvor projektet har udgifter.

15.3.

Lønudgifter

Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønudgifter må ikke inkluderes under andres budgetposter.

Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde.

I kan finde relevant information på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside www.moderniseringsstyrelsen.dk og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger.

15.4.

Enhedspriser

Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed.

Hvis projektet fx indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster 100.000 kr., anføres to enheder á 100.000 kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgif-terne forventes afholdt.

15.5.

Noter til budgettet

Der skal udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet.

Hvis en af budgetposterne fx er ”Seminar”, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse.

15.6.

Moms

Kommuner og regioner kan ikke få tilskud til dækning af moms, da momsen refunderes af momsudligningsordningen.

Alle udgifter skal derfor i budgettet være ekskl.

moms.

16 Ansøgningsprocedure

Ansøgningsfristen er den 18. august 2017 kl.

12.

Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere fremsendes.

Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen senest primo oktober 2017.

Socialfaglige spørgsmål kan stilles til projektleder Lise Barlach i Socialstyrelsen via lba@socialstyrelsen.dk.

Spørgsmål om administration af ansøgningspuljen behandles af Center for Økonomi og Tilskudsforvaltning i Socialstyrelsen.

Spørgsmål kan stilles til fuldmægtig Christine Høstbo på tlf.

41 74 00 06 eller tlf.

91 37 02 00, mandag–fredag mellem kl.

10.00 - 14.00, eller e-mail: tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk

Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via Tilskudsportalen.

For yderligere information om brug af Tilskudsportalen se under vejledninger på Tilskudsportalens forside.

Når Socialstyrelsen har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag.

Tekniske spørgsmål i forhold til anvendelse af Tilskudsportalen kan sendes til portal@socialstyrelsen.dk

16.1.

NemID

Ansøgere med CVR-nummer skal ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger anvende en NemId medar-bejdersignatur tilknyttet det relevante CVR-nummer.

Den tilskudsansvarlige såvel som den medarbejder, der opretter ansøgningen, skal have en NemId medarbejdersignatur.

Ansøgere, som ikke er CVR-registrerede, kan søge vha.

en NemID signatur tilknyttet deres CPR-nummer.

Kun personer, som er fritaget fra tilslutning til digital post, behøver ikke at søge gennem Tilskudsportalen.

17 Hvis projektet får tilskud

Hvis projektet får tilskud, gælder der en række forpligtelser, som står i bekendtgørelse om ansøgningspuljen til overgangs- og peerstøtte til udsatte grønlændere i Danmark, i afgørelsen (”tilskudsbrevet”), og i vejled-ningen om betingelser for tilskud.

Der er fx tale om pligt til at indsende relevante dokumenter, rapporter, udbetalingsanmodning og regnskab.

Hvis ikke forpligtigelserne overholdes, kan Socialstyrelsen fx beslutte tilbageholdelse, bortfald eller tilbage-betaling af tilskud.

Nedenfor nævnes puljespecifikke forpligtelser

17.1.

Rapport og evaluering

Projektet skal løbende forholde sig til, om det opnår sine mål og i modsat fald justere projektet.

Det skal desuden være muligt for Socialstyrelsen at følge med i, om projektets indsats har den tilsigtede virkning for borgerne.

Derfor skal det rapporteres til Socialstyrelsen om projektets opstillede mål er/bliver opfyldt.

Skabelonen for afrapportering er en projekterklæring og kan hentes på Socialstyrelsens tilskudsportal under Min tilskudssag.

Projekterklæringen skal udfyldes elektronisk og indsendes via Socialstyrelsens tilskudsportal.

Fristerne for indsendelse af projekterklæring fremgår af det tilskudsbrev, som tilskudsmodtagere modtager fra Socialstyrelsen.

Der foretages en evaluering af indsatsens implementering, virkning og økonomiske omkostninger.

Det er et krav, at projektkommunen bidrager til evalueringen.

Hvis evalueringen viser, at indsatsen har en positiv virkning over for målgruppen og har økonomiske gevinster, udarbejdes der formidlingsmateriale, så resultaterne kan videreformidles til kommuner og andre organisationer, der arbejder med målgruppen.

Det er et krav, at ansøger står til rådighed med erfaringer og bidrager til et evt.

formidlingsmateriale og eventuel vidensdeling til andre kommuner.

18 Bilagsoversigt

Bilag 1: Metodebeskrivelse, peer-støtte og krav til projektorganisationer.

1

(SFI: Grønlændere i Danmark - en registerbaseret kortlægning, 2015)

Input

CTI-medarbejdere er ansat

Peer-støtte koordinator eller projektleder er ansat

Samarbejde mellem kommuner og frivillige eller private foreninger er indgået

Konsulenter fra Socialstyrelsen, som har gennemgået en uddannelse i CTI

120 til 150 socialt udsatte grønlændere fra to til fire projektkommuner

Aktiviteter

Implementeringsstøtte gives til projektorganisationer

CTI-kursus afholdes for CTI-medarbejdere

Peer-projektleder/peer koordinator understøttes

Relevante konkrete mål for indsatsen opstilles i hver projektkommune og målene godkendes kommunalt.

Tilpasning til målgruppen af CTI-metoden kombineret med peer-støtte

Udvikling af peer-støtte til målgruppen

Indsats, CTI kombineret med peer-støtte, gives til målgruppen

Projektorganisationer deltager i evalueringen af indsatsen

Output

Samarbejde mellem CTI-medarbejder og peer-støtter er sikret

CTI-metoden anvendes

CTI-medarbejdere er kompetenceudviklet

Frivillige peer-støtter er rekrutteret og kompetenceudviklet

Mål på kort sigt

Målgruppen har fået tilbudt og taget imod kvalificeret CTI

Målgruppen har fået tilbudt og taget imod kvalificeret peer-støtte

Mål på mellemlangt sigt

Målgruppen har modtaget en koordineret og helhedsorienteret indsats

Målgruppen har opnået deres mål og fået tilgodeset deres støttebehov, og har fx bevæget sig imod mindre misbrug, er i stand til at fastholde en bolig og har fået overblik over økonomi

65-80 pct. af målgruppen er blevet fastholdt i støtten, har fået øgede handlekompetencer, øget trivsel og en oplevelse af tilhørsforhold til lokalsamfundet

Målgruppen har overvundet sproglige og kulturelle barrierer

Langsigtede gevinster

Færre grønlændere er udsatte i Danmark

2

https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/sociale-ydelser/sociale-rettigheder/rettigheder-i-det-sociale-system/ret-til-tolkebistand-ved-samtaler-i-kommunen/

Vurdering

Tildelingskriterier

1.

Relevans

• At ansøger falder inden for ansøgningspuljens ansøgerkreds.

• At projektets formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens formål og målgruppe.

2.

Faglige krav

• Ansøger skal afprøve metoden og implementere indsatsen i overensstemmelse med beskrivelsen af metode og indsats.

• Ansøger skal samarbejde med evaluator og Socialstyrelsen om afprøvning og evaluering af metoden og indsatsen, herunder at bidrage til projektets implementering og udbredelse.

3.

Organisatoriske krav

• Ansøger skal gennemføre projektet i et samarbejde med en eller flere frivillige foreninger, og der skal foreligge en formel samarbejdsaftale.

• Der skal i organiseringen af indsatsen være taget højde for behov for koordinerende funktioner i begge organisationer, der støtter op om indsatsen og sikrer rekruttering og matchning af borgere.

• Der skal være en realistisk beskrivelse af ansøgers forudsætninger for at arbejde med udvikling og afprøvning af metoden, herunder en fyldestgørende beskrivelse af, hvordan indsats og metode implementeres i den kommunale forvaltning.

4.

Sammenhæng

• Der skal i ansøgningen være en sammenhængende beskrivelse af formål, aktiviteter, mål på borgerniveau, tidsplan samt organisation og ledelse, jf. afsnit 7 om projektets forandringsteori og afsnit 8 om forventede resultater på borgerniveau.

5.

Budget

• Der skal være overensstemmelse mellem budget og beskrevne aktiviteter.