Legislator Case Law & Legislation
C20160986660 DK

Vejledning om klinisk evaluering af medicinsk udstyr

4 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (4 Articles)

VEJ#LOKDOK15 2016 9866 Historic

Vejledning om klinisk evaluering af medicinsk udstyr

VEJ#LOKDOK15 2016 9866 Historic

Denne vejledning indeholder information om, hvordan en fabrikant af medicinsk udstyr kan gennemføre en klinisk evaluering af sit udstyr, før det må CE-mærkes og markedsføres i EU/EØS.

En fabrikant af medicinsk udstyr skal kunne dokumentere udstyrets sikkerhed og ydeevne set i forhold til udstyrets formål.

Med udstyrets formål menes den anvendelse, som udstyret er beregnet til ifølge fabrikantens oplysninger på mærkningen, i brugsanvisningen og i reklamemateriale.

Sikkerheden og ydeevnen skal ses i forhold til patienten, brugeren og evt.

tredjemand.

For medicinsk udstyr og aktivt implantabelt medicinsk udstyr skal der foreligge en klinisk evaluering, der påviser overensstemmelse med de væsentlige krav til sikkerhed og ydeevne i bilag I i bekendtgørelserne om medicinsk udstyr og aktivt, implantabelt medicinsk udstyr.

For medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik skal der i stedet for foreligge en ydeevneevaluering, som ikke er beskrevet i denne vejledning.

Der henvises til bekendtgørelse nr. 1269 af 12. december 2005 om medicinsk udstyr til in vitro-diagnostik (med senere ændringer).

HVAD ER EN KLINISK EVALUERING?

En klinisk evaluering er en løbende proces, hvor kliniske data fra forskellige relevante kilder, herunder fra videnskabelige tidsskrifter og kliniske afprøvninger, bliver analyseret og vurderet for at kunne dokumentere, at udstyret opfylder de væsentlige krav til sikkerhed og ydeevne.

Den kliniske evaluering skal godtgøre, at udstyret har den af fabrikanten anførte ydeevne, og at risici, der er forbundet med anvendelsen af udstyret, er acceptable set i forhold til udstyrets ydeevne.

Fabrikanten er ansvarlig for at foretage en kliniske evaluering.

Evalueringen omfatter en kritisk gennemgang og vurdering af tilgængelige kliniske data fra en eller flere af følgende kilder

● Relevant, tilgængelig videnskabelig litteratur, som beskriver udstyrets sikkerhed, ydeevne, konstruktionskarakteristika og formål

● Resultater af alle gennemførte kliniske afprøvninger

● Erfaringsdata vedrørende tilsvarende produkter

Ved anvendelse af kliniske data fra videnskabelig litteratur skal det det godtgøres i fabrikantens kliniske evaluering, at udstyret er ækvivalent med det udstyr, som dataene omhandler, og at dataene på passende vis godtgør, at udstyret er i overensstemmelse med de relevante væsentlige krav.

Det kan også være relevant at supplere kliniske data med data fra andre kilder, som fx resultater af dyreforsøg, laboratorieforsøg og andre tekniske afprøvninger.

Resultatet af den kliniske evaluering skal dokumenteres i en klinisk evalueringsrapport.

Rapporten skal bl.a. indeholde en konklusion om udstyrets ydeevne, herunder om udstyret har den af fabrikanten anførte ydeevne, og om udstyrets sikkerhed, herunder om risikoen for enhver bivirkning og uønsket følgevirkning ved anvendelse af udstyret står i et acceptabelt forhold til den angivne ydeevne.

Fabrikanten skal løbende opdatere rapporten gennem udstyrets levetid, efterhånden som ny viden, der vedrører udstyrets sikkerhed og ydeevne, bliver tilgængelig.

Denne nye viden skal også indgå i risikoanalysen, hvor den kan resultere i ændringer af produktet og information til brugerne, fx i brugsanvisningen.

Hvis en klinisk opfølgning efter markedsføring som led i en plan for overvågning efter markedsføringen ikke anses for nødvendig, skal dette begrundes og dokumenteres i den kliniske evaluering.

Hvis der ikke er tilstrækkelig videnskabelig litteratur tilgængelig, der kan dokumentere sikkerhed og ydeevne for den pågældende type medicinsk udstyr, kan det være nødvendigt at udføre en klinisk afprøvning.

For implantabelt udstyr og udstyr i klasse III skal der udføres kliniske afprøvninger, medmindre brugen af eksisterende kliniske data er behørigt begrundet.

Det skal som nævnt ovenfor være godtgjort, at udstyret er ækvivalent med det udstyr, som dataene omhandler, og at dataene på passende vis godtgør, at udstyret er i overensstemmelse med de relevante væsentlige krav til sikkerhed og ydeevne.

For udstyr, der har været anvendt i en længere årrække, og for udstyr, som er varianter af sådant udstyr, kan en evaluering af eksisterende dokumenterede kliniske erfaringer være tilstrækkeligt.

Den kliniske evaluering kan udføres af kvalificerede personer, fx med erfaring inden for følgende områder

● udstyrets teknologi og anvendelse

● undersøgelses/forsknings metodologi (bl.a. design af kliniske afprøvninger og statistik)

● diagnose og håndtering af den tilstand som udstyret skal behandle eller diagnosticere.

Hvis en fabrikant vil markedsføre et allerede CE-mærket medicinsk udstyr til et andet formål end det, som udstyret er CE-mærket til, skal der foretages en ny klinisk evaluering.

Fabrikanten kan, hvor det er relevant, anvende dele af den tidligere kliniske evaluering.

HVAD ER DEN OVERORDNEDE PROCES?

Før markedsføring

1.

Risikoanalyse

Fabrikant skal altid foretage en risikoanalyse.

Risikoanalysen skal bl.a. tage stilling til risici forbundet med tekniske og kliniske aspekter af udstyret, fx behandlingsmetode, tekniske løsninger og udstyrets design.

Risikoanalysen skal bl.a. identificere de aspekter af udstyrets ydeevne og sikkerhed, der skal evalueres vha.

de kliniske data.

Yderligere vejledning om risikoanalyser kan findes i den harmoniserede standard EN ISO 14971.

2.

Indsamling af kliniske data

Med udgangspunkt i udstyrets design og tiltænkte formål skal fabrikanten indsamle alle relevante kliniske data.

Klinisk data kan stamme fra flere forskellige kilder, fx fra videnskabelig litteratur, ikke offentliggjorte kliniske rapporter, kliniske afprøvninger og erfaringsdata med ækvivalent udstyr.

Fabrikanten skal indsamle alle relevante data, der vedrører udstyret, både positive og negative data, og fabrikanten skal indsamle og vurdere både offentliggjort og ikke-offentliggjort tilgængeligt materiale.

3.

Kritisk evaluering af kliniske data

Formålet med en kritisk evaluering af de kliniske data er at forstå fordelene og begrænsningerne ved dem.

Fabrikanten skal vurdere, om de kliniske data dokumenterer udstyrets sikkerhed og ydeevne til det tiltænkte formål.

Fabrikanten skal for hver enkelt undersøgelse tage stilling til, om den er relevant for at dokumentere et aspekt af udstyrets sikkerhed og ydeevne.

4.

Klinisk afprøvning

En klinisk afprøvning er ethvert forsøg på mennesker, der har til formål at afdække eller efterprøve sikkerheden og/eller ydeevnen af medicinsk udstyr.

For implantabelt udstyr og udstyr i klasse III skal der udføres kliniske afprøvninger til brug for den kliniske evaluering, medmindre brugen af eksisterende data er behørigt begrundet.

Andet udstyr skal gennemgå en klinisk afprøvning, hvis der ikke er tilstrækkelige kliniske data fra andre kilder til at dokumentere udstyrets ydeevne og sikkerhed, herunder afklare de kliniske risici, der er blevet identificeret i risikoanalysen.

For yderligere information om kliniske afprøvninger kan henvises til Vejledning nr. 9419 af 13. maj 2016 til ansøgning om tilladelse til klinisk afprøvning af medicinsk udstyr.

5.

Klinisk evalueringsrapport

Fabrikanten skal udarbejde en samlet rapport, der kritisk analyserer alle tilgængelige, relevante kliniske data.

Rapporten skal konkludere, om der er tilstrækkelige data til at dokumentere, at

● udstyret er egnet til det tiltænkte formål

● udstyret har den anførte ydeevne

● risici forbundet med anvendelse af udstyret er acceptable set i forhold til udstyrets ydeevne.

HVAD SKAL EN KLINISK EVALUERINGSRAPPORT INDEHOLDE?

Rapporten skal indeholde

Identifikation

En nøjagtig angivelse af hvilket medicinsk udstyr rapporten omhandler, herunder

● navn

● katalog/model nr.

● fabrikant

Generel beskrivelse af udstyrets karakteristika fx

● handelsnavn (hvis forskelligt fra produktnavn)

● produkttype

● produktgruppe

● engangsudstyr

● sterilt

● klassificering

● virkemåde

● ydeevne og begrænsninger i brugen

● størrelser, materialer og komponenter.

Udstyrets formål og tiltænkte anvendelse

● hvilken sygdom eller handicap skal det undersøge, behandle eller lindre

● hvem er brugeren af udstyret fx sundhedspersonale, borgere eller patienter

● hvem er patienten, fx voksen, barn, rask eller syg

● hvor bliver udstyret brugt, fx på hospital, i hjemmet eller i en ambulance

● hvilke dokumenterede oplysninger om sikkerhed og ydeevne, som produktet skal markedsføres med.

Valg af kliniske data

Fabrikanten skal beskrive udstyrets udviklingsmæssige historie, fx om det er baseret på en velkendt teknologi eller ny teknologi.

Fabrikanten skal også beskrive, om de kliniske data vedrører udstyret eller vedrører ækvivalent/tilsvarende udstyr.

For at fabrikanten kan betragte udstyr som ækvivalent/tilsvarende, skal det være ens i en sådan udstrækning, at der ikke vil være en klinisk signifikant forskel i forhold til sikkerhed og ydeevne, herunder

● Formålet skal være ens, fx til samme behandling, målgruppe og sygdomsgrad

● ensartede tekniske karakteristika fx design, specifikationer og virkningsmekanismer

● ensartet bioforligelighed af materialer.

Beskriv hvilken metode, der er anvendt for udvælgelsen af data, fx søgekriterier og udelukkelseskriterier i tilfælde hvor ikke alle tilgængelige data er inkluderet i den kliniske evaluering.

Oversigt og vurdering af de kliniske data

Fabrikanten skal vurdere, hvor relevante data er set i forhold til udstyret under evaluering.

Fabrikanten skal

● udarbejde en oversigt over de kliniske data, der er anvendt i evalueringen.

Fabrikanten kan med fordel opdele data efter, om de vedrører udstyrets ydeevne eller sikkerhed

● prioritere data efter hvor stor betydning de har for at demonstrere udstyrets sikkerhed eller ydeevne

● kort beskrive den metode fabrikanten har brugt til at vurdere data i evalueringen, inklusiv afvejningskriterier og en opsummering af de vigtigste resultater

● inkludere fulde henvisninger til litteraturbaserede data, med titler og eventuelle koder/referencenumre på kliniske afprøvningsrapporter.

Analyse af data

Fabrikanten skal grundigt analysere hver enkelt undersøgelse/datasæt, hvor fabrikanten bl.a. vurderer

● om patientantallet er stort nok til, at resultaterne er statistisk relevante

● om patienterne har gennemgået samme behandling, som udstyret under evalueringen er tiltænkt

● om der er sammenlignelige inklusions- og eksklusionskriterier

● om der har været tilstrækkelig patientopfølgning til at understøtte den tiltænkte varighed af brug

● om den statiske analyse er velvalgt til formålet

● om der er beskrevet sikkerhedsrelaterede hændelser, og om de har relevans for udstyret under evaluering.

Konklusioner

Fabrikanten skal kort og præcist beskrive de konklusioner, som fabrikanten er nået frem til om udstyrets ydeevne og sikkerhed gennem den kliniske evaluering.

Fabrikanten skal ligeledes redegøre for, om de kliniske data har behandlet alle de risici, der blev identificeret i risikoanalysen.

For hvert af udstyrets formål skal fabrikanten redegøre for

● overensstemmelse med de relevante væsentlige krav

● at ydeevne og sikkerhed, som angivet, er blevet dokumenteret

● at de risici, der er ved anvendelse af udstyret, er acceptable set i forhold til udstyrets ydeevne

Efter markedsføring

Yderligere information om klinisk evaluering af medicinsk udstyr kan findes i Europa-Kommissionens vejledning MEDDEV 2.7.1 Evaluation Of Clinical Data: A Guide For Manufacturers And Notified Bodies.

LOVGIVNING

Klinisk evaluering af medicinsk udstyr er omfattet af følgende lovgivning

Lov om medicinsk udstyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 139 af 15. februar 2016.

Bekendtgørelse nr. 1263 af 15. december 2008 om medicinsk udstyr, som ændret ved bekendtgørelse nr. 58 af 14. januar 2010 og bekendtgørelse nr. 225 af 11. marts 2011.

Bekendtgørelsen om medicinsk udstyr indeholder bestemmelser, der gennemfører direktiv 93/42/EØF om medicinsk udstyr med senere ændringer.

Direktivet er senest blevet ændret ved direktiv 2007/47/EF.

Bekendtgørelse nr. 1264 af 15. december 2008 om aktivt, implantabelt medicinsk udstyr, som ændret ved bekendtgørelse nr. 212 af 11. marts 2011.

Bekendtgørelsen om aktivt, implantabelt medicinsk udstyr indeholder bestemmelser, der gennemfører direktiv 90/385/EØF om aktivt, implantabelt medicinsk udstyr med senere ændringer.

Direktivet er senest blevet ændret ved direktiv 2007/47/EF.

VEJ#LOKDOK15 2016 9866 Historic

Hvad er en klinisk evaluering?

Hvad er den overordnede proces?

Hvad skal en klinisk evalueringsrapport indeholde?

Lovgivning

VEJ#LOKDOK15 2016 9866 Historic

1.

Fabrikanten skal etablere et system til at opsamle kliniske data om udstyrets sikkerhed og ydeevne, fx hændelsesrapporter, reklamationer, kliniske afprøvninger, kundernes tilbagemelding til sælgere og kundetilfredshedsundersøgelser.

2.

Fabrikanten skal aktivt opsøge anden relevant ny viden, der er relevant i forhold til udstyret og tilsvarende udstyr, fx litteraturovervågning.

3.

Fabrikanten skal løbende vedligeholde den kliniske evalueringsrapport ved med passende mellemrum at kritisk analysere den nye viden.

På baggrund af analysen skal fabrikanten evaluere, om der bør foretages ændringer af udstyret, fx i forhold til design, produktionsmetode eller information til brugerne i brugsanvisningen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →