Cirkulæreskrivelse om anvendelse af sikringsmidler og godkendelse af håndjern (Til kriminalforsorgsområderne)

Cirkulæreskrivelse om anvendelse af sikringsmidler og godkendelse af håndjern

(Til kriminalforsorgsområderne)

1.

Indledning

Straffuldbyrdelseslovens §§ 65 – 66 og bekendtgørelse om anvendelse af sikringsmidler i kriminalforsorgens institutioner gælder for indsatte i alle kriminalforsorgens institutioner.

Reglerne om anvendelse af tvangsfiksering finder dog ikke anvendelse på indsatte, der er i tvangsbehandling efter reglerne om tvangsbehandling for visse indsatte i Herstedvester Fængsel.

Personalet i pensionerne må som hidtil efter direktoratets beslutning ikke anvende sikringsmidler og har således heller ikke sådanne midler til rådighed.

Reglerne om sikringsmidler er derfor ikke relevante for personalet i kriminalforsorgens pensioner.

En narkotikahundefører, som deltager i en razzia på en pension, vil derimod kunne anvende håndjern over for en indsat på en pension.

2.

Anvendelse og godkendelse af håndjern

Anvendelse

Kriminalforsorgsområdet fastsætter retningslinjer for, hvor håndjern opbevares mest hensigtsmæssigt i den enkelte institution.

Placeringen skal være generelt kendt af personalet, og håndjernene skal være klar til omgående brug – herunder skal det sikres, at nøgler til håndjernene altid medbringes.

Regler for hvornår håndjern kan og skal bæres, fastsættes af kriminalforsorgsområdet.

Standardprocedure

Håndjern anlægges altid således, at den indsatte har hænderne placeret på ryggen.

(Se i den forbindelse nedenfor vedrørende anvendelse af håndjernstransportbælte ved længere transporter som følge af skånsomhedsprincippet.) Det skal kontrolleres, at der ikke er hud i klemme, og at håndjernene ikke sidder så stramt, at blodcirkulationen generes.

Vær opmærksom på, at nøglehullerne vender opad, og at de bevægelige bøjler vender mod den indsattes håndled.

Håndjernene kan eventuelt anlægges ved, at den indsatte placerer håndryggene mod hinanden, idet det vil hindre en smidig person i at føre armene ned om benene og på den måde få hænderne foran.

Håndjernene skal altid sikkerhedslåses.

Håndjernene aftages ved, at nøglen drejes først den ene vej og derefter i modsat retning.

Slip aldrig håndjernene, før de er enten anlagt eller taget af begge håndled.

Godkendelse

Efter § 5 i bekendtgørelse om anvendelse af sikringsmidler i kriminalforsorgens institutioner må der kun anvendes håndjern af en type, der er godkendt af Direktoratet for Kriminalforsorgen.

Godkendte håndjern, håndjernstransportbælte og plasticstrips indkøbes via kriminalforsorgens e-handel.

Håndjernstransportbælte og plasticstrips

For så vidt angår anvendelse af håndjerns­transportbælte og plasticstrips henvises der til vejledning om anvendelse af sikringsmidler, pkt. 2.

Det bemærkes særligt, at det i overensstemmelse med skånsomhedsprincippet bør overvejes at anvende håndjernstransportbælte ved længere transporter, medmindre det konkret skønnes, at håndjernstransportbælte ikke vil være et tilstrækkeligt sikringsmiddel.

3.

Opfølgende samtaler efter ophør af sikringscelleanbringelse

Ifølge § 13 i bekendtgørelse om anvendelse af sikringsmidler i kriminalforsorgens institutioner skal Kriminalforsorgsområdet snarest efter ophøret af en anbringelse i sikringscelle med eller uden tvangsfiksering tilbyde den indsatte en opfølgende samtale.

Formålet med opfølgende samtaler

Formålet med en efterfølgende samtale i medfør af § 13 er at sikre, at den indsatte får den nødvendige information om baggrunden for sikringscelleanbringelsen, og at den indsatte får mulighed for at oplyse institutionen om sin oplevelse af sikringscelleanbringelsen.

Samtalen kan herved være med til at hjælpe den indsatte med at bearbejde den voldsomme oplevelse, som en sikringscelleanbringelse typisk er.

Indholdet af samtalerne

En opfølgende samtale skal føres systematisk og bør som udgangspunkt indeholde følgende emner

a)

Formålet med den opfølgende samtale.

b)

Hvordan den indsatte oplevede den pågældende tvangsforanstaltning og den måde, den blev gennemført på.

c)

Den indsattes opfattelse af årsag til og formål med den pågældende tvangsforanstaltning.

d)

Den indsattes vurdering af om man kunne have undgået tvang i den pågældende situation og i givet fald, hvordan man skulle have forholdt sig.

e)

Den indsattes forslag til hvordan man i eventuelle fremtidige situationer vil kunne undgå tvang.

f)

Information om hvordan personalet opfattede årsagen til og formålet med tvangsforanstaltningen.

Tidspunktet for samtalerne

Den efterfølgende samtale bør finde sted snarest muligt efter ophør af anbringelsen i sikringscellen, dog således at tidspunktet skal være passende i forhold til de konkrete omstændigheder.

Samtalen skal dog som udgangspunkt finde sted ikke senere end 7 dage efter ophøret af anbringelsen.

I helt særlige tilfælde, hvor den indsatte af psykiske eller fysiske grunde ikke findes at være i stand til at gennemføre en opfølgende samtale, kan samtalen dog finde sted senere end 7 dage efter anbringelsens ophør.

Samtalens form

Samtalen kan gennemføres telefonisk, såfremt den indsatte ikke længere befinder sig på institutionen.

Hvem der gennemfører samtalerne

Samtalen med den indsatte gennemføres af et fastansat medlem af personalet, der har kendskab til og erfaring med sikringscelleanbringelse.

Notatpligt

Der skal gøres notat om samtalen i sikringscellemodulet i Klientsystemet, jf. § 14 i bekendtgørelse om anvendelse af sikringsmidler i kriminalforsorgens institutioner.

4.

Ikrafttræden m.v.

Cirkulæreskrivelsen træder i kraft den 1. maj 2016.

Cirkulæreskrivelse nr. 9269 af 30. april 2015 om anvendelse og godkendelse af håndjern ophæves.

Direktoratet for Kriminalforsorgens skrivelse af 13. august 2010 vedrørende opfølgende samtaler efter anbringelse i sikringscelle (j.nr. 10-7121-0002) bortfalder.