Vejledning om om ansøgning til Handicappuljen 2017 (FL § 15.64.07.10.)
Statutory Text (3 Articles)
Vejledning om om ansøgning til Handicappuljen 2017 (FL § 15.64.07.10.)
Ansøgningsfrist 26. maj 2017 kl.
12:00
INDHOLDSFORTEGNELSE
1.
Indledning
2.
Ansøgningspuljens formål og målgruppe
3.
Ansøgerkreds
4.
Projektperiode
5.
Støtteegnede projekter – kriterier for fordeling af støtte
6.
Tilskudsberettigede udgifter
7.
Standardtakster
8.
Aktiviteter der foregår i udlandet
9.
Der kan ikke gives tilskud til
10.
Øvrige retningslinjer
11.
Praktiske oplysninger
1 Indledning
Bevillingen til Handicappuljen på finanslovskonto 15.64.07.10. udgør 12,3 mio. kr. i 2017.
Midlerne går til støtte til koloniophold, familieferier i ind- og udland samt kursusvirksomhed for handicappede børn og unge og deres forældre.
Ansøgningspuljen udmøntes med inddragelse af et bevillingsudvalg, som består af repræsentanter fra Danske Handicaporganisationer og Sjældne Diagnoser.
2 Ansøgningspuljens formål og målgruppe
Formålet med Handicappuljen er at give støtte til koloniophold, familieferier i ind- og udland samt kursusvirksomhed for handicappede børn og unge og deres forældre.
Handicappede børn og unge er her defineret som unge under 25 år.
3 Ansøgerkreds
Ansøgerkredsen er landsdækkende handicaporganisationer eller foreninger.
Ungdomsorganisationer og hovedorganisationer kan begge modtage tilskud fra puljen, såfremt der reelt er tale om to skarpt adskilte selvstændige foreninger.
Det skal kunne dokumenteres, at foreningerne reelt er adskilte.
Det kan f.eks. være ved, at de har forskellige vedtægter, forskellig ledelse og aflægger separate regnskaber.
4 Projektperiode
Midlerne skal bruges i perioden fra den 1. januar 2017 til den 31. december 2017.
5 Støtteegnede projekter – kriterier for fordeling af støtte
Der kan søges tilskud til aktiviteter i form af koloniophold, familieferier i ind- og udland samt kursusvirksomhed for handicappede børn og unge og deres forældre.
Det er en forudsætning for at få støtte fra puljen, at projektets formål ligger inden for ansøgningspuljens formål.
Det forudsættes desuden, at ansøgningen indeholder en beskrivelse af det konkrete projekt.
Beskrivelsen skal indeholde en redegørelse for
• Målgruppe(r)
• Aktivitet
• Prisniveau for aktiviteten
• Planlægningen af den enkelte aktivitet
• Organisationens/foreningens størrelse og organisering, samt hvorvidt denne er landsdækkende
6 Tilskudsberettigede udgifter
1.
Udgifter til ophold og forplejning
2.
Revisionsudgifter
3.
Udgifter til planlægning f.eks. porto, papir, telefon etc.
4.
Udgifter til transport, herunder til hjælpere og foredragsholdere.
Transport i egen bil kan højst udgøre statens almindelige takst pr. km.
(den lave sats), jf. Moderniseringsstyrelsens cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser.
Transport i egen bil skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km.
5.
Løn til hjælpere
6.
Honorar til oplægsholdere
7.
Børnepasning
8.
Arrangementer for børn
7 Standardtakster
• Den maksimale takst for ophold og forplejning er 1.200 kr. pr. person pr. døgn
• Til honorar til oplægsholdere må maksimalt anvendes 10.000 kr. pr. døgn.
Foreningen bestemmer selv, hvordan beløbet fordeles (f.
eks.
én oplægsholder til 10.000 kr. eller to oplægsholdere til 5.000 kr.)
• Der kan maksimalt anvendes 10.000 kr. i alt for alle aktiviteter til revision, administration og planlægning.
Yderligere udgifter må betales af foreningerne selv
8 Aktiviteter der foregår i udlandet
Tilskudsberettigede aktiviteter er koloniophold, familieferier samt kursusvirksomhed.
Projekterne skal være forankret i Danmark, men der kan også ydes støtte til familieferier, der foregår i udlandet.
Der kan gives støtte til familieferier i udlandet i det omfang, at støtte hertil ikke er dækket af anden lovgivning.
Opmærksomheden henledes på, at retten til hjælp efter servicelovens §§ 41, 42, 45, 96, 97, 98, 100, 112, 113, 114 og 118 kan bevares under midlertidige ophold i udlandet, herunder når modtageren holder ferie i udlandet, jf. bekendtgørelse nr. 1296 af 15. december 2009 om ydelser efter lov om social service under midlertidige ophold i udlandet og Socialministeriets skrivelse nr. 9081 af 26. februar 2010 om ændring af reglerne for hjælp efter serviceloven under midlertidige ophold i udlandet.
9 Der kan ikke gives tilskud til
1.
Drift
2.
Organisationernes deltagelse i internationale kongresser og konferencer, generalforsamlingsaktiviteter mv.
3.
Formål der skønnes at blive dækket efter den sociale lovgivning eller anden lovgivning
4.
Behandlingsudgifter
5.
PR/Annoncering
10 Øvrige retningslinjer
Ansøgere bedes vedlægge en kopi af organisationens vedtægter og årsberetning.
11 Praktiske oplysninger
11.1 Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er den 26. maj 2017 kl.
12:00 .
Efter denne dato kan ansøgninger ikke modtages.
Ansøgerne kan forvente svar på ansøgningen ultimo juni/primo juli 2017.
Spørgsmål om administration af Handicappuljen behandles af Center for Økonomi og Tilskudsforvaltning.
Spørgsmål kan stilles via tlf.
+45 91 37 02 00, mandag – fredag mellem kl.
10.00 – 14.00, eller e-mail: tilskudsforvaltning@socialstyrelsen.dk
Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen.
For yderligere information om brug af puljeportalen se under vejledninger på puljeportalens forside.
Når Socialstyrelsen har modtaget ansøgningen vil dette fremgå af status under Min tilskudssag.
11.2 Budget
I forbindelse med ansøgning om støtte fra Socialstyrelsens puljer skal der udarbejdes budget for de projekter, der ansøges om støtte til.
Til udarbejdelse af budgettet for projektet skal skabelonen for budgetskema anvendes.
Budgetskemaet kan hentes via Tilskudsportalen under puljens side.
Regnearket er låst, og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve.
Alle formler til beregningerne er lagt ind i regnearket, så sammentællinger sker automatisk.
Periodiserede budgetter
For hver aktivitet skal der udfyldes et årsbudget.
Udgifterne til den enkelte aktivitet skal endvidere fordeles på de måneder, hvor de enkelte udgifter forventes at falde.
Hvis der f.eks. søges om støtte til en familielejr, anføres udgifterne i den/de måneder, som udgifterne til familielejren forventes afholdt.
Gennemsnitstal kan således ikke anvendes.
11.3 Retningslinjer for udarbejdelse af budget
Hvis der søges til mere end én aktivitet, skal de indtastes i prioriteret rækkefølge.
Budgetskemaet er udformet, så der indtastes udgifter for hver enkelt aktivitet.
Sammentællingen sker automatisk.
Under udgifter til kost og logi for kursus/feriearrangementer anføres antal deltagere og pris pr. deltager.
I en note oplyses antallet af overnatninger.
Transportudgifter skal fordeles på følgende to udgiftsposter
a.
Offentlig transport
b.
Transport i egen bil
Transport i egen bil skal budgetteres med antal kilometer og takst pr. km.
Der gøres opmærksom på, at udgifter til transport i egen bil højst kan udgøre statens almindelige takst pr. km (den lave sats), jf. Moderniseringsstyrelsens cirkulære om Satsregulering for tjenesterejser.
I budgettet må forskellige udgiftsposter ikke slås sammen.
Poster som ikke kan fremgå af budgettet
Følgende poster må ikke fremgå af budgettet
1.
Uforudsete udgifter.
Der må ikke budgetteres med reserve mv.
2.
Overhead.
Udgifter til administration, kontorhold mv. skal fremgå af særskilte budgetposter
3.
Diverse/øvrige udgifter.
Der må ikke budgetteres med uspecificerede udgifter
11.4 Regnskabsaflæggelse
Der skal aflægges regnskab for tilskuddet, og regnskabet skal være revisorpåtegnet.
Ved aflæggelse af regnskab skal de budgetterede poster, der er nævnt i projektets budget, svare til posterne i regnskabet.
Til udarbejdelse af regnskabet for tilskuddet skal der anvendes et særligt regnskabsregneark, som kan findes på Socialstyrelsens hjemmeside.
Regnearket er låst, og der kan kun indtastes data i de felter, som er markeret med gul farve.
Alle formler til beregningerne er lagt i regnearket, så sammentællinger foretages automatisk.
I regnearket findes kun de poster, som fremgår af vejledningens afsnit ”Tilskudsberettigede udgifter”, og som fremgår af budgetskemaet.
Udover ovennævnte poster er der mulighed for at indtaste navne på fire poster, som Socialstyrelsen har godkendt i budgettet.
• Der skal kun udfyldes de felter, som er relevante for jeres regnskab
• Der skal udarbejdes forklarende noter til poster/udgifter i regnskabet
• Det er vigtigt, at der i regnskabet er angivet projektets titel og journalnummer
Regler for revision af regnskab findes på puljeportalens forside under vejledninger.
Opmærksomheden henledes på
Ansøgningspuljen er en genudmelding af Handicappuljen, der havde ansøgningsfrist den 4. april 2017, og som blev annulleret og dermed ikke udmøntet, samt en udmelding af en yderligere bevilling til Handicappuljen, således at bevillingen samlet udgør 12,3 mio. kr.
• For de ansøgere, som ønsker at opretholde sin tidligere indsendte ansøgning, skal der indsendes en bekræftelse herpå.
• For de ansøgere, som ønsker at ændre sin tidligere indsendte ansøgning, skal der indsendes et nyt aktivitets- og budgetskema.
Organisationens vedtægter og årsberetning skal ikke genfremsendes.
• Nye ansøgere vil have mulighed for at søge om midler fra ansøgningspuljen ved at sende en ansøgning.