Vejledning om kriterier for Lægemiddelstyrelsens vurdering af bioækvivalens med henblik på generisk substitution
Statutory Text (4 Articles)
Vejledning om kriterier for Lægemiddelstyrelsens vurdering af bioækvivalens med henblik på generisk substitution
Når en virksomhed søger om markedsføringstilladelse til et generisk lægemiddel, stiller Lægemiddelstyrelsen en række krav til resultaterne af de bioækvivalensundersøgelser, som virksomhederne har sendt.
Kravene gælder både, når det drejer sig om godkendelse af generiske lægemidler og efterfølgende mærkning med henblik på generisk substitution på det danske marked.
Desuden er der nogle generelle kriterier for mærkning af generika med henblik på substitution – uanset om disse er godkendt med henvisning til bioækvivalens eller terapeutisk ækvivalens.
Krav til resultater af bioækvivalensundersøgelser - acceptgrænser
90%-konfidensintervallet i bioækvivalensundersøgelser for ratio test versus reference for hhv.
AUC og Cmax skal almindeligvis ligge inden for 80,00-125,00%, men i særlige tilfælde, fx for substanser med smalt terapeutisk indeks, kan dette interval indsnævres til 90,00-111,11%.
Det fremgår af Guideline on the Investigation of Bioequivalence (CPMP/QWP/EWP/1401/98 Rev.
1/ Corr), som danner grundlag for godkendelse af generika med henvisning til bioækvivalens over for eksempelvis 'Brand Leader'.
For en række substanser eller terapeutiske grupper har Lægemiddelstyrelsen vurderet, at der muligvis kan opstå terapeutiske problemer ved substitution mellem præparaterne.
Derfor har Lægemiddelstyrelsen indsnævret grænserne for, hvornår disse lægemidler kan mærkes med henblik på automatisk substitution, eller for nogle lægemidlers vedkommende helt ophævet generisk substitution, se venligst tabel 1.
Listen afspejler den nuværende situation, og der kan opstå behov for justeringer i forbindelse med fremtidige, konkrete sager.
Kriterier for mærkning af generika henblik på substitution
Substitution kan foretages mellem synonyme lægemidler med samme styrke og sædvanligvis samme lægemiddelform (se dog undtagelser nedenfor), og hvor der er påvist direkte terapeutisk ækvivalens eller bioækvivalens.
Alle lægemiddelgrupper og -stoffer er omfattet af substitutionsordningen.
Der substitueres mellem tabletter og kapsler med systemisk virkning og umiddelbar udløsning, forskellige salte af aktivt stof, selvom der kan være forskel på de godkendte indikationer.
Cremer, salver og lignende substitueres kun indbyrdes, hvis sammensætningen er ens (inkl.
parfume og konserveringsmiddel).
Lægemiddelstyrelsen tillader ikke generisk substitution for præparater, hvor automatisk substitution kan medføre risiko for forkert anvendelse eller andre problemer, der vil kunne påvirke patienternes compliance.
Eksempler på sådanne situationer findes i tabel 2 nedenfor.
Tabel 1: Acceptgrænser for generisk substitution
Stof
ATC
Acceptgrænser for AUC og Cmax
Aminophylline/Theofyllin
R03DA05
R03DA04
R03DB04
R03DA54
R03DA74
90,00-111,11%
Lithium
N05AN01
90,00-111,11%
Thyroxin
H03AA
Kan ikke substitueres
Vitamin K-antagonister
B01AA
Kan ikke substitueres
Phenytoin
Carbamazepin
Valproat
Andre antiepileptika
N03AB02
N03AF01
N03AG01
Andre N03
Kan ikke substitueres
Kan ikke substitueres
Kan ikke substitueres
90,00-111,11%
Visse immunsuppressiva
Ciclosporin
Tacrolimus
L04AD01
L04AD02
Kan ikke substitueres
Antiarrytmika
C01B
90,00-111,11%
Centralt virkende anorektika
A08AA
90,00-111,11%
Tricykliske antidepressiva
N06AA
90,00-111,11%
Tabel 2: Situationer med stor risiko for compliance problemer
Depotpræparater
Substitueres kun, hvis samme doseringsinterval anført i SmPC'et
Endosis- kontra flerdosisbeholder
Substitueres ikke
Forskellig styrkeangivelse
Substitueres ikke
Forskelligt indtagelsestidspunkt, fx i forbindelse med føde
Substitueres ikke
Præparater, der kræver færdigtilberedning af patienten
Substitueres kun, hvis samme færdigtilberedning skal anvendes
Tabletter/kapsler til at opløse, bruse, tygge, smelte, eller til anvendelse i mundhulen m.m.
Substitueres som hovedregel ikke indbyrdes med mindre særlige forhold taler herfor
Næsespray, inhalationspræparater, øjendråber m.m.
Kan alene substitueres, hvis der er tale om samme device til administration.