Legislator Case Law & Legislation
C20170940354 DK

Skrivelse om ændring af vejledning om ophør med drift af selvstændig virksomhed

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

SKR#LOKDOK22 2017 9403 Historic

Skrivelse om ændring af vejledning om ophør med drift af selvstændig virksomhed

SKR#LOKDOK22 2017 9403 Historic

I vejledning nr. 51 af 24. juni 2011 om ophør med drift af selvstændig virksomhed foretages følgende ændringer

1.

I indledningen til vejledningen indsættes efter »I bekendtgørelse nr. 678 af 22. juni 2011«: », som ændret ved bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse nr. 409 af 26. april 2017,«

2.

I vejledningen til § 5 indsættes efter 4. afsnit

»Ved ophør med selvstændig virksomhed i selskabsform, skal det godtgøres, at registreringen ikke skyldes fortsat drift af selvstændig virksomhed, når betingelserne i § 7, stk. 2, er opfyldt.«

3.

I vejledningen til § 7 indsættes efter 3. afsnit

»Et medlem, der driver selvstændig virksomhed i selskabsform, kan uanset stk. 1 anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmet dokumenterer, at det er anmeldt til Erhvervsstyrelsen, at formålet med selskabet er ændret til kun at være formueadministration.

Det skal samtidig dokumenteres, at der ikke er erhvervsaktiviteter i selskabet.

Det skal endvidere dokumenteres, at driftsmidler mv. i selskabet, der har dannet grundlag for medlemmets erhvervsudøvelse, er afhændet.

«

4.

I vejledningen til § 7, stk. 1 , udgår afsnittet » Aktie- og anpartsselskaber«.

U nder afsnittet »Lukning« udgår sætningen »Der stilles de samme dokumentationskrav til virksomheder, der har været drevet som aktie- og anpartsselskaber«.

5.

Efter vejledningen til § 7, stk. 1, indsættes

» Til § 7, stk. 2

Ophør med selvstændig virksomhed i selskabsform

Som udgangspunkt kan et medlem først anses for ophørt mere end midlertidigt, når medlemmet dokumenterer, at virksomheden endeligt er overdraget eller lukket, jf. § 7, stk. 1.

For et medlem, der driver selvstændig virksomhed i selskabsform, betyder det, at selskabet som hovedregel skal være opløst, eller medlemmet og ægtefællen skal have overdraget samtlige aktier eller anparter til andre end medlemmet, ægtefællen, samleveren eller umyndige børn.

Et medlem, der driver selvstændig virksomhed i selskabsform, kan, uanset stk. 1 anses for at have ophørt mere end midlertidigt, når medlemmet dokumenterer, at det er anmeldt til Erhvervsstyrelsen, at formålet med selskabet er ændret til kun at være formueadministration.

Det skal samtidig dokumenteres, at der ikke er erhvervsaktiviteter i selskabet.

Det skal endvidere dokumenteres, at driftsmidler mv. i selskabet, der har dannet grundlag for medlemmets erhvervsudøvelse, er afhændet.

Det er ifølge bekendtgørelsens § 5 en betingelse for at ophøre mere end midlertidigt med hovedbeskæftigelse og bibeskæftigelse, at medlemmet er afmeldt offentlige registre som selvstændig erhvervsdrivende, medmindre det godtgøres, at registreringen ikke skyldes fortsat drift af selvstændig virksomhed.

Ved ophør med selvstændig virksomhed i selskabsform anses medlemmet for at være afmeldt offentlige registre efter bekendtgørelsens § 5 som selvstændig erhvervsdrivende, når betingelserne i § 7, stk. 2, er opfyldt.

Uanset bestemmelsen i stk. 2, skal der altid ske en konkret vurdering af, om medlemmet har været afskåret fra fortsat at drive virksomheden på et tidligere tidspunkt end den endelige lukning, jf. § 7, stk. 3.«

6.

Overskriften »Til § 7, stk. 2« ændres til: »Til § 7, stk. 3«.

7.

Overskriften »Til § 7, stk. 3« ændres til: »Til § 7, stk. 4«.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →