Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Næringsbrev til visse fødevarevirksomheder

Rigsadvokatmeddelelsen, afsnittet: Næringsbrev til visse fødevarevirksomheder

Revideret 30. marts 2016

1.

Overblik og tjekliste

Af væsentlige sagsbehandlingsskridt i forbindelse med efterforskning og sagsbehandling af sager om overtrædelse af lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder skal du være opmærksom på muligheden for

I forbindelse med tiltalerejsning skal du være opmærksom på følgende

Efter dom skal du være opmærksom på følgende

2.

Politiets efterforskning og sagsbehandling

2.1.

Udelukkelse af en sigtets ret til at udøve virksomhed under sagens behandling, jf. § 11, stk. 4

Efter § 11, stk. 4, kan retten under behandlingen af en sag, hvor der er nedlagt påstand om rettighedsfrakendelse efter stk. 1-2, ved kendelse udelukke personen eller selskabet fra at udøve virksomhed, indtil sagen er endelig afgjort.

Bestemmelsen anvendes kun, hvis forholdet er så groft og åbenbart , at der er behov for at hindre den sigtede eller tiltalte i fortsat erhvervsudøvelse eller i at påbegynde ny virksomhed med deraf følgende risiko for yderligere misbrug.

Det fremgår således af forarbejderne til lov nr. 486 af 9. juni 2004 (L 183 af 17. marts 2004, de specielle bemærkninger til § 11), at det kun er i særlig grove tilfælde, at domstolene forventes at udnytte muligheden for at udelukke personen eller selskabet fra at udøve virksomhed, indtil sagen er endeligt afgjort.

Om rettighedsfrakendelse henvises i øvrigt til pkt. 5.2.

2.2.

Sager, hvor anmeldelse er modtaget fra Erhvervsstyrelsen

Reglerne om næringsbrev til fødevarevirksomheder administreres af Erhvervsstyrelsen.

Erhvervsstyrelsen vil, når der efter styrelsens opfattelse foreligger en overtrædelse af reglerne, foretage politianmeldelse af virksomheden.

I politianmeldelsen vil indgå en indstilling om bødens størrelse.

Styrelsen vil i politianmeldelsen anføre, hvis der foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, som efter styrelsens opfattelse bør føre til, at der nedlægges påstand om en højere eller lavere bøde end bødetaksterne, der fremgår under pkt. 5.1.

3.

Forberedelse

3.1.

Forelæggelse for statsadvokaten

I sager, hvor Erhvervsstyrelsen er anmelder, skal sagen i tilfælde af uenighed mellem anklagemyndigheden og Erhvervsstyrelsen om afgørelsen af tiltalespørgsmålet eller tiltalens udformning forelægges for statsadvokaten.

Om samarbejdet med særmyndigheder i særlovssager se i øvrigt rigsadvokatmeddelelsen afsnittet Særlov – Samarbejdet med særmyndigheder i særlovssager.

4.

Jura

4.1.

Erhvervsdrivendes pligt til erhvervelse af næringsbrev

Ved lov nr. 486 af 9. juni 2004, der trådte i kraft den 1. juli 2005, blev der indført regler om næringsbrev til fødevarebutikker.

Loven finder anvendelse ved selvstændig erhvervsvirksomhed med detailsalg af fødevarer, herunder catering og salg af fødevarer til nydelse på eller ved stedet, samt fødevareengrosvirksomhed, jf. § 1, stk. 1.

Det følger af § 3, stk. 1, at enhver, der driver erhverv som nævnt i § 1, stk. 1, skal have et næringsbrev til hvert forretningssted.

Hvis forretningsstedet består af flere forretningsenheder, kan der erhverves næringsbrev til hver forretningsenhed.

Det kan f.eks. være et supermarked, som udover fødevaresalget tillige har et selvstændigt cafeteria tilknyttet.

Reglerne om næringsbrev blev ved lov nr. 391 af 25. maj 2009 forenklet ved at sammenlægge de hidtil tre eksisterende næringsbreve – næringsbrev til fødevarebutik, næringsbrev til fødevareengrosvirksomhed og næringsbrev som restauratør – til ét næringsbrev, hvorved virksomhederne har én samlet indgang til myndighederne (Erhvervsstyrelsen) i alle spørgsmål om registrering og administration af næringsbreve.

4.2.

Rettighedsfrakendelse efter § 11

I § 11 i lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder er der fastsat regler om frakendelse af næringsbrev.

Ifølge § 11, stk. 1, kan retten ved dom for strafbart forhold frakende en person eller et selskab mv. retten til at udøve virksomhed i henhold til lovens § 1, stk. 1, hvis den tiltalte gentagne gange eller under i øvrigt skærpende omstændigheder væsentligt har overtrådt lovgivningen vedrørende skat og afgifter, pant på emballage, fødevarer, arbejdsmiljøforhold eller drift af restaurationsvirksomhed omfattet af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling mv.

Der kan således efter § 11, stk. 1, ske frakendelse af retten til at drive fødevarevirksomhed ved gentagne væsentlige overtrædelser af de love, der er anført i bestemmelsen, og som administreres af forskellige myndigheder (fødevaremyndighederne, SKAT, Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet).

Efter § 11, stk. 2, kan retten endvidere ved dom for strafbart forhold frakende en person retten til at være stifter af, direktør for eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab, en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond, der driver virksomhed omfattet af denne lov.

Frakendelsen sker på tid fra 1-5 år regnet fra endelig dom, jf. stk. 3.

Frakendelsen kan begrænses til at vedrøre et enkelt forretningssted eller en enkel forretningsenhed og til enten at omfatte detailsalg af fødevarer, herunder catering og salg af fødevarer til nydelse på eller ved stedet, eller fødevareengrosvirksomhed.

Denne mulighed for at begrænse frakendelsen blev indført ved lov nr. 391 af 25. maj 2009 (jf. L 118 af 28. januar 2009, de specielle bemærkninger til § 11).

Ved lov nr. 391 blev bestemmelsen samtidig udvidet, idet næringsbreve efter restaurationsloven blev flyttet til lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder.

Efter § 11, stk. 4, kan retten under behandlingen af en sag, hvor der er nedlagt påstand om rettighedsfrakendelse efter stk. 1-2, ved kendelse udelukke personen eller selskabet fra at udøve virksomhed, indtil sagen er endelig afgjort.

Se nærmere herom i pkt. 2.1.

Bestemmelsen i § 11 er opbygget efter samme principper som straffelovens § 79.

Bestemmelsen i lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder er dog mere vidtgående, fordi der ikke som i straffelovens § 79 er et krav om, at det udviste forhold skal begrunde nærliggende fare for misbrug af stillingen.

Endvidere fremgår det, at § 11 finder anvendelse i forhold til juridiske personer.

Bestemmelsen om rettighedsfrakendelse i § 11 skal ses i sammenhæng med § 7, stk. 1, hvorefter Erhvervsstyrelsen fører et elektronisk register over næringsbrevindehaveres væsentlige overtrædelser af lovgivningen vedrørende skat og afgifter, pant på emballage, fødevarer, arbejdsmiljøforhold og drift af restaurationsvirksomhed omfattet af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling mv.

Erhvervsstyrelsen kan efter § 7, stk. 2, fastsætte, hvilke former for overtrædelser af den omhandlede lovgivning der må anses som væsentlige.

Der er på denne baggrund i §§ 10-12 i bekendtgørelse nr. 865 af 20. juli 2011 om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder fastsat retningslinjer for, hvad der skal forstås ved væsentlige overtrædelser.

Som væsentlige overtrædelser anses bl.a. overtrædelse af restaurationsloven, hvis overtrædelsen medfører en endelig afgørelse i form af bødevedtagelse på mindst 3.000 kr., dom lydende på bødestraf på mindst 3.000 kr. eller frihedsstraf, uanset om dommen er betinget eller ubetinget, jf. bekendtgørelsens § 12.

Som udgangspunkt er der grundlag for at nedlægge en frakendelsespåstand, hvis der er indberettet to væsentlige overtrædelser for virksomheden til registeret, som Erhvervsstyrelsen fører, og en myndighed konstaterer en tredje overtrædelse , som opfylder kriterierne for at blive indberettet.

Det fremgår af forarbejderne til lov nr. 391 af 25. maj 2009 (L 118 af 28. januar 2009, de specielle bemærkninger til § 11, stk. 1).

Det er endvidere bl.a. anført, at udgangspunktet kun gælder, hvis de tre overtrædelser er konstateret ved forskellige kontrolbesøg , idet en virksomhed som hovedregel bør have mulighed for at rette op på de overtrædelser, som en kontrolmyndighed konstaterer.

Dette gælder dog ikke, hvis overtrædelserne er af tilstrækkelig grov karakter, eller hvis de tre overtrædelser er sket inden for forskellige kontrolområder (eksempelvis skat, fødevarer og arbejdsmiljøforhold).

Endelig er det i forarbejderne anført, at der foreligger skærpende omstændigheder, hvis en virksomhed to eller flere gange kort tid efter hinanden har overtrådt de love, der er nævnt i § 11, stk. 1.

5.

Straf og andre retsfølger

5.1.

Strafpåstande i sager om overtrædelse af § 3, stk. 1, i lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder

Det følger af § 12, stk. 1, at den, der driver virksomhed omfattet af loven

straffes med bøde.

Der kan pålægges juridiske personer strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. § 12, stk. 4.

Der skal efter Rigsadvokaturens opfattelse i normaltilfælde nedlægges påstand om en bøde på 10.000 kr. , hvis virksomheden drives uden næringsbrev.

Bødetaksten er i overensstemmelse med Rigsadvokaturens tilkendegivelse fra juli 2006 om, at der blev lagt vægt på, at denne bødetakst svarede til bødetaksten for drift af virksomhed uden næringsbrev og servering af stærke drikke uden alkoholbevilling efter restaurationsloven forud for ændringen af loven i 2009.

Bødetaksten havde forinden været drøftet med Erhvervsstyrelsen.

Om servering af stærke drikke uden alkoholbevilling henvises i øvrigt til rigsadvokatmeddelelsen afsnittet om Restaurations-virksomhed og alkoholbevilling mv.

Bødepåstanden på 10.000 kr. har også støtte i forarbejderne til fødevareloven, jf. lov nr. 1549 af 20. december 2006 (L 28 af 4. oktober 2006, de almindelige bemærkninger, pkt. 2.4.4.2.), hvorefter der skal udmåles en bøde på 10.000 kr. til en virksomhed, som ikke er registreret hos fødevaremyndighederne.

5.2.

Rettighedsfrakendelse

Ifølge § 11, stk. 1, kan retten ved dom for strafbart forhold frakende en person eller et selskab mv. retten til at udøve virksomhed i henhold til lovens § 1, stk. 1, hvis den tiltalte gentagne gange eller under i øvrigt skærpende omstændigheder væsentligt har overtrådt lovgivningen vedrørende skat og afgifter, pant på emballage, fødevarer, arbejdsmiljøforhold eller drift af restaurationsvirksomhed omfattet af lov om restaurationsvirksomhed og alkoholbevilling mv.

Efter § 11, stk. 2, kan retten endvidere ved dom for strafbart forhold frakende en person retten til at være stifter af, direktør for eller medlem af bestyrelsen i et selskab med begrænset ansvar, et selskab, en forening, som kræver særlig offentlig godkendelse, eller en fond, der driver virksomhed omfattet af denne lov.

Se nærmere om rettighedsfrakendelse i pkt. 4.2.

6.

Efter dom

6.1.

Underretning af Erhvervsstyrelsen

Snarest muligt efter afslutningen af en sag, der er anmeldt af Erhvervsstyrelsen, skal der gives styrelsen underretning om sagens udfald.

Underretningen skal ske i så god tid, at styrelsen kan få lejlighed til at tage stilling til ankespørgsmålet, og underretning skal derfor ikke afvente forkyndelse af dommen.

6.2.

Underretning af statsadvokaten

Afgørelser i sager, hvor spørgsmålet om tiltalerejsning har været forelagt for statsadvokaten, indsendes til statsadvokaten inden udløbet af ankefristen eller fristen for indgivelse af ansøgning om anketilladelse med indstilling om ankespørgsmålet.

6.3.

Domme til Vidensbasen

Det skal overvejes, om dommen er egnet til at indgå i anklagemyndighedens Vidensbase.

En dom kan være egnet til Vidensbasen, hvis den belyser strafniveauet eller praksis for rettighedsfrakendelse mv. inden for et sagsområde, eller hvis dommen belyser problemstillinger af generel/principiel betydning for retstilstanden.

Samtidig kan en dom være egnet, hvis den vedrører et område, som ikke allerede er dækket på Vidensbasen.

Kun endelige domme må indsendes til Vidensbasen.

Skemaer til indsendelse af domme til Vidensbasen findes i Vidensbasen på AnklagerNet.

7.

Love og forarbejder

Lov om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder

Seneste hovedlov

Anden relevant lovgivning

Ændringslove og forarbejder

Relevante bekendtgørelser

•

Udelukkelse af en sigtets ret til at udøve virksomhed under sagens behandling, jf. § 11, stk. 4.

Se nærmere i pkt. 2.1.

•

Forelæggelse for statsadvokaten, hvis der er uenighed med Erhvervsstyrelsen om tiltalespørgsmålet.

•

Om der er grundlag for at nedlægge påstand om rettighedsfrakendelse.

Se nærmere i pkt. 4.2. og pkt. 5.2.

•

Underretning af Erhvervsstyrelsen.

Se nærmere i pkt. 6.1.

•

Underretning af statsadvokaten.

Se nærmere i pkt. 6.2.

•

Evt.

indsendelse af dommen til Anklagemyndighedens Vidensbase.

Se nærmere i pkt. 6.3.

•

uden at have erhvervet næringsbrev efter § 3,

•

efter at retten hertil er bortfaldet efter § 10,

•

efter at være frakendt retten hertil efter § 11, eller

•

efter at næringsbrevet er inddraget efter § 11 a,

•

Lov nr. 486 af 9. juni 2004 om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder (L 183 af 17. marts 2004)

•

Lovbekendtgørelse nr. 250 af 8. marts 2013 Lov om fødevarer (L 28 af 4. oktober 2006)

•

Lov nr. 391 af 25. maj 2009 om ændring af lov om næringsbreve til visse fødevarevirksomheder mv. (Forenkling af reglerne om næringsbrev og udveksling af oplysninger mv.) (L 118 af 28. januar 2009)

•

Lov nr. 1549 af 20. december 2006 om ændring af lov om fødevarer mv. (Strafskærpelse, næringsbrev til fødevarevirksomheder og inddragelse heraf, udveksling af oplysninger mv.) (L 28 af 4. oktober 2006)

•

Bekendtgørelse nr. 865 af 20. juli 2011 om næringsbrev til visse fødevarevirksomheder