Vejledning om B-værdier

Vejledning om B-værdier

Indhold

Forord

1.

Retningslinjer og fremgangsmåder

1.1 Retningslinjer for fastsættelse af B-værdier

1.2 Inddeling i hovedgrupper

1.3 Fremgangsmåder for fastsættelse af B-værdi

Fremgangsmåde 1: B-værdier med baggrundsdokumentation og datablad

Fremgangsmåde 2: B-værdier uden baggrundsdokumentation og datablad

2.

Særlige stoffer og stofgrupper

2.1.1 Blandingsfortyndere

2.1.2 Lægemiddelstoffer, bekæmpelsesmidler og biocider

2.1.3 Olie- og kulafledte stoffer/produkter

2.1.4 Polyaromatiske hydrocarboner, PAH

3.

B-værdilisten

3.1 Forklaringer til de enkelte kolonner i B-værdilisten

3.1.1 Stofnavn

3.1.2 CAS-nr.

3.1.3 B-værdier (enheder)

3.1.4 L (lugt)

3.1.5 Hovedgruppe (Hvd.

Grp.)

3.1.6 Tabel

3.1.7 Klasse (Kl.)

3.1.8 År

3.1.9 Baggrundsdokument (Bagg.

Dok.)

3.1.10 Datablad.

3.2 B-værdilisten

Referencer

Forord

Denne vejledning indeholder de retningslinjer og definitioner, som gælder for B-værdier.

B-værdien (bidragsværdi) er en grænseværdi for den enkelte virksomheds bidrag til luftforureningen i omgivelserne.

Vejledningen beskriver endvidere de forhold der gælder for særlige stoffer og stofgrupper som blandingsfortyndere, lægemiddelstoffer mv., olie- og kulafledte stoffer og produkter samt PAH-forbindelser.

Vejledningen erstatter B-værdivejledningen fra 2002

.

Med denne vejledning er der er sket en opdatering af kapitel 1 og dele af kapital 2 (til og med afsnit 2.3), så der henvises til den lovgivning, der er gældende i dag.

Desuden er afsnittene om formaldehyd, olietåger og klorerede opløsningsmidler i vejledningen fra 2002 udgået, og reglerne om svejserøg er flyttet til supplement til svejserøgsvejledningen, som kan ses på Miljøstyrelsens hjemmeside www.mst.dk.

Vejledningen indeholder desuden en opdateret liste over B-værdier og erstatter dermed også Supplement til B-værdivejledningen, 2008

.

B-værdierne er som udgangspunkt fastsat på baggrund af luftkvalitetskriterier, og vejledningen henviser derfor til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, 2006

, som beskriver hvorledes disse fastsættes.

Såfremt virksomheder, kommuner eller andre selv udarbejder et luftkvalitetskriterium efter de gældende principper beskrevet i omtalte vejledning, vil Miljøstyrelsen gerne orienteres herom med henblik på eventuel udvidelse af B-værdilisten.

Vejledning om B-værdier henviser flere steder til Luftvejledningen

.

Dette skyldes blandt andet, at der for hvert stof på B-værdilisten er oplyst stoffets hovedgruppe og klasse samt en henvisning til den relevante tabel herfor i Luftvejledningen, hvori der er oplysninger om stoffets massestrømsgrænse og emissionsgrænseværdi.

Vejledning om B-værdier vil løbende blive opdateret med nye B-værdier, og kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside for grænseværdier.

Datablade og kriteriedokumenter i form af baggrundsrapporter for stoffer med B-værdier findes desuden fremover som selvstændige dokumenter på denne hjemmeside hos Miljøstyrelsen.

Vejledning om B-værdier er beregnet til anvendelse sammen med Luftvejledningen, og i det omfang det er relevant, sammen med brancherelaterede bekendtgørelser, vejledninger og orienteringer.

1.

Retningslinjer og fremgangsmåder

En B-værdi (bidragsværdien) er den enkelte virksomheds samlede maksimalt tilladelige bidrag til tilstedeværelsen af et forurenende stof i luften i omgivelserne uden for virksomheden, dvs. immissionen.

B-værdier har til formål at beskytte befolkningen mod skadelige effekter og gener fra luftforureningen.

Derfor fastsættes B-værdier ud fra et generelt ønske om at begrænse luftforurening fra virksomheder og at opnå et højt beskyttelsesniveau – det vil sige, at beskyttelsen både skal omfatte særligt følsomme grupper og tage hensyn til, at der er tale om vedvarende udsættelse.

B-værdier skal derfor betragtes som en sikkerhedsgrænse og ikke en faregrænse.

B-værdier anvendes af myndighederne i forbindelse med regulering af virksomheders udslip af kemiske stoffer til udeluften.

Skorstene og afkast dimensioneres, så der sikres en tilstrækkelig fortynding af udledningen til atmosfæren, så B-værdierne overholdes.

Dimensioneringen foretages ved hjælp af OML-modellen, der er nærmere beskrevet i Luftvejledningen, Miljøstyrelsens vejledning nr. 2, 2001.

1.1 Retningslinjer for fastsættelse af B-værdier

B-værdier er som udgangspunkt afledt af luftkvalitetskriterier, som er sundhedsbaserede grænseværdier.

Baggrund for kvalitetskriterierne er følgende lovgivning

Miljøbeskyttelseslovens § 14

”Miljøministeren kan til vejledning for myndighederne angive kvalitetskrav til luft, vand og jord samt tilladeligt støjniveau.

”

Principperne og metoden til fastsættelse af luftkvalitetskriterier er ikke nærmere beskrevet i denne vejledning, men er beskrevet i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, 2006, som også omfatter metoden til fastsættelse af kvalitetskriterier for jord og vand.

I de tilfælde hvor Miljøstyrelsen ikke har fastsat en B-værdi for et stof, bør den godkendende myndighed i forbindelse med miljøgodkendelser anvende metoden, som er beskrevet deri.

Såfremt virksomheder, kommuner eller andre selv udarbejder et luftkvalitetskriterium efter de gældende principper beskrevet i omtalte vejledning, vil Miljøstyrelsen gerne orienteres herom med henblik på eventuel udvidelse af B-værdilisten.

Luftkvalitetskriteriet er som regel fastsat med udgangspunkt i den daglige eksponering.

Selvom emissionen fra en virksomhed er konstant, vil koncentrationen i luften i nedslagsområderne (immissionskoncentrationen) svinge på grund af skiftende meteorologiske forhold.

Svingningen af koncentrationen i nedslagsområderne vil være større, hvis emissionen også er svingende.

I praksis vil den enkelte persons udsættelse derfor altid være stærkt varierende.

På denne baggrund er der fire forskellige retningslinjer for B-værdifastsættelse, som anvendes alt afhængigt af stoffet

• Stoffer, der har en umiddelbar akut virkning.

Det kan f.eks. være stoffer, der er sensibiliserende eller slimhindeirriterende.

Her fastsættes B-værdien til 1/10 af luftkvalitetskriteriet, idet det forudsættes, at immissionskoncentrationen, dvs. stoffets koncentration i luften udendørs, der indåndes, aldrig i virkeligheden og ud fra praktiske vurderinger vil overskride 10 x B-værdien.

• Stoffer, der er akut eller subkronisk virkende, men hvor en effekt først kan fremkaldes efter påvirkning over en vis tid, f.eks. af toksikokinetiske grunde.

Eksempler på sådanne stoffer er de fleste opløsningsmidler.

I disse tilfælde fastsættes B-værdien lig med luftkvalitetskriteriet.

• Stoffer, hvor det kun er den samlede dosis og dermed i realiteten gennemsnitskoncentrationen af stoffet, der er afgørende for effekt.

Som eksempel på sådanne stoffer kan nævnes de fleste kræftfremkaldende stoffer og et stof som f.eks. respirabel kvarts.

I sådanne tilfælde fastsættes B-værdien til 40 gange luftkvalitetskriteriet.

Dette er begrundet i meteorologiske spredningsberegninger, som har vist, at gennemsnitskoncentrationen målt over et år vil være ca. 1/40 af B-værdien.

• For stoffer, hvor lugten er den begrænsende faktor, fastsættes B-værdien lig med luftkvalitetskriteriet, med mindre stoffets lugttærskel er mindst en faktor 10 lavere end dette.

I disse tilfælde er B-værdien lig med lugttærskelværdien.

1.2 Inddeling i hovedgrupper

Stofferne på B-værdilisten opdeles i to grupper, Hovedgruppe 1 og Hovedgruppe 2, jf. anvisningerne i ”Luftvejledningen”

.

Hovedgrupperne inddeles i klasser, og som hovedregel sker klasseopdelingen ud fra B-værdiens størrelse.

Klassen refererer til massestrømsgrænser og emissionsgrænseværdier, jf. ”Luftvejledningen”.

Hovedgruppe 1 omfatter kemiske stoffer, om hvilke det vides, at de er særligt farlige for sundheden (kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske (CMR-stoffer), eller sensibiliserende ved indånding), eller som er særligt skadelige for miljøet.

Hovedgruppe 1 inddeles i to klasser, klasse I og klasse II, alt efter B-værdiens størrelse.

Hovedgruppe 2 omfatter alle andre stoffer.

Hovedgruppe 2 inddeles igen i 6 stofgrupper, hvorfra nogle stofgrupper igen er opdelt i klasse I, klasse II og klasse III

1.

Uorganisk støv af farlig art (klasse I, II og III)

2.

NO x

3.

SO 2

4.

Damp- eller gasformige uorganiske stoffer (klasse I, II og III, bortset fra stoffer under 2. og 3. ovenfor)

5.

Organiske stoffer (klasse I, II og III)

6.

Støv i øvrigt

1.3 Fremgangsmåder for fastsættelse af B-værdi

En B-værdi, der er fastsat af Miljøstyrelsen, kan i princippet være fastsat efter to forskellige fremgangsmåder

Fremgangsmåde 1: B-værdier med baggrundsdokumentation og datablad

B-værdien er fastsat efter omfattende litteratursøgning og dataindsamling vedrørende sundhedsskadelige effekter ved udsættelse for stoffet.

Ud fra de indsamlede data udarbejdes et kriteriedokument (baggrundsdokument) med kritisk gennemgang og vurdering af informationerne samt udpegning af den kritiske effekt i forbindelse med udsættelse for stoffet.

For stoffer, hvor der anses at være en nedre tærskelværdi for sundhedsskadelige effekter, fastsættes herefter et luftkvalitetskriterium, dvs. en sundhedsmæssigt baseret grænseværdi, ved anvendelse af tre usikkerhedsfaktorer, jf. afsnit 4.2 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, 2006.

Ved fastsættelse af luftkvalitetskriteriet for stoffer, der er kræftfremkaldende på grund af genotoksiske egenskaber, anvendes ikke usikkerhedsfaktorer, idet man da antager, at der ikke eksisterer en nedre tærskelværdi for sundhedsskadelig effekt.

Luftkvalitetskriteriet beregnes i stedet ved hjælp af den såkaldte one-hit model eller alternativt ved hjælp af T 25 metoden, beskrevet i afsnit 5.3 i Miljøstyrelsens vejledning nr. 5, 2006.

Luftkvalitetskriteriet bruges som udgangspunkt for fastsættelse af B-værdien, idet andre forhold end de sundhedsmæssige kan spille ind ved fastsættelse af den endelige B-værdi, såsom baggrundsniveauer og tekniske/økonomiske overvejelser.

Som oftest er B-værdien dog lig med luftkvalitetskriteriet.

Sædvanligvis findes der ud over kriteriedokumentet, der er på engelsk, også et dansk resumé i form af et datablad.

B-værdier, der er fastsat efter fremgangsmåde 1, er afkrydset i B-værdilistens kolonne for baggrunds dokumentation og for datablad.

Kriteriedokumenter og datablade har forinden udgivelsen på www.mst.dk været behandlet i en styregruppe med deltagelse af repræsentanter fra bl.a. Fødevarestyrelsen, Arbejdstilsynet, Sundhedsstyrelsen og Miljøstyrelsen.

Fremgangsmåde 2: B-værdier uden baggrundsdokumentation og datablad

B-værdier på den gældende B-værdiliste kan være administrativt fastsatte værdier.

Der kan være flere grunde hertil som beskrevet i det følgende.

Datagrundlaget har for nogle stoffer været så sparsomt, at der ikke på et sundhedsfagligt grundlag kan fastsættes en B-værdi.

For andre stoffer er B-værdien fastsat på baggrund af strukturlighed med beslægtede stoffer, der i forvejen er optaget med en B-værdi på listen over B-værdier.

For stoffer, hvor der findes data, kan B-værdien være fastsat ud fra en mere overordnet gennemgang af stofmonografier og opslagsværker.

B-værdier efter fremgangsmåde 2 betragtes som orienterende, men kan anvendes i konkrete godkendelsessager ved aftale myndigheden og virksomheden imellem.

For B-værdier fastsat efter fremgangsmåde 2 kan særlige tekniske, økonomiske eller sundhedsmæssige aspekter i forbindelse med anvendelsen af værdierne føre til at stofferne revurderes efter fremgangsmåde 1.

2.

Særlige stoffer og stofgrupper

2.1.1 Blandingsfortyndere

Blandingsfortyndere omfatter organiske opløsningsmidler i maling- og lakprodukter, der anvendes i malerværksteder (jern, metal, plast), autolakererier, møbelfabrikker og snedkerier mv.

B-værdien for blandingsfortyndere er 0,15 mg/m 3 .

Blandingsfortyndere klassificeres i hovedgruppe 2, organiske stoffer, klasse III.

Blandingsfortyndere defineres som

En fortynderopløsning, der indeholder mindst tre organiske opløsningsmidler – eller ved vandfortyndbare malinger: mindst to organiske opløsningsmidler – hvoraf andelen af et enkelt opløsningsmiddel ikke overstiger 80 %.

Hvis blandingen indeholder tre eller flere opløsningsmidler, skal indholdet af tre af opløsningsmidlerne hver især udgøre mere end 2 vægtprocent.

Ingen af de opløsningsmidler, der indgår, må være hovedgruppe 1 eller hovedgruppe 2, klasse I stoffer.

Indholdet af stoffer med lugtrelateret B-værdi ≤ 0,01 mg/m³ må ikke overstige 25 %.

Definitionen på blandingsfortyndere er baseret på en gennemgang af blandingsfortynderes anvendelse og sammensætning.

B-værdien for blandingsfortyndere er fastsat ud fra lugttærskler for udvalgte blandingsfortyndere.

Højden af afkast, der udleder blandingsfortyndere, skal fastsættes ud fra B-værdien for blandingsfortyndere, og ikke ud fra Lugtvejledningens lugtgrænseværdier.

Ændring af definition af blandingsfortynder

Blandingsfortyndere udvikles hele tiden af hensyn til f.eks. brugeregenskaber og arbejdsmiljøforhold ved at erstatte nogle stoffer med andre stoffer, som imidlertid godt kan være mere lugtende.

Når sammensætningen af blandingsfortyndere ændres mod indhold af mere lugtende stoffer, dvs. stoffer med en lugtrelateret B-værdi ≤ 0,01 mg/m 3 , kan produkterne komme til at lugte mere.

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Måling af Emissioner til Luften (RefLab) har undersøgt en række blandingsfortyndere og har observeret denne udvikling med anvendelse af mere lugtende indholdsstoffer.

Miljøstyrelsen har derfor ændret definitionen af blandingsfortyndere fra 2001 (Luftvejledningen), så den tager højde for denne udvikling i sammensætningen af blandingsfortyndere.

Ændringen består i tilføjelse af følgende krav: ”Indholdet af stoffer med lugtrelateret B-værdi ≤0,01 mg/m³ må ikke overstige 25 % ”.

B-værdien for blandingsfortyndere på 0,15 mg/m 3 er uændret.

Den nye definition af blandingsfortyndere skal anvendes på nye virksomheder, herunder etablering af nye maleanlæg på bestående virksomheder, som ikke i forvejen har haft et maleanlæg.

Den nye definition af blandingsfortyndere bør ligeledes anvendes ved udvidelse af bestående anlæg.

For bestående anlæg, hvor afkast er dimensioneret på baggrund af B-værdien på 0,15 mg/m 3 for den tidligere definition af blandingsfortyndere, bør tilsynsmyndigheden vurdere, om sammensætningen af virksomhedens blandingsfortyndere også kan rummes indenfor den nye definition af blandingsfortyndere.

Hvis det ikke er tilfældet, bør tilsynsmyndigheden vurdere om, der skal meddeles påbud om forhøjelse af afkasthøjde, rensning m.v.

2.1.2 Lægemiddelstoffer, bekæmpelsesmidler og biocider

Stoffer, der må anses for særligt biologisk aktive, er f.eks. lægemiddelstoffer (bl.a. antibiotika og hormonaktive stoffer), bekæmpelsesmidler og biocider.

Udsættelse for en lang række af disse stoffer kan udgøre en særlig risiko.

Derfor placeres disse stoffer som udgangspunkt i hovedgruppe 1 med en B-værdi på ≤ 0,001 mg/m 3 , såfremt stoffet ikke i forvejen er optaget i på B-værdilisten med konkret B-værdi og hovedgruppe.

Placering af et stof i hovedgruppe 1 med en B-værdi ≤ 0,001mg/m 3 medfører ifølge luftvejledningen en meget lav massestrømsgrænse samt etablering af emissionsbegrænsende foranstaltninger i videst muligt omfang, f.eks. ved etablering af et absolutfilter.

Når dette efterleves vil fastsættelse af en eksakt B-værdi være overflødig for langt de fleste stoffer, idet man herved erfaringsmæssigt opnår meget lave immissionsniveauer.

I konkrete sager hvor det vurderes, at det er nødvendigt med en specifik B-værdi for et stof, kan Miljøstyrelsen foretage den endelige indgruppering og fastsættelse af B-værdien på baggrund af en konkret vurdering af den toksikologiske dokumentation for stoffet.

2.1.3 Olie- og kulafledte stoffer/produkter

Mange olie- og kulafledte stoffer er kulbrinteblandinger.

Ved vurdering af B-værdier for disse stoffer kan der hentes hjælp i hjælp i CLP Forordningens bilag VI (Forordning (EF) nr. 1272/2008), som angiver den harmoniserede klassificering for en lang række kul- og olieafledte stoffer.

Såfremt et stof er klassificeret som kræftfremkaldende kategori 1A eller kategori 1B i CLP Forordningens bilag VI (Listen over stoffer med harmoniseret klassificering) vil det være naturligt at placere stoffet i hovedgruppe 1.

Bemærk, at der i mange tilfælde knytter sig en note til klassificeringen af de kul- og olieafledte stoffer, som afgør om stoffet skal klassificeres som f.eks. kræftfremkaldende.

Således vil klassificering som kræftfremkaldende for nogle kul- og olieafledte stoffer være begrundet i et vist indhold af en kritisk bestanddel/komponent i stoffet.

F.eks. vil et indhold på ≥ 0,1 vægtprocent benzen eller ≥ 0,005 vægtprocent benzo[a]pyren efter klassificeringsreglerne bevirke, at stoffet skal klassificeres som kræftfremkaldende og dermed placeres i hovedgruppe 1.

I disse tilfælde vil det være relevant at B-værdien for den aktuelle kritiske komponent overholdes.

Stoffer med lavere indhold af de kritiske komponenter placeres i hovedgruppe 2, og B-værdien må fastsættes ud fra en overordnet vurdering af stoffet.

Det skal bemærkes, at da lugt i sig selv kan udgøre en kritisk effekt for flere af disse stofgrupper, skal der også tages hensyn hertil.

2.1.4 Polyaromatiske hydrocarboner, PAH

B-værdien for PAH-forbindelser er fastsat til 2,5 nanogram benz[a]pyren-ækvivalenter/m 3 , idet man summerer alle de anførte stoffers bidrag udtrykt ved benz[a]pyren-ækvivalenter.

Udgangspunktet for dette er at alle stofferne anses for at være kræftfremkaldende eller at virke fremmende for den kræftfremkaldende proces.

Nedenstående oversigt over PAH-stoffer angiver, hvilke PAH-stoffer der indgår i kravet, og hvorledes den enkelte PAH-forbindelse er vægtet ved beregning af benz[a]pyren-ækvivalenter.

Definition

Oversigt over ækvivalensfaktorer for PAH

De anførte PAH-forbindelser er oprindeligt udvalgt af den amerikanske miljøstyrelse, og anvendes i dag bredt internationalt i forbindelse med karakterisering og vurdering af PAH-blandinger.

De anvendte ækvivalensfaktorer er udarbejdet af DTU-Fødevareinstituttet, Afdeling for Toksikologi og Risikovurdering.

3.

B-værdilisten

3.1 Forklaringer til de enkelte kolonner i B-værdilisten

3.1.1 Stofnavn

Det er tilstræbt at anvende de samme stofnavne som i EINECS-listen (europæisk liste over markedsførte kemiske stoffer), som også ligger til grund for EU´s liste over harmoniserede klassificeringer (tidligere Listen over farlige stoffer).

Herved opnås entydige navne for de kemiske stoffer.

Mange af stofferne har flere navne og for nogle af stofferne er der mellem synonymerne angivet et lighedstegn(=) , og for andre henvises til det stofnavn for samme, hvor B-værdien er anført i listen.

For enkelte af stofferne er der efter et ”=” angivet et produktnavn, hvis dominerende bestanddel udgøres af det pågældende stof.

3.1.2 CAS-nr.

For rene stoffer og stofgrupper er der så vidt muligt altid angivet et CAS-nummer.

3.1.3 B-værdier (enheder)

Enheden for B-værdier vil normalt være mg/m 3 .

For visse stoffer, som asbest, mineraluld og wollastonit , hvor det er fibre, der er farlige, er B-værdien angivet i antal fibre/m 3 .

Med antal fibre menes antal respirable fibre , dvs. fibre med en længde på mindst 3 gange diameteren for fiberen og en diameter på højst 5 µm (mikrometer).

3.1.4 L (lugt)

Markering med L i denne kolonne angiver, at stoffets lugttærskel har været afgørende for fastsættelsen af B-værdien.

3.1.5 Hovedgruppe (Hvd.

Grp.)

I denne kolonne angives stoffets hovedgruppe i henhold til Luftvejledningen.

3.1.6 Tabel

Denne kolonne angiver, hvilken tabel i Luftvejledningen som stoffet hører til.

Tabelnummeret er en hjælp til at finde oplysninger om massestrøms- og emissionsgrænser for stoffet.

Vær opmærksom på, at ved henvisning til tabel 1, bør man læse hele teksten i Luftvejledningens afsnit 3.2.3.

3.1.7 Klasse (Kl.)

Her angives klassen i den pågældende tabel i Luftvejledningen.

Klasseinddelingen har betydning for massstrøms- og emissionsgrænseværdien.

3.1.8 År

Året for fastsættelsen af B-værdien fremgår af denne kolonne.

3.1.9 Baggrundsdokument (Bagg.

Dok.)

Afkrydsning i denne kolonne angiver, at der er udarbejdet dokumentation i form af en baggrundsrapport (kriteriedokument) for stoffet.

De fleste nyere baggrundsrapporter kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside for grænseværdier

http://mst.dk/virksomhed-myndighed/kemikalier/graensevaerdier-og-kvalitetskriterier/baggrundsrapporter-for-stoffer-med-luftkvalitetskriterier/

3.1.10 Datablad.

Afkrydsning i denne kolonne angiver, at der er udarbejdet et datablad for stoffet.

Databladene kan findes på Miljøstyrelsens hjemmeside for grænseværdier, søg på: www.mst.dk.

3.2 B-værdilisten

Referencer

B-værdivejledningen.

Vejledning nr. 2, 2002.

Miljøstyrelsen.

Supplement til B-værdivejledningen 2008.

Miljøprojekt nr. 1252, 2008

Luftvejledningen.

Vejledning nr. 2, 2001.

Miljøstyrelsen.

Metoder til fastsættelse af kvalitetskriterier for kemiske stoffer i jord, luft og drikkevand med henblik på at beskytte sundheden.

Vejledning nr. 5, 2006.

Miljøstyrelsen.

1)

B-værdivejledningen.

Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 2, 2002.

2)

Supplement til B-værdivejledningen 2008.

Miljøprojekt nr. 1252, 2008.

3)

Metoder til fastsættelse af kvalitetskriterier for kemiske stoffer i jord, luft og drikkevand med henblik på at beskytte sundheden.

Vejledning nr. 5, 2006.

Miljøstyrelsen.

4)

Luftvejledningen.

Vejledning nr. 2, 2001.

Miljøstyrelsen.

5)

Luftvejledningen.

Vejledning nr. 2, 2001.

Miljøstyrelsen.

Benz[a]pyren-ækvivalent = summen af [konc PAH x ækvivalensfaktor PAH .

] for hver PAH-forbindelse

PAH-forbindelse

Ækvivalensfaktor

Acenaphthen

0,001

Acenapthylen

0,001

Anthracen

0,0005

Benz[ a ]anthracen

0,005

Benzo[ b ]fluoranthen

0,1

Benzo[ k ]fluoranthen

0,05

Benzo[ ghi ]perylen

0,02

Benzo[ a ]pyren

1

Chrysen

0,03

Dibenz[ a,h ]anthracen

1,1

Fluoranthen

0,05

Fluoren

0,0005

Indeno[ 1,2,3-cd ])pyren

0,1

Phenanthren

0,0005

Pyren

0,001

Stofnavn

CAS-nr.

B-værdi

mg/m 3

L

Hvd.grp.

Tabel

Kl

År

Bagg.

dok.

Data-blad

Acetaldehyd

75-07-0

0,02

1

1

II

90

Acetone =

2-Propanon =

Dimethylketon

67-64-1

0,4

2

7

III

95

X

X

Acetonitril

75-05-8

0,1

2

7

II

92

Acetophenon =

Methylphenylketon

98-86-2

0,01

2

7

I

93

Acetylacetone

(se Pentan-2,4-dion)

123-54-6

Acetylendichlorid

(se 1,2-Dichlorethener)

156-60-5 /

156-59-2

Acrolein =

2-Propenal

107-02-8

0,001

1

1

I

98

X

Acrylamid

79-06-1

0,0002

1

1

I

02

Acrylonitril =

2-Propennitril

107-13-1

0,002

1

1

II

96

X

X

Acrylaldehyd

(se Acrolein)

107-02-8

Acrylsyre

79-10-7

0,02

L

2

7

II

90

Acrylsyre-2-ethylhexylester

(se 2-Ethylhexylacrylat)

103-11-7

Acrylsyremethylester

(se Methylacrylat)

96-33-3

Acrylsyrepropylenbis(oxypropylen)ester

(se Tripropylenglycoldiacrylat)

42978-66-5

Alkaner, til og med C 8

dog ikke methan og n-hexan

-

1

2

7

III

90

Allylalkohol

107-18-6

0,01

2

7

I

92

Allylchlorid

(se 3-Chlorpropen)

107-05-1

Allylethylether

557-31-3

0,001

2

7

I

95

Aluminium-forb.

i uorg.

støv

(målt som Al)

-

0,01

2

3

III

96

X

X

ƴ-Aminobutyrolactam

(se 2-Pyrrolidon)

616-45-5

Aminocapronsyrelactam

(se Caprolactam)

105-60-2

2-Aminoethanol =

Ethanolamin

141-43-5

0,01

2

7

I

91

X

3-Aminopropyldimethylamin

(se N,N-Dimethyl-1,3-propandiamin)

109-55-7

Amitrol =

3-Amino-1H-1,2,4-triazol

61-82-5

-

1

2

-

90

Ammoniak

7664-41-7

0,3

2

6

IV

90

Ammoniumchlorid

12125-02-9

0,08

2

6

III

91

X

n-Amylacetat

(se Pentylacetat)

628-63-7

sec-Amylacetat

(se 1-Methylbutylacetat)

626-38-0

Anilin

62-53-3

0,08

2

7

I

92

Anthracen

120-12-7

-

2

7

I

90

Antimon-forb.

i uorg.

støv

(målt som Sb)

-

0,001

2

3

III

96

X

X

Antu =

1-(1-Naphthyl)-2-thiourinstof

86-88-4

0,0001

1

1

I

90

Aromatiske kulbrinter

(se C 9 -aromater)

-

Arsen, uorganisk forb.

(målt som As)

-

0,00001

1

1

I

90

Arsin

7784-42-1

0,00001

1

1

I

96

Asbest

1332-21-4

400 F

1

-

-

92

1-Aza-2-cycloheptanon

(se Caprolactam)

105-60-2

Azocyclohexan

(se Piperidin)

110-89-4

Aziridin =

Ethylenimin

151-56-4

0,0001

1

1

I

90

Barium, uorg.

-

0,005

2

3

III

02

Benzen

71-43-2

0,005

1

1

II

92

Benzencarboxylsyre

(se Benzoesyre)

65-85-0

1,2-Benzendicarboxylsyre bis(2-ethylhexyl)ester

(se Di(2-ethylhexyl)phthalat

117-81-7

Benzin (motorbenzin)

-

0,1

L

1

1

-

95

Benzin (renset benzin) = Ekstraktionsbenzin

64742-48-9

1

2

7

III

02

Benzoesyre

65-85-0

0,02

2

7

II

99

X

X

Benzothiazol

95-16-9

Data

utilstræk.

-

-

-

-

95

Benzothiazol-2-thiol =

2-Benzothiazolmercaptan

(se 2-Mercaptobenzothiazol)

149-30-4

Benzylalkohol

100-51-6

0,1

2

7

II

91

Benzylchlorid

(se α-Chlortoluen)

100-44-7

Benzylviolet 4B

(se [4-[[4-(Dimethylamino)phenyl][4-[ethyl(3-sulfonatobenzyl)amino]

phenyl]methylen]cyclohexa-2,5-dien-1-yliden](ethyl)(3-sulfonato-benzyl)ammonium, natriumsalt)

1694-09-3

Beryllium-forb.

i uorg.

støv

(målt som Be)

-

0,00001

2

3

I

90

BHC =

HCH =

1,2,3,4,5,6-Hexachlorcyclohexan

608-73-1

0,001

1

1

I

90

BHT

(se 2,6-Di-tert-butyl-p-cresol)

128-37-0

Biphenyl =

Dibenzen =

Diphenyl =

Phenylbenzen

92-52-4

0,005

2

7

I

06

X

X

N,N’-Bis(2-aminoethyl)-1,2-diamino-ethan

(se Triethylentetramin)

112-24-3

Bis(2-chlorethyl)ether

111-44-4

0,0001

1

1

I

93

Bis(2-dimethylaminoethyl)ether

3033-62-3

0,01

2

7

I

02

m-Bis(2,3-epoxypropoxy)benzen =

Bis(1,3-) (2,3-epoxypropoxy)benzen

101-90-6

0,001

1

1

I

90

Bis(2-ethylhexyl)phthalat =

Di(2-ethylhexyl)phthalat =

DEHP

117-81-7

0,005

1

1

II

95

X

X

Bis(tributyltin)oxid

56-35-9

0,0005

2

7

I

92

Blandingsfortyndere

-

0,15

L

2

7

III

00

Bly-forb.

i uorg.

støv

(målt som Pb)

-

0,0004

2

3

II

90

Bor

-

0,003

1

1

II

02

Brom

7726-95-6

-

2

6

II

90

Bromethan =

Ethylbromid

74-96-4

0,1

2

7

II

92

Brommethan

74-83-9

0,1

2

7

II

90

Brompropan =

Propylbromid

106-94-5

0,1

2

7

II

02

Butan

(se Alkaner til og med C 8 )

106-97-8

1,4-Butandiol

110-63-4

0,1

2

7

II

02

Butan-1-ol =

n-Butanol

71-36-3

0,2

2

7

III

91

Butan-2-ol =

sec-Butanol

78-92-2

0,7

2

7

III

90

1,2-Butanolid

(se ƴ-Butyrolacton)

96-48-0

Butanon =

2-Butanon =

Methylethylketon

78-93-3

1

2

7

III

91

Butanonoxim =

Metylethylketonoxim

96-29-7

0,01

2

7

I

99

X

X

Butansyre

(se Smørsyre)

107-92-6

2-Butenal

(se Crotonaldehyd)

123-73-9

2-Butoxyethanol =

Butylglycol =

EGBE

111-76-2

0,04

L

2

7

II

90

2-(2-Butoxyethoxy)ethanol =

Butyldiglycol =

Diethylenglycolmonobutylether =

DEGBE

112-34-5

0,02

L

2

7

II

95

2-(2-Butoxyethoxy)ethylacetat =

Diethylenglycolmonobutyletheracetat =

Butyldiglycolacetat =

DEGBEA

124-17-4

0,03

L

2

7

II

95

2-Butoxyethylacetat = Butylglycolacetat =

EGBEA

112-07-2

0,1

L

2

7

II

94

1-(2-Butoxy-1-methylethoxy)-2-propanol

(se Dipropylenglycolmonobutylether)

29911-28-2

(2-Butoxymethylethoxy)propanol =

Dipropylenglycol-n-butylether = DPGBE

35884-42-5

0,4

L

2

7

III

95

2-Butoxy-1-methylethylacetat =

Propylenglycol-n-butylether-acetat

85409-76-3

0,1

2

7

II

96

1-Butoxypropan-2-ol =

3-(Butoxy)-2-propanol =

Butoxypropanol =

2-Propylenglycol-1-n-butylether =

2PG1BE

5131-66-8

0,4

L

2

7

III

95

1-tert-Butoxy-2-propanol

(se Propylenglycolmono-tert-butylether)

57018-52-7

n-Butylacetat

123-86-4

0,1

L

2

7

II

96

X

X

Butylacrylat

141-32-2

0,006

L

2

7

I

90

tert-Butylalkohol

(se 2-Methylpropan-2-ol)

75-65-0

Butyldiglycol

(se 2-(2-Butoxyethoxy)ethanol)

112-34-5

Butyldiglycolacetat

(se 2-(2-Butoxyethoxy)ethyl-acetat)

124-17-4

ƴ-Butylen

(se 2-Methylpropen)

115-11-7

Butylglycol

(se 2-Butoxyethanol)

111-76-2

Butylglycolacetat

(se 2-Butoxyethylacetat)

112-07-2

Butylglycolat =

Hydroxyeddikesyre-n-butylester =

Glycolsyre-n-butylester

7397-62-8

1

2

7

III

95

Butylhydroxytoluen

(se 2,6-Di-tert-butyl-p-cresol)

128-37-0

Butyl-3-iod-2-propynylester-carbamidsyre

(se 3-Jod-2-propynylbutylcarbamat)

55406-53-6

Butyllactat =

n-Butyllactat

138-22-7

0,1

2

7

II

90

Butyltitanat

(se Tetrabutyltitanat)

5593-70-4

Butyraldehyd

123-72-8

0,001

2

7

I

90

ƴ-Butyrolactam

(se 2-Pyrrolidon)

616-45-5

ƴ-Butyrolacton =

Tetrahydro-2-furanon

96-48-0

0,3

2

7

III

99

X

X

C 9 -aromater, der omfatter

Cumen og

Trimethylbenzener (Hemimelliten, Pseudocumen og Mesitylen)

-

98-82-8

526-73-8

95-63-6

108-67-8

0,03

L

2

7

III

96

X

Cadmiumforbindelser

(målt som Cd)

-

0,00001

1

1

I

90

Caprolactam =

2-Oxohexamethylenimin

105-60-2

0,01

2

7

I

98

X

X

Carbinol

(se Methanol)

67-56-1

Carbondisulfid

75-15-0

0,02

2

7

II

90

Carbonmonoxid =

Kulilte

630-08-0

1

2

6

IV

Carbontetrachlorid

(se Tetrachlormethan)

56-23-5

Carbonylsulfid

463-58-1

Data

utilstræk.

-

-

-

94

Carven

(se Limonen)

5989-27-5

CFC11

(se Trichlorfluormethan)

75-69-4

Chlor

7782-50-5

0,01

2

6

II

96

X

X

Chloracetylacetone

(se 3-Chlorpentan-2,4-dion)

1694-29-7

Chlorbenzen =

Monochlorbenzen

108-90-7

0,1

2

7

II

90

Chlorcyan

(se Cyanogenchlorid)

506-77-4

Chloreddikesyre

79-11-8

-

2

7

I

90

1-Chlor-2,3-epoxypropan =

Epichlorhydrin =

2,3-Epoxy-1-chlorpropan

106-89-8

0,002

1

1

II

90

Chlorerede paraffiner

85535-84-8

85535-85-9

85535-86-0

0,02

2

7

II

06

X

X

Chlorethan =

Ethylchlorid

75-00-3

0,1

2

7

II

94

Chlorethylen =

Chlorethen

(se Vinylchlorid)

75-01-4

Chlormethan =

Methylchlorid

74-87-3

0,04

2

7

II

90

1-Chlor-3-nitrobenzen

(se m-Nitrochlorbenzen)

121-73-3

1-Chlor-4-nitrobenzen

(se p-Nitrochlorbenzen)

100-00-5

Chloroform =

Trichlormethan

67-66-3

0,02

1

1

II

96

X

X

3-Chlorpentan-2,4-dion =

Chloracetylacetone

1694-29-7

0,01

L

2

7

I

92

Chlorphenoler (mono,di,tri,tetra)

-

0,0008

1

1

I

96

X

3-Chlorpropen =

Allylchlorid

107-05-1

0,002

2

7

I

92

α-Chlortoluen =

Benzylchlorid

100-44-7

0,0008

2

7

I

90

Cholecalciferol =

Vitamin D3

67-97-0

0,002

1

1

II

91

Chrom-forb.

andre end Cr(VI) i uorg.

støv (målt som Cr)

-

0,001

2

3

III

90

Chromater

(målt som Cr(VI))

-

0,0001

1

1

I

90

Clofenotan =

DDT =

Trichlor(1,1,1-)2,2-bis(p-chlorphenyl)ethan

50-29-3

-

1

1

I

90

Cobalt-forb.

i uorg.

støv

(målt som Co)

-

0,0005

2

3

II

90

Cresol = Cresoler

1319-77-3

0,003

L

2

7

I

95

Crotonaldehyd =

2-Butenal

123-73-9

0,02

2

7

II

-

Cumen =

Isopropylbenzen

(se C 9 -aromater)

98-82-8

0,03

L

2

7

III

96

Cuminol =

Cuminylalkohol =

Cumylalkohol =

p-Cymen-7-ol

(se 4-Isopropyl-benzyl-alkohol)

536-60-7

Cumylalkohol

(se 2-Phenyl-2propanol)

617-94-7

536-60-7

Cyanider i uorg.

støv

(målt som CN)

-

0,06

2

3

III

95

X

X

Cyanoethylen

(se Acrylonitril)

107-13-1

Cyanogenchlorid =

Chlorcyan

506-77-4

-

2

6

I

90

Cyclohexan

110-82-7

1

2

7

III

90

Cyclohexan

110-82-7

1

2

7

III

90

Cyclohexanol

108-93-0

0,05

L

2

7

II

90

Cyclohexanon

108-94-1

0,1

2

7

II

91

Cyclohexyldimethylamin =

N , N -Dimethylcyclohexylamin

98-94-2

0,01

2

7

I

-

Cyclopentanon

120-92-3

0,1

2

7

II

92

Decahydronaphtalen =

Decalin

91-17-8

0,01

2

7

I

02

DEGBE

(se 2-(2-Butoxyethoxy)ethanol)

112-34-5

DEGBEA

(se 2-(2-Butoxyethoxy)ethylacetat)

124-17-4

DEHP

(se Bis(2-ethylhexyl)phthalat)

117-81-7

Destillater (råolie), hydroafsvovlede middeltunge carbonhydrider,

overvejende C 11 – C 25 med kogeinterval 205-400 °C

”Shellsol R”

(Se mineralsk olie)

64742-80-9

Diacetonealkohol

(se 4-Hydroxy-4-methylpentan-2-on)

123-42-2

m-Diaminobenzen

(se m-Phenylen-diamin)

108-45-2

1,8-Diamino-3,6-diazaoctan

(se Triethylentetramin)

112-24-3

Diatome jord

(se Kiselgur)

61790-53-2

1,4-Diazabicyclooctan =

Triethylendiamin

280-57-9

0,1

2

7

II

-

Dialkylsulfider, der omfatter

Dimethylsulfid,

Dimethyldisulfid,

Dimethyltrisulfid,

Diethylsulfid og

Diethyldisulfid

75-18-3

624-92-0

-

352-93-2

110-81-6

0,001

L

2

7

I

96

X

X

Dibenzen

(se Biphenyl)

92-52-4

1,2-Dibromethan

106-93-4

0,0001

1

1

I

92

X

Dibutylamin =

Di-n-butylamin

111-92-2

0,01

2

7

I

93

2,6-Di-tert-butyl-p-cresol =

Butylhydroxytoluen =

BHT

128-37-0

0,01

2

7

I

93

Dibutylether

142-96-1

-

2

7

III

90

1,2-Dichlorbenzen

95-50-1

0,1

2

7

II

90

1,4-Dichlorbenzen

106-46-7

-

2

7

I

90

3,3’-Dichlorbenzidin (og salte heraf)

91-94-1

-

1

1

-

90

Dichlordifluormethan

75-71-8

1

1

1

II

90

1,2-Dichlorethan

107-06-2

0,004

1

1

II

92

X

1,1-Dichlorethen =

1,1-Dichlorethylen

75-35-4

0,01

1

1

II

96

X

X

1,2-Dichlorethener =

1,2-Dichlorethylen

540-59-0

156-60-5

156-59-2

0,4

2

7

III

96

X

X

1,1-Dichlor-1-fluorethan =

Dichlorfluorethan =

HCFC-141b

1717-00-6

1

1

1

II

96

X

X

Dichlormethan =

Methylenchlorid

75-09-2

0,02

1

1

II

96

X

X

2,2-Dichlor-4,4-methylendianilin (og salte heraf)

(se 4,4’-Methylenbis[2-chloranilin])

101-14-4

3,3’-Dichloro-4,4’-diamino-diphenylether

28434-86-8

-

1

1

-

90

1,2-Dichlorpropan

78-87-5

0,02

1

1

II

96

X

X

1,3-Dichlor-propanol-2

96-23-1

0,002

1

1

II

02

Dicyclopentadien

(se 3a,4,7,7a-Tetrahydro-4,7-methano-inden)

77-73-6

DDT

(se Clofenotan)

50-29-3

Dieldrin

60-57-1

0,0001

1

1

I

90

Dieselolie

-

0,1

L

1

1

-

95

Diethanolamin

(se 2,2’-Iminodiethanol)

111-42-2

Diethylamin

109-89-7

0,02

L

2

7

II

90

Diethylcarbonat

105-58-8

0,1

2

7

II

02

Diethyldiallylmalonat

3195-24-2

Data

utilstræk.

-

-

-

92

Diethylether

60-29-7

1

2

7

III

96

X

X

Diethylenglycol =

Diglycol =

Glycolethylether =

2-(2-Hydroxyethoxy)ethanol =

2,2’Oxydiethanol

111-46-6

0,4

2

7

III

06

X

X

Diethylenglycolmonobutylether

(se 2-(2-Butoxyethoxy)ethanol)

112-34-5

Diethylenglycolmonobutyletheracetat

(se 2-(2-Butoxyethoxy)ethylacetat)

124-17-4

Diethylenglycolmonoethylether =

DEGEE

(se 2-(2-Ethoxy-ethoxy)ethanol)

111-90-0

Diethylketon

(se Pentan-3-on)

96-22-0

Diethylsulfat

64-67-5

4 10 -6

1

1

I

96

X

X

Diethylsulfid

(se Dialkylsulfid)

352-93-2

Diethyldisulfid

(se Dialkylsulfid)

110-81-6

Di(2-ethylhexyl)phthalat

(se Bis(2-ethylhexyl)phthalat)

117-81-7

1,1-Difluorethan =

HFC-152a

75-37-6

1

1

1

II

02

Diglycol

(se Diethylenglycol)

111-46-6

1,2-Dihydroxyethan

(se Ethan-1,2-diol)

107-21-1

Dihydroxypropylether

(se Dipropylenglycol)

25265-71-8

Diisobutylketon

(se 2,6-Dimethylheptan-4-on)

108-83-8

Diisopropylether

108-20-3

-

2

7

III

90

Dihydro-2(3H)-furanon

(se ƴ-Butyrolacton)

96-48-0

Dimethoxymethan

109-87-5

1

2

7

III

92

N,N-Dimethylacetamid

127-19-5

0,1

2

7

II

90

Dimethyladipat

627-93-0

Data

utilstræk.

-

-

-

94

Dimethylamin

124-40-3

0,04

L

2

7

II

90

X

2-Dimethylaminoethanol

108-01-0

0,005

L

2

7

I

94

[4-[[4-(Dimethylamino)phenyl][4-[ethyl(3-sulfonatobenzyl)amino]

phenyl]methylen]cyclohexa-2,5-dien-1-yliden](ethyl)(3-sulfonato-benzyl)ammonium, natriumsalt =

Benzylviolet 4B

1694-09-3

0,001

1

1

I

90

Dimethylaminopropylamin

(se N,N-Dimethyl-1,3-propandiamin)

109-55-7

N,N-Dimethylanilin

121-69-7

-

2

7

I

90

N,N-Dimethylcyclohexylamin

(se Cyclohexyldimethylamin)

98-94-2

Dimethyldisulfid

(se Dialkylsulfid)

624-92-0

Dimethylether

115-10-6

1

2

7

III

90

1-(1,1-Dimethylethoxy)-2-propanol

(se Propylenglycolmono-tert-butyl-ether)

57018-52-7

N,N-Dimethylformamid =

Formdimethylamid =

N-Formyldimethylamin

68-12-2

0,08

1

1

II

07

Dimethylglutarat

1119-40-0

Data

utilstræk.

-

-

-

94

2,6-Dimethylheptan-4-on =

Diisobutylketon

108-83-8

0,06

L

2

7

III

94

Dimethylketon

(se Acetone)

67-64-1

Dimethylnitrosoamin =

N-Nitrosodimethylamin

62-75-9

0,0001

1

1

I

90

N,N-Dimethyl-1,3-propandiamin =

DMAPA =

Dimethylaminopropylamin =

3-Aminopropyldimethylamin

109-55-7

0,001

2

7

I

06

X

X

Dimethylsuccinat

106-65-0

Data

utilstræk.

-

-

-

94

Dimethylsulfat

77-78-1

0,1 x 10 -6

1

1

I

89

Dimethylsulfid =

Methylsulfid =

Thio-bis-(methan)

(se Dialkylsulfid)

75-18-3

Dimethyltrisulfid

(se Dialkylsulfid) -

-

Dinitrogenoxid =

Lattergas

10024-97-2

1

2

7

IV

-

1,4-Dioxan

123-91-1

0,01-0,1

1

1

II

88

Diphenyl

(se Biphenyl)

92-52-4

Diphenylether

101-84-8

0,0004

L

2

7

I

90

Dipropylenglycol=

Dihydroxypropylether

25265-71-8

1

2

7

III

02

Dipropylenglycolmonobutylether =

DPGBE =

1-(2-Butoxy-1-methylethoxy)-2-propanol

29911-28-2

0,04

2

7

II

02

X

X

Dipropylenglycol-n-butylether

(se 2-

Butoxymethylethoxy)propanol)

35884-42-5

Dipropylenglycoldimethylether

111109-77-4

1

2

7

III

02

Dipropylenglycolmonomethylether =

Dipropylenglycolmethylether

(se (2-Methoxymethyl-ethoxy)propanol)

34590-94-8

DPGBE

(se 2-Butoxymethylethoxy)propanol)

35884-42-5

D-vitaminer, se

Ergocalciferol = Vitamin D2

Cholecalciferol = Vitamin D3

50-14-6

67-97-0

Eddikesyre

64-19-7

0,1

L

2

7

II

90

Eddikesyreanhydrid

108-24-7

0,02

2

7

II

91

X

Eddikesyrebutylester / Eddikesyreisobutylester

(se Butylacetat)

123-86-4 /

110-19-0

EGBE

(se 2-Butoxyethanol)

111-76-2

EGBEA

(se 2-Butoxyethylacetat)

112-07-2

Ekstraktionsbenzin

(se Benzin)

64742-48-9

Endotoksiner

-

1 x 10 -6

1

1

I

92

Enzymer, proteolytiske

-

3 10 -6

1

1

I

92

Epichlorhydrin

(se 1-Chlor-2,3-epoxypropan)

106-89-8

Epoxy, org.

forbindelser, monomere

-

0,001

1

1

I

02

2,3-Epoxy-1-chlorpropan

(se 1-Chlor-2,3-epoxypropan)

106-89-8

1,2-Epoxycyclohexan-4-oxiran

(se 7-Oxa-3-oxiranylbicyclo[4.1.0]-

heptan)

106-87-6

1,2-Epoxy-2-(epoxyethyl)cyclohexan =

1,2-Epoxycyclohexan-1-oxiran

4223-10-3

0,001

1

1

I

90

1-Epoxyethyl-3,4-epoxycyclohexan

(se 7-Oxa-3-oxiranylbicyclo[4.1.0] heptan)

106-87-6

0,001

(Epoxyethyl)benzen

96-09-3

0,001

1

1

I

90

2,3-Epoxypropyl-trimethylammonium-chlorid =

GMAC

3033-77-0

<0,001

1

1

I

02

Epoxystøv

(fra pulvermalingsprocesser)

-

0,01

2

7

I

90

Ergocalciferol =

Vitamin D2

50-14-6

0,002

1

1

II

91

Ethan

(se Alkaner til og med C 8 )

74-84-0

Ethan-1,2-diol =

Ethylenglycol =

1,2-Dihydroxyethan =

2-Hydroxyethanol =

Glycol =

Monoethylenglycol

107-21-1

0,01

2

7

I

06

X

X

Ethanol

64-17-5

5

2

7

III

90

Ethanolamin

(se 2-Aminoethanol)

141-43-5

Ethenylbenzen

(se Styren)

100-42-5

Ethenyltrimethoxysilan

(se Trimethoxyvinylsilan)

2768-02-7

Ether =

Ethylether

(se Diethylether)

60-29-7

2-Ethoxyethanol =

Ethylglycol =

Ethylenglycolmonoethylether =

EGEE

110-80-5

0,01

1

1

II

01

X

X

2-(2-Ethoxyethoxy)ethanol =

Ethyldiglycol =

Diethylenglycolmonoethylether =

DEGEE

111-90-0

1

2

7

III

95

2-Ethoxyethylacetat =

Ethylglycolacetat =

Ethylenglycolmonoethyletheracetat =

EGEEA

111-15-9

0,01

1

1

II

01

X

X

2-Ethoxy-1-methylethylacetat =

1-Ethoxyisopropylacetat =

(se 2-Propylenglycol-1-ethyletheracetat (2PG1EEA))

54839-24-6

1-Ethoxypropan-2-ol =

1-Ethoxy-2-propanol =

Ethoxypropanol

(se 2-Propylenglycol-1-ethylether =

Propylenglycolmonoethylether =

2PG1EE)

1569-02-4

Ethylacetat

141-78-6

1

L

2

7

III

90

Ethylacrylat =

Acrylsyreethylester

140-88-5

-

2

7

I

90

Ethylamin

75-04-7

-

2

7

I

90

Ethylbenzen =

Ethylbenzol =

Phenylethan

100-41-4

0,2

2

7

II

06

X

X

Ethylbromid

(se Bromethan)

74-96-4

Ethylchlorid

(se Chlorethan)

75-00-3

Ethyl-2-cyanoacrylat =

Ethylcyanoacrylat

7085-85-0

0,01

2

7

I

92

Ethyldiglycol

(se 2-(2-Ethoxy-ethoxy)ethanol)

111-90-0

Ethyldimethylamin =

Dimethylethylamin

598-56-1

0,002

L

2

7

I

90

Ethylenglycol

(se Ethan-1,2-diol)

107-21-1

Ethylenglycolmonoacetat =

EGMA

(se 2-Hydroxyethylacetat)

542-59-6

Ethylenglycolmonoethylether = EGEE

(se 2-Ethoxyethanol)

110-80-5

Ethylenglycolmonoethyletheracetat =

EGEEA

(se 2-Ethoxyethylacetat)

111-15-9

Ethylenglycolmonomethylether =

EGME

(se 2-Methoxyethanol)

109-86-4

Ethylenglycolmonopropylether =

EGMPE

(se 2-(Propyloxy)ethanol)

2807-30-9

Ethylenimin

(se Aziridin)

151-56-4

1-Ethylen-2-methylbenzen =

2-vinyltoluen

611-15-4

0,1

2

7

II

02

Ethylenoxid

75-21-8

0,005

1

1

II

90

Ethylenthiourinstof

(se Imidazolidin-2-thion)

96-45-7

Ethylformiat

109-94-4

1

L

2

7

III

90

Ethylglycol

(se 2-Ethoxyethanol)

110-80-5

Ethylglycolacetat

(se 2-Ethoxyethylacetat)

111-15-9

2-Ethyl-1-hexanol og

2-Ethylhexylacetat =

Octylalkohol og Octylacetat

104-76-7 /

103-09-

0,1

2

7

II

01

X

X

2-Ethylhexylacrylat =

2-Ethylhexyl-2-propenat =

Acrylsyre-2-ethylhexylester

103-11-7

0,01

2

7

I

00

X

X

Ethylnitrit

109-95-5

0,1

2

7

II

92

Ethylsilikat =

Tetraethylorthosilicat

78-10-4

1

2

7

III

96

X

X

Ethylsulfat

(se Diethylsulfat)

64-67-5

Fluor

7782-41-4

0,002

2

6

II

90

Fluorider, uorg.

forb.

(målt som fluorid)

-

0,001

2

3

III

97

X

X

Formaldehyd

50-00-0

0,01

1

1

II

99

X

X

Formamid

75-12-7

0,01

2

7

I

02

Formdimethylamid =

N-Formyldimethylamin

(se Dimethylformamid)

68-12-2

2-Formylfuran

(se Furfural)

98-01-1

Formyltrichlorid

(se Chloroform)

67-66-3

Fosgen

(se Phosgen)

75-44-5

2-Furaldehyd =

2-Furancarboxaldehyd =

Furfural

98-01-1

0,002

1

1

II

96

X

X

2,5-Furandion

(se Maleinsyreanhydrid)

108-31-6

Glutaraldehyd =

Glutaral =

Glutardialdehyd

111-30-8

0,001

1

1

I

98

X

X

Glycol

(se Ethan-1,2-diol

107-21-1

Glycolsyre-n-butylester

(se Butylglycolat)

7397-62-8

Glycolethylether

(se Diethylenglycol)

111-46-6

GMAC

(se 2,3-Epoxypropyltrimethylammoniumchlorid)

3033-77-0

HCFC-141b

(se 1,1-Dichlor-1-fluorethan)

1717-00-6

Hemimelliten =

1,2,3-Trimethylbenzen

(se C9-aromater)

526-73-8

Heptan

142-82-5

1

2

7

III

02

Heptan-1-ol =

Heptanol =

n-Heptanol =

1-Heptanol =

Heptylalkohol =

1-Hydroxyheptan

111-70-6

1

2

7

III

92

Heptan-2-on =

Heptanon

110-43-0

0,1

L

2

7

II

94

Hexahydropyridin

(se Piperidin)

110-89-4

Hexamethylendiisocyanat =

1,6-Hexamethylendiisocyanat

(se isocyanater)

822-06-0

0,0002

2

7

I

94

Hexamethylphosphortriamid

680-31-9

0,001

1

1

I

90

Hexan =

n-Hexan

110-54-3

0,4

2

7

III

90

Hexaner, andre end n-hexan

(se Alkaner til og med C 8 )

-

6-Hexanlactam

(se Caprolactam)

105-60-2

Hexanoner

-

0,3

2

7

III

90

1-Hexanol-2-ethylacrylat

(se 2-Ethylhexylacrylat)

103-11-7

HFC-134a

(se 1,1,1,2-Tetrafluorethan)

881-97-2

HFC-152a

(se 1,1-Difluorethan)

75-37-6

Hydrazin (og salte heraf)

302-01-2

0,0002

1

1

I

90

Hydrogenbromid

10035-10-6

-

2

6

II

90

Hydrogenchlorid

7647-01-0

0,05

2

6

III

90

Hydrogencyanid

74-90-8

0,06

2

6

II

95

X

X

Hydrogenfluorid

7664-39-3

0,002

2

6

II

90

Hydrogenphosphid

(se Phosphin)

7803-51-2

Hydrogensulfid

7783-06-4

0,001

2

6

II

90

4-Hydroxybutansyrelacton

(se ƴ-Butyrolacton)

96-48-0

1-Hydroxycumen

(se 2-phenyl-2-propanol)

617-94-7

536-60-7

Hydroxyeddikesyre-n-butylester

(se Butylglycolat)

7397-62-8

2-Hydroxyethanol

(se Ethan-1,2-diol)

107-21-1

2-(2-Hydroxyethoxy)ethanol

(se Diethylenglycol)

111-46-6

2-Hydroxyethylacetat =

Ethylenglycolmonoacetat =

EGMA

542-59-6

0,1

L

2

7

II

92

1-Hydroxyheptan

(se Heptan-1-ol)

111-70-6

1-Hydroxymethyl-4-isopropylbenzen

(se 4-Isopropylbenzylalkohol)

536-60-7

4-Hydroxy-4-methylpentan-2-on =

4-Hydroxy-4-methyl-2-pentanon =

Diacetonealkohol

123-42-2

0,1

2

7

II

91

X

Imidazolidin-2-thion =

2-Imidazolidinethion =

Ethylenthiourinstof

96-45-7

0,001

1

1

I

90

2,2’-Iminodiethanol =

Diethanolamin

111-42-2

0,01

2

7

I

90

3-Jod-2-propynylbutylcarbamat =

Butyl-3-iod-2-propynylestercarbamidsyre

55406-53-6

0,1

2

7

II

92

Isoamylacetat

(se Isopentylacetat)

123-92-2

Isoamylmethylketon

(se 5-Methylhexan-2-on)

110-12-3

Isobutan =

2-Methylpropan

75-28-5

-

2

7

-

-

Isobutanol

(se 2-Methylpropan-1-ol)

78-83-1

Isobuten

(se 2-Methylpropen)

115-11-7

Isobutylacetat

110-19-0

0,3

L

2

7

III

96

X

X

Isobutylen

(se 2-Methylpropen

115-11-7

Isocyanater, organiske

-

0,0002

2

7

I

90

Isocyansyretriglycidylester

(se Triglycidylisocyanurat)

2451-62-9

Isononylphenol

(se Nonylphenol)

84852-15-3

Isopentylacetat =

Isoamylacetat

123-92-2

0,02

L

2

7

II

90

Isopentylmethylketon

(se 5-Methylhexan-2-on)

110-12-3

Isophoron

(se 3,5,5-Trimethyl-cyclohex-2-enon)

78-59-1

Isophorondiamin

2855-13-2

0,01

2

7

I

02

Isopropanol

(se Propanoler)

67-63-0

(+)4-isopropenyl-1-methylcyclohexen

(se Limonen)

5989-27-5

Isopropylacetat

108-21-4

0,7

L

2

7

III

90

Isopropylalkohol

(se Propanoler)

67-63-0

Isopropylamin

75-31-0

0,3

2

7

III

95

4-Isopropylbenzylalkohol =

Cumylalkohol =

Cuminol =

Cuminylalkohol =

1-Hydroxymethyl-4-isopropylbenzen =

4-(1-Methylethyl)benzenmethanol =

p-Cymen-7-ol

536-60-7

0,01

L

2

7

I

93

Isopropylidenemethylen

(se 2-Methylpropen)

115-11-7

Isothiocyanater

-

0,001

2

7

I

93

Kaliumhydroxid

1310-58-3

0,005

2

3

III

91

ß-Ketopropan

(se Acetone)

67-64-1

Kiselgur =

Diatome jord =

Siliciumdioxid (amorft)

61790-53-2

0,005

2

3

III

95

Kobber-forb.

i uorg.

støv

(målt som Cu)

-

0,01

2

3

III

90

Kulbrinteblandinger (bl.a. til tøjrens)

-

1

2

7

III

02

X

Kulilte

(se Carbonmonoxid)

630-08-0

Kvarts =

α-Kvarts =

Siliciumdioxid (krystallinsk)

14808-60-7

0,005

2

3

III

90

Kvaternære ammoniumforbindelser

-

0,005

2

7

I

99

X

X

Kviksølv-forb.

i uorg.

støv

(målt som Hg)

-

0,0001

2

3

I

90

Lattergas

(se Dinitrogenoxid)

10024-97-2

Limonen =

Carven =

(+)4-isopropenyl-1-methylcyclohexen = p-Mentha-1,8-dien =

(R)-1-Methyl-4-(1-methylethenyl)cyclohexen

5989-27-5

0,1

L

2

7

II

06

X

X

Lithium-forb.

i uorg.

støv

(målt som Li)

-

0,01

2

3

III

92

X

Magnesium-forb.

i uorg.

støv

(se Støv, inert)

-

0,08

2

9

-

98

X

Maleinsyreanhydrid =

2,5-Furandion

108-31-6

0,0002

2

7

I

06

X

X

Mangan-forb.

i uorg.

støv

(målt som Mn)

-

0,001

2

3

III

96

X

X

MBT

(se 2-Mercaptobenzothiazol)

149-30-4

Melstøv

-

0,02

1

1

II

91

X

p-Mentha-1,8-dien

(se Limonen)

5989-27-5

Mercaptaner =

Thioalkoholer

-

0,0002

2

7

I

90

2-Mercaptobenzothiazol =

MBT =

Benzothiazol-2-thiol =

2-Benzothiazolmercaptan

149-30-4

0,001

1

1

I

01

X

X

Mesitylen =

1,3,5-trimethylbenzen

(se C 9 -aromater)

108-67-8

0,03

L

2

7

III

92/96

X

X

Methanol =

Methylalkohol =

Træsprit =

Carbinol

67-56-1

0,3

2

7

III

95

X

X

3-Methoxybutylacetat =

3-Methoxy-n-butylacetat

4435-53-4

0,2

2

7

III

92

2-Methoxyethanol =

Methylglycol =

Ethylenglycolmonomethylether =

EGME

109-86-4

0,02

2

7

II

90

(2-(2-Methoxymethylethoxy)methyl-ethoxy)propanol =

Tripropylenglycolmonomethylether=

TPGME ”=”

Dowanol TPM

25498-49-1

1

2

7

III

92

(2-Methoxymethylethoxy)propanol =

1-(2-Methoxy-1-methylethoxy)-2-propanol =

Methoxypropoxypropanol =

Dipropylenglycolmonomethylether =

Dipropylenglycolmethylether =

Propyldiglycol =

DPGME ”=”

Dowanol DPM

34590-94-8

1

2

7

III

94

2-Methoxy-1-methylethylacetat =

Methoxypropylacetat =

Propylenglycolmonomethyl-etheracetat =

2-Propylenglycol-1-methyletheracetat =

2PG1MEA ”=”

Dowanol PMA

108-65-6

0,01

L

2

7

II

95

1-Methoxypropan-2-ol =

1-Methoxy-2-propanol =

Propylenglycolmonomethylether =

2-Propylenglycol-1-methylether =

2PG1ME ”=”

Dowanol PM

107-98-2

0,03

L

2

7

II

95

Methylacetat

79-20-9

0,7

L

2

7

III

90

Methylacrylat =

Acrylsyremethylester

96-33-3

0,002

L

2

7

I

90

Methylamin

74-89-5

0,07

2

7

II

91

X

1-Methylazacyclopentan-2-on

(se N-Methylpyrrolidon)

872-50-4

α-Methylbenzylalkohol

(se 1-Phenylethanol)

98-85-1

3-Methylbutanon =

3-Methyl-2-butanon =

Methylisopropylketon

563-80-4

0,5

L

2

7

III

90

1-Methylbutylacetat =

Pentan-2-ol-acetat =

sec-Amylacetat

626-38-0

0,001

L

2

7

I

90

Methyl-tert-butylether =

MTBE

1634-04-4

0,03

L

1

1

II

01

X

X

1-Methyl-2-tert-butoxyethanol

(se Propylenglycolmono-tert-butylether)

57018-52-7

N-Methyl-ƴ-butyrolacton

(se N-Methylpyrrolidon)

872-50-4

Methylcarbamat =

Methylurethan

598-55-0

0,2

2

7

II

92

Methylchlorid

(se Chlormethan)

74-87-3

Methylchloroform

(se 1,1,1-Trichlorethan)

71-55-6

Methylcyclohexan

108-87-2

1

2

7

III

90

4-Methyl-1,3-dioxolan

(se Propylencarbonat)

108-32-7

4,4’-Methylenbis[2-chloranilin] =

2,2-Dichlor-4,4-methylendianilin (og salte heraf) =

MOCA

101-14-4

0,001

1

1

I

90

Methylenchlorid = Methylendichlorid

(se Dichlormethan)

75-09-2

4-(1-Methylethyl)benzenmethanol

(se 4-Isopropylbenzylalkohol)

536-60-7

Methylethylenglycol

(se Propan-1,2-diol)

57-55-6

Methylethylketon

(se Butanon)

78-93-3

Metylethylketonoxim

(se Butanonoxim)

96-29-7

Methylformiat =

Myresyremethylester

107-31-3

0,2

2

7

II

90

Methylglycol

(se 2-Methoxyethanol)

109-86-4

5-Methylhexan-2-on =

5-Methyl-2-hexanon =

Methylisoamylketon =

Isoamylmethylketon =

Isopentylmethylketon

110-12-3

0,005

L

2

7

I

96

X

X

Methyliodid

74-88-4

0,001

1

1

I

02

Methylisoamylketon

(se 5-Methylhexan-2-on)

110-12-3

Methylisobutylketon

(se 4-Methylpentan-2-on)

108-10-1

Methylisopropylketon

(se 3-Methylbutanon)

563-80-4

N-Methyl-2-ketopyrrolidon

(se N-Methylpyrrolidon)

872-50-4

Methylmethacrylat

80-62-6

0,03

2

7

II

90

(R)-1-Methyl-4-(1-methylethenyl) cyclohexen

(se Limonen)

5989-27-5

4-Methylmorpholin =

N-Methylmorpholin

109-02-4

0,1

2

7

II

95

Methyloxiran =

Propylenoxid

75-56-9

0,003

1

1

II

90

N-Methyl-2-oxypyrrolidon

(se N-methylpyrrolidon)

872-50-4

2-Methylpentan-1-ol =

2-Methyl-1-pentanol

105-30-6

0,05

L

2

7

II

92

4-Methylpentan-2-on =

Methylisobutylketon

108-10-1

0,2

2

7

II

96

X

X

Methylphenylketon

(se Acetophenon)

98-86-2

2-Methylpropan

(se Isobutan)

75-28-5

2-Methylpropan-1-ol =

Isobutanol

78-83-1

0,4

2

7

III

90

2-Methylpropan-2-ol =

tert-Butylalkohol

75-65-0

1

2

7

III

92

X

2-Methylpropen =

Isobuten =

Isobutylen =

ƴ-Butylen =

Isopropylidenemethylen

115-11-7

0,06

L

2

7

II

94

2-Methyl-1-propylacetat

(se Butylacetat)

110-19-0

Methylpropylketon

(se Pentan-2-on)

107-87-9

N-Methylpyrrolidon =

1-Methyl-2-pyrrolidon =

1-Methyl-5-pyrrolidon =

N-Methyl-2-oxypyrrolidon =

N-Methyl-2-ketopyrrolidon =

N-Methyl-ƴ-butyrolacton =

1-Methylazacyclopentan-2-on

872-50-4

0,5

2

7

III

99

X

X

α-Methylstyren

(se 2-Phenylpropen)

98-83-9

Methylsulfid

(se Dialkylsulfid)

75-18-3

Methyltrichlorid

(se Chloroform)

67-66-3

Methylurethan

(se Methylcarbamat)

598-55-0

MTBE

(se Methyl-tert-butylether)

1634-04-4

Mineralsk olie, aerosoler (olietåger)

-

0,003

2

7

I

92

X

Mineralsk Terpentin, aromatholdig

64742-82-1

8052-41-3

64742-88-7

0,2

L

2

7

III

98

X

Mineralsk Terpentin, aromatfri

64742-48-9

1

L

2

7

III

98

X

Mineraluld

-

1300 F

2

-

-

10

X

X

MOCA

(se 4,4’-Methylenbis[2-chloranilin])

101-14-4

Molybdæn-forb.

i uorg.

støv

(målt som Mo)

-

0,005

2

3

III

95

Monochlorbenzen

(se Chlorbenzen)

108-90-7

Monoethylenglycol

(se Ethan-1,2-diol)

107-21-1

Myresyre =

Methansyre

64-18-6

0,003

2

7

I

91

X

Myresyremethylester

(se Methylformiat )

107-31-3

Mælkesyrebakterier

-

0,02

1

1

II

92

Naphthalen

91-20-3

0,04

L

2

7

II

92

X

1-(1-Naphthyl)-2-thiourinstof

(se Antu)

86-88-4

Natriumhydroxid i uorg.

støv

1310-73-2

0,005

2

3

III

90

Nicotin

54-11-5

0,01

2

7

I

91

Nikkel

(målt som Ni)

7440-02-0

0,0001

1

1

I

90

Nikkelmonoxid

(målt som Ni)

1313-99-1

0,0001

1

1

I

90

Nitrobenzen =

Nitrobenzol

98-95-3

0,0002

1

1

I

96

X

X

m-Nitrochlorbenzen =

1-Chlor-3-nitrobenzen

121-73-3

0,0005

1

1

I

96

X

X

p-Nitrochlorbenzen =

1-Chlor-4-nitrobenzen

100-00-5

0,0005

1

1

I

96

X

X

Nitroethan

79-24-3

0,01

2

7

I

02

Nitrogenoxider, NOx (NO og NO 2 )

10102-44-0

0,125

2

4

-

90

2-Nitronaphtalen

581-89-5

0,001

1

1

I

90

Nitrophenoler

-

0,005

2

7

I

96

X

X

2-Nitropropan

79-46-9

-

1

1

-

90

N-Nitrosodimethylamin

(se Dimethylnitrosoamin)

62-75-9

2,4,6-Nitrotoluen=

Trotyl

118-96-7

0,001

1

1

I

02

Nonylphenol

84852-15-3

0,02

1

1

II

99

X

X

Nonylphenolethoxylater =

Nonylphenolpolyethylenglycol =

Nonylphenolpolyoxyethylenether =

Nonylphenolpolyethylenglycolether

-

0,05

1

1

II

99

X

X

Octan

(se Alkaner til og med C 8 )

111-65-9

Octylalkohol og Octylacetat

(se 2-Ethyl-1-hexanol og

2-Ethylhexylacetat)

104-76-7 /

103-09-3

Octylacrylat

(se 2-Ethylhexylacrylat)

103-11-7

Orthophosphorsyre =

Phosphorsyre

7664-38-2

0,005

2

6

II

93

7-Oxa-3-oxiranylbicyclo[4.1.0]heptan =

1-Epoxyethyl-3,4-epoxy-cyclohexan =

1,2-Epoxycyclohexan-4-oxiran

106-87-6

0,001

1

1

I

90

2-Oxohexamethylenimin

(se Caprolactam)

105-60-2

2-Oxopyrrolidin

(se 2-Pyrrolidon)

616-45-5

2,2’Oxydiethanol

(se Diethylenglycol)

111-46-6

Ozon =

Trioxygen

10028-15-6

0,01

2

6

III

96

X

PAH =

Polyaromatiske hydrocarboner

-

-

1

1

-

90

Palladium-forb.

i uorg.

støv

(målt som Pd)

-

-

2

3

III

90

Paraffinvokser og carbonhydridvokser, overvejende ligekædede carbonhydrider, overvejende større end C 20 =

Paraffiner (alkaner), langkædede mere end 20 kulstofatomer

(se mineralsk olie)

Paraffiner

(se Alkaner) C 2 , 3 , 4 , 5 , 7 og 8 (dvs. ikke methan og n-hexan)

-

1

2

7

III

90

Pentachlorphenol

87-86-5

0,00004

1

1

I

96

X

Pentan

(se Alkaner til og med C 8 )

109-66-0

Pentan-2,4-dion =

2,4-Pentandion =

Acetylacetone

123-54-6

0,01

L

2

7

I

92

Pentan-2-ol-acetat

(se 1-Methylbutylacetat)

626-38-0

Pentan-2-on =

2-Pentanon =

Methylpropylketon

107-87-9 1

1

2

7

IIII

90

Pentan-3-on =

Diethylketon

96-22-0

0,6

L

2

7

III

90

Pentamethyldipropylentriamin

3855-32-1

0,01

2

7

I

02

Pentandial

(se Glutaraldehyd)

111-30-8

Pentylacetat =

n-Amylacetat

628-63-7

0,02

L

2

7

II

90

Perchlorethylen =

Perchlor

(se Tetrachlorethylen)

127-18-4

2PG1PE

(se Butoxypropanol)

5131-66-8

Phenethylen

(se Styren)

100-42-5

Phenol

108-95-2

0,02

2

7

I

90

2-Phenoxyethanol

122-99-6

0,1

2

7

II

95

Phenylbenzen

(se Biphenyl)

92-52-4

Phenylcarboxylsyre

(se Benzoesyre)

65-85-0

m-Phenylendiamin =

m-Diaminobenzen

108-45-2

0,001

2

7

I

95

Phenylethan

(se Ethylbenzen)

100-41-4

1-Phenylethanol =

α-Methylbenzylalkohol

98-85-1

0,3

2

7

III

95

Phenylpropan

103-65-1

0,03

L

2

7

II

02

2-Phenyl-2-propanol=

Cumylalkohol=

1-Hydroxycumen

617-94-7

536-60-7

0,01

2

7

I

02

2-Phenylpropen =

α-Methylstyren

98-83-9

0,06

2

7

II

90

Phosgen =

Fosgen

75-44-5

0,001

2

6

I

91

X

Phosphin =

Hydrogenphosphid

7803-51-2

0,001

2

6

I

92

X

Phosphorsyre

(se Orthophosphorsyre)

7664-38-2

Phthalater andre end DEHP

-

0,01

2

7

I

94

X

X

Phthalsyreanhydrid

85-44-9

0,001

2

7

I

90

Pin-2(3)-en =

α-Pinen

80-56-8

0,05

2

7

II

91

X

Piperidin

110-89-4

0,01

2

7

I

96

X

X

Platin-forb.

i uorg.

støv

(målt som Pt)

-

-

2

3

III

90

Polyamidstøv

-

0,01

2

7

I

-

Polyaromatiske hydrocarboner

(se PAH)

-

Polyesterstøv, pulverlakering

-

0,01

2

7

I

02

Polyurethanstøv

9009-54-5

0,04

2

7

II

91

X

Propan

(se Alkaner til og med C 8 )

74-98-6

Propan-1,2-diol =

1,2-Propandiol =

Propylenglycol =

Methylethylenglycol

57-55-6

1

2

7

III

92

1,2-Propandiolcarbonat

(se Propylencarbonat)

108-32-7

Propan-1,2-dioldiacetat =

Propylenglycoldiacetat

623-84-7

1

2

7

III

90

Propanoler =

Propan-1-ol og

Propan-2-ol

62309-51-7

71-23-8

67-63-0

1

2

7

III

96

X

X

2-Propanon

(se Acetone)

67-64-1

2-Propenal

(se Acrolein)

107-02-8

2-Propennitril

(se Acrylonitril)

107-13-1

2-Propen-1-on

(se Acrolein)

107-02-8

2-Propensyre-2-ethylhexylester =

2-Propensyreoctylester

(se 2-Ethylhexylacrrylat)

103-11-7

2-Propensyre(1-methyl-1,2-diethandiyl)bis[oxy(methyl-1,2-ethandiyl]ester

(se Tripropylenglycoldiacrylat)

42978-66-5

Propionaldehyd

123-38-6

-

2

7

II

90

Propionsyre

79-09-4

0,05

L

2

7

II

90

Propylacetat =

n-Propylacetat

109-60-4

0,1

L

2

7

II

90

Propylbromid

(se 1-Brompropan)

106-94-5

Propyldiglycol

(se (2-Methoxymethylethoxy)propanol)

34590-94-8

Propylenaldehyd

(se Acrolein)

107-02-8

Propylencarbonat =

4-Methyl-1,3-dioxolan

108-32-7

1

2

7

III

99

X

X

Propylenchlorid =

Propylendichlorid

(se 1,2-Dichlorpropan)

78-87-5

Propylenglycol

(se Propan-1,2-diol)

57-55-6

2-Propylenglycol-1-n-butylether

(se Butoxypropanol)

5131-66-8

Propylenglycolmono-tert-butylether =

2PG1tBE =

1-tert-Butoxy-2-propanol =

1-(1,1-Dimethylethoxy)-2-propanol =

1-Methyl-2-tert-butoxyethanol

57018-52-7

0,05

2

7

II

02

X

X

Propylenglycol-n-butyletheracetat

(se 2-Butoxy-1-methylethylacetat)

85409-76-3

Propylenglycoldiacetat

(se Propan-1,2-dioldiacetat)

623-84-7

2-Propylenglycol-1-ethylether = 2PG1EE =

1-Ethoxy-2-propanol =

Ethoxypropanol =

2-Propylenglycol-1-ethylether

1569-02-4

0,01

L

2

7

II

06

X

X

2-Propylenglycol-1-ethyletheracetat =

2PG1EEA =

2-Ethoxy-1-methylethylacetat =

1-Ethoxyisopropylacetat

54839-24-6

0,01

L

2

7

II

06

X

X

Propylenglycolmonomethylether =

2-Propylenglycol-1-methylether =

2PG1ME ”=”

Dowanol PM

(se 1-Methoxypropan-2-ol)

107-98-2

Propylenglycolmonomethyletheracetat =

2-Propylenglycol-1-methyletheracetat =

2PG1MEA ”=”

Dowanol PMA

(se 2-Methoxy-1-methylethylacetat)

108-65-6

Propylenoxid

(se Methyloxiran)

75-56-9

2-(Propyloxy)ethanol =

2-Propoxyethanol =

Ethylenglycolmonopropylether =

EGMPE

2807-30-9

0,3

2

7

III

92

Pseudocumen =

1,2,4-Trimethylbenzen

(se C 9 -aromater)

95-63-6

Pyridin

110-86-1

0,07

2

7

II

90

2-Pyrrolidon =

2-Pyrrolidinon =

α-Pyrrolidon =

ƴ-Aminobutyrolactam =

ƴ-Butyrolactam =

2-Oxopyrrolidin

616-45-5

0,003

2

7

I

91

Rhodium-forb.

i uorg.

støv

(målt som Rh)

-

-

2

3

III

90

Salpetersyre

7697-37-2

0,01

2

6

III

91

X

Selen-forb.

i uorg.

støv

(målt som Se)

-

-

2

3

II

90

Siliciumdioxid (amorft)

(se Kieselgur)

61790-53-2

Siliciumdioxid =

Silicondioxid =

Kieselgel

63231-67-4

0,005

2

3

III

02

Siliciumdioxid (krystallinsk)

(se Kvarts)

14808-60-7

Siloxaner

-

0,01

2

7

II

13

X

X

Slibestøv-rustfrit stål

Slibestøv i øvrigt

-

0,001

0,01

2

3

III

91

Smørsyre =

Butansyre

107-92-6

0,0001

L

2

7

I

-

Solventnaphtha, let aromatisk C 8 -C 10

64742-95-6

0,03

L

2

7

III

97

Solventnaphta (råolie) tung aromatisk.

Carbonhydrider overvejende C 9 - C 16 , kogeinterval 165-290 o C =

”Solvesso 150”

64742-94-5

0,05

L

2

7

III

95

Stannan, tributyl-, mono- (naphthenoyloxy)derivater =

Tributyltinnaphthenat

85409-17-2

0,0005

1

1

I

92

Stenkultjærebeg 10 %

-

4 10- 6

1

1

I

90

Stenkultjærebeg 3 %

-

0,00001

1

1

I

90

Stenkultjæredestillater

Kogepunkt > 200 °C

-

0,00003

1

1

I

9

Strontiumchromat

7789-06-2

0,0001

1

1

I

94

Styren =

Ethenylbenzen =

Phenethylen =

Vinylbenzen

100-42-5

0,2

2

7

II

96

X

X

Støv, inert, under 10 mikrometer

-

0,08

2

9

-

90

Subtilisin

9014-01-1

3 10 -6

1

1

I

93

Sucrose (Sukker)

57-50-1

0,1

2

7

II

08

X

Svejserøg

svejsning i ulegeret stål

-

0,004

Svejserøg, svejsning i legeret stål, for den del af svejserøgen, der består af summen af Cr i oxidationstrinnet +6 og Ni.

-

0,0001

Svovldioxid

7446-09-5

0,25

2

5

-

90

Svovlsyre

7664-93-9

0,01

2

6

III

89

Svovlsyrediethylester

(se Diethylsulfat)

64-67-5

Svovltrioxid

7446-11-9

0,01

2

6

III

90

Sæber (Na,K og Ca-salte af fedtsyrer)

-

0,01

2

7

I

93

X

X

Sølv-forb.

i uorg.

støv

(målt som Ag)

0,0002

2

3

II

90

Talkum

14807-96-6

0,001

2

3

III

02

Talkum, kosmetisk kvalitet uden fibre

14807-96-6

0,004

2

3

III

10

X

X

Tellur-forb.

i uorg.

støv

(målt som Te)

-

-

2

3

II

92

1,4,7,10-Tetraazadecan

(se Triethylentetramin)

112-24-3

Tetrabutyltitanat =

Butyltitanat =

Tetrabutoxytitanium =

Titantetrabutanolat

5593-70-4

Data

utilstræk.

-

-

-

96

Tetrachlorethylen =

Perchlorethylen =

Tetrachlorethen

127-18-4

0,01

1

1

II

14

X

X

Tetrachlormethan =

Carbontetrachlorid =

Tetrachlorkulstof

56-23-5

0,005

1

1

II

95

X

X

Tetraethoxysilan

(se Tetraethylorthosilicat)

78-10-4

Tetraethylbly

(målt som Pb)

78-00-2

0,0003

2

7

I

92

X

Tetraethylorthosilicat =

Ethylsilikat

78-10-4

1

2

7

III

96

X

X

1,1,1,2-Tetrafluorethan=

HFC-134a

811-97-2

1

1

1

II

02

Tetrahydrofuran

109-99-9

0,2

2

7

II

90

Tetrahydro-2-furanon

(se ƴ-Butyrolacton)

96-48-0

3a,4,7,7a-Tetrahydro-4,7-methanoinden =

Dicyclopentadien

77-73-6

0,05

2

7

II

90

Tetrachlorkulstof

(se Tetrachlormethan)

56-23-5

Tetramethylbly

(målt som Pb)

75-74-1

0,0003

2

7

I

92

X

Thallium-forb.

i uorg.

støv

(målt som Tl)

-

0,0003

2

3

I

93

Thioalkoholer

(se Mercaptaner)

-

0,0002

2

7

I

90

Thio-bis-methan

(se Dialkylsulfid)

75-18-3

Thiocarbamid =

Thiourinstof

62-56-6

-

1

1

-

90

Thioethere

-

-

2

7

I

90

Tin-forb.

i uorg.

støv

(målt som Sn)

-

0,02

2

3

III

96

X

X

Titandioxid

13463-67-7

1317-70-0

1317-80-2

0,02

2

3

III

98

X

X

Toluen

108-88-3

0,4

2

7

III

90

o-Toluidin

95-53-4

-

2

7

I

90

Trichlor(1,1,1-)2,2-bis(p-chlor-phenyl)ethan

(se Clofenotan)

50-29-3

1,1,1-Trichlorethan =

Methylchloroform

71-55-6

0,5

2

7

III

96

X

X

Trichlorethylen =

Trichlorethen

79-01-6

0,04

1

1

II

97

X

X

Trichlorfluormethan =

CFC11

75-69-4

1

1

1

II

02

Trichlormethan

(se Chloroform)

67-66-3

Triethanolamin

102-71-6

0,01

2

7

I

91

X

Triethylamin

121-44-8

0,04

2

7

II

91

X

Triethylendiamin

(se 1,4-Diazabicyclooctan)

280-57-9

Triethylentetramin =

N,N’-bis(2-aminoethyl)-1,2-diamino-ethan =

1,8-Diamino-3,6-diazaoctan =

1,4,7,10-Tetraazadecan

112-24-3

0,0002

1

1

I

01

X

X

Trifluoreddikesyre

76-05-1

Data

utilstræk.

-

-

-

-

Triglycidylisocyanurat =

Isocyansyretriglycidylester =

1,3,5-tris(2,3-epoxypropyl)-s-tri-

azin-2,4,6(1H,3H,5H)-trion =

1,3,5-tris(oxiranylmethyl)-1,3,5-tri-

azin-2,4,6(1H,3H,5H)-trion

2451-62-9

0,0001

1

1

I

00

X

X

Trimethoxyvinylsilan =

Ethenyltrimethoxysilan =

Vinyltrimethoxysilan

2768-02-7

0,001

2

7

I

96

Trimethylamin

75-50-3

0,0002

2

7

I

93

Trimethylbenzener

(se C 9 -aromater)

-

3,5,5-Trimethylcyclohex-2-enon =

Isophoron

78-59-1

0,03

2

7

II

91

X

Trioxygen

(se Ozon)

10028-15-6

Tripropylenglycoldiacrylat =

TPGDA =

Acrylsyrepropylenbis-

(oxypropylen)ester =

2-Propensyre(1-methyl-1,2-diethan-diyl)bis[oxy(methyl-1,2-ethandiyl]ester

42978-66-5

0,01

2

7

I

00

X

X

Tripropylenglycolmonoethylether =

TPGEE

20178-34-1

1

2

7

III

92

Tripropylenglycolmonomethylether =

TPGME

(se (2-(2-Methoxymethylethoxy) methylethoxy)propanol)

25498-49-1

1,3,5-tris(2,3-epoxypropyl)-s-tri-

azin-2,4,6(1H,3H,5H)-trion =

1,3,5-tris(oxiranylmethyl)-1,3,5-tri-

azin-2,4,6(1H,3H,5H)-trion

(se Triglycidylisocyanurat)

2451-62-9

Trotyl

(se 2,4,6-Nitrotoluen)

118-96-7

Trypsin

9002-07-7

3 10 -6

1

1

I

90

X

Træsprit

(se Methanol)

67-56-1

Træstøv (alle partikelstørrelser)

-

0,025

2

7

I

90

Vanadium-forb.

i uorg.

støv

(målt som V)

-

0,0003

2

3

II

96

X

X

Vegetabilske olier, aerosoler

-

0,01

2

7

I

95

Vinylacetat

108-05-4

0,2

2

7

II

90

Vinylbenzen

(se Styren)

100-42-5

Vinylchlorid =

Chlorethylen =

Chlorethen

75-01-4

0,002

1

1

II

95

X

X

Vinylcyanid

(se Acrylonitril)

107-13-1

Vinylidendichlorid

(se 1,1-Dichlorethen)

75-35-4

Vinyltrimethoxysilan

(se Trimethoxyvinylsilan)

2768-02-7

Vitamin D2

(se Ergocalciferol)

50-14-6

Vitamin D3

(se Cholecalciferol)

67-97-0

Wollastonit

13983-17-0

4000 F

2

3

I

06

X

X

Xylen =

Xylener

1330-20-7

0,1

2

7

II

90

Xylenoler

-

0,002

L

2

7

I

95

Zink-forb.

i uorg.

støv, bortset fra zinkchlorid (målt som Zn)

-

0,06

2

3

III

90

Zinkchlorid

7646-85-7

0,005

2

3

III

90

Æter

(se Diethylether)

60-29-7

1)

For asbest gælder bekendtgørelse nr. 792 af 15. december 1988 om begrænsning af udledning til luften fra industrielle anlæg.

2)

Benzinudslip reguleres ved bekendtgørelse nr. 1670 af 14. december 2006 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin.

3)

Blandingsfortyndere er nærmere beskrevet i Vejledning om B-værdier 2015, afsnit 2.1.1.

4)

Olietåger og mineralsk olie er nærmere beskrevet i Vejledning om B-værdier, 2015, afsnit 2.1.4.

5)

Dieselolie reguleres ligesom benzin ved bekendtgørelse nr. 1670 af 14. december 2006 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin.

6)

Olietåger og mineralsk olie er nærmere beskrevet i Vejledningen om B-værdier, 2015, afsnit 2.1.4.

7)

B-værdi for mineraluld er ændret fra 1300 fibre/m 3 , hovedgruppe 1, til 1300 fibre/m 3 , hovedgruppe 2.

8)

Regnet som nitrogendioxid, NO 2 .

Se også Luftvejledningen, afsnit 3.2.5.2.

9)

Polyaromatiske hydrocarboner og deres B-værdier er nærmere beskrevet i Vejledning om B-værdier, 2015, afsnit 2.1.5.

10)

Olietåger og mineralsk olie er nærmere beskrevet i Vejledning om B-værdier, 2015, afsnit 2.1.4.

11)

Polyaromatiske hydrocarboner og deres værdier er nærmere beskrevet i Vejledning om B-værdier, 2015, afsnit 2.1.5.

12)

Reglerne om svejserøg findes som supplement til Svejserøgsvejledning (nr. 13/1997).

13)

B-værdien for talkum i kosmetisk kvalitet er ny på listen.