Legislator Case Law & Legislation
C20161035754 DK

Indkomstoversigt for fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag i 2017

6 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (6)

Statutory Text (6 Articles)

SKR#LOKDOK22 2016 10357 Valid

Indkomstoversigt for fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag i 2017

SKR#LOKDOK22 2016 10357 Valid

1.

Indledning

Som det fremgår af vejledning om børne- og ægtefællebidrag, udsendes der hvert år en indkomstoversigt for fastsættelse af børne- og ægtefællebidrag i det kommende år.

Ankestyrelsen har meddelt til Børne- og Socialministeriet, at nedenstående vejledende indkomstbeløb vil blive anvendt i 2017.

Oversigten indeholder også oplysninger om størrelsen af de fleste bidrag, der kan fastsættes efter lov om børns forsørgelse.

For yderligere information om regler og praksis for fastsættelse af bidrag læs også vejledning om børne- og ægtefællebidrag – navnlig pkt. 6.1. om vejledende retningslinjer for fastsættelse af børnebidrag og pkt. 7.1. om vejledende retningslinjer for fastsættelse af ægtefællebidrag.

2.

Børnebidrag

2.1.

Normalbidraget

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har for 2017 fastsat størrelsen af normalbidraget til 1.333 kr. om måneden.

Normalbidraget består af et grundbeløb og et tillæg, der i 2017 er følgende

Læs også pkt. 6.1.1.1. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

2.2.

Forhøjet børnebidrag

Af nedenstående skema fremgår de vejledende indkomstbeløb, der anvendes til fastsættelse af forhøjet børnebidrag.

Som læsevejledning til skemaet kan gives følgende eksempel

Hvis en bidragsbetaler med forsørgelsespligt over for et barn har en årlig indkomst på ca. 550.000 kr., vil bidraget som udgangspunkt blive fastsat til normalbidraget + 100 pct. Det er fordi, indkomsten er højere end de ca. 490.000 kr., som er angivet i skemaet, men under de ca. 700.000 kr., som fremgår af næste indkomstbeløb.

Læs også pkt. 6.1.1.2. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

2.3.

Uddannelsesbidrag

Af nedenstående skema fremgår de vejledende indkomstbeløb, der anvendes til fastsættelse af uddannelsesbidrag, herunder også forhøjet uddannelsesbidrag.

Som læsevejledning til skemaet kan gives følgende eksempel

Hvis en bidragsbetaler med forsørgelsespligt over for et barn har en årlig indkomst på ca. 700.000 kr., vil bidraget som udgangspunkt blive fastsat til normalbidragets grundbeløb + 50 pct. Det er fordi, indkomsten er højere end de ca. 600.000 kr., som er angivet i skemaet, men under de ca. 900.000 kr., som fremgår af næste indkomstbeløb.

Læs også pkt. 6.1.2. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

2.4.

Konfirmations- og beklædningsbidrag

I 2017 er det normale konfirmationsbidrag og beklædningsbidrag 3.540 kr. (3 gange normalbidragets grundbeløb).

Læs også pkt. 6.1.3. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

2.5.

Fødsels-, barsels-, og navngivningsbidrag, herunder til dåb

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har for 2017 fastsat størrelsen af fødselsbidraget til 811 kr. Størrelsen af barselsbidraget er fastsat til 1.413 kr. om måneden.

Læs også pkt. 6.1.4. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

I 2017 er et navngivningsbidrag, herunder til dåb, 1.180 kr. (normalbidragets grundbeløb).

Læs også pkt. 6.1.4. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

2.6.

Betydningen af barnets indkomst ved uddannelsesbidrag

Er barnets indkomst i 2017 ca. 6.000 kr. om måneden, kan et uddannelsesbidrag, der er fastsat til normal- bidragets grundbeløb, bortfalde.

Hvis et bidrag er fastsat højere end normalbidragets grundbeløb, kan bidraget blive nedsat, hvis barnet har en indkomst, der er ca. 5.000 kr. om måneden.

Er et bidrag fastsat højere end normalbidragets grundbeløb, kan bidraget efter en konkret vurdering nor- malt kun bortfalde, hvis barnet har en indkomst, der er væsentligt overstiger ca. 6.000 kr. om måneden.

Læs også pkt. 6.1.5. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

3.

Ægtefællebidrag

3.1.

Lav indkomst hos bidragsbetaleren

Hvis bidragsbetaleren har en lav indkomst, vil Statsforvaltningen normalt ikke fastsætte et bidrag, da bidragsbetaleren skal have mulighed for at forsørge sig selv.

Overstiger bidragsbetalerens årlige indkomst i 2017 ikke ca. 280.000 kr., bør der ikke fastsættes bidrag.

Er bidragsbetalerens indkomst i 2017 mellem ca. 280.000 kr. og ca. 300.000 kr. om året, fastsætter Statsforvaltningen skønsmæssigt bidraget til et mindre beløb end ellers.

Statsforvaltningen vil som udgangspunkt ikke fastsætte et bidrag så højt, at bidragsbetalerens bruttoindkomst – efter fradrag af ægtefællebidrag samt bidrags- og forsørgelsespligter over for børn – bringes ned under ca. 280.000 kr. om året.

Læs også pkt. 7.1.2. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

3.2.

Bidragsmodtagerens behov for bidrag (»bidragsloftet«)

3.2.1.

Bidragsmodtagerens indkomst

Hvis bidragsmodtageren i 2017 har en årlig indkomst på ca. 290.000 kr. til ca. 330.000 kr. eller derover, anses bidragsmodtagerens økonomiske forhold for at være så gode, at bidragsmodtageren ikke har et rimeligt behov for bidrag.

Statsforvaltningen vil i en sådan situation normalt afslå at fastsætte bidrag.

Læs også pkt. 7.1.3.1. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

3.2.2.

Betydningen af bidragsbetalerens indkomst

Hvis der er grundlag for at fastsætte bidrag, og hvis bidragsbetalerens indkomst i 2017 er under ca. 800.000 kr. om året, fastsætter Statsforvaltningen normalt bidraget skønsmæssigt sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag ligger i den nedre halvdel af intervallet – det vil sige ca. 290.000 kr. til ca. 310.000 kr. om året.

Overstiger bidragsbetalerens indkomst ca. 800.000 kr. om året, fastsætter Statsforvaltningen normalt bi- draget skønsmæssigt sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag ligger i den øvre halvdel af intervallet – det vil sige ca. 310.000 kr. til ca. 330.000 kr. om året.

Har bidragsbetaleren en meget høj indkomst, kan der være grundlag for at fastsætte bidrag, selvom bidragsmodtagerens samlede indkomst derved overstiger ca. 330.000 kr. om året.

Overstiger bidragsbetalerens indkomst ca. 1,3 mio. kr. om året, fastsætter Statsforvaltningen normalt bi- draget skønsmæssigt sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag er ca. 330.000 kr. til ca. 350.000 kr. om året.

Har bidragsbetaleren en væsentlig højere indkomst, kan statsforvaltningen efter en konkret vurdering fast- sætte bidrag sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag overstiger ca. 350.000 kr. om året.

Læs også pkt. 7.1.4. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

3.3.

Lav indkomst hos bidragsmodtageren

Læs også pkt. 7.1.6. i vejledning om børne- og ægtefællebidrag.

SKR#LOKDOK22 2016 10357 Valid

-

Grundbeløbet: 14.160 kr. årligt (7.080 kr. halvårligt og 1.180 kr. om måneden).

-

Tillægget: 1.836 kr. årligt (918 kr. halvårligt og 153 kr. om måneden).

SKR#LOKDOK22 2016 10357 Valid

Børnebidrag: Vejledende indkomstbeløb for 2017

Normalbidraget

+

1 barn

2 børn

3 børn

4 børn

5 børn

100 pct.

ca. 490.000 kr.

ca. 550.000 kr.

ca. 620.000 kr.

ca. 720.000 kr.

ca. 850.000 kr.

200 pct.

ca. 700.000 kr.

ca. 800.000 kr.

ca. 1 mio. kr.

ca. 1,1 mio. kr.

ca. 1,2 mio. kr.

300 pct.

ca. 1,2 mio. kr.

ca. 1,5 mio. kr.

ca. 1,8 mio. kr.

ca. 1,9 mio. kr.

ca. 2,2 mio. kr.

SKR#LOKDOK22 2016 10357 Valid

Uddannelsesbidrag: Vejledende indkomstbeløb for 2017

1 barn

2 børn

3 børn

4 børn

5 børn

Normalbidragets grundbeløb

ca. 370.000 kr.

ca. 430.000 kr.

ca. 490.000 kr.

ca. 570.000 kr.

ca. 690.000 kr.

+ 50 pct.

ca. 600.000 kr.

ca. 700.000 kr.

ca. 800.000 kr.

ca. 900.000 kr.

ca. 1,0 mio. kr.

+ 100 pct.

ca. 900.000 kr.

ca. 1,0 mio. kr.

ca. 1,2 mio. kr.

ca. 1,4 mio. kr.

ca. 1,7 mio. kr.

SKR#LOKDOK22 2016 10357 Valid

Der er for 2017 fastsat en fiktiv indkomst til ca. 120.000 om året (ca. 10.000 kr. om måneden).

Eksempel på anvendelse af fiktiv indkomst og »bidragsloftet«

Bidragsbetaleren har en årlig indkomst på ca. 1,4 mio. kr., og bidragsmodtageren har en indkomst på ca. 110.000 kr. om året.

I forhold til beregningen af størrelsen af bidraget, anses bidragsmodtageren dog fiktivt for at have en indkomst på ca. 120.000 kr. om året.

Beregning med fiktiv indkomst

1,4 mio. kr. minus 120.000 kr. = 1.280.000 kr. 1/5 af 1.280.000 kr. = 256.000 kr.

256.000 kr. divideret med 12 = 21.333,33 kr.

Det vil sige, at bidraget uden hensyntagen til ”bidragsloftet” skønsmæssigt vil kunne fastsættes til 21.000 kr. om måneden, svarende til 252.000 kr. om året.

Dette ville medføre, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag ville blive ca. 362.000 kr. om året.

Betydningen af ”bidragsloftet”

På grund af ”bidragsloftet” og bidragsbetalerens årlige indkomst bør bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag ligge i intervallet ca. 330.000 kr. til ca. 350.000 kr. om året.

Da bidragsmodtageren selv har en indkomst på ca. 110.000 kr. om året, vil bidraget i forhold til ”bidragsloftet” skønsmæssigt kunne fastsættes til 20.000 kr. om måneden sådan, at bidragsmodtagerens samlede indkomst inklusive bidrag bliver ca. 350.000 kr. om året.

Det vil sige, at den fiktive indkomst på ca. 120.000 kr. om året ikke bliver brugt ved vurderingen af betydningen af ”bidragsloftet”.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →