Vejledning til ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til opfølgende samtaler til tidligere anbragte unge

Vejledning til ansøgning om støtte fra ansøgningspuljen til opfølgende samtaler til tidligere anbragte unge

§ 15.75.49.10.

Ansøgningsfrist d. 7. august 2017 kl.

12.00

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

2.

Ansøgningspuljens formål

3.

Ansøgningspuljens målgruppe

4.

Ansøgerkreds

5.

Baggrund for ansøgningspuljen

6.

Forventede resultater

6.1 Forventede resultater for de unge

6.2 Forventede resultater for anbringelsesstederne

7.

Støtteegende projekter

8.

Projektperiode

9.

Udarbejdelse af projektbeskrivelse

10 Tildelingskriterier

10.1 Vurdering af ansøgninger

10.2 Generelle tildelingskriterier

10.3 Puljespecifikke krav

11.

Tilskudsberettigede udgifter

12.

Ikke tilskudsberettigede udgifter

13.

Udarbejdelse af budget

13.1.

Nødvendige udgifter

13.2 Periodiserede budgetter

13.2.1 100.000 kr. eller derover

13.2.2 Under 100.000 kr.

13.3 Lønudgifter

13.4 Enhedspriser

13.5 Noter til budgettet

13.6 Moms

14.

Ansøgningsprocedure

14.1 NemId

15.

Hvis projektet får tilskud

15.1 Rapport

1.

Indledning

Som led i satspuljeaftalen for 2016 er der afsat i alt 6,1 mio. kr. til to ansøgningspuljer, der skal støtte projekter, der understøtter tidligere anbragte unge, der ikke modtager efterværn, i deres start på voksenlivet.

Ansøgningspuljerne udmeldes i henholdsvis 2016 og 2017.

Ansøgningspuljen for 2017 udmeldes med i alt 3,1 mio. kr. og kan søges af private opholdssteder og døgninstitutioner samt kommuner på vegne af kommunale døgninstitutioner til afholdelse af opfølgende samtaler og netværksskabende aktiviteter med tidligere anbragte unge, der ikke modtager efterværn.

Det forventes, at ca. 20 projekter kan modtage støtte fra ansøgningspuljen for 2017, og at de projekter, som opnår støtte fra puljen, vil omfatte ca. 150 unge.

2.

Ansøgningspuljens formål

Formålet med ansøgningspuljen er at støtte unge, som er eller har været anbragt på et opholdssted eller døgninstitutioner i fasen, efter de forlader anbringelsesstedet, med henblik på at opretholde kontakten til den enkelte unge, efter den unges anbringelse ophører.

Initiativet skal derved støtte de unge i at finde sig til rette i voksentilværelsen.

Der sker ved, at nuværende eller tidligere anbragte unge, som ikke modtager efterværn, følges det første år efter anbringelsen.

Indsatsen retter sig mod unge, som har sagt nej til eller ikke modtager efterværn, men som fortsat ønsker kontakt med anbringelsesstedet, efter anbringelsen er afsluttet.

Kontakten skal være med en person fra det anbringelsessted, hvor den unge har været anbragt, og som den unge har god tilknytning og tillid til.

Formålet med kontakten er at sikre, at den unge har en person, som kan komme med gode råd og støtte i forhold til at hjælpe den unge på rette vej i voksentilværelsen.

Kontaktpersonen skal tilbyde samtaler og netværksskabende aktiviteter og kunne hjælpe den enkelte unge videre til frivillige organisationer eller kommunen, hvis den unge har yderligere behov for støtte.

For anbringelsesstedet er ansøgningspuljen en mulighed for at følge op på unge, hvis anbringelse er ophørt, og som har forladt anbringelsesstedet, og dermed bidrage til at sikre de unges overgang til voksenlivet.

Ansøgningspuljen er derudover en mulighed for anbringelsesstedet til at afprøve en indsats, der senere kan bidrage til den tilbudsvifte, som anbringelsesstedet kan tilbyde, ligesom anbringelsesstedet opnår viden om de unges behov og ønsker til opfølgende kontakt efter anbringelsens ophør, samt viden om de unges udfordringer i forhold til overgangen til voksenlivet.

3.

Ansøgningspuljens målgruppe

Målgruppen for ansøgningspuljen er unge i alderen 17-23 år, der er eller har været anbragt på et opholdssted eller en døgninstitution, og som ikke modtager efterværn efter serviceloven § 76 som fx opretholdelse af døgnophold, men som kan have lyst til og behov for, at kontakten med anbringelsesstedet opretholdes efter endt anbringelse i projektperioden.

Målgruppen omfatter ikke unge, der har været anbragt i plejefamilier, på kost- eller efterskoler, skibsprojekter, eget værelse, kollegier eller kollegielignende opholdssteder (efter servicelovens § 66 stk. 1, nr. 1-4).

Målgruppen omfatter derudover ikke unge, der er eller forventes at komme i fortsat døgnophold (efter servicelovens § 76, stk. 3 nr. 1).

Målgruppen opfatter heller ikke unge etableret i eller som forventes at få ophold i en udslusningsbolig (efter servicelovens § 76, stk. 3, nr. 3).

4.

Ansøgerkreds

Ansøgerkredsen er private opholdssteder og døgninstitutioner samt kommuner på vegne af kommunale døgninstitutioner.

Kommuner, der søger om støtte på vegne af døgninstitutioner, skal oplyse hvilke af kommunens døgninstitutioner, der indgår i projektet.

Det forventes ligeledes, at kommunen har indgået aftale med institutionen omkring hvilke unge, der forventes at kunne indgå i projektet, hvilke aktiviteter, der forventes iværksat samt øvrige forhold, der er afgørende for beskrivelsen af projektet, se afsnit 8.

5.

Baggrund om ansøgningspuljen

Overgangen til voksentilværelsen for tidligere anbragte unge kan være særlig svær.

De unge mangler ofte et personligt netværk og må derfor klare mange af de udfordringer, som er forbundet med overgangen til voksenlivet som fx uddannelse og beskæftigelse, økonomi og en tilværelse i egen bolig på egen hånd.

Kommunerne kan i dag give efterværn til de tidligere anbragte unge mellem 18 og 23 år, når det anses for at være af væsentlig betydning for den unges støttebehov.

Det kan fx være i form af tildeling eller opretholdelse af en fast kontaktperson, ved forlængelse af den unges døgnophold, ved en udslusningsordning for den unge, eller ved at tilbyde helt andre former for støtte.

Der findes ingen officielle opgørelser af, hvor stor en andel af de tidligere anbragte unge, der modtager efterværn, ligesom der heller ikke er noget klart billede af, hvem inden for målgruppen, der modtager efterværn, og hvem der ikke gør.

SFI peger dog i en rapport på en række tendenser på baggrund af forskningen på området.

Af rapporten fremgår det, at en del af de unge af sagsbehandleren vurderes som ”for ressourcestærke” til efterværn, da sagsbehandleren vurderer, at den unge kan klare sig selv uden støtte.

Fx fordi den unge får en anden form for støtte i beskæftigelses- eller uddannelsessystemet, eller fordi de får støtte i gennem frivillige organisationer.

Blandt de unge, som ikke tilbydes efterværn, er også en gruppe af unge, som vurderes som ”for ressourcesvage”, da sagsbehandleren vurderer, at den unge har behov for mere støtte, end der kan gives i form af efterværn, fx hvis den unge har psykiske handicap eller svære psykiske diagnoser.

For den resterende mellemgruppe af unge er der en tendens til, at de unge, der har relativt flest ressourcer og dermed bedst mulighed for at forhandle sig til efterværn, har størst chance for at få efterværn.

Rapporten fra SFI peger derudover på, at 5-10 procent af de tidligere anbragte unge, der tilbydes efterværn, vælger at takke nej til støtten.

Dette drejer sig ofte om såkaldte ”foranstaltningstrætte” unge.

Uanset årsagen til, at nogle unge takker nej til tilbud om efterværn eller slet ikke tilbydes efterværn, så kan de unge fortsat have et behov for en tæt og opfølgende kontakt med en person, de kender og er trygge ved, efter at anbringelsen ophører.

Det er ikke altid, at de unge selv har overskud til at bede om hjælp, og der kan derfor være behov for en opsøgende indsats, der skal kompensere for den voksenkontakt, som mange af disse unge mangler.

Det gælder særligt de unge, som har været anbragt på et opholdssted eller i en døgninstitution, som ofte ikke har mulighed for kontakt med voksne – fra anbringelsesstedet – efter anbringelsens ophør.

6.

Forventede resultater

Det forventes, at de støttede projekter opnår nedenstående resultater på hhv.

borgerniveau og på anbringelsesstederne.

6.1 Forventede resultater for de unge

Det forventes, at de støttede projekter på kort sigt bidrager til at opnå nedenstående resultater for de unge

På længere sigt forventes det, at projekterne bidrager til, at den unge sikres en god overgang til voksenlivet med fokus på blandt andet uddannelse, beskæftigelse og egen bolig.

6.2 Forventede resultater for anbringelsesstederne

For de deltagende anbringelsessteder forventes det, at deltagelse i projektet bidrager til

7.

Støtteegnede projekter

Midler fra ansøgningspuljen skal anvendes til samtale eller andre former for netværksskabende aktiviteter med den unge, som kan danne ramme for at give støtte og sparring til den unge det første år efter anbringelsens ophør.

De opfølgende samtaler med de unge kan fx foregå på anbringelsesstedet, hjemme hos den unge, telefonisk, via skype eller chat.

Kontakten med de unge kan også ske som netværksaktiviteter, der foregår i en mere uformel kontekst.

Her kan den unge og kontaktpersonen mødes fx på en cafe eller omkring en aktivitet, som giver mulighed for samvær med andre, fx sport, musikalske- og/eller kreative aktiviteter eventuelt i det frivillige foreningsliv.

Alle aktiviteter skal tage udgangspunkt i den unges ønsker og behov.

De projekter, som modtager støtte fra ansøgningspuljen, forpligter sig til at give de unge op til fem samtaler eller netværksskabende aktiviteter i løbet af projektperioden.

Det er opholdsstedet eller døgninstitutionen, som har ansvaret for at rekruttere unge til projektet og for at tage kontakten til den unge.

Anbringelsesstedet har derudover ansvar for, at aktiviteterne og samværet er tilrettelagt på en måde, så kontakten til den unge fastholdes.

Det er en betingelse, at den unge selv ønsker kontakten.

Det skal fremgå af ansøgningen, hvordan projektet vil sikre ovenstående kriterier.

Midlerne kan dække udgifter til fx frikøb af medarbejder, der fungerer som kontaktperson for den unge, omkostninger til aktiviteter, forplejning samt transport, fx hvis anbringelsesstedet ligger langt fra den unges nye bopæl.

8.

Projektperiode

Midlerne skal anvendes i perioden 1. oktober 2017 til 30. september 2018.

9.

Udarbejdelse af projektbeskrivelse

Ved vurderingen af de enkelte ansøgninger vil der blive lagt vægt på følgende

9.1 Køn skal tænkes ind i projektet (Kønsmainstreaming)

Det skal tydeligt overvejes, om projektet er målrettet enten unge mænd eller kvinder eller begge køn.

De anvendte metoder i projektet skal svare til de behov, som unge mænd og kvinder i målgruppen kan have.

Det skal overvejes om unge kvinder og mænd har samme behov for hjælp.

Det skal også overvejes, om der er basis for at indrette projektet på en måde, der gør det muligt for både unge kvinder og mænd at få udbytte af det.

10.

Tildelingskriterier for tilskud fra ansøgningspuljen

Projektansøgningen skal opfylde både generelle tildelingskriterier (vejledningens afsnit 10.2.) og faglige, puljespecifikke krav (vejledningens afsnit 10.3.) som gælder for ansøgningspuljen opfølgende samtaler til tidligere anbragte unge.

10.1 Vurdering af ansøgninger

Ansøgninger om tilskud fra ansøgningspuljen vurderes på baggrund af nedenstående tildelingskriterier.

Oversigten illustrerer, hvordan den samlede ansøgning bliver vurderet.

10.2 Generelle tildelingskriterier

For at komme i betragtning til tilskud fra ansøgningspuljen gælder følgende generelle tildelingskriterier for ansøgningen og ansøger

Ad 1) Relevans

På baggrund af ansøgers beskrivelse af formål og målgruppe vil det blive vurderet, hvorvidt projektets formål og målgruppe ligger inden for puljens formål og målgruppe.

Ad 2) Sammenhæng

På baggrund af den samlede projektbeskrivelse og dertilhørende budget vil det blive vurderet, hvorvidt der er sammenhæng mellem projektets formål, målsætninger, aktiviteter og ressourcer (projektets forandringsteori).

Det vil blive vurderet, hvorvidt projektet opstiller klare og præcise mål på borgerniveau.

Projektets resultater skal være realistiske i forhold til bl.a. projektets målgruppe, bemanding og aktiviteter og tidsplan.

Således skal det være sandsynliggjort, at de beskrevne aktiviteter vil føre til opfyldelse af de opstillede målsætninger på borgerniveau.

Derudover vurderes det, hvorvidt de planlagte aktiviteter er klart beskrevet, og om aktiviteterne hænger sammen med målene på borgerniveau.

Ad 4) Organisering og ledelse

På baggrund af projektbeskrivelsen vil projektets organisering og ansvarsfordeling blive vurderet i forhold til gennemførelsen af projektet.

10.3 Puljespecifikke krav

Derudover gælder der følgende faglige, puljespecifikke krav for ansøgningspuljen til opfølgende samtaler til tidligere anbragte unge

Ad 1) På baggrund af ansøgeres beskrivelse af aktiviteterne, vil det blive vurderet, om ansøger tilbyder de unge op til fem samtaler eller netværksskabende aktiviteter.

Ad 2) På baggrund af ansøgningen, vil det blive vurderet, om og hvordan det er sikret, at aktiviteterne bliver tilrettelagt med udgangspunkt i den unges ønsker og behov.

Ad 3) Det vil på baggrund af ansøgningen blive vurderet, om de unge, der har været anbragte på et opholdssted eller en døgninstitution, og som ikke modtager efterværn, følges det første år efter anbringelsen.

Ad 4) På baggrund af ansøgningen vil det blive vurderet, hvordan de unge rekrutteres til projektet, og hvordan det sikres, at den unge fastholdes i projektet.

Det er opholdsstedet eller døgninstitutionen, som har ansvaret for at rekruttere unge til projektet og for at tage kontakten til den unge.

Anbringelsesstedet har derudover ansvar for, at aktiviteterne og samværet er tilrettelagt på en måde, så kontakten til den unge fastholdes.

Der gælder følgende organisatoriske krav for at opnå tilskud fra ansøgningspuljen

Ad 1) På baggrund af ansøgningen vil det blive vurderet, om projektet har et tilstrækkeligt antal unge, hvis anbringelse ophører i projektperioden, og som således vil kunne indgå i projektet.

Det drejer sig dels om, at de unges anbringelse ophører i projektperioden, og dels om at de unge vurderes at have behov for og lyst til at fortsætte kontakten til anbringelsesstedet.

Kommuner, der søger om støtte på vegne af døgninstitutioner, skal oplyse, hvorvidt dette gør sig gældende for de enkelte døgninstitutioner.

Ad 2) På baggrund af ansøgningen, vil det blive vurderet, hvordan der sikres kontinuitet i forløbet for den enkelte ung.

Herunder at det er beskrevet, hvordan projektet vil håndtere evt.

udskiftning i kontaktperson som følge af fratrædelse eller lignende.

Ad 3) Det vil på baggrund af ansøgningen blive vurderet, om kommuner, der har søgt om støtte på vegne af kommunens døgninstitutioner, har oplyst hvilke døgninstitutioner, der indgår i ansøgningen.

Ad 4) se afsnit 15.1 om Rapport.

Ad 5) Budget

På baggrund af den samlede projektbeskrivelse og dertilhørende budget vil det blive vurderet, hvorvidt der er sammenhæng mellem de beskrevne aktiviteter og de udgiftstyper, som fremgår af budgettet.

Budgettet skal være realistisk, sparsommeligt og leve op til de krav, der er til udgiftstyper og niveauer, som fremgår af vejledningen (se vejledningens afsnit 11-13).

11.

Tilskudsberettigede udgifter

Projektets udgifter skal anføres under de specifikke budgetposter i budgettet.

Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der er tilskudsberettigede i forhold til tilskud fra ansøgningspuljen

12.

Ikke tilskudsberettigede udgifter

Af nedenstående oversigt fremgår, hvilke udgifter der ikke kan dækkes gennem tilskud fra ansøgningspuljen

13.

Udarbejdelse af budget

I forbindelse med ansøgning om støtte fra Socialstyrelsens ansøgningspuljer skal der udarbejdes budget for projekterne, der ansøges om støtte til.

Budgettet oprettes automatisk, når ansøgningen udfyldes elektronisk på Tilskudsportalen.

Budgettet skal udarbejdes på en sådan måde, at det udgør en fyldestgørende og sandfærdig beskrivelse af projektets forventede udgifter, som er afstemt i forhold til projektets aktivitetsniveau, tidsplan og organisationsstrutkur.

Budgettet skal kun indeholde tilskudsberettigede udgifter, som direkte kan henføres til det konkrete projekts gennemførsel.

Således må der ikke budgetteres med udgifter, som ikke direkte kan henføres til det konkrete projekt, eller udgifter, der ikke kan gives tilskud til (se afsnit 11 og 12).

Udgifter skal specificeres i budgettet, og udgifter kan ikke samles i overordnede budgetposter.

Det er vigtigt, at følgende oplysninger angives i budgettet

13.1 Nødvendige udgifter

Tilskud kan ydes til fremtidige, projektrelaterede udgifter.

Det skal være udgifter, der er nødvendige for at projektet kan gennemføres.

Det skal også være udgifter, som afholdes, når der er modtaget tilskud.

Kun i særlige tilfælde kan der ydes tilskud til udgifter, som er afholdt, før der blev ydet tilskud, hvis de har en klar tilknytning til projektet.

13.2 Periodiserede budgetter

13.2.1 100.000 kr. eller derover

Udgifterne i det enkelte årsbudget skal fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde.

Hvis der fx er en ansat projektleder i projektet, opgøres lønnen som den afholdes, én gang om måneden.

Gennemsnitstal kan således ikke anvendes.

13.2.2 Under 100.000 kr.

Hvis det ansøgte beløb er mindre end 100.000 kr., behøves projektudgifter ikke at være opdelt i måneder.

De kan samles i den første måned, hvor projektet har udgifter.

13.3 Lønudgifter

Lønudgifter skal budgetteres med antal timer og sats pr. time for ansatte medarbejdere og/eller timelønnede eksterne konsulenter mv. Lønudgifter må ikke inkluderes under andres budgetposter.

Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde.

Relevant information kan findes på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside www.moderniseringsstyrelsen.dk og/eller ved henvendelse til de relevante fagforeninger.

13.4 Enhedspriser

Alle udgiftsposter skal så vidt muligt udspecificeres i antal enheder og pris pr. enhed.

Hvis projektet fx

indebærer afholdelse af to konferencer inden for det samme projektår, og hver af konferencerne koster 100.000 kr., anføres to enheder á 100.000 kr. i den eller de måneder, hvor konferencerne og dermed udgifterne forventes afholdt.

13.5 Noter til budgettet

Der skal udarbejdes forklarende noter til de udgiftsposter, som anføres i budgettet.

Hvis en af budgetposterne fx er ”Seminar”, kan noten indeholde oplysninger om forventet antal deltagere, seminarets varighed (antal dage, med eller uden overnatning), pris pr. deltager, honorar til oplægsholder mv. Noten skal således dels klarlægge indholdet af den enkelte aktivitet og dels klarlægge forudsætningerne for udgiftens størrelse.

13.6 Moms

Kommuner og regioner kan ikke få tilskud til dækning af moms, da momsen refunderes af momsudligningsordningen.

Alle udgifter skal derfor i budgettet være ekskl.

moms.

14.

Ansøgningsprocedure

Ansøgningsfristen er den 7. august 2017 kl.

12.00.

Efter dette tidspunkt kan ansøgninger ikke længere fremsendes.

Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen ultimo september 2017.

Spørgsmål om administration af ansøgningspuljen behandles af Center for Økonomi og Tilskudsforvaltning i Socialstyrelsen.

Spørgsmål kan stilles via tlf.

91370200, mandag–fredag mellem kl.

10.00–14.00, eller e-mail: tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk

Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via Tilskudsportalen.

For yderligere information om brug af Tilskudsportalen se under vejledninger på Tilskudsportalens forside.

Når Socialstyrelsen har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag.

Tekniske spørgsmål i forhold til anvendelse af Tilskudsportalen kan sendes til: portal@socialstyrelsen.dk

14.1 NemID

Ansøgere med CVR-nummer skal ved oprettelse og indsendelse af ansøgninger anvende en NemId medarbejdersignatur tilknyttet det relevante CVR-nummer.

Den tilskudsansvarlige såvel som den medarbejder, der opretter ansøgningen, skal have en NemId medarbejdersignatur.

Ansøgere, som ikke er CVR-registrerede, kan søge vha.

en NemID signatur tilknyttet deres CPR-nummer.

Kun personer, som er fritaget fra tilslutning til digital post, behøver ikke at søge gennem Tilskudsportalen.

15.

Hvis projektet får tilskud

Hvis projektet får tilskud, gælder der en række forpligtelser, som står i bekendtgørelse om ansøgningspuljen til opfølgende samtaler til tidligere anbragte unge, af afgørelsen dvs. tilskudsbrevet og af vejledningen om betingelser for tilskud.

Der er fx tale om pligt til at indsende relevante dokumenter, rapporter, udbetalingsanmodning og regnskab.

Hvis forpligtelserne ikke overholdes, kan Socialstyrelsen fx beslutte tilbageholdelse, bortfald eller tilbagebetaling af tilskud.

Nedenfor nævnes puljespecifikke forpligtelser

15.1 Rapport

Projektet skal løbende forholde sig til, om det opnår sine mål og i modsat fald justere projektet.

Det skal desuden være muligt for Socialstyrelsen at følge med i, om projektets indsats har den tilsigtede virkning for borgerne.

Derfor skal det rapporteres til Socialstyrelsen, om projektets opstillede mål er/bliver opfyldt.

Skabelonen for afrapportering er statusrapport og kan hentes på Socialstyrelsens tilskudsportal under Min tilskudssag.

Rapporten skal udfyldes elektronisk og indsendes via Socialstyrelsens tilskudsportal.

Fristerne for indsendelse af rapporter fremgår af det tilskudsbrev, som tilskudsmodtagere modtager fra Socialstyrelsen.

Der gennemføres en erfaringsopsamling for projekter, der har modtaget midler fra ansøgningspuljen for 2017.

Formålet er at få kendskab til gode erfaringer og læringspunkter fra projekterne.

Projekterne skal deltage i og løbende levere data hertil for at modtage støtte fra ansøgningspuljen.

1

SFI (2016): Anbragte unges overgang til voksenlivet.

-

At den unge modtager råd, vejledning og støtte til at håndtere udfordringer i forbindelse med overgangen til voksenlivet.

-

At den unge informeres om forskellige muligheder, som er relevante for den unges støttebehov.

Det kan fx være i form af

-

Frivillige organisationer, der kan støtte den unge.

-

Deltagelse i forskellige former for forenings- og fritidsliv.

-

Kommunens mulighed for at tilbyde efterværn efter serviceloven § 76 og/eller andre kommunale eller statslige tilbud, der kan fungere som et alternativ eller supplement til efterværn i andre sektorer som fx Ungdommens Uddannelsesvejledning eller jobcentret.

-

At den unge opbygger et netværk, der kan støtte vedkommende i overgangen til voksenlivet.

-

At den unge får viden om pligter og rettigheder i forbindelse med overgangen til voksenlivet.

-

At anbringelsesstederne kan bidrage til at sikre de unges overgang til voksenlivet.

-

At anbringelsesstederne kan følge unge, hvis anbringelse er ophørt, og som har forladt anbringelsesstedet.

-

At anbringelsesstederne kan afprøve en indsats, der senere kan bidrage til den tilbudsvifte, som anbringelsesstedet kan tilbyde og som eventuelt efterfølgende kan bidrage til den tilbudsvifte, som anbringelsesstedet eller kommunen kan tilbyde.

-

At anbringelsesstederne opnår viden om de unges behov og ønsker til støtte efter anbringelsens ophør.

-

At anbringelsesstederne opnår viden om de unges udfordringer i forhold til overgangen til voksenlivet.

-

At projektets formål er fyldestgørende beskrevet og understøtter formålet med initiativet om at støtte unge til at finde sig til rette i voksentilværelsen.

-

At projektets målgruppe er beskrevet kort og præcist.

Det skal her fremgå, hvem der indgår i målgruppen (deltagernes køn, alder, hvilken foranstaltning de er anbragt under og hvilken relevans projektet har for de unge), samt hvor mange unge der forventes at indgå i projektet.

Det skal endvidere bekrives, hvordan der tages kontakt til den enkelte unge, og hvordan det sikres, at samværet tilrettelægges på en måde, så den unge fastholdes.

-

At projektets mål er klart og præcist beskrevet.

Målene er de konkrete resultater, som projektet forventes at opnå.

Projektets resultater skal være realistiske set i forhold til bl.a. projektets målgruppe, ressourcer og aktiviteter.

Sammenhængen mellem mål og formål skal ligeledes fremgå.

-

At det er beskrevet, hvordan målene nås, dvs. hvilke aktiviteter som gennemføres og hvordan det sikres, at aktiviteterne bliver tilrettelagt med udgangspunkt i den unges ønsker og behov.

Endvidere skal sammenhængen mellem aktiviteter, anvendelse af ressourcer samt opnåelse af mål beskrives.

Endelig skal det beskrives, hvordan der sikres kontinuitet i forløbet af den enkelte unge, herunder hvordan projektet vil håndtere evt.

udskiftning i kontaktperson som følge af fratrædelser eller lign.

-

At der er beskrevet en tidsplan for gennemførelse af projektets aktiviteter.

-

At projektets organisation og ledelse er beskrevet.

Beskriv projektets organisationsstruktur og opgave- og ansvarsfordeling, herunder hvilke og hvor mange medarbejdere der er i projektet, hvem der er projektansvarlig, projektets samarbejdsparter og hvad disse bidrager med.

Vurdering

Tildelingskriterier

1.

Relevans

At projektets formål og målgruppe ligger inden for puljens formål og målgruppe.

2.

Sammenhæng

At der i projektet er beskrivelse af og sammenhæng mellem formål, målsætninger, aktiviteter og ressourcer (projektets forandringsteori).

3.

Organisering og ledelse

At der i projektet er en beskrivelse af organisationsstruktur og opgave- og ansvarsfordeling, herunder hvilke og hvor mange medarbejdere der er i projektet, hvem der er projektansvarlig, projektets samarbejdsparter, og hvad disse bidrager med.

4.

Budget

At der er overensstemmelse mellem budget og beskrevne aktiviteter.

1.

At formål og målgruppe ligger inden for ansøgningspuljens formål og målgruppe.

2.

At der er sammenhæng mellem formål, målsætninger, aktiviteter og ressourcer.

3.

At det fremgår, hvordan projektet er organiseret, og hvordan ansvarsfordeling er.

4.

At der er overensstemmelse mellem budget og beskrevne aktiviteter.

1.

At ansøger forpligter sig til at tilbyde den enkelte ung op til fem samtaler eller netværksskabende aktiviteter.

2.

At den unge selv ønsker kontakten, og at ansøger har beskrevet, hvordan det sikres, at aktiviteterne tilrettelægges med udgangspunkt i den unges ønsker og behov.

3.

At samtalerne/aktiviteterne skal finde sted det første år efter anbringelsen.

4.

At ansøger har beskrevet, hvordan der tages kontakt til den enkelte unge, og hvordan det sikres, at samværet tilrettelægges på en måde, så den unge fastholdes.

1.

At ansøger har minimum to unge i målgruppen, hvis anbringelse på opholdsstedet/institutionen ophører i projektperioden.

2.

At ansøger har beskrevet, hvordan der sikres kontinuitet i forløbet for den enkelte unge.

3.

At kommuner, der søger om støtte på vegne af døgninstitutioner, skal oplyse, hvilke af kommunens døgninstitutioner, der indgår i ansøgningen.

4.

At projekterne deltager i og løbende levere data til erfaringsopsamlingen af projektet.

1.

Lønudgifter til aflønning af medarbejdere i projektet.

Lønniveauet må ikke være højere end det, der er aftalt i de statslige overenskomster for tilsvarende arbejde.

2.

Udgifter til revisor .

3.

Lovpligtige forsikringer , herunder arbejdsskadeforsikringer.

4.

Udgifter til transport i egen bil.

Transportudgiften skal beregnes på baggrund af statens lave takst pr. km., jf. Moderniseringsstyrelsens Cirkulære om satsregulering for tjenesterejser.

Udgifterne skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km.

5.

Udgifter til offentlig transport .

6.

Udgifter til aktiviteter .

7.

Udgifter til formidling.

8.

Udgifter til kontorhold (fx mindre kontorartikler, porto mv.).

9.

Udgifter til mindre materielanskaffelser indtil 50.000 kr. pr. år (fx indkøb af udstyr, køkkenmaskiner eller andet inventar).

Såfremt der søges om tilskud til materialeanskaffelser, skal formålet med anskaffelsen fremgå af ansøgningen eller i en note til budgettet.

10.

Andre relevante udgifter til projektets gennemførelse.

Relevansen beskrives i en note til budgettet.

1.

Materialeanskaffelser for over 50.000 kr. per år.

2.

Køb af fast ejendom .

3.

Anlægsudgifter (fx ombygning og renovering).

4.

Dækning af underskud eller anden gæld.

5.

Støtte til enkeltpersoners underhold .

6.

Aktiviteter, der fuldt ud er finansieret fra anden side.

7.

Uforudsete udgifter.

Der må ikke budgetteres med reserve mv.

8.

Overhead .

Udgifter til administration mv. skal fremgå af særskilte budgetposter.

9.

Projekter, der er forankret i udlandet.

-

Projektets titel

-

Ansøgers identifikation (CVR-nummer eller CPR-nummer)

-

Ansøgers navn og adresse