Cirkulære om organisationsaftale for bioanalytikere
Statutory Text (5 Articles)
Cirkulære om organisationsaftale for bioanalytikere
Generelle bemærkninger
1.
Finansministeriet og CO10 - Centralorganisationen af 2010 har indgået vedlagte organisationsaftale af 29. november 2016 for bioanalytikere.
2.
Organisationsaftalen udgør sammen med den gældende fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og
CO10 - Centralorganisationen af 2010 (LC/CO10 fællesoverenskomsten) det samlede overenskomstgrundlag.
3.
Alle grundbeløb er justeret til 31. marts 2012-niveau.
Ikrafttræden
Cirkulæret har virkning fra 30. november 2016 Samtidigt ophæves Finansministeriets cirkulære nr. 9603 af 29. august 2008 om organisationsaftale for bioanalytikere (Perst.
nr. 046/08).
Bilag 1
Organisationsaftale for bioanalytikere
-
Nedennævnte bestemmelser supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation og CO10 - Centralorganisationen af 2010.
§ 1.
Dækningsområde mv.
Organisationsaftalen omfatter personer, der ansættes som bioanalytikere ved statslige arbejdspladser - herunder ved lægelaboratorier - ved arbejde, hvor uddannelse som bioanalytiker er en forudsætning.
Udover staten omfatter organisationsaftalen endvidere de selvejende institutioner, hvor Finansministeriet fastsætter løn- og ansættelsesvilkår for alle personalegrupper.
Organisationsaftalen omfatter ikke stillinger som lærer, undervisningsplanlægger eller leder ved undervisningsinstitutioner
Stk. 2.
Hvis der oprettes andre stillinger i staten, som forudsætter uddannelse som bioanalytiker, og som ikke er omfattet af § 4, henføres de ansatte til denne organisationsaftale.
Forinden stillingerne besættes, aftales lønnen mellem vedkommende ministerium og foreningen eller mellem de lokale parter efter bemyndigelse.
§ 2.
Stillingernes art
Bioanalytikere kan ansættes som
1.
Bioanalytikere , hvorved forstås bioanalytikere, der har gennemgået en godkendt bioanalytikeruddannelse, eller har opnået autorisation.
2.
Bioanalytiker med specialist- eller konsulentfunktioner , hvorved forstås bioanalytikere, der udfører særligt kvalificerede eller selvstændige arbejdsopgaver, herunder arbejdsledelse i mindre omfang, og som efter hidtidig praksis enten
a)
ville blive klassificeret som bioanalytikerundervisere, afdelingsbioanalytikere eller ledende bioanalytikere med indtil 7 underordnede eller
b)
ville blive ydet tillæg eller en højere lønrammeindplacering for specialistfunktioner og/eller konsulentfunktioner, jf.§ 4 i organisationsaftale af 20. december 1999 for bioanalytikere.
3.
Ledende bioanalytiker , hvorved forstås bioanalytikere, der under ansvar over for laboratoriets ledelse har ansvaret for laboratoriets daglige drift og ledelse af arbejdet for bioanalytikere og andet personale.
4.
Uautoriserede laboranter , hvorved forstås laboranter uden nærmere fastsat uddannelse.
§ 3.
Lønsystemet
Lønsystemet er etableret i henhold til den til enhver tid gældende rammeaftale om nye lønsystemer, hvis bestemmelser gælder, hvor intet andet måtte være nævnt i denne aftale.
Stk. 2.
Lønsystemet består af en basisløn og en tillægsdel.
Tillægsdelen omfatter lokalt aftalte funktionstillæg, kvalifikationstillæg, engangsvederlag og resultatløn.
Stk. 3.
Ved ansættelse på deltid ydes forholdsmæssig løn.
Stk. 4.
Basislønningerne er angivet i årlige grundbeløb (niveau 31. marts 2012-niveau).
Stk. 5.
Overtidsbetaling beregnes pr. time som 1/1924 af den samlede faste løn, eksklusiv eventuelt rådigheds-/merarbejdstillæg.
§ 4.
Basisløn
Bioanalytikere
1. år 280.481 kr.
2. år 285.724 kr.
3. år 290.967 kr.
Bioanalytikere med specialist- eller konsulentfunktioner , der er ansat til at udføre særligt kvalificerede eller selvstændige arbejdsopgaver, herunder arbejdsledelse i mindre omfang, jf. organisationsaftalens § 2, pkt. 2.
311.937 kr.
Ledende bioanalytikere med 8 eller flere underordnede
347.325 kr.
Ledende bioanalytikere med mere end 25 underordnede
369.606 kr.
Uautoriserede laboranter
242.472 kr.
§ 5.
Pension
Pensionsbidraget udgør 18 pct. af de pensionsgivende løndele.
Af pensionsbidraget, der indbetales af ansættelsesmyndigheden, anses 1/3 del for at være den ansattes eget bidrag.
Lønspecifikationen skal indeholde oplysninger herom.
Pensionsbidraget indbetales til Pensionskassen for Bioanalytikere.
§ 6.
Midlertidig tjeneste i højere stilling
Under midlertidig tjeneste i højere stilling finder de for statens tjenestemænd gældende regler anvendelse.
§ 7.
Arbejdstid
De ansatte er omfattet af den til enhver tid gældende aftale om arbejdstid for tjenestemænd i staten.
Stk. 2.
Ledende bioanalytikere er omfattet af de gældende regler om merarbejdsgodtgørelse.
§ 8.
Tjenestedragt
Der ydes fri tjenestedragt.
Hvor dette undtagelsesvis ikke lader sig gøre, ydes en kontant erstatning herfor på 3.200 kr. årligt eller, hvis der ydes fri vask, 1.541 kr. årligt.
§ 9.
Timelønnede bioanalytikere
Bioanalytikere, der ikke beskæftiges i fulde kalendermåneder, aflønnes med timeløn.
Timelønnen beregnes som 1/1924 af den til den pågældendes lønanciennitet svarende nettoårsløn for månedslønnede.
Stk. 2.
Timelønnede har - hvor ingen anden afregningsform er fastsat - ret til så vidt muligt ugentlig afregning.
Kan udbetaling ikke finde sted inden for eller i umiddelbar tilslutning til arbejdstiden, kan medarbejderen efter anmodning få beløbet tilsendt.
Stk. 3.
For timelønnede kan tjenesteforholdet ophæves uden forudgående varsel.
Ved sygdom betragtes timelønnedes ansættelsesforhold som ophævet.
Stk. 4.
Timelønnede oppebærer i sygdomstilfælde dagpenge efter reglerne i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
§ 10.
Ikrafttræden mv.
Organisationsaftalen træder i kraft den 1. april 2015.
Samtidigt ophæves organisationsaftale af 28. august 2008.
Stk. 2.
Organisationsaftalen kan såvel af Finansministeriet som af CO10 - Centralorganisationen af 2010 opsiges med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til 31. marts 2018.
København, den 29. november 2016
CO10 - Centralorganisationen af 2010
Jesper K.
Hansen
Danske Bioanalytikere
Bert Asbild
Finansministeriet,
Moderniseringsstyrelsen
Rikke Pilegaard Hansen
Bilag 2
Protokollat vedrørende mikrobiologiske laboratorier
-
De ved mikrobiologiske laboratorier ansatte, som har modtaget fyldestgørende uddannelse i det arbejde, som udføres på sådanne institutioner, aflønnes efter 3 års uafbrudt beskæftigelse ved sådant arbejde med lønnen for bioanalytikere.
Såfremt de lokale parter i det enkelte tilfælde er enige derom, vil uddannelse og beskæftigelse på mikrobiologiske laboratorier uden for overenskomstområdet, herunder beskæftigelse af mindre end 3 års varighed, kunne medregnes.
Bilag 3
Protokollat vedrørende afvikling af ekstraordinære aktiviteter
-
Hvor der opstår et behov for afvikling af ekstraordinære aktiviteter, der ikke lader sig indpasse i den daglige drift inden for rammerne af gældende organisationsaftale, kan der træffes aftale mellem den enkelte institution og Danske Bioanalytikere om vilkårene for afvikling af disse aktiviteter i overensstemmelse med nedenstående retningslinjer.
Ekstraordinære aktiviteter
a)
aktiviteter, der ikke kan indpasses i den almindelige drift inden for rammerne af gældende organisationsaftale og aftaler.
b)
aktiviteter, der er tidsmæssigt og opgavemæssigt afgrænset og
c)
aktiviteter, der er planlagte og ikke akutte.
Herudover vil ekstraordinære aktiviteter normalt være karakteriseret ved, at
a)
aktiviteterne er målelige kvantitativt eller kvalitativt på både input og outputsiden, og at
b)
aktiviteterne har en vis størrelse.
Iværksættelse af ekstraordinære aktiviteter på et område, f.eks. operationsafdelinger, medfører ikke nødvendigvis, at afledte aktiviteter på andre områder, f.eks. sengeafsnit, omfattes af den ekstraordinære aktivitet.
For personale, der ønsker at deltage i ekstraordinære aktiviteter, gælder følgende
1)
Deltagelse i ekstraordinære aktiviteter honoreres pr. time med skalatimelønnen tillagt 200 pct. Honoreringen indgår i beregningen af den ferieberettigende løn, men er ikke pensionsgivende.
2)
Bortfald af planlagte tjenester skal varsles med 4 døgn.
I modsat fald betales tjenesten, som om den var blevet gennemført.
3)
Ved sygdomsforfald ydes honorering af den aftalte tjeneste kun i de tilfælde, hvor tjenesten er påbegyndt ved sygdommens indtræden.
4)
Det bør så vidt muligt undgås, at tjenesten strækker sig ud over det aftalte antal timer.
Overskrides det aftalte timetal, sker der honorering med den ovenfor anførte sats.
5)
Honorering for præsteret arbejde ydes for hver påbegyndte ½ time og udbetales løbende sidste hverdag i måneden i lighed med gældende praksis for arbejdstidsbestemte tillæg.
Ansættelsesmyndigheden er ansvarlig for den faglige kvalitet og de arbejdsmiljømæssige forhold, samt at de involverede medarbejdere er omfattet af arbejdsgiverens øvrige forpligtelser vedrørende forsikringsmæssige forhold mv.
Forud for iværksættelsen af ekstraordinære aktiviteter indgås der en skriftlig aftale med hver enkelt medarbejder, som skal deltage i aktiviteterne.
Aftalen skal som minimum omfatte følgende elementer
a)
Medarbejderens navn
b)
Hvilken periode, tjenesten skal forgå inden for med angivelse af start- og sluttidspunkt
c)
Beskrivelse af karakteren og omfanget af tjenesten
d)
Tjenestens placering på ugedage med angivelse af start- og sluttidspunkt, så vidt muligt mindst 4 uger frem
1)
Honorering.
Der kan anvendes en fortrykt standardaftale, som udfyldes med de relevante
data.