Legislator Case Law & Legislation
C20160984960 DK

Vejledning om barselsorlov til elever i kombineret ungdomsuddannelse

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

VEJ#LOKDOK15 2016 9849 Historic

Vejledning om barselsorlov til elever i kombineret ungdomsuddannelse

VEJ#LOKDOK15 2016 9849 Historic

Elever i kombineret ungdomsuddannelse (kuu-elever) har ikke lønmodtagerstatus, men derimod elevstatus, hvilket bl.a. bevirker at de ikke er omfattet af lovgivning, der udelukkende gælder for lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.

Den manglende lønmodtagerstatus har ikke betydning for kuu-elevers ret til fravær efter reglerne i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 571 af 29. april 2015, da retten til fravær efter denne lov omfatter alle forældre, jf. lovens § 2, stk. 1.

Bestemmelser om ret til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption findes i kapitel 4 i barselsloven, hvortil der henvises.

Kuu-eleverne har ikke ret til dagpenge efter barselsloven, da retten hertil kun omfatter lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, jf. lovens § 2, stk. 2.

Kuu-elever er imidlertid som udgangspunkt berettiget til statens uddannelsesstøtte (SU), hvis de almindelige betingelser herfor er opfyldt.

Efter SU-reglerne kan moderen i forbindelse med barsel og adoption efter ansøgning opnå indtil 12 måneders ekstra uddannelsesstøtte, mens faderen kan opnå indtil 6 måneders ekstra uddannelsesstøtte, hvis nærmere betingelser er opfyldt.

Der henvises til § 14 i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 15. januar 2014, og § 23 i bekendtgørelse nr. 1662 af 14. december 2015 om statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen).

Institutionssamarbejder om kombineret ungdomsuddannelse bør fastsætte retningslinjer for godkendelse af fravær i forbindelse med graviditet, barsel og adoption i ordensreglerne, jf. § 28, stk. 3, i lov om kombineret ungdomsuddannelse, jf. lovbekendtgørelse 779 af 15. juni 2015, og § 28 i bekendtgørelse nr. 793 af 23. juni 2016 om kombineret ungdomsuddannelse.

Disse retningslinjer bør omfatte frister for ansøgning om godkendelse af fraværet m.v.

Ved godkendt fravær i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption, sættes kuu-elevens uddannelsesforløb i bero.

Elevens forløbsplan skal justeres i overensstemmelse hermed, jf. § 13, stk. 3, i bekendtgørelse om kombineret ungdomsuddannelse, og ændringerne skal indberettes i kuu-portalen, jf. bekendtgørelsens § 29, stk. 3.

Barselsloven hører under Beskæftigelsesministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, mens SU-loven hører under Uddannelses- og Forskningsministeriet, Styrelsen for Videregående Uddannelser, og vejledning om forståelse af disse love hører derfor under de respektive myndigheders område.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →