Vejledning om grundbudgetnotat November 2015

Vejledning om grundbudgetnotat

November 2015

Indhold

Dette bilag konkretiserer grundbudgetnotatets indhold.

Formålet med at udarbejde et grundbudgetnotat er at give en beskrivelse af de budgetteringsforudsætninger, der er anvendt ved udarbejdelsen af grundbudgettet.

Grundbudgetnotaterne skal udarbejdes for virksomheder omfattet af Cirkulære om budgettering og budget- og regnskabsopfølgning med en bruttoudgiftsbevilling større end 20 mio. kr. Hver virksomhed udarbejder ét grundbudgetnotat, som omfatter væsentlige hovedkonti for virksomheden.

Det kan fx være hovedkonti med en bruttoudgiftsbevilling over 20 mio. kr., eller hovedkonti hvor Finansministeriet efterspørger som en del af grundbudgetnotatet.

Notatet drøftes med og godkendes af departementet, som derefter fremsender det til Finansministeriet inden finansårets begyndelse.

Dette bilags struktur svarer til grundbudgetnotatets struktur.

Bilaget er opdelt efter bevillingstyper.

For hver bevillingstype angives det, hvilke tabelformater som kan anvendes alt afhængig af, hvad der er mest relevant for den enkelte hovedkonto.

Skabelonen for grundbudgetnotatet kan hentes i word-format på Moderniseringsstyrelsens hjemmeside.

1.

Virksomhedsoverblik

I dette afsnit skal virksomheden redegøre for budgetteringen af driftsbevillinger og statsvirksomhed.

Først redegøres der for budgetteringen af hver væsentlig hovedkonto.

Dernæst budgetteres de udvalgte driftsbevillingerne og statsvirksomhed på finanslovformål.

1.1.

Overblik over virksomhedens bevilling og grundbudget

Tabellen viser overblikket over virksomhedens bevilling og grundbudget opdelt på dellofter og uden for loft.

Med udgangspunkt i den interne budgettering skal virksomheden i dette afsnit opdele budgetteringen af driftsbevillinger og statsvirksomhed på finanslovsformål.

Dette gøres med udgangspunkt i tabel 1.c.

Virksomheden skal i tabel 1.c opdele de indbudgetterede og periodiserede udgifter, løn og indtægter på de finanslovsformål, som fremgår af finanslovens tabel 5 og 6.

Budgetteringen på finanslovsformålene i tabel 1.c understøtter en kobling mellem opgavefordelingen af bevillingen og forbruget.

Samtidig bidrager tabellen til at kvalificere afrapporteringen på finanslovsformål og opgaver i årsrapporten.

I eksemplet i tabel 1.c er der angivet fem forskellige finanslovsformål – fire faglige finanslovsformål og finanslovsformål 0, der favner generel ledelse, administration og hjælpefunktioner.

2.

Reservationsbevilling, statsfinansieret selvejende institution, lovbunden bevilling og anden bevilling

I dette afsnit skal virksomheden redegøre for budgetteringen af udvalgte reservationsbevillinger, statsfinansieret selvejende institution, lovbunden bevilling og anden bevilling.

Der redegøres for budgetteringen af hver hovedkonto.

2.1.

Budgettering af væsentlige hovedkonti

Grundbudgetnotatet skal for hver væsentlig hovedkonto af typen reservationsbevilling, statsfinansieret selvejende institution, lovbunden bevilling og anden bevilling indeholde en oversigtstabel over hovedkontoens samlede udgifter og indtægter svarende til den tabel, der indlæses i SKS, jf. tabel 2.

Da periodiseringen i tabel 2 ikke kan stå alene, skal denne suppleres af en kvalitativ beskrivelse af de principper for budgetteringen, som har været anvendt.

jf. kommentarboks 2 .

4.

Anlægsbevilling

I dette afsnit skal virksomheden redegøre for budgetteringen af de udvalgte anlægsbevillinger.

Først redegøres der for budgetteringen af hver væsentlig hovedkonto.

Herefter uddybes budgetteringen ved at opdele på projekter.

4.1.

Budgettering af væsentligste hovedkonti

Grundbudgetnotatet skal indeholde en oversigtstabel, som svarer til de tal, der findes i SKS, jf. tabel 3 .

Da periodiseringen i tabel 3 ikke kan stå alene, skal denne suppleres af en kvalitativ beskrivelse af de principper for budgetteringen, som har været anvendt.

jf. kommentarboks 3 .

5.

Budgetkorrektion (kun relevant for departementets grundbudgetnotat)

I dette afsnit skal departementet redegøre for en evt.

indlæst negativ budgetkorrektion.

Først redegøres der for budgetkorrektionens størrelse.

Herefter uddybes årsager til anvendelsen af budgetkorrektion, periodisering samt udmøntningsplanen for budgetkorrektionen.

Ministerområderne har i grundbudgetterne mulighed for at indlæse en negativ budgetkorrektion til senere udmøntning dog senest i forbindelse med udgiftsopfølgning 2.

Såfremt et ministerområde gør brug af muligheden for at indlæse en negativ budgetkorrektion skal grundbudgetnotatet for departementet indeholde en beskrivelse af budgetkorrektionens størrelse mv. Herunder skal der være en angivelse af ministerområdets beløbsgrænser for budgetkorrektionen, den indlæste budgetkorrektions størrelse, årsager og en forventet udmøntningsplan.

Ministerområdets budgetterede nettoforbrug af videreførsler, overført overskud og reserveret bevilling vil være større end nul, hvis ministerområdet i grundbudgetterne budgetterer med et forbrug af videreførsler på én eller flere hovedkonti, som ikke modsvares af en tilsvarende opsparing på andre hovedkonti (med videreførselsadgang).

I så fald kan ministerområdet indlæse en budgetkorrektion, som svarer til nettoforbruget af videreførsler, overført overskud og reserveret bevilling.

5.1.

Budgetkorrektionens størrelse

I tabel 4 skal departementet angive ministerområdets beløbsgrænser for budgetkorrektionen.

Beløbsgrænserne beregnes efter de retningslinjer, der er angivet i afsnit 2.2.2.

Som det fremgår af tabel 5 kan ministerområdet maksimalt indlæse en budgetkorrektion på 80 mio. kr. for det samlede ministerområde

Det indebærer, at ministerområdet i grundbudgetterne på tværs af det samlede ministerområde maksimalt kan budgettere med et merforbrug af opsparing på 80 mio. kr. udover det forbrug af videreførsler, som er indbudgetteret på finansloven.

I tabel 5 skal departementet angive størrelsen på en evt.

indlæst negativ budgetkorrektion samt det nettoforbrug af videreførsler, der samlet set budgetteres med i ministerområdets grundbudgetter.

5.2.

Årsager

I kommentarboks 4 angives årsagerne til, at budgetkorrektionen anvendes.

1.

Virksomhedsoverblik

1.1.

Overblik over virksomhedens bevilling og grundbudget

1.2.

Budgettering af virksomhedens hovedkonti og på finanslovsformål

2.

Reservationsbevilling, statsfinansieret selvejende institution, lovbunden bevilling og anden bevilling

2.1.

Budgettering af væsentlige hovedkonti

3.

Anlægsbevilling

3.1.

Budgettering af væsentligste hovedkonti

4.

Budgetkorrektion

4.1.

Budgetkorrektionens størrelse

4.2.

Årsager

Tabel 1.a

Bevilling og grundbudget for [indsæt virksomhedsnavn] (Trækkes fra SKS)

FL

Indbudgetteret forbrug

af opsparede midler

FL i alt

Grundbudget

Difference

Delloft for driftsudgifter

3.708,7

5,0

3.713,7

3.701,5

-12,2

Delloft for indkomstoverførsler

5.054,3

0,0

5054,3

5043,0

-11,3

Uden for loft

17.000,9

0,0

17.000,9

17.000,9

0,0

- Heraf anlæg

0

0,0

0,0

0,0

0,0

- Heraf ledighedsrelaterede udgifter

0

0,0

0,0

0,0

0,0

- Heraf øvrige

1.651,5

0,0

1.651,5

1.651,5

0,0

1.2.

Budgettering af virksomhedens hovedkonti og på finanslovsformål

Tabel 1.b

Grundbudgetskabelon for driftsbevilling og statsvirksomhed

Mio. kr.

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

I alt

Hovedkonto

xx.xx.xx

57,1

77,1

56,1

55,3

-30,7

70,3

56,0

13,1

69,9

56,2

19,2

68,8

568,4

Løn

58,4

58,0

57,5

55,3

58,7

58,2

55,3

58,7

58,2

55,3

58,7

59,3

691,6

Øvrige udgifter

1,4

22,3

9,0

2,9

34,3

23,0

3,9

23,3

21,5

3,7

23,5

28,9

197,7

Indtægter

-2,7

-3,2

-10,4

-2,9

-123,7

-10,9

-3,2

-68,9

-9,8

-2,8

-63,0

-19,4

-320,9

Kommentarboks 1.

Principper for budgettering af hovedkontoen [Maks.

½ side]

Årsager til det fastsatte aktivitetsniveau i perioderne (dvs. årsager til den valgte periodisering)

[indsæt tekst]

Eventuelt en forklaring af forskelle mellem bevillingen på finansloven og grundbudgettet

[indsæt tekst]

Eventuelle risici i forbindelse med periodiseringen, herunder typiske fejlkilder konstateret ved tidligere udgiftsopfølgninger

[indsæt tekst]

Tabel 1.c

Driftsbevilling og statsvirksomhed

Mio. kr.

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

I alt

Total

57,1

77,1

56,1

55,3

-30,7

70,3

56,0

13,1

69,9

56,2

19,2

68,8

568,4

FLformål 0

Løn

17,5

17,4

17,3

16,6

17,6

17,5

16,6

17,6

17,5

16,6

17,6

17,8

207,5

Øvrige udgifter

0,2

0,2

0,2

0,2

0,2

0,2

0,2

0,2

0,2

0,2

0,2

0,2

2,4

Indtægter

-1,0

-1,0

-1,0

-1,0

-2,4

-1,0

-1,0

-1,0

-1,0

-1,0

-1,0

-1,0

-13,4

FLformål 1

Løn

14,6

14,5

14,4

13,8

14,7

14,6

13,8

14,7

14,6

13,8

14,7

14,8

172,9

Øvrige udgifter

0,2

0,9

0,9

0,9

0,9

0,9

0,9

0,9

0,9

0,9

0,9

0,9

10,1

Indtægter

-0,5

-0,5

-5,1

-0,5

-5,1

-0,5

-0,5

-0,5

-0,5

-1,7

-0,5

-0,5

-16,4

FLformål 2

Løn

11,7

11,6

11,5

11,1

11,7

11,6

11,1

11,7

11,6

11,1

11,7

11,9

138,3

Øvrige udgifter

0,4

0,4

0,4

0,4

0,4

0,4

0,4

0,4

0,4

0,4

0,4

0,4

4,8

Indtægter

0,0

0,0

0,0

0,0

-99,4

0,0

0,0

-62,3

0,0

0,0

-58,3

0,0

-220,0

FLFormål 3

Løn

8,8

8,7

8,6

8,3

8,8

8,7

8,3

8,8

8,7

8,3

8,8

8,9

103,7

Øvrige udgifter

0,3

14,9

5,1

0,6

23,4

12,1

0,1

14,9

15,1

0,1

15,6

20,5

122,7

Indtægter

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

0,0

FLformål 4

Løn

5,8

5,8

5,8

5,5

5,9

5,8

5,5

5,9

5,8

5,5

5,9

5,9

69,2

Øvrige udgifter

0,3

5,9

2,4

0,8

9,4

9,4

2,3

6,9

4,9

2,1

6,4

6,9

57,7

Indtægter

-1,2

-1,7

-4,3

-1,4

-16,8

-9,4

-1,7

-5,1

-8,3

-0,1

-3,2

-17,9

-71,1

Tabel 2

Grundbudgetskabelon for reservationsbevilling, statsfinansieret selvejende institution, lovbunden bevilling og anden bevilling (for hver væsentlig hovedkonto)

Mio. kr.

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

I alt

Hovedkonto xx.xx.xx

21,0

7,5

7,5

48,5

84,5

Udgifter

168,0

154,5

154,5

195,4

672,4

Indtægter

-147,0

-147,0

-147,0

-146,9

-587,9

Kommentarboks 2.

Principper for budgettering af hovedkontoen

I denne boks skal virksomheden angive forudsætningerne for budgetteringen af hovedkontoen.

Følgende skal som minimum forklares

– Årsager til det fastsatte aktivitetsniveau i perioderne (dvs. årsagerne til den valgte periodisering).

– Eventuelle forskelle mellem bevillingen på finansloven og grundbudgettet.

– Eventuelle risici i forbindelse med periodiseringen, herunder typiske fejlkilder konstateret ved tidligere udgiftsopfølgninger.

Tabel 3

Grundbudgetskabelon for anlægsbevilling (for hver væsentlig hovedkonto)

Mio. kr.

1. kvartal

2. kvartal

3. kvartal

4. kvartal

I alt

Hovedkonto xx.xx.xx

156,3

221,2

267,3

178,5

823,3

Udgifter

210,4

231,6

288,5

254,1

984,6

Indtægter

-54,1

-10,4

-21,2

-75,6

-161,3

Kommentarboks 3.

Principper for budgettering af hovedkontoen

I denne boks skal virksomheden angive forudsætningerne for budgetteringen af hovedkontoen.

Følgende skal som minimum forklares

– Årsager til det fastsatte aktivitetsniveau i perioderne (dvs. årsagerne til den valgte periodisering).

– Eventuelle forskelle mellem bevillingen på finansloven og grundbudgettet.

– Eventuelle risici i forbindelse med periodiseringen, herunder typiske fejlkilder konstateret ved tidligere udgiftsopfølgninger.

Tabel 4

Angivelse af beløbsgrænser for ministeriet

Mio. kr.

1 pct. af bruttoudgiftsbevillingen for driftsbevillinger/statsvirksomhed

22,0

5 pct. af udgiftsbevillingen for tilskudsbevillinger (reservationsbevillinger) inden for delloftet for driftsudgifter

58,0

Samlet

80,0

Tabel 5

Angivelse af budgetkorrektionens størrelse

Mio. kr.

Budgetteret nettoforbrug af videreførsler, overført overskud og reserveret bevilling samlet for ministerområdet*

60,0

Budgetkorrektion

-60,0

* Ud over det budgetterede forbrug, der modsvares af budgetteret forbrug af opsparing på specifikke konti på finansloven for finansåret

Kommentarboks 4.

Årsager til anvendelse af budgetkorrektion

Angivelse af særligt behov for budgettering med forbrug af videreførsler på hovedkonto xx.xx.xx eksempelvis grundet en politisk aftale, samt at/hvorfor et modsvarende mindreforbrug på andre hovedkonti endnu ikke er klarlagt.