Vejledning om behandling af sager om repræsentanter for uledsagede mindreårige udlændinge

Vejledning om behandling af sager om repræsentanter for uledsagede mindreårige udlændinge

Indholdsfortegnelse

1.

Indledning

2.

Mindreårige udlændinge der er omfattet af ordningen

2.1.

Udpegning af repræsentanter

2.2.

Ændring og ophør af hvervet som repræsentant samt klageadgang

2.3.

Straffeattester m.v.

2.4.

Udpegning af midlertidig forældremyndighedsindehaver

2.5.

Ændring og ophør af midlertidig forældremyndighedsindehaver

3.

Udpegning af midlertidig forældremyndighedsindehaver for børn der ikke er omfattet af ordningen med repræsentanter

1.

Indledning

Det fremgår af § 56 a, stk. 1, 1. pkt., i udlændingeloven, at en uledsaget udlænding under 18 år, der opholder sig her i landet, får udpeget en repræsentant til varetagelse af sine interesser, medmindre ganske særlige grunde taler derimod.

Formålet med denne repræsentantordning er at sikre, at alle uledsagede mindreårige udlændinge får udpeget en fast personlig støtte hurtigst muligt efter deres ankomst til Danmark.

Repræsentanten vil have kompetence til at træffe alle beslutninger, som en forældremyndighedsindehaver normalt kan træffe på vegne af barnet.

Repræsentanten skal således ikke kun varetage barnets interesser i relation til spørgsmålet om opholdstilladelse i Danmark, men skal også drage omsorg for barnet og træffe afgørelse om dets personlige forhold.

Det fremgår af forældreansvarslovens § 28, at hvis indehaveren eller begge indehavere af forældremyndigheden er forhindret i at træffe bestemmelse om barnets personlige forhold, afgør Statsforvaltningen, hvem forældremyndigheden skal tilkomme, så længe hindringen varer.

Bestemmelsen medfører, at der skal udpeges en midlertidig forældremyndighedsindehaver, når en uledsaget mindreårig udlænding meddeles opholdstilladelse i Danmark.

Det fremgår af § 3, stk. 2, i lov nr. 60 af 29. januar 2003 om ændring af udlændingeloven og integrationsloven (Behandlingen af sager vedrørende uledsagede mindreårige asylansøgere), at bestemmelserne om udpegning af repræsentanter og midlertidige forældremyndighedsindehavere ikke gælder for børn, der inden den 1. april 2003 er meddelt opholdstilladelse eller er registreret som asylansøgere efter udlændingelovens § 48 e, stk. 1.

Vejledningen anvendes fra den 1. februar 2017 og erstatter vejledning af 30. december 2016 om behandling af sager om repræsentanter for uledsagede mindreårige udlændinge.

Vejledningen er opdateret som følge af § 1 i lov nr. 81 af 24. januar 2017 om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, udlændingeloven og værgemålsloven (Afskaffelse af muligheden for dispensation fra alderskrav ved indgåelse af ægteskab, anerkendelse af udenlandske ægteskaber og forhøjelse af gebyret for prøvelse af ægteskabsbetingelserne).

2.

Mindreårige udlændinge der er omfattet af ordningen

2.1.

Udpegning af repræsentanter

Når Udlændingestyrelsen konstaterer, at en udlænding er under 18 år, og at udlændingen ikke er ledsaget af sine forældre eller andre voksne, der reelt er trådt i forældrenes sted, anmoder styrelsen Statsforvaltningen om at udpege en repræsentant for barnet.

Det er Udlændingestyrelsen, der afgør, om en udlænding er uledsaget og mindreårig.

Styrelsens afgørelse herom kan påklages til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Samtidig med anmodningen om udpegning af en repræsentant anmoder Udlændingestyrelsen en organisation, der er godkendt hertil af udlændinge- og integrationsministeren, om at indstille til Statsforvaltningen, hvem der skal udpeges som repræsentant for barnet.

Røde Kors i Danmark er som organisation godkendt hertil.

Når der i det følgende henvises til en organisation, der er godkendt til at indstille personer til hvervet som repræsentant for uledsagede mindreårige udlændinge, nævnes derfor alene Røde Kors i Danmark.

Hvis der godkendes andre organisationer efter udlændingelovens § 56 a, vil disse organisationer have samme opgaver som Røde Kors i Danmark i relation til udpegning af repræsentanter og midlertidige forældremyndighedsindehavere for uledsagede mindreårige udlændinge.

Inden Røde Kors i Danmark indstiller en person som repræsentant for et barn, sørger Røde Kors i Danmark så vidt muligt for, at der afholdes en samtale med barnet om udpegningen af repræsentanten, hvis barnet er over 12 år, jf. lovens § 56 a, stk. 2, 1. pkt. Hvis barnet er under 12 år, afholdes samtalen kun, såfremt barnets modenhed og sagens omstændigheder tilsiger dette, jf. lovens § 56 a, stk. 2, 3. pkt.

Samtalen kan undlades, hvis den må antages at være til skade for barnet eller uden nogen betydning for sagen, jf. lovens § 56 a, stk. 2, 2. pkt.

Når der skal afholdes en samtale med barnet, vil det kunne være relevant at overveje, om samtalen af hensyn til barnets bedste skal foretages af en børnesagkyndig – f.eks. en psykolog.

Under samtalen vil barnet blive hørt om sine ønsker med hensyn til, hvem der udpeges som barnets repræsentant.

Den indstilling, som Røde Kors i Danmark sender til Statsforvaltningen, skal så vidt muligt indeholde følgende oplysninger

Hvis en anden person end den, som Røde Kors i Danmark har indstillet, under Statsforvaltningens behandling af sagen ansøger om at blive udpeget som repræsentant for barnet, indhenter Statsforvaltningen med samtykke fra den pågældende ansøger eventuelle bemærkninger til anmodningen fra Røde Kors i Danmark.

Under hensyn til, hvad der må anses for bedst for barnet, udpeger Statsforvaltningen herefter en repræsentant for barnet.

Statsforvaltningen skal normalt altid udpege en repræsentant, også selvom barnet ikke ønsker dette.

Kun hvis der foreligger ganske særlige grunde, kan Statsforvaltningen undlade at udpege en repræsentant.

Statsforvaltningen underretter barnet, repræsentanten, Røde Kors i Danmark, Udlændingestyrelsen og eventuelt andre involverede om, hvem der er udpeget som repræsentant.

Af hensyn til barnet og behandlingen af asylansøgningen skal sager om udpegning af repræsentanter behandles hurtigst muligt.

Hvis Røde Kors i Danmark fremsender alle de ovennævnte oplysninger sammen med indstillingen, bør sagen normalt straks kunne afgøres på skriftligt grundlag.

Opstår der under behandlingen af en sag om udpegning af en repræsentant spørgsmål om, hvorvidt en udlænding er uledsaget eller mindreårig, forelægger Statsforvaltningen sagen for Udlændingestyrelsen.

2.2.

Ændring og ophør af hvervet som repræsentant samt klageadgang

Statsforvaltningen kan efter udlændingelovens § 56 a, stk. 3, ændre afgørelsen, hvis en ændring er bedst for barnet.

I relation til ophør af hvervet som repræsentant henvises til udlændingelovens § 56 a, stk. 6.

Hvis de involverede myndigheder og organisationer bliver bekendt med, at en ophørsgrund er indtrådt, orienteres Statsforvaltningen herom.

Statsforvaltningen meddeler herefter repræsentanten, Udlændingestyrelsen, Røde Kors i Danmark og eventuelt andre involverede, at hvervet er ophørt.

Dette gælder dog ikke, når hvervet ophører, fordi barnet fylder 18 år.

Tvivlsspørgsmål om, hvorvidt hvervet er ophørt, kan forelægges for Statsforvaltningen.

Statsforvaltningens afgørelser om udpegning af en repræsentant og afgørelser om ændring og ophør af hvervet som repræsentant kan påklages til Ankestyrelsen.

Klagen skal indgives til Statsforvaltningen, der videresender klagen og sagens dokumenter til Ankestyrelsen.

Det fremgår af § 4 i bekendtgørelse om behandling af sager om repræsentanter for uledsagede mindreårige asylansøgere, at Statsforvaltningen på baggrund af en klage kan genoptage behandlingen af en sag, hvis

Hvis Statsforvaltningen genoptager behandlingen af sagen, kan klageren påklage denne beslutning til Ankestyrelsen, jf. bekendtgørelsens § 4, stk. 2.

2.3.

Straffeattester m.v.

Som nævnt i pkt. 2.1. bør der så vidt muligt fremlægges straffeattest for den person, der indstilles til eller udpeges som repræsentant.

Det drejer sig om

Det bemærkes, at samtykke til indhentelse af disse attester bortfalder senest efter et år.

De straffeattester, der fremlægges, bør normalt være udstedt inden for de seneste 6 måneder.

2.4.

Udpegning af midlertidig forældremyndighedsindehaver

Når en uledsaget mindreårig udlænding, der er omfattet af ordning om udpegning af en repræsentant, får meddelt opholdstilladelse i Danmark, skal der normalt altid udpeges en midlertidig forældremyndighedsindehaver for barnet efter § 28 i forældreansvarsloven.

Efter denne bestemmelse træffer Statsforvaltningen afgørelse om midlertidig forældremyndighed, hvis den ene eller begge indehavere af forældremyndigheden er forhindret i at træffe bestemmelser om barnets personlige forhold.

Forældremyndigheden betegnes i disse situationer som midlertidig.

Dette betyder ikke, at forældremyndigheden kun vil gælde i en kortere periode.

Tværtimod vil den midlertidige forældremyndighed ofte vare ved, indtil barnet fylder 18 år, medmindre forældremyndighedsindehaveren inden da indrejser i Danmark eller på anden måde bliver i stand til at udøve forældremyndigheden over barnet.

Anmodning fra Udlændingestyrelsen om udpegning af en midlertidig forældremyndighedsindehaver for en uledsaget mindreårig udlænding, der har fået opholdstilladelse i Danmark, sendes til Statsforvaltningen.

Samtidig anmoder Udlændingestyrelsen Røde Kors i Danmark om at undersøge, om repræsentanten har mulighed for at fortsætte som forældremyndighedsindehaver for barnet.

Røde Kors i Danmark kan i bekræftende fald indstille til Statsforvaltningen, at repræsentanten udpeges som forældremyndighedsindehaver for barnet.

Hvis repræsentanten ikke har mulighed for at påtage sig forældremyndigheden, giver Røde Kors i Danmark meddelelse herom til Statsforvaltningen.

Hvis repræsentanten ikke har mulighed for at påtage sig forældremyndigheden, eller hvis Statsforvaltningen mener, at repræsentanten ikke (længere) er egnet som forældremyndighedsindehaver, kontakter Statsforvaltningen kommunen med anmodning om, at kommunen medvirker til, at der udpeges en egnet indehaver af forældremyndigheden, jf. § 57 i serviceloven.

Med hensyn til behandlingen af disse sager, herunder hvilke oplysninger der bør fremsendes til Statsforvaltningen m.v., henvises til pkt. 2.1.

I relation til inddragelse af barnets perspektiv, herunder Statsforvaltningens eventuelle samtale med barnet, henvises til vejledning om forældremyndighed og barnets bopæl.

Det bemærkes, at en ny samtale med barnet efter omstændighederne kan undlades, hvis der for nylig har været afholdt en samtale med barnet i forbindelse med udpegningen af en repræsentant for barnet.

Beslutningen om, hvem der skal udpeges som midlertidig forældremyndighedsindehaver, træffes på grundlag af en samlet vurdering af de foreliggende oplysninger om barnet og under hensyn til, hvad der må anses for bedst for barnet.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 60 af 29. januar 2003 (lovforslag L 23 af 2. oktober 2002), at den person, der har været udpeget som repræsentant for barnet, som udgangspunkt bør fortsætte som midlertidig forældremyndighedsindehaver, således at der sikres kontinuitet i barnets tilværelse i størst muligt omfang.

Det bemærkes, at der normalt også skal udpeges en midlertidig forældremyndighedsindehaver, selvom der undtagelsesvist ikke har været udpeget en repræsentant for barnet.

Midlertidige forældremyndighedsafgørelser på grund af forældremyndighedsindehaverens hindring er nærmere beskrevet i punkt 5.1.2 i vejledning om forældremyndighed og barnets bopæl, herunder også i relation til klageadgang over Statsforvaltningens afgørelser herom.

Hvervet som midlertidig forældremyndighedsindehaver er ulønnet, og der kan ikke som alternativ udpeges en værge efter værgemålsloven.

2.5.

Ændring og ophør af midlertidig forældremyndighedsindehaver

En afgørelse om midlertidig forældremyndighed kan efter § 30 i forældreansvarsloven ændres, hvis det er bedst for barnet.

Ansøgning herom indgives til Statsforvaltningen.

Det følger af § 29 i forældreansvarsloven, at den midlertidige forældremyndighed automatisk bortfalder, når indehaveren af forældremyndigheden over barnet ikke længere er forhindret i at træffe bestemmelser om barnets personlige forhold, f.eks. fordi forældremyndighedsindehaveren indrejser i Danmark eller på anden måde bliver i stand til at udøve forældremyndigheden over barnet.

Derudover bortfalder midlertidig forældremyndighed, når barnet fylder 18 år.

Midlertidig forældremyndighed bortfalder således ikke, hvis f.eks. et nært familiemedlem til barnet indrejser i Danmark, medmindre den pågældende har forældremyndigheden over barnet.

3.

Udpegning af midlertidig forældremyndighedsindehaver for børn der ikke er omfattet af ordningen med repræsentanter

Som nævnt i pkt. 1 gælder ordningen om udpegning af repræsentanter og midlertidige forældremyndighedsindehavere ikke for børn, der inden den 1. april 2003 er meddelt opholdstilladelse eller er registreret som asylansøgere efter udlændingelovens § 48 e, stk. 1.

Efter forarbejderne til loven skal der som hidtil kun udpeges en midlertidig forældremyndighedsindehaver for disse mindreårige udlændinge, når der konkret findes anledning hertil.

-

Navn, adresse og alder på barnet.

-

Barnets udlændingenummer eller personidentitet.

-

Navn, adresse og cpr-nummer på den indstillede repræsentant samt dennes sprogkundskaber og arbejdsplads.

-

Den indstillede repræsentants eventuelle tilknytning til barnet.

-

Privat straffeattest for den person, der indstilles som repræsentant, jf. pkt. 2.3.

-

Børneattest for den person, der indstilles som repræsentant, hvis barnet er under 15 år, jf. pkt. 2.3.

-

Oplysning om, hvorvidt barnet har været hørt i anledning af indstillingen, samt i givet fald barnets mening herom.

-

Hvis barnet ikke er blevet hørt, oplyses årsagen hertil.

-

Samtykke fra den indstillede repræsentant til, at Statsforvaltningen indhenter almindelig straffeattest og børneattest, jf. pkt. 2.3., hvis disse ikke er vedlagt indstillingen.

-

Samtykke fra den indstillede repræsentant til at oplysningerne i disse attester kan videregives til Statsforvaltningen og Ankestyrelsen.

-

Hvis andre end den indstillede repræsentant har ønsket at blive udpeget som repræsentant for barnet, bør der angives en nærmere begrundelse for indstillingen.

1)

klagen indeholder en anmodning, som Statsforvaltningen ikke har taget stilling til,

2)

klagen indeholder væsentlige nye oplysninger,

3)

der foreligger væsentlige oplysninger, som Statsforvaltningen ikke har taget stilling til, eller

4)

der er begået sagsbehandlingsfejl, der kan have betydning for afgørelsen.

1)

Den private straffeattest, jf. § 11 i bekendtgørelse nr. 881 af 4. juli 2014 om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret).

Denne attest kan den, der ønsker at blive udpeget som repræsentant, selv indhente.

Ellers indhentes den af Røde Kors i Danmark eller Statsforvaltningen med den pågældendes samtykke.

2)

Den særlige børneattest, hvis det pågældende barn er under 15 år, jf. § 36 i den nævnte bekendtgørelse.

Denne attest kan først indhentes af Røde Kors i Danmark eller Statsforvaltningen i forbindelse med, at en person indstilles til eller udpeges som repræsentant for et bestemt barn.

Indhentelsen kræver samtykke fra den pågældende.