Cirkulære om ændring af cirkulære for Grønland om ægteskabs indgåelse (Til Rigsombudsmanden i Grønland og samtlige grønlandske kommuner og præster)
Statutory Text (3 Articles)
Cirkulære om ændring af cirkulære for Grønland om ægteskabs indgåelse
(Til Rigsombudsmanden i Grønland og samtlige grønlandske kommuner og præster)
§ 1
I cirkulære nr. 103 af 21. juni 1996 for Grønland om ægteskabs indgåelse, som ændret ved cirkulære nr. 34 af 28. maj 2009, foretages følgende ændringer
1.
Indledningen affattes således
I medfør af § 11 og § 18, stk. 3, i anordning nr. 307 af 14. maj 1993 om ikrafttræden for Grønland af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning fastsættes
2.
I § 1, § 8, stk. 3, og § 13, stk. 5, ændres »Civilretsdirektoratet« til: »Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen«.
3.
I § 7 ændres »af Civilretsdirektoratet godkendt blanket« til: »blanket, der er godkendt af Ankestyrelsen, Familieretsafdelingen«.
4.
§ 10, stk. 2, affattes således
Stk. 2.
Under vielseshandlingen spørger den, der foretager vielsen, efter at have fastslået parternes identitet: "Da I over for mig har oplyst, at I ønsker at indgå ægteskab med hinanden, spørger jeg, om du (part 1’s fulde navn) vil have (part 2’s fulde navn) til ægtefælle?
".
Når part 1 har svaret ja, spørges part 2: "På samme måde spørger jeg dig (part 2’s fulde navn), om du vil have (part 1’s fulde navn) til ægtefælle?
".
Når part 2 har svaret ja, udtaler den, der foretager vielsen: "Efter at I nu har erklæret at ville ægte hinanden, forkynder jeg jer herved at være ægtefolk."
5.
Kapitel 3 ophæves.
§ 2
Cirkulæret træder i kraft den 1. april 2016.