Legislator Case Law & Legislation
C20160919409 DK

Cirkulære om vagtordninger og om underretning om alvorlige episoder i kriminalforsorgen (Til kriminalforsorgsområderne)

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

CIR1H#LOKDOK11 2016 9194 Valid

Cirkulære om vagtordninger og om underretning om alvorlige episoder i kriminalforsorgen

(Til kriminalforsorgsområderne)

CIR1H#LOKDOK11 2016 9194 Valid

§ 1.

Til hver af kriminalforsorgens institutioner etableres en døgnbemandet bagvagtsordning (institutionsvagt) bestående af ledende medarbejdere fra de tilknyttede tjenestesteder.

Ordningen understøtter de driftsmæssige forhold ved de underliggende tjenestesteder, og lederen skal efter behov kunne tilgå tjenestestederne for at understøtte driften.

Funktionens formelle kompetence fastlægges ved lokal delegation.

Stk. 2.

I hvert kriminalforsorgsområde etableres en døgnbemandet bagvagtsordning (områdevagt) bestående af områdeledelsen.

Stk. 3.

Områdedirektøren kan efter forelæggelse for Direktoratet for Kriminalforsorgen tilpasse strukturen efter stk. 1 og stk. 2 til de lokale forhold, såfremt der er behov herfor.

CIR1H#LOKDOK11 2016 9194 Valid

§ 2.

De i § 1 nævnte vagtordninger har ansvaret for, at der uden for normal kontortid sker underretning i overensstemmelse med §§ 3-5.

CIR1H#LOKDOK11 2016 9194 Valid

§ 3.

Institutionerne skal underrette kriminalforsorgsområdet om alle alvorlige episoder samt andre episoder, hvor omstændighederne tilsiger, at området bør underrettes.

Stk. 2.

Omfattet af underretningspligten er bl.a.

1)

Undvigelser og kvalificerede undvigelsesforsøg fra lukket fængsel/arresthus.

2)

Undvigelser fra ledsaget udgang.

3)

Andre undvigelser og undvigelsesforsøg, herunder fra hospitalsindlæggelse, ledsaget udgang samt bortgange og udeblivelser, der må forventes at give anledning til omtale i massemedierne.

4)

Arbejdsnedlæggelser af mere omfattende karakter.

5)

Opstand eller lignende uroligheder.

6)

Voldelige episoder af alvorligere karakter.

7)

Alvorlig skade på materiel, ansatte eller klienter.

8)

Længerevarende nedbrud af sikkerheds- eller forsyningssystemer.

9)

Alvorlig brand.

10)

Øvrige episoder, der må forventes at give anledning til omtale i massemedierne.

Stk. 3.

Indberetning vedrørende konkrete klientsager skal fortsat finde sted i henhold til de gældende regler herfor.

CIR1H#LOKDOK11 2016 9194 Valid

§ 4.

Underretning efter § 3, stk. 1-2, skal ske snarest muligt telefonisk til kriminalforsorgsområdet/områdevagten.

Stk. 2.

Hvis der ikke forventes omtale af episoden i massemedierne, foretages underretning den førstkommende morgen, såfremt hændelsen, der nødvendiggør underretning, afsluttes om natten.

CIR1H#LOKDOK11 2016 9194 Valid

§ 5.

Kriminalforsorgsområdet/områdevagten underretter direktoratet telefonisk efter samme procedure og vurdering, som beskrevet i § 4.

CIR1H#LOKDOK11 2016 9194 Valid

§ 6.

Institutionerne skal hurtigst muligt efter den telefoniske underretning skriftligt indberette de episoder, der er omfattet af § 3, stk. 2, nr. 1-3 og nr. 10, til kriminalforsorgsområdet.

Stk. 2.

Kriminalforsorgsområdet/områdevagten kan herudover enten ved den telefoniske underretning eller efterfølgende anmode om, at en telefonisk underretning følges op af en skriftlig underretning.

CIR1H#LOKDOK11 2016 9194 Valid

§ 7.

Kriminalforsorgsområdet underretter skriftligt Direktoratet for Kriminalforsorgen om de episoder, der er omfattet af § 3, stk. 2, nr. 1-3 og nr. 10.

Stk. 2.

Kriminalforsorgsområdet underretter herudover skriftligt direktoratet om episoder, der har betydning for en i direktoratet verserende sag, eller hvis andre forhold tilsiger, at direktoratet bør være nærmere orienteret om enkeltheder i forbindelse med episoden.

CIR1H#LOKDOK11 2016 9194 Valid

§ 8.

Skriftlig underretning om sagens nærmere omstændigheder bilægges relevant materiale og institutionens/kriminalforsorgsområdets stillingtagen til sagen.

CIR1H#LOKDOK11 2016 9194 Valid

§ 9.

Cirkulæret træder i kraft 1. juni 2016.

Stk. 2.

Cirkulæreskrivelse nr. 114 af 8. oktober 2003 om indberetning til Direktoratet for Kriminalforsorgen om undvigelser og andre alvorlige episoder ophæves.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →